1Ay atmaten, bɣiɣ a wen-d smektiɣ tura lexbaṛ n lxiṛ i wen-d-ssawḍeɣ, win akken i tqeblem yerna tḥerzem-t ;
1Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,
2s Lexbaṛ agi n lxiṛ i tețwasellkem ma yella tettebɛem-t akken i wen-t-id-nniɣ, neɣ m'ulac liman-nwen am akken d aḍu.
2som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.
3Slemdeɣ-awen di tazwara ayen i lemdeɣ nekkini : Lmasiḥ yemmut ɣef ddnubat-nneɣ akken yura ;
3For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,
4yețwamḍel, yuɣal-ed ɣer tudert ass wis tlata, akken i t-id-nnant tira iqedsen.
4og at han blev begravet,
5Iwala-t Buṭrus, walan-t daɣen ṛṛusul di tnac yid-sen.
5og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,
6Rnan walan-t daɣen akteṛ n xemsmeyya n watmaten deg yiwet n teswiɛt ; aṭas deg-sen mazal-iten ddren ar tura, ma d kra deg-sen mmuten.
6og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.
7Yerna iwala-t Yeɛqub akk-d ṛṛusul meṛṛa.
7Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.
8Mi t-walan akk, walaɣ-t idheṛ-iyi-d daɣen i nekkini yellan d ulac.
8Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.
9Nekk, yellan d aneggaru akk di ṛṛusul, ur uklaleɣ ara ad țțusemmiɣ d ṛṛasul axaṭer lliɣ țqehhiṛeɣ tajmaɛt n warraw n Ṛebbi.
9Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;
10S ṛṛeḥma n Sidi Ṛebbi i wwḍeɣ ɣer wayen akka i lliɣ tura ; ṛṛeḥma i yi-d-ifka ur tṛuḥ ara deg ulac, lameɛna uɣaleɣ xedmeɣ akteṛ-nsen meṛṛa, mačči s yiman-iw, meɛna s ṛṛeḥma n Sidi Ṛebbi yellan yid-i.
10men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.
11S wakka ihi, ama d nekk ama d nutni, atah wayen i nețbecciṛ yerna d ayen s wayes i tumnem.
11Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.
12Ma neqqaṛ belli Lmasiḥ yeḥya-d si ger lmegtin, amek ihi kra deg-wen qqaṛen ulac ḥeggu n lmegtin ?
12Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?
13Ma yella ulac ḥeggu n lmegtin, ihi Lmasiḥ daɣen ur d-iḥyi ara.
13Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;
14Ma yella ihi Lmasiḥ ur d-iḥyi ara, ayen i nețbecciṛ d aḍu, ayen s wayes tumnem daɣen d aḍu.
14men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;
15Lemmer ț-țideț lmegtin ur d ḥeggun ara, neskaddeb ɣef Sidi Ṛebbi nukni i d-icehden belli yesseḥya-d Lmasiḥ si ger lmegtin. Lemmer ur t-id-isseḥyi ara, ihi lmegtin ur d-ḥeggun ara ;
15da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.
16axaṭer ma yella lmegtin ur d-ḥeggun ara, Lmasiḥ daɣen ur d-iḥyi ara.
16For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;
17Ma yella Lmasiḥ ur d-iḥyi ara, ihi liman-nwen am akken d aḍu, mazal-ikkun di ddnub-nwen,
17men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,
18ula d imasiḥiyen yemmuten negren, liman-nsen iṛuḥ d ulac.
18da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.
19Ma yella asirem-nneɣ di Lmasiḥ di ddunit-agi kan i gella, d nukni i gețɣiḍen akteṛ n yemdanen n ddunit meṛṛa.
19Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.
20Meɛna Lmasiḥ iḥya-d si lmut, d nețța i d amezwaru i d-iḥyan ɣef wid akk yemmuten ;
20Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.
21axaṭer, am akken i d-tekcem lmut ɣer ddunit s yiwen wergaz, s yiwen wergaz daɣen i d-yusa ḥeggu n lmegtin.
21For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;
22Am akken i weṛten meṛṛa yemdanen lmut imi d-kkan s ɣuṛ Adam, akken daɣen wid akk yumnen s Lmasiḥ a d-ḥyun si ger lmegtin imi umnen yis,
22for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.
23ḥeggu-agi ilaq a d-idṛu di lweqt-is : Lmasiḥ iḥya-d d amezwaru, ass n tuɣalin-is a d-ḥyun meṛṛa wid yellan d ayla-s.
23Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;
24Imiren a d-taweḍ taggara, Lmasiḥ ad issenger tizmar, lḥekmat d wid iḥekmen ; ad yerr tagelda i Sidi Ṛebbi Baba-tneɣ.
24derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.
25Axaṭer ilaq Lmasiḥ ad yeḥkem alamma yerra iɛdawen-is seddaw iḍaṛṛen-is.
25For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.
26Aɛdaw aneggaru ara yessenger, d lmut.
26Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;
27Axaṭer am akken yura : Sidi Ṛebbi yerra kullec seddaw yiḍaṛṛen-is+ . Meɛna mi gura belli kullec yuɣal seddaw yiḍaṛṛen-is, iban belli Win yerran kullec seddaw yidaṛṛen-is ur ițekki ara.
27for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;
28M'ara yuɣal kullec ger ifassen n Lmasiḥ, imiren nețța yellan d mmi-s, ad yuɣal seddaw n lḥekma n win i s-d-yefkan kullec ; iwakken Sidi Ṛebbi ad yeḥkem ɣef kullec.
28men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.
29Kra n yemdanen țnadin ad țwaɣedṣen ɣas lukan ad awḍen ɣer lmut,f+ lemmer ț-țideț lmegtin ur d-ḥeggun ara, acuɣeṛ ihi i țnadin ad țwaɣedṣen ?
29Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?
30I nukni, acimi i nețqabal lmut kull ass ?
30Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?
31Ay atmaten, yal ass țwaliɣ lmut ger wallen-iw ; s tideț i wen-d-nniɣ ayagi axaṭer tellam d sebba n zzux-iw imi tedduklem d Ssid-nneɣ Ɛisa Lmasiḥ.
31Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.
32Ma yella ɣef ddemma n ccan n yemdanen i nnuɣeɣ d lewḥuc di temdint n Ifasus, acu n lfayda i sɛiɣ ? Ihi m'ur d-ḥeggun ara lmegtin : a nṛuḥ kan a nečč, a nsew axaṭer azekka a nemmet akken i t-id-iqqaṛ yiwen n lemtel.
32Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!
33Ḥadret aț-țețwakellxem, axaṭer tikli d yemcumen tessufuɣ i webrid.
33Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.
34Uɣalet-ed ɣer leɛqel nwen, xḍut i yir abrid ; axaṭer kra deg-wen țeddun am akken ur ssinen ara Ṛebbi ; ayagi nniɣ-t-id iwakken aț-țenneḥcamem.
34Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.
35Meɛna alebɛaḍ a d-yini : « amek ara d-ḥyun lmegtin ? Amek ara tili lǧețța s wayes ara d-uɣalen ? »
35Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?
36A win ur nefhim ! Ayen ara tzerɛeḍ m'ur yemmut ara deg wakal, ur d-ițamɣay ara.
36Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.
37Ayen akken i tzerɛeḍ mačči d ayen i d-yemɣin meɛna d aɛeqqa kan n yired neɣ n zerriɛa nniḍen.
37Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;
38Imiren Sidi Ṛebbi a s-yefk lǧețța akken yebɣa, yal zzerriɛa a s-yefk ṣṣifa i s-ilaqen.
38men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.
39Seg wayen akk yețțidiren ur sɛin ara irkul yiwet n ṣṣifa ; ṣṣifa n wemdan weḥd-es, tin n lmal weḥd-es, tin n yefṛax weḥd-es, tin n iselman daɣen weḥd-es.
39Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.
40Llant daɣen ṣṣifat n igenwan akk-d ṣṣifat n ddunit, yal yiwet s tafat-is ;
40Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.
41tafat n yiṭij weḥd-es, tafat n waggur weḥd-es, tafat n yitran daɣen weḥd-es ; ula seg itri ɣer wayeḍ temxalaf tafat-nsen.
41Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.
42Akka ara tedṛu asm'ara d-ḥyun lmegtin. Lǧețța m'ara tekcem akal, trekku ; meɛna m'ara d-teḥyu ur tețțuɣal ara aț-țerku.
42Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;
43M'ara ț-țerren ɣer wakal tețțuɣal d ulac, meɛna m'ara d-teḥyu, a d-teḥyu s ccan d ameqqran. M'ara ț-țerren ɣer wakal teffeɣ-iț tezmert, m'ara d-teḥyu a d-teḥyu s lǧehd d ameqqran.
43det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;
44Tekcem ɣer wakal s yiwet n ṣṣifa, a d-teḥyu s ṣṣifa nniḍen ; akken tella lǧețța n wemdan, tella daɣen lǧețța n Ṛṛuḥ.
44der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.
45Daymi i d-nnant tira iqedsen : Adem yellan d amdan amezwaru yuɣal d amdan yeddren, meɛna Adam aneggaru, d Ṛṛuḥ i d-yețțaken tudert.
45Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.
46Mačči d amdan n ṛṛuḥ i d-yusan d amezwaru, meɛna d amdan n ddunit, amdan n ṛṛuḥ yerna-d deffir-es.
46Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.
47Amdan amezwaru yekka-d seg wakal, d amdan n ddunit ; amdan wis sin yusa-d seg igenni.
47Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.
48Akken yella wemdan n ddunit, ara yilin yemdanen n ddunit ; daɣen akken yella wemdan n igenwan ara yilin yemdanen n igenwan.
48Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,
49Akken i ncuba ɣer wemdan n ddunit ara ncabi ɣer wemdan n igenwan.
49og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.
50Ay atmaten, atan wayen bɣiɣ a d-iniɣ : lǧețța n weksum d idammen ur tweṛṛet ara tageldit n Ṛebbi. Ayen ara yemten ur yezmir ara ad yewṛet ayen ur nețmețțat ara.
50Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.
51A wen-d-iniɣ yiwet n lbaḍna : ur nețɛedday ara akk si lmut meɛna lǧețțat-nneɣ ad nbeddalent.
51Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,
52Deg yiwet n teswiɛt, qqen tiṭ-ik teldiḍ-ț, m'ara d-inṭeq lbuq aneggaru, axaṭer lbuq a d-inṭeq, lmegtin a d-ḥyun ur țțuɣalen ara ad mmten, ma d wid i d-yufa lḥal mazal-iten ddren, ad beddlen ṣṣifa.
52i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.
53Ilaq lǧețța-yagi irekkun aț-țels ayen ur nrekku ara, lǧețța ara yemten aț-țels ayen ur nețmețțat ara.
53For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.
54Asm'ara tels lǧețța-agi irekkun ayen ur nrekku, asmi ara tels lǧețța-agi ara yemten ayen ur nețmețțat, ad yedṛu wawal-nni yuran di tira iqedsen : Tazmert n Sidi Ṛebbi teɣleb lmut, tessebleɛ-iț. +
54Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.
55A lmut, anida-ț tezmert-im ? A lmut, anda-ț tsiqest-im + ?
55Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?
56Tisiqest n lmut, d ddnub ; ma d ddnub, d ccariɛa i d-isbeggnen tazmert-is.
56Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;
57A neḥmed Sidi Ṛebbi i ɣ-d-yefkan tazmert-is s Ssid-nneɣ Ɛisa Lmasiḥ !
57men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!
58S wakka ay atmaten eɛzizen, ǧehdet ur ɣellit ara. Țnernit kul ass di lecɣal n Ssid-nneɣ, ẓret belli leɛtab-nwen ɣef ddemma n Ssid-nneɣ ur yețțili ara mbla lfayda.
58Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!