¹Eɛni ilaq ad zuxxeɣ ? Ayagi ur infiɛ ara ! Lameɛna a d-ḥkuɣ ɣef kra n leḥwayeǧ i yi-d-iweḥḥa Sidi Ṛebbi.

¹Jeg må rose mig skjønt det ikke er gagnlig; men jeg kommer nu til syner og åpenbarelser av Herren.

²Ssneɣ yiwen wergaz yumnen s Lmasiḥ, yețwarfed alamma d igenni wis tlata ṛbeɛṭac iseggasen aya ; ur ẓriɣ ma yella yețwarfed nețța s yiman is neɣ d aweḥḥi kan i s-d-ițțuweḥḥa, anagar Sidi Ṛebbi i geẓran.

²Jeg kjenner et menneske i Kristus - om han var i legemet, vet jeg ikke, eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det - en som for fjorten år siden blev rykket like inn i den tredje himmel.

³ ?riɣ belli argaz-agi yețwarfed ɣer lǧennet, meɛna ur ẓriɣ ma yella yețwarfed nețța s yiman-is neɣ d aweḥḥi kan i s-d-ițțuweḥḥa, anagar Sidi Ṛebbi i geẓran ; yesla i yimeslayen iwumi ur yezmir yiwen a ten-id-yini, axaṭer ur ilaq i wemdan a ten-id-iɛawed.

³Og jeg kjenner dette menneske - om han var i legemet eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det -

⁵Argaz am wagi zemreɣ ad zuxxeɣ yis, ma d nekk ur sɛiɣ ara s wayes ara zuxxeɣ anagar s lqella n lǧehd-iw.

⁴han blev rykket inn i Paradis og hørte usigelige ord, som det ikke er et menneske tillatt å tale.

⁶Lemmer bɣiɣ ad zuxxeɣ, ur țțiliɣ ara d amehbul axaṭer anagar tideț ara d-iniɣ ; lameɛna ad ssusmeɣ, imi ur bɣiɣ ara imdanen a yi-ssalin ccan sennig n wayen țwalin xeddmeɣ-t neɣ ayen sellen qqaṛeɣ t-id.

⁵Av dette vil jeg rose mig; men av mig selv vil jeg ikke rose mig, uten av min skrøpelighet.

⁷Yenta-yi yiwen usennan s wayes i yi-țmeḥḥin Cciṭan iwakken ur ssimɣuṛeɣ ara iman-iw yerna ur țzuxxuɣ ara s uweḥḥi-nni yesteɛǧiben i yi-d-ibeggen Sidi Ṛebbi.

⁶For om jeg vil rose mig, blir jeg ikke en dåre; for det er sannhet jeg vil tale; men jeg lar det være, forat ingen skal tenke større om mig enn som han ser mig eller hører av mig.

⁸Tlata iberdan i dɛiɣ ɣer Sidi Ṛebbi iwakken ad issebɛed fell-i lmeḥna-agi,

⁷Og forat jeg ikke skal ophøie mig av de høie åpenbarelser, er det gitt mig en torn i kjødet, en Satans engel, forat han skal slå mig, så jeg ikke skal ophøie mig.

⁹lameɛna yenna-yi-d : « steqneɛ kan s ṛṛeḥma-inu, axaṭer m'ara tfecleḍ imiren i d-tețban deg-k tezmert-iw ». Ihi bɣiɣ ad zuxxeɣ axiṛ s lqella n tezmert-iw iwakken tazmert n Lmasiḥ aț-țezdeɣ deg-i.

⁸Om denne bad jeg Herren tre ganger at han måtte vike fra mig;

¹⁰?ef wannect-agi, feṛḥeɣ m'ara fecleɣ, m'ara iliɣ di lḥeṛs, di leqheṛ, di leḥzen, di ceddat neɣ m'ara yi-regmen ɣef ddemma n Lmasiḥ, axaṭer m'ara fecleɣ imiren i ǧehdeɣ.

⁹og han sa til mig: Min nåde er dig nok; for min kraft fullendes i skrøpelighet. Derfor vil jeg helst rose mig av min skrøpelighet, forat Kristi kraft kan bo i mig.

¹¹D kunwi i yi-ḥeṛsen armi heddṛeɣ am umehbul ; d kunwi i glaqen a yi-tcekkṛem, axaṭer ɣas akken ur swiɣ acemma, ur iyi-ifen deg wacemma wid iḥețțben iman-nsen d ṛṛusul.

¹⁰Derfor er jeg vel til mote i skrøpelighet, i mishandling, i nød, i forfølgelser, i trengsler for Kristi skyld; for når jeg er skrøpelig, da er jeg sterk.

¹²Ayen akk i d-ițbegginen belli d ṛṛasul i lliɣ, yedṛa-d gar-awen : s ṣṣbeṛ ameqqran, s tezmert, s beṛhanat d licaṛat.

¹¹Jeg er blitt en dåre; I har tvunget mig til det. For jeg burde få ros av eder; jeg stod jo ikke i noget tilbake for de såre store apostler, om jeg enn er intet.

¹³D acu i xedmeɣ i tejmuyaɛ nniḍen ur wen-t-xdimeɣ ara i kunwi, anagar imi ugiɣ ad iliɣ ț-țaɛkumt fell-awen ? Semmḥet-iyi ɣef wannect agi !

¹²En apostels tegn blev iallfall gjort blandt eder med all utholdenhet, både med tegn og under og kraftige gjerninger.

¹⁴Aql-iyi țedduɣ a n-aseɣ ɣuṛ wen tikkelt tis tlata, yerna ur țțiliɣ ara ț-țaɛekkumt fell-awen. Mačči d idrimen-nwen i bɣiɣ lameɛna d kunwi ; axaṭer mačči d dderya i glaqen ad jemɛen i lwaldin-nsen, lameɛna d lwaldin i glaq ad jemɛen i dderya-nsen.

¹³For hvad var det I blev tilsidesatt i for de andre menigheter uten i det at jeg ikke falt eder til byrde? Tilgi mig denne urett!

¹⁵Ma d nekkini, zemreɣ ad ṣeṛṛfeɣ fell-awen seg ul ayen sɛiɣ, ad rnuɣ ad sebbleɣ ula ț-țudert-iw ɣef ddemma-nwen. Eɛni leḥmala-nwen ɣuṛ-i aț-țenqes imi i kkun-ḥemmleɣ aṭas ?

¹⁴Se, for tredje gang er jeg nu rede til å komme til eder, og jeg vil ikke falle eder til byrde; for jeg søker ikke det som eders er, men eder selv. Barna er jo ikke skyldige å samle til foreldrene, men foreldrene til barna.

¹⁶?-țideț ur a wen-lliɣ ara ț țaɛekkumt, lameɛna kra deg-wen qqaṛen, imi ḥeṛceɣ, ṭṭfeɣ-kkun s tḥila !

¹⁵Men jeg vil med glede ofre, ja bli ofret for eders sjeler, om jeg enn elskes dess mindre av eder jo mere jeg elsker eder.

¹⁷Eɛni kellxeɣ-awen mi wen-ceggɛeɣ kra seg watmaten ?

¹⁶Men la så være at jeg ikke var eder til byrde, men jeg var listig og fanget eder med svik!

¹⁸Asmi ḥelleleɣ Tit a n-yas ɣuṛ-wen akk-d gma-tneɣ nniḍen, yella wayen i d-istenfeɛ seg-wen Titus ? Eɛni ur neddi ara nekk yid-es s yiwet n lɛeqliya akk d yiwet n tikli ?

¹⁷Søkte jeg vel vinning av eder ved nogen av dem som jeg sendte til eder?

¹⁹Acḥal aya kunwi tɣilem nețnadi amek ara ndafeɛ ɣef yiman-nneɣ zdat-nwen. Lameɛna zdat Sidi Ṛebbi, nukni nheddeṛ-awen-d s lebɣi n Lmasiḥ. Annect-agi meṛṛa a wid eɛzizen fell-aɣ, nxeddem-it iwakken aț-țennernim di liman.

¹⁸Jeg tilskyndte Titus og sendte vår bror med ham; mon vel Titus søkte vinning av eder? vandret vi ikke i den samme ånd? ikke i de samme spor?

²⁰Axaṭer uggadeɣ m'ara n-aseɣ ɣuṛ-wen, ur kkun-țțafeɣ ara akken bɣiɣ, kunwi daɣen ur iyi-tețțafem ara akken tenwam ; uggadeɣ a n-afeɣ gar-awen amennuɣ, tismin, zzɛaf, amḥezwer, zzux, ccwal, aqeṛṛeḍ, wid yekkaten deg wiyaḍ.

¹⁹Alt lenge har I tenkt at det er eder vi forsvarer oss for. Nei, det er for Guds åsyn vi taler i Kristus; men alt er til eders opbyggelse, mine elskede!

²¹Uggadeɣ m'ara n-aseɣ ɣuṛ-wen, ad ssetḥiɣ yis-wen zdat Sidi Ṛebbi ; uggadeɣ ad țruɣ ɣef waṭas deg-wen iɛacen zik-nni di ddnub yerna ar ass-a ur tuben, ur rrin aḍar ɣef lefsed-nsen, ɣef yir tikli-nsen akk-d ticmatin i xeddmen.

²⁰For jeg frykter for at når jeg kommer, skal jeg ikke finne eder slik som jeg ønsker, og at jeg skal finnes av eder slik som I ikke ønsker - at det skal være kiv, avind, vrede, stridigheter, baktalelse, sladder, opblåsthet, uorden -

²¹at når jeg kommer, skal min Gud atter ydmyke mig hos eder, og jeg skal komme til å sørge over mange av dem som før har syndet og ikke har omvendt sig fra den urenhet og utukt og skamløshet som de har drevet.