1Yiwen wergaz isem-is Ananyas, nețța ț-țmeṭṭut-is Safira zzenzen yiwen n weḥric seg wakal-nsen ; msefhamen ad kksen yiwen n umur si ssuma n lbiɛ-nni ;
1Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,
2amur nniḍen yewwi-t-id ɣer ifassen n ṛṛusul.
2og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.
3Buṭrus inṭeq ɣuṛ-es yenna : Ay Ananyas, acuɣeṛ i teǧǧiḍ Cciṭan yeččuṛ ul-ik ? Acuɣeṛ i teskadbeḍ i Ṛṛuḥ iqedsen mi tekkseḍ yiwen umur n yedrimen n wakal i tezzenzeḍ ? Uqbel a t- tezzenzeḍ, akal-nni yella d ayla-k !
3Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?
4Mi t-tezzenzeḍ, idrimen-nni daɣen d ayla-k ! Amek armi i teṣṣawḍed aț-țxeḍmeḍ yiwet lḥaǧa am tagi ? Ihi mačči i yemdanen iwumi teskadbeḍ, lameɛna i Sidi Ṛebbi !
4Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.
5Mi gesla i yimeslayen-nni, Ananyas yeɣli, yeffeɣ-it ṛṛuḥ, yemmut. Wid akk yellan dinna, ikcem-iten akk lxuf, țergigin.
5Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;
6Kkren ilmeẓyen kefnen-t, wwin-t a t-meḍlen.
6og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.
7Ɛeddant wazal n tlata sswayeɛ, mi d-tekcem tmeṭṭut n Ananyas, nețțat ur tesli ara s wayen yedṛan.
7Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.
8Buṭrus yenṭeq ɣuṛ-es yenna-yas : Ini-yi-d, ma s ssuma-yagi i tezzenzem akal-nwen ? Terra-yas-d : Ih, s ssuma-yagi i t-nezzenz.
8Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.
9Dɣa Buṭrus yenna-yas : Amek armi i temsefhamem iwakken aț-țjeṛṛbem Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi ? Wid imeḍlen argaz-im atnan ɣer tewwurt, a kkem-awin ula d kemm !
9Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.
10Imiren kan teɣli ɣer idaṛṛen-is yeffeɣ-iț ṛṛuḥ, temmut. Ilmeẓyen-nni mi d-kecmen ufan-ț-id temmut, wwin-ț meḍlen-ț ɣer tama n wergaz-is.
10Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.
11Yeɣli-d ṛṛɛac ( lxuf ) d ameqqran ɣef tejmaɛt n watmaten d wid akk yeslan s wayen yedṛan.
11Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.
12Aṭas n lbeṛhanat d lmuɛǧizat i xeddmen ṛṛusul ger lɣaci. Wid yumnen țnejmaɛen akk s yiwen ṛṛay deg wesqif n Sidna Sliman.
12Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.
13Lɣaci meṛṛa țcekkiṛen-ten meɛna kukran akk a d-rnun ɣuṛ-sen.
13Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;
14Leḥsab n yergazen ț-țilawin yumnen s Sidna Ɛisa yețzad irennu.
14og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,
15Țțawin-d imuḍan ɣer iberdan, srusun-ten ɣef tgertyal iwakken m'ara d-iɛeddi Buṭrus, ad innal yiwen seg-sen ulamma s tili-ines.
15så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.
16Lɣaci țțazzalen-d daɣen ula si temdinin nniḍen iqeṛben tamdint n Lquds ; țțawin-d imuḍan akk-d wid yețwazedɣen, ḥellun akken ma llan.
16Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.
17Ɣef ddemma n wayen ideṛṛun kkrent-asen-d tismin i lmuqeddem ameqqran akk-d isaduqiyen-nni yellan yid-es,
17Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet
18ṭṭfen ṛṛusul, rran-ten ɣer lḥebs n baylek.
18og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.
19Lameɛna deg yiḍ-nni, yiwen lmelk n Sidi Ṛebbi yeldi tiwwura n lḥebs, issufeɣ-iten-id, yenna-yasen :
19Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:
20Ṛuḥet beccṛet di lǧameɛ iqedsen, slemdet i lɣaci awal n tudert.
20Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!
21Mi slan i wayen i sen-d-yenna lmelk-nni, ṛuḥen ṣṣbeḥ zik ɣer lǧameɛ iqedsen, bdan sselmaden. Ma d lmuqeddem ameqqran d wid akk yellan yid-es, snejmaɛen-d lecyux akk-d imeqqranen n wat Isṛail ɣer unejmaɛ n ccṛeɛ ; imiren ceggɛen a d-awin ṛṛusul-nni si lḥebs.
21Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.
22Mi wwḍen iɛessasen ɣer lḥebs, ur ten-ufin ara dinna ; uɣalen-d ɣer unejmaɛ, nnan-asen :
22Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:
23Nufa lḥebs isekkeṛ, iɛessasen bedden zdat n tewwurt, lameɛna mi nekcem, ur nufi ula d yiwen zdaxel.
23Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.
24Mi ten-yewweḍ lexbaṛ-agi, lqebṭan n lǧameɛ akk-d lmuqedmin imeqqranen ɛewqen ! Ur ẓrin ara ɣer wanda ara taweḍ temsalt-agi.
24Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.
25Iṛuḥ-ed ɣuṛ-sen yiwen yenna yasen : Irgazen-nni i terram ɣer lḥebs, atnan deg ufrag n lǧameɛ iqedsen yerna sselmaden lɣaci.
25Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.
26Lqebṭan n lǧameɛ d iɛessasen ṛuḥen wwin-ten-id lameɛna ḥudren ten axaṭer uggaden a ten-ṛejmen lɣaci.
26Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.
27Mi ten-id-wwin ɣer zdat usqamu n ccṛeɛ, lmuqeddem ameqqran isteqsa ten yenna-yasen :
27Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:
28Neggul deg-wen ur tețțuɣalem aț-țeslemdem s yisem-agi ; lameɛna kunwi tessufɣem aselmed nwen di temdint n Lquds meṛṛa ! Tura tebɣam a d-terrem ɣer yirawen nneɣ tamgeṛṭ n wergaz-agi !
28Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!
29Buṭrus d ṛṛusul nniḍen erran asen : Ilaq a naɣ awal i Sidi Ṛebbi, mačči i yemdanen !
29Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.
30Ṛebbi, Illu n lejdud-nneɣ yesseḥya-d Sidna Ɛisa, win akken i tenɣam, i tsemmṛem ɣef lluḥ.
30Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;
31D nețța i gessuli Sidi Ṛebbi ɣer uyeffus-is d Agellid, d Amsellek, iwakken a d-yefk i wat Isṛail leɛfu n ddnubat m'ara beddlen tikli.
31ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.
32Aql-aɣ d inagan ɣef wayagi, nukkni akk-d Ṛṛuḥ iqedsen i d-yefka Sidi Ṛebbi i wid i t-iḍuɛen.
32Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.
33Mi sen-slan, ikcem-iten wurrif d ameqqran armi bɣan a ten-nɣen.
33Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.
34Meɛna Gamalyel, yiwen n lɛalem n ccariɛa yellan d afarizi, ḥemmlen-t akk lɣaci ; ikker-ed deg unejmaɛ-nni, yefka lameṛ ad ssufɣen ṛṛusul-nni kra n lweqt.
34Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,
35Dɣa yenṭeq yenna : Ay at Isṛail, ḥadret iman-nwen ɣef wayen akka tebɣam a t-txedmem i yemdanen-agi !
35og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!
36Mmektit-ed, mačči aṭas aya ikker-ed yiwen yețțuseman Tudas yerran iman-is d ameqqran. Azal n ṛebɛa meyya n yergazen i ddan yid-es; asmi i t-nɣan, wid akk i geddan yid-es mfaṛaqen, ur d-yeqqim lateṛ-nsen.
36For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.
37Deffir Tudas, ikker-ed daɣen Yahuda ajlili di lweqt-nni n ujerred n wegdud ; aṭas daɣen n wid i geddan yid-es, meɛna ula d nețța mi gemmut, wid akk yeddan yid-es mfaṛaqen.
37Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.
38Ihi tura a wen-d-iniɣ : ur ceɣlet ara d yemdanen-agi, anfet-asen ad ṛuḥen. Ma yella aselmed-agi-nsen yekka-d s ɣuṛ-sen, ur yețdumu ara ;
38Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,
39ma yella s ɣuṛ Sidi Ṛebbi i d-ikka, ur tețțizmirem ara a t-tekksem ! Ḥadret iman-nwen ihi, neɣ m'ulac aț-țuɣalem d iɛdawen n Sidi Ṛebbi !
39men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!
40Mi mcawaṛen, uɣen ṛṛay-is. Uɣalen skecmen ṛṛusul-nni, fkan lameṛ a ten-wwten s iɛekkzan, rnan gullen deg-sen ur țțuɣalen ara ad mmeslayen s yisem-agi n Ɛisa, dɣa serrḥen-asen.
40De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.
41Mi d-ffɣen ṛṛusul seg unejmaɛ n ccṛeɛ, feṛḥen imi țwaḥesben d wid yuklalen ad țewten, ad țwaregmen ɣef ddemma n yisem n Sidna Ɛisa.
41Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;
42Dɣa kull ass sselmaden țbecciṛen di lǧameɛ iqedsen akk-d ixxamen, lexbaṛ n lxiṛ yeɛnan Ɛisa Lmasiḥ.
42og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.