1Yiwen wass yellan d ass n westeɛfu, Sidna Ɛisa illa yețwaɛreḍ ɣer wexxam n yiwen seg yimeqqranen n yifariziyen iwakken ad yefteṛ. Wid yellan dinna țɛassan-t d acu ara yexdem.
1Og det skjedde da han kom inn i en av de øverste fariseeres hus på en sabbat for å holde måltid, og de lurte på ham,
2Yella dinna yiwen wergaz yesɛan lehlak n ubezzug.
2se, da var der en vattersottig mann like for ham.
3Sidna Ɛisa yenṭeq ɣer lɛulama n ccariɛa d yifariziyen yenna-yasen : D acu twalam ? D leḥlal win ara isseḥlun deg wass n westeɛfu neɣ ala ?
3Og Jesus tok til orde og talte til de lovkyndige og fariseerne og sa: Er det tillatt å helbrede på sabbaten, eller ikke?
4Imi yiwen deg-sen ur d-yenṭiq, Sidna Ɛisa iqeṛṛeb ɣer umuḍin-nni, yesseḥla-t, iserreḥ-as ad iṛuḥ.
4Men de tidde. Og han tok på ham og helbredet ham, og lot ham gå.
5Dɣa yenna i wiyaḍ : Anwa deg-wen ma yeɣli-yas mmi-s neɣ wezger-ines ɣer lbir, ur t-id-ițekkes ara ɣas ma d ass n westeɛfu ?
5Og han tok atter til orde og sa til dem: Hvem av eder har en sønn eller en okse som faller i en brønn, og drar dem ikke straks op igjen på sabbatsdagen?
6Yiwen ur izmir a s-d-yerr awal.
6Men de var ikke i stand til å svare ham på dette.
7Mi gwala wid yețwaɛerḍen bdan țextiṛin imukan imezwura, Sidna Ɛisa yewwi-yasen-d lemtel-agi yenna yasen :
7Og han sa en lignelse til gjestene, da han la merke til hvorledes de valgte sig ut de øverste seter:
8M'ara k-id-yeɛreḍ yiwen ɣer tmeɣṛa, ɣurek ur țțaṭṭaf ara amkan amezwaru ! Axaṭer yezmer ad yili yiwen ger inebgawen yesɛan leqdeṛ akteṛ-ik ,
8Når du blir buden av nogen til bryllups, da sett dig ikke øverst ved bordet, forat ikke en gjævere enn du skal være buden,
9a d-yas win i kkun-iɛerḍen i sin a k-yini : « eǧǧ-as amkan-nni i wagi ! » Imiren aț-țenneḥcameḍ, aț-țṛuḥeḍ aț-țeṭṭfeḍ amkan aneggaru.
9og den som innbød dig og ham, skal komme og si til dig: Gi denne mann rum! og du så med skam skal komme til å sitte nederst.
10Lameɛna m'ara tețwaɛeṛḍeḍ, ṭṭef amkan aneggaru iwakken m'ara d-yas win i k-id-iɛerḍen, a k-yini : « ay aḥbib ɛeddi-d ɣer zdat ! » Imiren aț-țesɛuḍ leqdeṛ zdat inebgawen meṛṛa.
10Men når du er buden, da gå og sett dig nederst, forat han som innbød dig, kan si til dig når han kommer: Venn, kom hit, sett dig høiere op! Da får du ære i alle deres øine som sitter til bords med dig;
11Axaṭer kra n win yessalayen iman-is a t-id-yessers Ṛebbi , ma d win yesrusuyen iman-is a t-yerfed.
11for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.
12Yenna daɣen i win i t-id iɛeṛḍen : M'ara tebɣuḍ aț-țseččeḍ, ur d-ɛeṛṛeḍ ara imdukkal-ik neɣ atmaten ik, ur d-ɛeṛṛeḍ ara imawlan-ik neɣ lǧiran-ik imeṛkantiyen ; m'ulac a k ɛerḍen ula d nutni iwakken a k-d-rren lxiṛ-ik.
12Han sa også til den som hadde innbudt ham: Når du gjør gjestebud middag eller aften, da innbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine frender eller rike granner, forat ikke de skal be dig igjen, så du får gjengjeld!
13Lameɛna m'ara txedmeḍ tameɣṛa, ɛṛeḍ-ed igellilen, ineɛyuba, iquḍaren d yiderɣalen.
13Men når du gjør gjestebud, da be fattige, vanføre, halte, blinde!
14Ili-k di lfeṛḥ imi ur zmiren ara a k-d-rren lxiṛ-ik, axaṭer lxiṛ-ik a k-id-yuɣal asm'ara d-ḥyun wid yellan d iḥeqqiyen ɣer Ṛebbi.
14så er du salig; for de har ikke noget å gi dig igjen, men du skal få det igjen i de rettferdiges opstandelse.
15Mi gesla i imeslayen-agi, yiwen seg inebgawen inṭeq-ed yenna i Sidna Ɛisa : Amasseɛd n win ara yeččen tiremt di tgelda n yigenwan!
15Da en av dem som satt med til bords, hørte dette, sa han til ham: Salig er den som får sitte til bords i Guds rike.
16Sidna Ɛisa yerra-yas : Yiwen wergaz ixdem imensi, iɛreḍ-ed aṭas lɣaci.
16Da sa han til ham: Det var en mann som gjorde en stor nattverd og innbød mange;
17Lweqt n imensi, iceggeɛ aqeddac-is iwakken ad yini i inebgawen : aset-ed ! Kullec iwjed !
17og han sendte sin tjener ut ved den tid nattverden skulde holdes, for å si til de innbudne: Kom! for nu er det ferdig.
18Akken ma llan ufan-d sebba. Amezwaru yenna-yas : « aql-i uɣeɣ iger, ilaq ad ṛuḥeɣ a t-id-ẓreɣ , di leɛnaya-k semmeḥ-iyi ».
18Men de begynte alle som én å undskylde sig. Den første sa til ham: Jeg har kjøpt en aker og må nødvendig gå ut og se på den; jeg ber dig, ha mig undskyldt!
19Wayeḍ yenna-yas : « aql-i uɣeɣ-d xemsa n tyugiwin n yezgaren bɣiɣ ad ṛuḥeɣ a tent-ɛerḍeɣ, di leɛnaya-k semmeḥ iyi ».
19Og en annen sa: Jeg har kjøpt fem par okser og går ut for å prøve dem; jeg ber dig, ha mig undskyldt!
20Wayeḍ daɣen yenna-yas : « tura kan i zewǧeɣ, ulamek ara d aseɣ ».
20Og atter en annen sa: Jeg har tatt mig en hustru, og derfor kan jeg ikke komme.
21Mi d-yuɣal uqeddac ɣer umɛellem-is, yeḥka-yas ayen akk i s-d-nnan. Bab n wexxam yerfa, yenna i uqeddac-is : « azzel, ṛuḥ ɣer yiberdan d yizenqan n temdint, tɛeṛḍeḍ-ed iẓawaliyen, ineɛyuba, iderɣalen d iquḍaren ».
21Og tjeneren kom og fortalte sin herre dette. Da blev husbonden harm og sa til tjeneren: Gå i hast ut på byens gater og streder, og før herinn de fattige og vanføre og blinde og halte!
22Mi d-yuɣal uqeddac-nni yenna-yas : a Sidi, ayen i yi-d-tenniḍ xedmeɣ-t yerna mazal llan imukan.
22Og tjeneren sa: Herre! det er gjort som du bød, og der er ennu rum.
23Amɛellem yenna i uqeddac is : « effeɣ ɣer iberdan n tudrin d lexlawi ; wid akk ara tafeḍ, ḥṛeṣ-iten a d asen iwakken ad iččaṛ wexxam-iw. »
23Da sa herren til tjeneren: Gå ut på veiene og ved gjerdene og nød dem til å komme inn, forat mitt hus kan bli fullt!
24Atan nniɣ-awen : ula d yiwen seg wid-nni yețwaɛerḍen d imezwura ur iɛerreḍ imensi-inu.
24For jeg sier eder at ingen av de menn som var innbudt, skal smake min nattverd.
25Aṭas n lɣaci i geddan d Sidna Ɛisa. Yezzi ɣuṛ-sen yenna-yasen :
25Og meget folk vandret sammen med ham. Og han vendte sig og sa til dem:
26Kra n win ara d-yasen ɣuṛ-i, ma iḥemmel baba-s d yemma-s neɣ tameṭṭut-is d warraw-is neɣ ayetma-s d yessetma-s neɣ iḥemmel iman-is akteṛ-iw, ur izmir ara ad yili d anelmad-iw.
26Om nogen kommer til mig og ikke hater sin far og mor og hustru og barn og brødre og søstre, ja endog sitt eget liv, han kan ikke være min disippel.
27Kra n win ur neqbil ara ad yeɛteb ɣef ddemma n yisem-iw yerna ur iyi-d-itbiɛ ara, ur izmir ara ad yili d anelmad-iw.
27Og den som ikke bærer sitt kors og følger efter mig, han kan ikke være min disippel.
28Anwa deg-wen ma yebɣa ad ibnu lbeṛǧ, ur yețɣimi ara ad ixdem uqbel leḥsab-is, iwakken ad iẓer ma yezmer a t-ifak ?
28For hvem av eder som vil bygge et tårn, setter sig ikke først ned og regner efter hvad det vil koste, om han har nok til å fullføre det med,
29Axaṭer ma yebda lsas yeǧǧa-t akken, kra n wid ara t-iẓren ad stehzin fell-as ad inin :
29forat ikke, når han har lagt grunnen og ikke er i stand til å fullføre det, alle de som ser det, skal begynne å spotte ham og si:
30argaz-agi yebda lsas ur izmir ad ikemmel lebni.
30Denne mann begynte å bygge, og var ikke i stand til å fullføre det?
31Neɣ anwa agellid ara yekkren ad innaɣ d ugellid nniḍen, ur ixeddem ara uqbel leḥsab iwakken ad iẓer ma yezmer ad iqabel s ɛecṛa alaf iɛsekṛiwen win i d-iteddun ɣuṛ-es s ɛecrin alef iɛsekriwen ?
31Eller hvilken konge som drar ut for å møte en annen konge i strid, setter sig ikke først ned og rådslår om han med ti tusen er i stand til å møte den som kommer imot ham med tyve tusen?
32Ma iwala ur s-izmir ara, ad iceggeɛ ɣuṛ-es uqbel a d-yaweḍ, iwakken ad ifru yid-es tamsalt s lehna.
32Men kan han ikke det, da skikker han sendemenn til ham, mens han ennu er langt borte, og tinger om fred.
33S wakka, yiwen ur yezmir ad yili d anelmad-iw m'ur yeqbil ara ad yeǧǧ ayen akk yesɛa.
33Således kan da ingen av eder være min disippel uten at han opgir alt det han eier.
34Lmelḥ d ayen yelhan, lameɛna ma tṛuḥ-as lbenna-s amek ara s-ț-id-nerr ?
34Salt er en god ting, men når også saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?
35Ur yelhi i wakal, ur yelhi i leɣbaṛ, ilaq kan a t-nḍeggeṛ ɣer beṛṛa. Win yesɛan imeẓẓuɣen isellen, isel-ed !..
35Det duer hverken i jord eller i gjødsel; det blir kastet ut. Den som har ører å høre med, han høre!