1?ṣbeḥ zik, lmuqedmin imeqqranen ruḥen mcawaṛen akk-d imeqqranen n wegdud, lɛulama n ccariɛa akk dusqamu n ccṛeɛ. Urzen Sidna Ɛisa, wwin-t sellmen-t i Bilaṭus.
1Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
2Bilaṭus yesteqsa-t yenna yas : D kečč i d agellid n wat Isṛail ? Sidna Ɛisa yerra-yas : Tenniḍ-t-id.
2Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
3Lmuqedmin imeqqranen ccetkan fell-as ɣef waṭas n temsalin.
3Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
4Bilaṭus yerna yesteqsa-t : Ur d-tețțaraḍ ara awal ? Ur tesliḍ ara ayen akk s wayes i d-țcetkin fell-ak ?
4Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
5Meɛna Sidna Ɛisa ur d-yerri acemma ; Bilaṭus yewhem deg-s.
5Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
6Di mkul lɛid, Bilaṭus ițserriḥ-ed i yiwen umeḥbus, win ara s-ssutren lɣaci.
6Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
7Yella yiwen umeḥbus isem-is Barabas, yețwaḥbes nețța akk-d imcewwlen nniḍen ɣef ddemma n ccwal i d-yeskker, yerna yenɣa tamgeṛṭ.
7Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
8Lɣaci ulin ɣer Bilaṭus iwakken a s-ssutren ayen yennum ixeddem-asen-t.
8og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
9Bilaṭus yerra-yasen-d : Tebɣam a wen-d-serrḥeɣ i ugellid n wat Isṛail ?
9Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
10Axaṭer ifaq belli s tismin i s-t-id-wwin lmuqedmin imeqqranen.
10For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
11Lameɛna lmuqedmin imeqqranen sḥeṛcen lɣaci iwakken ad inin i Bilaṭus: « d Barabas iwumi ara d-tserrḥeḍ. »
11Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
12Bilaṭus yenna-yasen daɣen : D acu tebɣam ad xedmeɣ s win iwumi teqqaṛem agellid n wat Isṛail ?
12Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
13?ɛeggiḍen-as : ?emmeṛ-it ɣef wumidag !
13De ropte igjen: Korsfest ham!
14Bilaṭus yenna-yasen : D acu i gexdem n diri ? Rnan țɛeggiḍen akteṛ : ?emmeṛ-it ɣef wumidag !
14Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
15Imi i gebɣa Bilaṭus ad yeddu di lebɣi i lɣaci, iserreḥ-ed i Barabas, ma d Sidna Ɛisa yefka lameṛ a t-ewten s ujelkkaḍ, syenna a t-semmṛen ɣef wumidag.
15Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
16Lɛeskeṛ wwin Sidna Ɛisa ɣer wefrag n lbeṛj, ssawlen-d i terbaɛt nsen.
16Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
17Sburren-as abeṛnus azeggaɣ, xedmen-d taɛeṣṣabt s isennanen ssersen-ț ɣef wuqeṛṛuy-is.
17og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
18Stehzayen fell-as qqaṛen-as : Azul fell-ak, ay agellid n wat Isṛail !
18og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
19Kkaten-t s uɣanim ɣer uqeṛṛuy, ssusufen-t, kerfen tigecrar iwakken ad seǧǧden zdat-es.
19Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
20Mi stehzan fell-as, kksen-as abeṛnus-nni azeggaɣ, rran-as lqecc-is, imiren wwin-t ɣer beṛṛa iwakken a t-ṣemmṛen ɣef lluḥ.
20Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
21Iɛedda-d syenna yiwen umsebrid i d-yuɣalen si lexla, isem-is Semɛun n Qiṛwan, baba-s n Alexandrus akk-d Rufus ; ḥeṛsen-t lɛeskeṛ iwakken ad ibbib amidag n Sidna Ɛisa.
21Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
22?ẓuɣṛen Sidna Ɛisa armi d yiwen n wemkan ițțusemman Gulguṭa, yeɛni « tiɣilt n uqeṛṛuy.»
22Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
23Fkan-as ad isew ccṛab ixelḍen s uselɣaɣ n lmuṛ, lameɛna yugi a t-isew.
23og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
24Semmṛen-t ɣef lluḥ, gren tasɣaṛt iwakken ad feṛqen llebsa-s.
24Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
25Aț-țili d țesɛa n ṣṣbeḥ mi t-ṣemmṛen ɣef wumidag.
25Det var den tredje time da de korsfestet ham.
26Uran sebba ɣef wacu i t-semmṛen : « Wagi d agellid n wat Isṛail.»
26Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
27Semmṛen daɣen sin yemcumen, yiwen ɣer uyeffus-is wayeḍ ɣer uẓelmaḍ-is.
27Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
28S wakka, yețwakemmel wayen yuran di tira iqedsen : Seddan-t di lehṣab n yemcumen.
28og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
29Kra n wid yețɛeddayen syenna reggmen-t, țhuzzun iqeṛṛay-nsen, qqaṛen-as : Hey ! a win yețhuddun lǧameɛ iqedsen, ibennu-t di tlata wussan,
29Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
30sellek iman-ik ! ers-ed seg umidag- ik !
30frels dig selv og stig ned av korset!
31Ula d imeqqranen n lmuqedmin d lɛulama n ccariɛa țaḍsan fell-as, qqaṛen gar-asen : Isellek wiyaḍ, ur yezmir ad isellek iman-is.
31Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
32A d-iṣubb ihi tura seg umidag, Lmasiḥ... Agellid n wat Isṛail ! A nwali iwakken a namen. Ula d wid ițțuṣemmṛen yid-es reggmen-t.
32La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
33Aț-țili d leǧwahi n tnac mi d yeɣli ṭṭlam ɣef ddunit meṛṛa, armi d tlata n tmeddit.
33Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
34?ef tlata n tmeddit, Sidna Ɛisa iɛeggeḍ s ṣṣut ɛlayen : Eluwa, Eluwa, Lama sabaqtani ? Yeɛni : Illu-iw ! Illu-iw ! acuɣer i yi teǧǧiḍ ?
34Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
35Kra seg wid yellan dinna slan-as, nnan : Slet-as, atan yessawal i Sidna Ilyas !
35Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
36Yiwen seg-sen iṛuḥ yesselxes-ed ameččim n taḍuṭ di lxell, icudd-it ɣer tɣanimt, imekken-as-t iwakken ad isew, yenna : Aṛǧut a nwali ma yella a d-yas Sidna Ilyas a t-id-iṣṣub seg umidag !
36Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
37Meɛna Sidna Ɛisa iɛeggeḍ imiren kan, dɣa yessufeɣ taṛwiḥt.
37Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
38Leḥjab n wemkan iqedsen n lǧameɛ, icerreg ɣef sin seg yixef ufella, armi d ixef n wadda.
38Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
39Yiwen umeqqran n lɛeskeṛ ibedd zdat Sidna Ɛisa ; mi gwala amek i gessufeɣ taṛwiḥt, yenna : ?-țideț, argaz-agi d Mmi-s n Ṛebbi !
39Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
40Kra tilawin țmuqulent si lebɛid. Llant gar-asent Meryem tamagdalit, Meryem yemma-s n Yeɛqub ameẓyan, n Yuses akk-d Salumi.
40Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
41Llant daɣen tilawin-nni meṛṛa i t-ittabaɛen, i s-iqeddcen mi gella di tmurt n Jlili akk-d waṭas n tilawin nniḍen i d-yeddan yid-es ɣer temdint n Lquds.
41som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
42Mi d-teɣli tmeddit, yewweḍ-ed Yusef n temdint n Arimati, yellan d argaz mucaɛen aṭas di tejmaɛt n ccṛeɛ ; ula d nețța yessaram a d-tass tgelda n Sidi Ṛebbi.
42Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
43?-țameddit n wass i deg țheggin iman-nsen i wass n westeɛfu, daymi Yusef ur ikukra ara ad iṛuḥ ɣer Bilaṭus iwakken ad issuter lǧețța n Sidna Ɛisa.
43kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
44Mi gesla s Sidna Ɛisa yemmut, Bilaṭus yewhem. Yessawel i umeqqran n meyya iɛsekṛiwen, isteqsa-t ma yella aṭas aya segmi yemmut.
44Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
45Mi s-d-yerra lexbaṛ, Bilaṭus iserreḥ-as i Yusef ad yawi lǧețța n Sidna Ɛisa.
45og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
46Yusef iṛuḥ yuɣ-ed lekfen, iṣubb-ed lǧețța n Sidna Ɛisa, ikfen-it, yewwi-t issers-it deg yiwen uẓekka yeɣzan deg wezṛu am lɣaṛ, imiren yessegrareb azṛu ɣef yimi uẓekka-nni.
46Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
47Meryem tamagdalit d Meryem yemma-s n Yeɛqub, țmuqulent iwakken ad ẓren-t anda i t-ssersen.
47Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.