¹Ay atmaten ur teẓrim ara belli ccariɛa teḥkem ɣef wemdan skud mazal-it idder ? Heddṛeɣ-ed akka i wid yessnen ccariɛa.

¹Eller vet I ikke, brødre - jeg taler jo til slike som kjenner loven - at loven hersker over mennesket så lenge det lever?

²A wen-d-fkeɣ yiwen n lemtel : tameṭṭut tețwarez ɣer wergaz-is s ccariɛa skud mazal-it yedder, meɛna ma yemmut wergaz-is tserreḥ-as ccariɛa ma tebɣa aț-țɛiwed zzwaǧ ;

²Den gifte kvinne er jo ved loven bundet til sin mann så lenge han lever; men dersom mannen dør, er hun løst fra loven som bandt henne til mannen.

³ma tuɣ wayeḍ skud mazal argaz-is idder, yețțusemma tezna ; meɛna ma yemmut wergaz-is tserreḥ-as ccariɛa aț-țɛiwed zzwaǧ, ayagi ur yețțusemma ara d leḥṛam.

³Derfor skal hun kalles en horkvinne om hun, mens mannen lever, ekter en annen mann; men dersom mannen dør, er hun fri fra loven, så hun ikke blir en horkvinne om hun ekter en annen mann.

⁴Ula d kunwi ay atmaten, temmutem ɣef wayen yeɛnan ccariɛa s lmut n Lmasiḥ, akken aț-țeṭṭfem deg win i d-yeḥyan si ger lmegtin iwakken aț-țxedmem ayen i s-iɛeǧben i Sidi Ṛebbi.

⁴Derfor, mine brødre, døde også I fra loven ved Kristi legeme, forat I skulde høre en annen til, ham som er opstanden fra de døde, så vi kan bære frukt for Gud.

⁵Axaṭer d ccariɛa i d-isbeggnen amek i nțeddu s lebɣi n tnefsit-nneɣ d ccehwat-nneɣ n diri ; d nețțat daɣen i d-isbeggnen amek yexdem ddnub-agi deg-nneɣ, armi i ɣ-yeṣṣaweḍ ɣer lmut.

⁵For da vi var i kjødet, virket de syndige lyster, som vaktes ved loven, således i våre lemmer at vi bar frukt for døden;

⁶Lameɛna tura nețțusellek si lḥekma n ccariɛa imi nețțusemma nemmut ɣef wayen yeɛnan ccariɛa nni i ɣ-yurzen, s wakka i nezmer tura a nḍuɛ Sidi Ṛebbi s lɛeqliya tajḍiṭ n Ṛṛuḥ iqedsen, mačči am zik s lɛeqliya-nni taqdimt mi nella seddaw n ccariɛa.

⁶men nu er vi løst fra loven, idet vi er død fra det som vi var fanget under, så vi tjener i Åndens nye vesen, og ikke i bokstavens gamle vesen.

⁷Acu ara d-nini ihi, eɛni ccariɛa deg-s ddnub ? Xaṭi ! Lameɛna lemmer ulac ccariɛa tili ur țissineɣ ara d acu i d ddnub. Axaṭer lemmer ur d-tenni ara ccariɛa : ur ṭṭamaɛ ara , tilli ur ẓriɣ ara belli ṭṭmeɛ d leḥṛam ?

⁷Hvad skal vi da si? er loven synd? Langt derifra! men jeg kjente ikke synden uten ved loven; for begjærligheten kjente jeg ikke dersom ikke loven hadde sagt: Du skal ikke begjære.

⁸Ddnub ifuṛes tagniț s lameṛ n ccariɛa ; yesnulfa-d deg-i mkul ṣṣenf n ṭṭmeɛ n diri ; axaṭer mbla ccariɛa ur d-ițban ara d acu i d ddnub.

⁸Men synden tok anledning av budet og virket alskens begjærlighet i mig; for uten lov er synden død.

⁹Zik, asmi ulac ccariɛa lliɣ țɛiciɣ s nneya, mi d-iffeɣ lameṛ n ccariɛa, ddnub yuki-d deg-i, yeṣṣaweḍ-iyi ɣer lmut.

⁹Jeg levde en tid uten lov; men da budet kom, blev synden levende igjen,

¹⁰S wakka, lameṛ i glaqen ad iyi-ssiweḍ ɣer tudert, yewwi-yi ɣer lmut

¹⁰jeg derimot døde; og budet, som var til liv, det blev funnet å være mig til død;

¹¹axaṭer ddnub yufa abrid, s lameṛ-agi n ccariɛa dɣa ixdeɛ-iyi, yewwi-yi ɣer lmut.

¹¹for synden tok anledning av budet og dåret og drepte mig ved det.

¹²Ihi, ccariɛa s yiman-is teṣfa, lumuṛat yellan deg-s ṣfan, lhan yerna d lḥeqq.

¹²Så er da loven hellig, og budet hellig og rettferdig og godt.

¹³Eɛni yuɣal-iyi wayen yelhan d sebba n lmut ? Xaṭi ! D ddnub i yi-ṣṣawḍen ɣer lmut s wayen yelhan, iwakken s ccariɛa, a d-tban acḥal meqqṛet tezmert n ddnub.

¹³Er da det som er godt, blitt mig til død? Langt derifra! men det var synden, forat den skulde vise sig som synd, idet den voldte mig døden ved det som er godt - forat synden skulde bli overvettes syndig ved budet.

¹⁴Neẓra belli ccariɛa n Musa tețțunefk-ed s Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi. Ma d nekk, d amdan kan i lliɣ yerna imlek-iyi ddnub.

¹⁴For vi vet at loven er åndelig; jeg derimot er kjødelig, solgt under synden;

¹⁵Ur ẓriɣ ara acu i xeddmeɣ, ayen bɣiɣ a t-xedmeɣ ur t-xeddmeɣ ara lameɛna d ayen akken keṛheɣ i xeddmeɣ.

¹⁵for hvad jeg gjør, vet jeg ikke; for jeg gjør ikke det som jeg vil; men det som jeg hater, det gjør jeg.

¹⁶Ma yella ayen i xeddmeɣ d ayen akken ur bɣiɣ ara a t-xedmeɣ, tḥeqqeqeɣ belli ccariɛa telha.

¹⁶Men gjør jeg det som jeg ikke vil, da vidner jeg jo med loven at den er god;

¹⁷Tura ihi mačči d nekk i gxeddmen ayagi, meɛna d ddnub izedɣen deg-i.

¹⁷men nu er det ikke mere jeg som gjør det, men synden, som bor i mig.

¹⁸Axaṭer ẓriɣ belli ayen yelhan ur yezdiɣ ara deg-i nekk yellan d amdan. ?as akken yebɣa wul-iw ad ixdem lxiṛ, nekk ur zmireɣ ara a t-xedmeɣ,

¹⁸For jeg vet at i mig, det er i mitt kjød, bor intet godt; for viljen har jeg, men å gjøre det gode makter jeg ikke;

¹⁹axaṭer ur xeddmeɣ ara lxiṛ i bɣiɣ, meɛna d cceṛ ur bɣiɣ ara i xeddmeɣ ;

¹⁹for jeg gjør ikke det gode som jeg vil, men det onde som jeg ikke vil, det gjør jeg.

²⁰ma yella xeddmeɣ ayen ur bɣiɣ ara ihi mačči d nekk i t-ixeddmen meɛna d ddnub-nni izedɣen deg-i.

²⁰Men gjør jeg det som jeg ikke vil, da er det ikke mere jeg som gjør det, men synden, som bor i mig.

²¹Ihi atan wayen fehmeɣ deg yiman-iw : mkul m'ara bɣuɣ ad xedmeɣ lxiṛ ad afeɣ d cceṛ kan iwumi zemreɣ.

²¹Så finner jeg da den lov for mig, jeg som vil gjøre det gode, at det onde ligger mig for hånden;

²²Deg ul-iw ḥemmleɣ ccariɛa n Sidi Ṛebbi,

²²for jeg har lyst til Guds lov efter mitt innvortes menneske,

²³meɛna țțafeɣ deg yiman-iw yiwet n ṭṭbiɛa yețnaɣen d ccariɛa n Ṛebbi i gḥemmel wul-iw ; ṭṭbiɛa-yagi terra-yi seddaw lḥekma n ddnub yellan deg-i.

²³men jeg ser en annen lov i mine lemmer, som strider mot loven i mitt sinn og tar mig til fange under syndens lov, den som er i mine lemmer.

²⁴A nnger-iw ! Anwa ara yi sellken si ṭṭbiɛa-agi n wemdan i yi-țțawin ɣer lmut ?

²⁴Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

²⁵A neḥmed Sidi Ṛebbi imi s Ɛisa Lmasiḥ Ssid-nneɣ i nețțusellek ! S wakka ihi, s lefhama-inu, ḍuɛeɣ ccariɛa n Sidi Ṛebbi, meɛna s ṭṭbiɛa n wemdan yellan deg-i, d akli n ddnub i lliɣ.

²⁵Gud være takk ved Jesus Kristus, vår Herre! - Så tjener da jeg Guds lov med mitt sinn, men syndens lov med mitt kjød.