1Ihi ass n lḥisab ulac lɛiqab ɣef wid yumnen s Ɛisa Lmasiḥ.
1Så er det da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus;
2Axaṭer tazmert n Ṛṛuḥ iqedsen, tin i d-ifkan tudert i wid yumnen s Ɛisa Lmasiḥ, tsellek-iyi-d si tezmert n ddnub akk-d lmut.
2for livets Ånds lov har i Kristus Jesus frigjort mig fra syndens og dødens lov.
3Ccariɛa n Musa ur tezmir ara aț-țeɣleb ddnub axaṭer ṭṭbiɛa-nneɣ tekkes-as tazmert. Ayen akken ur tezmir ara ccariɛa n Musa a t texdem, d ayen i gexdem Sidi Ṛebbi mi d-iceggeɛ Mmi-s s ṣṣifa n wemdan, i d-yusan s lǧețța am tin n yemdanen yellan meṛṛa d imednuben, iwakken ad yefk iman-is d asfel s wayes ara yeḥkem ɣef ddnub i ten-izedɣen.
3For det som var umulig for loven, idet den var maktesløs ved kjødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin Sønn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld og fordømte synden i kjødet,
4S wakka ihi ara yețwakkemmel deg-nneɣ wayen i d-tenna ccariɛa n Musa, nukni yețɛicin s tezmert n Ṛṛuḥ iqedsen mačči s ṭṭbiɛa-nneɣ.
4forat lovens krav skulde bli opfylt i oss, vi som ikke vandrer efter kjødet, men efter Ånden.
5Wid yețɛicin s ṭṭbiɛa n wemdan țqelliben kan ɣef wayen yeɛnan lebɣi n wemdan, ma d wid ițɛicin s Ṛṛuḥ iqedsen țqelliben ɣef wayen yeɛnan lebɣi n Ṛṛuḥ iqedsen.
5For de som er efter kjødet, attrår det som hører kjødet til, men de som er efter Ånden, attrår det som hører Ånden til.
6Wid ițɛicin s ṭṭbiɛa n wemdan țeddun ɣer lmut, ma d wid ițɛicin s lebɣi n Ṛṛuḥ iqedsen țeddun ɣer tudert d lehna.
6For kjødets attrå er død, men Åndens attrå er liv og fred,
7Axaṭer wid ittabaɛen lebɣi n wemdan uɣalen d iɛdawen n Sidi Ṛebbi imi ur ḍuɛen ara ccariɛa-ines, axaṭer ṭṭbiɛa n wemdan ur tezmir ara aț-țḍuɛ ccariɛa n Sidi Ṛebbi.
7fordi kjødets attrå er fiendskap mot Gud - for det er ikke Guds lov lydig, kan heller ikke være det -
8Wid temlek ṭṭbiɛa-nsen ulamek ara ɛeǧben i Sidi Ṛebbi.
8og de som er i kjødet, kan ikke tekkes Gud.
9Ma d kunwi mačči s ṭṭbiɛa n wemdan i tețțeddum lameɛna tețțeddum s lebɣi n Ṛṛuḥ iqedsen axaṭer Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi izdeɣ deg-wen. Win deg ur yezdiɣ ara Ṛṛuḥ n Lmasiḥ ur yelli ara d ayla-s.
9Men I er ikke i kjødet, men i Ånden, såfremt Guds Ånd bor i eder; men har nogen ikke Kristi Ånd, da hører han ikke ham til.
10Ma yella Ṛṛuḥ n Lmasiḥ deg-wen, ɣas akken lǧețța-nwen aț-țemmet ɣef ddemma n ddnub, ṛṛuḥ-nwen ad yidir ɣef ddemma n lḥeqq n Sidi Ṛebbi.
10Men er Kristus i eder, da er vel legemet dødt på grunn av synd, men ånden er liv på grunn av rettferdighet.
11Ma yezdeɣ deg-wen Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi i d-yesseḥyan Sidna Ɛisa si ger lmegtin, win i d-yesseḥyan Sidna Ɛisa si ger lmegtin, yezmer daɣen s Ṛṛuḥ-is izedɣen deg-wen, a d-yerr tudert i lǧețța-nwen ara yemten.
11Men dersom hans Ånd som opvakte Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han som opvakte Kristus fra de døde, også levendegjøre eders dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i eder.
12S wakka ihi ay atmaten lebɣi n ṭṭbiɛa-nneɣ ur yeṭebbiṛ ara fell-aɣ tura iwakken a nexdem lebɣi-ines.
12Derfor, brødre, står vi ikke i gjeld til kjødet, så vi skulde leve efter kjødet;
13Ma yella tɛacem s lebɣi n ṭṭbiɛa nwen atan aț-țemtem, lameɛna ma tɣelbem lebɣi n ṭṭbiɛa-nwen s Ṛṛuḥ iqedsen, aț-țidirem.
13for dersom I lever efter kjødet, da skal I dø; men dersom I døder legemets gjerninger ved Ånden, da skal I leve.
14Axaṭer wid ițeddun s Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi, d nutni i d arraw n Ṛebbi.
14For så mange som drives av Guds Ånd, de er Guds barn.
15Ṛṛuḥ i wen-d-ițțunefken mačči d Ṛṛuḥ ara kkun-irren d aklan iwakken aț-țɛicem di tugdi, meɛna d Ṛṛuḥ iqedsen i kkun-irran d arraw n Ṛebbi, yis i nezmer a nessiwel i Sidi Ṛebbi : « A baba-tneɣ ! »
15I fikk jo ikke trældommens ånd, så I atter skulde frykte, men I fikk barnekårets Ånd, ved hvilken vi roper: Abba, Fader!
16D Ṛṛuḥ n Sidi Ṛebbi s yiman-is i d-iḥeqqeqen deg wulawen-nneɣ belli nuɣal d arraw n Sidi Ṛebbi.
16Ånden selv vidner med vår ånd at vi er Guds barn;
17Ihi ma yella d arraw-is i nella, d nukni daɣen ara iweṛten : a newṛet ɣer Sidi Ṛebbi nukni akk-d Lmasiḥ, axaṭer ma nenɛețțab yid-es, a nili daɣen yid-es di lɛaḍima-ines.
17men er vi barn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, såfremt vi lider med ham, forat vi også skal herliggjøres med ham.
18Ihi leɛtab i nesɛedday tura, ur nezmir ara a t-nmettel ɣer lɛaḍima ara d-ibeggen Sidi Ṛebbi deg-nneɣ.
18For jeg holder for at den nærværende tids lidelser ikke er å akte mot den herlighet som skal åpenbares på oss.
19Taxelqit meṛṛa tḥar melmi ara d-banen warraw n Sidi Ṛebbi.
19For skapningen lenges og stunder efter Guds barns åpenbarelse;
20Axaṭer taxelqit teɣli seddaw leḥkum n lbaṭel, mačči s lebɣi-ines, lameɛna s lebɣi n win i ț-yesseɣlin.
20skapningen blev jo lagt under forgjengelighet - ikke godvillig, men efter hans vilje som la den derunder -
21Meɛna taxelqit-agi tessaram aț-țețwasellek si twaɣit i ț-isfesden, iwakken aț-țekki di lɛaḍima n tlelli n warraw n Sidi Ṛebbi.
21i håp om at også skapningen skal bli frigjort fra forgjengelighetens trældom til Guds barns herlighets frihet.
22Neẓra tura belli taxelqit meṛṛa tenɛețțab, tețnazaɛ am tmeṭṭut yeṭṭfen addud.
22For vi vet at hele skapningen tilsammen sukker og er tilsammen i smerte inntil nu;
23Mačči ț-țaxelqit kan, meɛna ula d nukni yesɛan Ṛṛuḥ iqedsen, yellan d amur amezwaru n tikciwin i ɣ-d-iwɛed Sidi Ṛebbi, nețnazaɛ deg iman-nneɣ, nețṛaǧu a nban s tideț d arraw n Ṛebbi i nella m'ara icafeɛ deg-nneɣ s lekmal.
23ja, ikke bare det, men også vi som dog har Åndens førstegrøde, også vi sukker med oss selv, idet vi stunder efter vårt barnekår, vårt legemes forløsning.
24Axaṭer leslak nneɣ d ayen i nessaram ; ma yella nesɛa ayen i nessaram, ayagi mačči d asirem : anwa ara yessirmen ayen yesɛa ?
24For i håpet er vi frelst; men et håp som sees, er ikke noget håp; hvorfor skulde en håpe det som han ser?
25Meɛna ma nessaram ayen ur nesɛi, nețṛaǧu-t s ṣṣbeṛ.
25Men dersom vi håper det vi ikke ser, da stunder vi efter det med tålmod.
26Akken daɣen Ṛṛuḥ iqedsen ițțas-ed a ɣ iɛiwen nukni ixuṣṣen di tezmert, axaṭer ur nessin ara a neẓẓal akken ilaq ; lameɛna Ṛṛuḥ iqedsen s yiman-is ideɛɛu ɣer Ṛebbi ɣef ddemma-nneɣ, s nnehtat iwumi ur yezmir yimi a tent-id-yini s imeslayen ;
26Men i like måte kommer også Ånden vår skrøpelighet til hjelp; for vi vet ikke hvad vi skal bede om, slik som vi trenger det; men Ånden selv går i forbønn for oss med usigelige sukk,
27imiren Sidi Ṛebbi yessnen ulawen, yeẓra d acu i gessutur Ṛṛuḥ iqedsen, imi s lebɣi n Sidi Ṛebbi i gdeɛɛu ɣef wid yextaṛ.
27og han som ransaker hjertene, vet hvad Åndens attrå er; for efter Guds vilje går han i forbønn for de hellige.
28Neẓra belli Sidi Ṛebbi issufuɣ ɣer lxiṛ ayen akk i d-ideṛṛun d wid i t-iḥemmlen, wid yextaṛ s lebɣi-ines.
28Og vi vet at alle ting tjener dem til gode som elsker Gud, dem som efter hans råd er kalt.
29Axaṭer wid akk i gextaṛ Sidi Ṛebbi si zik, iqsed si tazwara a ten-yerr am Mmi-s iwakken Mmi-s agi ad yili d amenzu n waṭas n watmaten.
29For dem som han forut kjente, dem har han også forut bestemt til å bli likedannet med hans Sønns billede, forat han skulde være den førstefødte blandt mange brødre;
30Wid i gextaṛ Sidi Ṛebbi si zik, d wid iwumi i d-issawel ; wid-nni iwumi yessawel yerra-ten d iḥeqqiyen zdat-es, wid yerra d iḥeqqiyen yefka-yasen amkan di lɛaḍima-s.
30og dem som han forut bestemte, dem har han også kalt; og dem som han kalte, dem har han også rettferdiggjort; og dem som han rettferdiggjorde, dem har han også herliggjort.
31Acu ara d-nernu ihi ? Anwa ara ɣ-izemren ma yella Sidi Ṛebbi yid-nneɣ ?
31Hvad skal vi da si til dette? Er Gud for oss, hvem er da imot oss?
32Nețța iqeblen ad isebbel Mmi-s eɛzizen, yefka-t d asfel fell-aɣ meṛṛa, amek ur ɣ-d-yețțak ara daɣen kullec yid-es ?
32Han som ikke sparte sin egen Sønn, men gav ham for oss alle, hvorledes skal han kunne annet enn gi oss alle ting med ham?
33Anwa ara icetkin ɣef wid yextaṛ Ṛebbi ? D Sidi Ṛebbi s yiman-is i ten-iḥesben d iḥeqqiyen !
33Hvem vil anklage Guds utvalgte? Gud er den som rettferdiggjør;
34Anwa i gzemren ad iḥkem fell asen ? Ɛisa Lmasiḥ d win yemmuten yerna iḥya-d si ger lmegtin, yuli ɣer tama tayeffust n Sidi Ṛebbi iwakken ad icafeɛ fell-aɣ !
34hvem er den som fordømmer? Kristus er den som er død, ja, hvad mere er, som også er opstanden, som også er ved Guds høire hånd, som også går i forbønn for oss;
35Anwa i gzemren a ɣ-ifṛeq ɣef leḥmala n Lmasiḥ ? Eɛni d ddiq neɣ d ccedda, d leqheṛ neɣ d laẓ, d leɛra neɣ d ayen yessaggaden neɣ d ajenwi ?
35hvem vil skille oss fra Kristi kjærlighet? Trengsel eller angst eller forfølgelse eller hunger eller nakenhet eller fare eller sverd?
36Am akken yura di tektabt n ?abur : ?ef ddemma-inek a Sidi Ṛebbi i nețqabal lmut mkul ass, ḥesben-aɣ am ulli i țțawin ɣer tmezliwt.
36som skrevet er: For din skyld drepes vi hele dagen; vi er regnet som slaktefår.
37Meɛna deg wannect-agi meṛṛa d nukni i gɣelben s Lmasiḥ i ɣ- iḥemmlen.
37Men i alt dette vinner vi mere enn seier ved ham som elsket oss.
38Axaṭer țekleɣ belli ulac d acu i gzemren a ɣ-ifṛeq ɣef leḥmala n Sidi Ṛebbi s Ɛisa Lmasiḥ Ssid-nneɣ : ama d lmut neɣ ț-țudert, ama d lmalayekkat, ama ț-țigeldiwin, ama d leḥwayeǧ n tura neɣ ț-țid ara d-yasen, ama d ayen ɛlayen, ama d ayen lqayen, ama ț-țizmar n igenwan neɣ ț-țid n lqaɛa neɣ ayen akk yellan di txelqit.
38For jeg er viss på at hverken død eller liv, hverken engler eller krefter, hverken det som nu er eller det som komme skal, eller nogen makt,
39hverken høide eller dybde eller nogen annen skapning skal kunne skille oss fra Guds kjærlighet i Kristus Jesus, vår Herre.