¹Li rey David ac cuan chic saß rochoch nak quixye re li profeta Natán: —¡Qßue retal! Lâin cuanquin saß châbil cab yîbanbil riqßuin li cheß chacalteß. Abanan li muhebâl li cuan cuiß lix Lokßlaj Câx li Kâcuaß, aßan yal riqßuin tßicr yîbanbil, chan.

¹Som nu David bodde i sitt hus, sa han til profeten Natan: Se, jeg bor i et hus av sedertre mens Herrens pakts-ark bor under telttepper.

²Ut laj Natán quixye re: —At rey, bânu chixjunil li cßaßru cuan saß âchßôl xbânunquil xban nak li Kâcuaß cuan âcuiqßuin, chan.

²Natan sa til David: Gjør du alt det du har i sinne! For Gud er med dig.

³Abanan chiru li kßojyîn aßan li Kâcuaß Dios quiâtinac riqßuin laj Natán ut quixye re:

³Men samme natt kom Guds ord til Natan, og det lød således:

⁴—Tatxic riqßuin laj David ut tâye re chi joßcaßin, “Joßcaßin xye âcue li Kâcuaß: At David, mâcuaß lâat tatyîbânk re lin templo re tincuânk cuiß.

⁴Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Ikke skal du bygge mig det hus jeg skal bo i.

⁵Relic chi yâl nak lâin incßaß xincuan saß junak châbil cab chalen saß li cutan nak quicuisiheb lin tenamit aran Egipto toj chalen anakcuan. Nincuan ban saß li tabernáculo, li muhebâl yîbanbil riqßuin tßicr.

⁵Jeg har jo ikke bodd i hus fra den dag jeg førte Israel op, og til denne dag, men jeg vandret fra telt til telt og fra tabernakel til tabernakel*. / {* idet tabernaklet blev flyttet fra et sted til et annet.}

⁶Chalen nak xeßcuochbeni chak li ralal xcßajol laj Israel incßaß xinye reheb li yôqueb chi cßamoc be chiruheb nak teßxyîb junak li templo riqßuin chacalteß re tincuânk cuiß,” chan.

⁶Hvor jeg så vandret om i hele Israel, har jeg vel nogensinne talt således til nogen av Israels dommere, som jeg satte til å vokte mitt folk: Hvorfor har I ikke bygget mig et hus av sedertre?

⁷Ut li Dios quixye re laj Natán: —Tâye re laj David laj cßanjel chicuu, “Joßcaßin xye âcue li Kâcuaß li nimajcual Dios: Lâin quinsicßoc âcuu nak yôcat chak chi iloc carner saß cßalebâl ut catinxakab chokß xreyeb lin tenamit Israel.

⁷Og nu skal du si så til min tjener David: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg tok dig fra havnegangen, hvor du gikk bak fårene, forat du skulde være fyrste over mitt folk Israel.

⁸Lâin xintenkßan âcue saß chixjunil li naßajej xatcuulac cuiß ut xinkßaxtesi saß âcuukß chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue. Ut xinqßue âcuanquil joß xcuanquil li nînkeb xcuanquil saß ruchichßochß.

⁸Og jeg var med dig overalt hvor du gikk, og utryddet alle dine fiender for dig, og jeg har latt dig vinne et navn så stort som de størstes på jorden.

⁹Lâin quinqßue xnaßajeb lin tenamit Israel joß quinye. Ut quinqßueheb chi cuânc aran chi sa saß xchßôleb. Mâ ani chic târûk tâisînk reheb, chi moco eb li incßaß useb xnaßleb teßchßißchßißînk reheb joß queßxbânu junxil,

⁹Og jeg har gjort i stand et bosted for mitt folk Israel, og jeg har plantet det der, så det bor i sitt hjem og ikke uroes mere, og urettferdige mennesker ikke herjer det lenger som før,

¹⁰chalen nak quebinxakab chak eb laj rakol âtin chi taklânc saß xbêneb lin tenamit Israel. Anakcuan lâin tincuisi xcuanquileb chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue. Ut nacuaj ajcuiß xyebal âcue nak lâin tinqßue âcualal âcßajol.

¹⁰like fra den tid jeg satte dommere over mitt folk Israel, og jeg har ydmyket alle dine fiender. Og nu forkynner jeg dig at Herren vil bygge dig et hus.

¹¹Nak tâcuulak xkßehil nak tatcâmk, tatxic chi hilânc saß xyânkeb lâ xeßtônil yucuaß. Lâin tinqßue chokß âcuêkaj jun reheb lâ cualal. Ut tinxakab saß xnaßaj lix cuanquilal.

¹¹Når dine dagers tall er fullt, og du går til dine fedre, da vil jeg efter dig opreise din ætt, en av dine sønner, og jeg vil grunnfeste hans kongedømme.

¹²Aßan li tâyîbânk re li templo li tineßxlokßoni cuiß li tenamit. Ut lâin tinxakabânk re saß xnaßaj lix cuanquil chi junelic.

¹²Han skal bygge mig et hus, og jeg vil trygge hans trone til evig tid.

¹³Lâinak lix yucuaß ut aßanak li cualal. Incßaß tincanab ruxtânanquil ru joß quinbânu riqßuin li quicuan chokß rey nak toj mâjiß nacat-oc chokß rey lâat.

¹³Jeg vil være hans far, og han skal være min sønn, og min miskunnhet vil jeg ikke la vike fra ham, således som jeg lot den vike fra ham som var før dig,

¹⁴Lâin tinqßue xcuanquil saß xbêneb lin tenamit ut tinxakab chi junelic saß xnaßaj lix cuanquilal. Ut junelic cuânk jun reheb lâ cualal âcßajol li tâoc chokß rey”, chan li Dios.

¹⁴men jeg vil la ham bli i mitt hus og i mitt rike til evig tid, og hans trone skal være grunnfestet til evig tid.

¹⁵Li profeta Natán quixye re laj David chixjunil li cßaßru quiyeheß re ut li cßaßru quicßutbesîc chiru xban li Kâcuaß.

¹⁵Alle disse ord og hele dette syn bar Natan frem for David.

¹⁶Tojoßnak li rey David qui-oc saß li muhebâl ut quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, at nimajcual Dios, ¿anihin lâin ut aniheb li cualal incßajol nak xaqßue li usilal aßin ke?

¹⁶Da gikk kong David inn og blev der inne for Herrens åsyn, og han sa: Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mitt hus, at du har ført mig hertil?

¹⁷At Kâcuaß, châcuu lâat toj mâjiß tzßakal li xaye xban nak xaye ajcuiß nak junelic xakxôk xcuanquileb li cualal incßajol li teßcuânk mokon. At Kâcuaß, at inDios, châcuu lâat lâin jun cuînk kßaxal châbil.

¹⁷Og enda var dette for lite dine øine, Gud, og du talte om din tjeners hus langt frem i tiden, og du har sett til mig på menneskers vis, sa du kunde ophøie mig, Herre Gud!

¹⁸¿Cßaß chic ru târûk tinye lâin chirix lin lokßal li xaqßue? Lâat nacanau chanru lin naßleb, lâin aj cßanjel châcuu.

¹⁸Hvad skal så David mere si til dig om den ære du har vist din tjener? Du kjenner jo din tjener.

¹⁹At Kâcuaß, xban nak niquinâra, saß âchßôl x-ala chak nak xabânu lix nînkal ru naßleb aßin cuiqßuin. Xabânu ajcuiß chi joßcan re nak tâcßutûnk li sachba chßôlej li nacabânu.

¹⁹Herre! For din tjeners skyld og efter ditt hjerte har du gjort alt dette store og forkynt alle disse store ting.

²⁰At nimajcual Dios, mâcßaß chic junak Dios juntakßêt âcuiqßuin. Mâ jun chic Dios cuan. Caßaj cuiß lâat. Li cßaßru quilajâbânu ac kabiom resil.

²⁰Herre! Det er ingen som du, og det er ingen Gud foruten dig, efter alt det vi har hørt med våre ører.

²¹Mâ jun chic tenamit cuan saß ruchichßochß joß lâ tenamit Israel. At Kâcuaß, lâat catcoloc reheb re nak teßoc chokß âtenamit. Lâat cabânu milagros ut sachba chßôlej nak cacuisiheb li jalanil tenamit saß lix naßajeb lâ tenamit li cacoleb nak cacuisiheb chak Egipto. Cabânu aßan re xcßutbesinquil nak lâat kßaxal nim lâ cuanquil.

²¹Og hvor er det på jorden et eneste folk som ditt folk Israel, et folk som Gud kom og fridde ut, så det skulde være hans eget folk, for å gjøre dig et navn ved store og forferdelige gjerninger, ved å drive ut hedningefolk for ditt folks skyld, som du fridde ut fra Egypten?

²²Lâat catqßuehoc reheb laj Israel chokß âtenamit chi junelic. Ut lâat, at Kâcuaß, lâat chic lix Dioseb.

²²Og du satte ditt folk Israel til å være ditt folk til evig tid, og du, Herre, er blitt deres Gud.

²³Anakcuan, at Kâcuaß, chi-uxmânk ta joß xaye chicuix ut chirixeb li cualal incßajol li teßcuânk. Ut xakxôk ta xcuanquil chi junelic li cßaßru xaye.

²³Så la nu, Herre, det ord du har talt om din tjener og om hans hus, stå fast til evig tid, og gjør som du har sagt!

²⁴Chinimâk taxak xlokßal lâ cßabaß chi junelic ut chixjunileb taxak tixye nak lâat, li nimajcual Dios, lâat lix Dioseb laj Israel. Ut tâxakab taxak saß xnaßaj lix cuanquileb li cualal incßajol chi junelic.

²⁴Ja, la det stå fast! Da skal ditt navn bli stort til evig tid, så folk skal si: Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, er Gud for Israel! Og din tjener Davids hus skal være grunnfestet for ditt åsyn.

²⁵At nimajcual Dios, lâat li kaDios lâo aj Israel. Lâat xacßutbesi chicuu nak xakxôk saß xnaßaj lin cuanquil chi junelic. Lâat xaye cue nak eb li cualal incßajol teßoc chokß rey chi junelic. Joßcan nak lâin yôquin chi tijoc châcuu.

²⁵For du, min Gud, har åpenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener fått frimodighet til å bede for ditt åsyn.

²⁶At Kâcuaß, lâat li nimajcual Dios. Lâat xatyechißin li usilal aßin cue lâin laj cßanjel châcuu.Ut anakcuan lâat xacuaj rosobtesinquil li cualal incßajol. Ut xaye nak xakxôk xcuanquileb chi junelic châcuu. Lâat, at Kâcuaß, xacuosobtesiheb ut osobtesinbilakeb âban chi junelic, chan laj David.

²⁶Og nu, Herre, du er Gud, og du har lovt din tjener denne lykke.

²⁷Ut anakcuan lâat xacuaj rosobtesinquil li cualal incßajol. Ut xaye nak xakxôk xcuanquileb chi junelic châcuu. Lâat, at Kâcuaß, xacuosobtesiheb ut osobtesinbilakeb âban chi junelic, chan laj David.

²⁷Så la det nu behage dig å velsigne din tjeners hus, så det må bli stående for ditt åsyn til evig tid! For det som du, Herre, velsigner, er velsignet i all evighet.