¹Usta ac cuan lix rabin laj faraón chokß rixakil laj Salomón, abanan toj cuanqueb cuißchic nabaleb li ixk jalaneb xtenamit quixraheb. Ut quixcßameb chokß rixakil. Eb li ixk aßan, jalan jalânk xtenamiteb. Aßaneb laj Moab, laj Amón, laj Edom, laj Sidón ut eb laj hetea.

¹Men kong Salomo elsket mange fremmede kvinner foruten Faraos datter, moabittiske, ammonittiske, edomittiske, sidoniske, hetittiske,

²Aßan eb li tenamit li quixye li Dios reheb laj Israel nak incßaß târûk teßxcßam chokß rixakileb xban nak eb li tenamit aßan nequeßxlokßoni li jalanil dios. Quixye li Dios chi joßcan xban nak ac naxnau nak cui teßxcßam chokß rixakileb eb li ixk aßan, teßoc chixlokßoninquil lix dioseb aßan. Abanan laj Salomón quixcßameb chokß rixakil eb li ixk aßan.

²kvinner av de hedningefolk om hvilke Herren hadde sagt til Israels barn: I skal ikke gi eder i lag med dem, og de ikke med eder*; ellers kommer de visselig til å vende eders hjerte til sine guder. Til dem holdt Salomo sig og elsket dem. / {* d.e. for å inngå ekteskap med dem.}

³Laj Salomón quisumla riqßuin cuukub ciento li ixk xrabineb rey. Ut quicuan ajcuiß riqßuin oxib ciento chic li ixk mâcuaß tzßakal rixakil. Ut saß xcßabaßeb li ixk aßan, laj Salomón quixcanab xlokßoninquil li Dios.

³Han hadde syv hundre hustruer av fyrstelig rang og tre hundre medhustruer; disse hans hustruer bøide hans sinn.

⁴Nak ac tîx chic laj Salomón quijala xcßaßux xbaneb li rixakil ut qui-oc chixlokßoninquil li jalanil dios. Ut incßaß yô chixbânunquil li tîquilal chi anchal xchßôl chiru li Kâcuaß joß quixbânu laj David lix yucuaß.

⁴Og da Salomo blev gammel, vendte hustruene hans hjerte til andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Herren hans Gud, således som hans far Davids hjerte hadde vært.

⁵Laj Salomón quixlokßoni lix dioseb laj Sidón, lix Astoret xcßabaß. Ut quixlokßoni ajcuiß laj Milcom lix dioseb laj Amón, ut kßaxal yibru queßxbânu nak queßxlokßoni aßan.

⁵Og Salomo fulgte Astarte, sidoniernes guddom, og Milkom, ammonittenes vederstyggelighet.

⁶Laj Salomón quixbânu li incßaß us chiru li Kâcuaß xban nak incßaß quixpâb li Kâcuaß chi anchal xchßôl joß quixbânu laj David lix yucuaß.

⁶Og Salomo gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og fulgte ikke trolig efter Herren, således som hans far David hadde gjort.

⁷Ut laj Salomón quixtakla xyîbanquil lix naßajeb li jalanil dios Quemos ut Moloc saß li tzûl li cuan jun pacßal li tenamit Jerusalén bar na-el cuiß li sakße. Laj Quemos, aßan lix dioseb laj Moab. Ut laj Moloc aßan lix dioseb laj Amón, li kßaxal yibru nequeßxbânu nak nequeßxlokßoniheb.

⁷På den tid bygget Salomo en offerhaug for Kamos, Moabs vederstyggelighet, på det fjell som ligger midt imot Jerusalem, og for Molok, Ammons barns vederstyggelighet.

⁸Joßcan quixbânu laj Salomón reheb chixjunileb li rixakil, li jalan xtenamiteb. Quixyîb li naßajej re teßxcßat li pom ut teßmayejak chiruheb lix dioseb.

⁸Og det samme gjorde han for alle sine fremmede hustruer, som brente røkelse og ofret til sine guder.

⁹Cßajoß nak quijoskßoß li Kâcuaß Dios saß xbên laj Salomón xban nak quixcanab xlokßoninquil li Dios li nequeßxlokßoni laj Israel, li quixcßutbesi rib chiru caß sut.

⁹Da blev Herren vred på Salomo fordi han hadde vendt sitt hjerte bort fra Herren, Israels Gud, som hadde åpenbaret sig for ham to ganger

¹⁰Li Dios quixye re nak incßaß tixlokßoni jalanil dios. Abanan laj Salomón quixkßet li râtin li Dios.

¹⁰og uttrykkelig forbudt ham å følge andre guder; men han hadde ikke holdt sig efter Herrens bud.

¹¹Li Kâcuaß Dios quixye re laj Salomón: —Xban nak incßaß xabânu li cßaßru xinye âcue saß lin contrato ut xakßet lin chakßrab, joßcan nak lâin tincuisi lâ cuanquil ut tinqßue re li yô chi cßanjelac châcuu.

¹¹Da sa Herren til Salomo: Siden dette er kommet dig i sinne, og du ikke har holdt min pakt og mine lover, som jeg har gitt dig, så vil jeg rive riket fra dig og gi det til din tjener.

¹²Abanan saß xcßabaß laj David lâ yucuaß incßaß tinmakß châcuu lâ cuanquil nak toj yoßyôkat. Tinbânu ban nak lâ cualal tâoc saß xcuanquil.

¹²Men for din far Davids skyld vil jeg ikke gjøre det i din tid - fra din sønn vil jeg rive riket.

¹³Lâ cualal incßaß chic tâtaklânk saß xbêneb chixjunileb li tenamit. Jun têpeb ajcuiß li ralal xcßajol laj Israel li tincanab rubel xcuanquil. Tinbânu chi joßcaßin xban nak ninra laj David laj cßanjel chicuu ut xban nak ninra li tenamit Jerusalén li sicßbil ru inban, chan li Kâcuaß.

¹³Dog vil jeg ikke rive hele riket fra ham; en stamme vil jeg gi din sønn for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, som jeg har utvalgt.

¹⁴Li Dios quixqßue jun li cuînk re nak xicß târil laj Salomón. Li cuînk aßan aj Hadad xcßabaß xcomoneb li ralal xcßajol lix reyeb laj Edom.

¹⁴Og Herren opreiste Salomo en motstander i edomitten Hadad; han var av kongeætten i Edom.

¹⁵Xicß quiril laj Salomón xban nak junxil laj David quinumta saß xbêneb laj Edom. Ut laj Joab, li nataklan saß xbêneb lix soldados, queßcôeb chixmukbaleb li camenak. Nak cuanqueb aran quilajeßxcamsi chixjunileb li cuînk li cuanqueb Edom.

¹⁵For dengang David var i Edom, og hærføreren Joab drog op for å begrave de falne og slo ihjel alle menn i Edom.

¹⁶Quicana aran cuakib po laj Joab rochbeneb chixjunileb laj Israel toj retal queßxsach ruheb chixjunileb li cuînk li cuanqueb Edom.

¹⁶- i seks måneder blev Joab og hele Israel der, til han hadde utryddet alle menn i Edom -

¹⁷Abanan laj Hadad, li sâj al, quiêlelic ut cô Egipto rochbeneb cuib oxib laj Edom li queßcßanjelac chiru lix yucuaß.

¹⁷da flyktet Hadad med nogen edomittiske menn som hørte til hans fars tjenere, og tok veien til Egypten. Hadad var dengang en liten gutt.

¹⁸Queßel saß li naßajej Madián ut queßcôeb Parán. Aran queßxjunaji ribeb riqßuineb li cuanqueb Parán ut queßcôeb Egipto. Laj faraón quixqßue lix chßochß laj Hadad. Ut quixqßue ajcuiß li rochoch ut lix tzacaêmkeb.

¹⁸De brøt op fra Midian og kom til Paran; fra Paran tok de nogen menn med sig og kom så til Egypten til Farao, kongen i Egypten, og han gav ham et hus og tilsa ham livsophold og lot ham få jord.

¹⁹Laj faraón quisahoß xchßôl riqßuin laj Hadad. Joßcan nak quixsumub riqßuin li rîtzßin lix Tahpenes, li rixakil.

¹⁹Og Hadad fant stor nåde for Faraos øine, så han gav ham til hustru en søster av sin egen hustru, dronning Tahpenes.

²⁰Li rîtzßin li reina Tahpenes quicuan jun lix cßulaßal riqßuin laj Hadad. Aj Genubat xcßabaß li cßulaßal. Ut lix Tahpenes quixqßuiresi saß li palacio rochbeneb li ralal laj faraón.

²⁰Og Tahpenes' søster fødte ham sønnen Genubat; Tahpenes avvente ham i Faraos hus, og siden var Genubat i Faraos hus blandt Faraos egne barn.

²¹Nak cuan Egipto, laj Hadad quirabi resil nak ac camenak chic li rey David, joß ajcuiß laj Joab li nataklan saß xbêneb lix soldado. Joßcan nak laj Hadad quixye re laj faraón: —Qßue inlesêns re nak naru tinsukßîk saß lin tenamit, chan.

²¹Da nu Hadad i Egypten fikk høre at David hadde lagt sig til hvile hos sine fedre, og at hærføreren Joab var død, sa han til Farao: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt land!

²²Quixye laj faraón: —¿Cßaßut nak tâcuaj xic? ¿Ma pâlt cßaßru âcue cuiqßuin? chan. Laj Hadad quixye re: —Mâcßaß napaltoß chicuu. Caßaj cuiß nacuaj nak tinâcanab chi xic saß lin tenamit, chan.

²²Farao sa til ham: Hvad fattes dig her hos mig siden du ønsker å dra hjem til ditt land? Han svarte: Ingen ting; men du må endelig la mig få fare.

²³Li Dios quixbânu nak laj Rezón, li ralal laj Eliada, quijoskßoß riqßuin laj Salomón ut xicß chic tâilekß xban. Laj Rezón, aßan li quiêlelic chiru laj Hadad-ezer lix reyeb laj Soba.

²³Gud opreiste Salomo en annen motstander, Reson, Eliadas sønn, som var flyktet fra sin herre Hadadeser, kongen i Soba.

²⁴Laj Rezón, aßan li nacßamoc be chiruheb jun chßûtal li cuînk incßaß useb xnaßleb. (Aßin quicßulman junxil nak laj David ac xsach ruheb li tenamit Soba.) Laj Rezón ut eb li rochben queßcôeb chi cuânc aran Damasco. Ut laj Rezón qui-oc chokß xreyeb laj Damasco, li cuan saß xcuênt Siria.

²⁴Han samlet folk om sig og blev fører for en røverflokk, dengang David slo dem* ihjel; og de** drog til Damaskus og slo sig ned der og gjorde sig til herrer i Damaskus. / {* Hadadesers folk.} / {** Reson og hans menn.}

²⁵Laj Rezón quicuan ajcuiß chokß xreyeb laj Siria. Ut xicß quirileb laj Israel joß najtil quicuan chokß rey laj Salomón. Laj Hadad, aßan jun chic li cuînk xicß na-iloc reheb laj Israel.

²⁵Han var en motstander av Israel så lenge Salomo levde, og både han og Hadad voldte Israel skade. Han hatet Israel og var konge over Syria.

²⁶Joßcan ajcuiß laj Jeroboam, li ralal laj Nebat, quixkßetkßeti rib chiru li rey Salomón nak yô chi cßanjelac chiru. Laj Jeroboam, aßan xcomoneb li ralal xcßajol laj Efraín. Sereda lix tenamit. Lix naß, aßan xmâlcaßan, Zerúa xcßabaß.

²⁶Så var det en av Salomos tjenere, Jeroboam, Nebats sønn, en efra'imitt fra Sereda: hans mor hette Serua og var enke. Han reiste sig også mot kongen.

²⁷Aßan aßin lix yâlal nak quijoskßoß saß xbên li rey l aj Jeroboam: Li rey Salomón yô chixyîbanquil li cab Milo joß ajcuiß li tzßac li sutsu cuiß lix tenamit laj David lix yucuaß.

²⁷Og således gikk det til at han reiste sig mot kongen: Salomo bygget på Millo - han vilde lukke det åpne sted i sin far Davids stad.

²⁸Li rey Salomón quixqßue retal nak laj Jeroboam, aßan jun sâj cuînk cuan xnaßleb ut cau natrabajic. Joßcan nak quixxakab laj Jeroboam chi taklânc saß xbêneb li môs li yôqueb chi cßanjelac saß xyânkeb li ralal xcßajol laj José.

²⁸Nu var Jeroboam en dyktig kar, og da Salomo så at den unge mann var en duelig arbeider, satte han ham til å ha tilsyn med alt det arbeid Josefs hus hadde å utføre.

²⁹Saß jun cutan laj Jeroboam qui-el chak Jerusalén ut quicßuleß saß be xban li profeta Ahías, Silo xtenamit. Laj Ahías lanlo chak saß jun li tßicr toj acß. Xjuneseb nak queßxcßul ribeb saß cßalebâl.

²⁹På den tid hendte det engang da Jeroboam var gått ut fra Jerusalem, at profeten Akia fra Silo traff ham på veien; han* hadde en ny kappe på, og de to var alene på marken. / {* profeten.}

³⁰Li profeta Ahías quirisi li aqßuil tßicr li lanlo cuiß ut quixpej. Cablaju pedâs quirisi nak quixpej.

³⁰Da tok Akia den nye kappe han hadde på, og rev den i tolv stykker.

³¹Ut quixye re laj Jeroboam: —Xoc chokß âcue li lajêb pedâs xban nak li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel, naxye âcue, “Lâin tinmakß chiru laj Salomón lix cuanquilal ut lâat chic tatinqßue chi taklânc saß xbêneb li lajêb xtêpal li ralal xcßajol laj Israel.

³¹Og han sa til Jeroboam: Ta dig ti stykker! For så sier Herren, Israels Gud: Jeg river riket ut av Salomos hånd og gir dig de ti stammer;

³²Jun têpeb ajcuiß li ralal xcßajol laj Israel tincanab rubel xcuanquil. Tinbânu chi joßcaßin xban nak ninra laj David laj cßanjel chicuu ut xban nak ninra li tenamit Jerusalén li sicßbil ru inban saß xyânkeb chixjunil li tenamit, chan li Kâcuaß.

³²men den ene stamme skal han få ha for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den stad som jeg har utvalgt blandt alle Israels stammer.

³³Tinjach ruheb lin tenamit xban nak eb laj Israel quineßxtzßektâna ut queßxlokßoniheb li jalanil dios, lix Astoret lix dioseb laj Sidón, laj Quemos lix dioseb laj Moab, ut laj Moloc lix dioseb laj Amón. Incßaß queßxbânu li cßaßru quinye reheb chi moco queßcuan saß tîquilal chicuu. Incßaß queßxbânu li cßaßru quinye saß lin contrato ut saß lin chakßrab, joß quixbânu laj David lix yucuaß laj Salomón.

³³Så vil jeg gjøre fordi de har forlatt mig og tilbedt Astarte, sidoniernes guddom, og Kamos, Moabs gud, og Milkom, Ammons barns gud, og ikke vandret på mine veier og ikke gjort hvad rett er i mine øine, og ikke holdt mine lover og bud, således som hans far David gjorde.

³⁴Abanan, lâin incßaß tinmakß chiru laj Salomón lix cuanquil. Tâcuânk ban xcuanquil joß najtil yoßyôk. Tinbânu chi joßcan saß xcßabaß laj David laj cßanjel chicuu, li quinsicß ru lâin. Aßan junelic quixbânu li cßaßru quinye saß lin contrato joß ajcuiß saß lin chakßrab.

³⁴Dog vil jeg ikke ta noget av riket fra ham selv, men la ham være fyrste så lenge han lever, for min tjener Davids skyld, som jeg utvalgte, og som holdt sig efter mine bud og lover.

³⁵Tinmakß chiru li ralal laj Salomón lix cuanquilal, ut lâat chic tatinqßue chi taklânc saß xbêneb li lajêb xtêpal li ralal xcßajol laj Israel.

³⁵Men jeg vil ta riket fra hans sønn og gi dig det - de ti stammer;

³⁶Li ralal laj Salomón tinxakab chi taklânc saß xbên jun têp li ralal xcßajol laj Israel re nak junelic cuânk junak reheb li ralal xcßajol laj David li tâoc chokß rey aran Jerusalén, li tenamit li sicßbil ru inban li tineßxlokßoni cuiß.

³⁶men hans sønn vil jeg gi en stamme, forat min tjener David alltid må ha en lampe brennende* for mitt åsyn i Jerusalem, den stad jeg har utvalgt mig for å la mitt navn bo der. / {* d.e. forat Davids hus ikke skal gå til grunne.}

³⁷At Jeroboam, anakcuan lâat tatinxakab chi taklânc saß xbêneb laj Israel. Ut lâat naru nacattaklan saß xbên chixjunil joß tâcuaj lâat.

³⁷Men dig vil jeg ta og la dig råde over alt hvad du attrår, og være konge over Israel.

³⁸Cui lâat tâbânu li cßaßru tatintakla cuiß, ut cui tatcuânk saß tîquilal chicuu, ut cui tâbânu li cßaßru naxye lin chakßrab joß quixbânu laj David laj cßanjel chicuu, lâin cuânkin âcuiqßuin. Ut tinxakab saß xnaßaj lâ cuanquilal, lâat joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol, joß nak quinxakab xcuanquil laj David.

³⁸Og hvis du hører på alt det jeg byder dig, og vandrer på mine veier og gjør hvad rett er i mine øine, så du holder mine lover og bud, således som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig og bygge dig et hus som står fast, likesom jeg gjorde for David, og jeg vil gi dig Israel.

³⁹Lâin tebinqßue chi cßuluc raylal li ralal xcßajol laj David xban li mâc quixbânu laj Salomón. Abanan moco chi junaj cua ta,” chan li Kâcuaß.—

³⁹Og Davids ætt vil jeg ydmyke på grunn av det som er gjort, dog ikke for alle tider.

⁴⁰Joßcan nak laj Salomón quiraj xcamsinquil laj Jeroboam. Abanan laj Jeroboam quiêlelic ut cô Egipto riqßuin li rey Sisac. Ut aran quicana toj quicam laj Salomón.

⁴⁰Salomo søkte nu å drepe Jeroboam; men Jeroboam tok avsted og flyktet til Egypten, til Sisak, kongen i Egypten*, og han blev i Egypten til Salomos død. / {* 1KG 14, 25 fg.}

⁴¹Chixjunil li cßaßru quixbânu li rey Salomón, joß ajcuiß lix naßleb, tzßîbanbil saß li hu Crónicas, li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajxbânu laj Salomón nak cuan chokß rey.

⁴¹Hvad som ellers er å fortelle om Salomo, om alt det han gjorde, og om hans visdom, det er opskrevet i Salomos krønike.

⁴²Laj Salomón quicuan chokß rey caßcßâl chihab aran Jerusalén ut quitaklan saß xbêneb chixjunileb laj Israel.Laj Salomón quicam ut quimukeß saß lix tenamit laj David lix yucuaß, li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß. Ut laj Roboam, li ralal, aßan chic li qui-oc chokß rey chokß rêkaj.

⁴²Den tid Salomo var konge i Jerusalem over hele Israel, var firti år.

⁴³Laj Salomón quicam ut quimukeß saß lix tenamit laj David lix yucuaß, li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß. Ut laj Roboam, li ralal, aßan chic li qui-oc chokß rey chokß rêkaj.

⁴³Så la Salomo sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i sin far Davids stad, og hans sønn Rehabeam blev konge i hans sted.