¹Nak laj Jeroboam yô chixcßatbal lix incienso saß li artal li quixyîb aran Bet-el, jun li profeta quichal chak Judá taklanbil xban li Dios.

¹Men da kom det på Herrens bud en Guds mann til Betel fra Juda, nettop som Jeroboam stod ved alteret for å brenne røkelse.

²Li profeta quiâtinac chi cau xyâb xcux ut quixye cßaßru tixcßul li artal joß quiyeheß re xban li Kâcuaß. Quixye: —At artal, joßcaßin xye li Kâcuaß Dios: Saß xyânkeb li ralal xcßajol li rey David tâyoßlâk jun li cßulaßal aj Josías xcßabaß. Ut aßan tâcamsînk reheb laj tij li nequeßcßatoc incienso saß âbên re xlokßoninquil li jalanil dios. Ut saß âbên tixcßateb aßan, chan li profeta.

²Og han ropte på Herrens bud mot alteret: Alter! Alter! Så sier Herren: Det skal fødes en sønn for Davids hus, Josias skal han hete, og på dig skal han ofre offerhaugenes prester, som brenner røkelse på dig, og det skal brennes menneskeben på dig.

³Ut saß ajcuiß li cutan aßan li profeta quixqßue jun li retalil ut quixye: —Aßan aßin li retalil nak li Kâcuaß, aßan li xyehoc re aßin. Li artal aßin tâjorekß ut lix chahil li cuan chi saß tâpajekß, chan.

³På samme tid forkynte han et tegn og sa: Dette er tegnet på at Herren har talt: Alteret skal revne, og asken som er på det, skal spredes.

⁴Nak li rey quirabi li cßaßru quixye lix profeta li Dios chirix li artal li cuan Bet-el, quichal xjoskßil. Quixcßut li profeta riqßuin li rukß ut quixye: —¡Chapomak li cuînk aßan! chan. Ut li rukß quicana chi telto. Incßaß chic quiru quirecßasi saß xnaßaj.

⁴Da kong Jeroboam hørte de ord som den Guds mann ropte mot alteret i Betel, rakte han ut sin hånd fra alteret og sa: Grip ham! Men hånden som han rakte ut mot ham, visnet, og han kunde ikke dra den til sig igjen.

⁵Saß ajcuiß li hônal aßan li artal quijacheß ut li cha cuan saß xbên quipajeß joß quiyeheß re li profeta xban li Dios.

⁵Og alteret revnet, og asken spredtes fra alteret; det var det tegn som den Guds mann hadde forkynt på Herrens bud.

⁶Li rey Jeroboam quixye re lix profeta li Dios: —Nintzßâma châcuu nak tattijok chiru li Kâcuaß lâ Dios ut tâtzßâma chiru nak tixqßuirtesi li cuukß, chan. Ut lix profeta li Dios quitijoc chiru li Kâcuaß ut li rukß li rey quiqßuira ut quicana joß nak quicuan junxil.

⁶Da tok kongen til orde og sa til den Guds mann: Bønnfall Herren din Gud og bed for mig at jeg må kunne dra min hånd til mig igjen! Og den Guds mann bønnfalt Herren, og kongen kunde dra sin hånd til sig igjen - den blev som den hadde vært før.

⁷Li rey quixye re lix profeta li Dios: —Yoßo chicuix saß cuochoch. Tatcuaßak cuiqßuin ut tinqßue junak âmâtan, chan.

⁷Da sa kongen til den Guds mann: Kom hjem med mig og vederkveg dig og la mig få gi dig en gave!

⁸Ut lix profeta li Dios quixye re li rey: —Usta tâqßue cue yi jachak li cßaßru âcue, lâin incßaß tinxic âcuiqßuin, chi moco tincuaßak chi moco tin-ucßak haß saß li naßajej aßin,

⁸Men den Guds mann sa til kongen: Om du gav mig halvdelen av ditt hus, vilde jeg dog ikke gå hjem til dig; på dette sted vil jeg hverken ete brød eller drikke vann.

⁹xban nak joßcan taklanbilin cuiß xban li Kâcuaß. Aßan quixye cue nak incßaß tincuaßak, chi moco tin-ucßak, chi moco tinsukßîk saß li be li xinchal cuiß, chan li profeta.

⁹For dette bud fikk jeg av Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann*, og du skal ikke vende tilbake den vei du gikk. / {* på dette sted, 1KG 13, 16. 17.}

¹⁰Joßcan nak li profeta quisukßi saß jalan chic be. Incßaß cô saß li be li quinumeß cuiß nak cô Bet-el.

¹⁰Så tok han avsted en annen vei og vendte ikke tilbake den vei han var kommet til Betel.

¹¹Saß li tenamit Bet-el cuan jun profeta ac chêc. Queßcßulun li ralal riqßuin ut queßxserakßi re li cßaßru quixbânu lix profeta li Dios aran Bet-el saß li cutan aßan. Ut queßxye ajcuiß re li cßaßru quixye li rey.

¹¹I Betel bodde det en gammel profet; hans sønn kom og fortalte ham alt det som den Guds mann den dag hadde gjort i Betel, og de ord han hadde talt til kongen. Da de* hadde fortalt sin far dette, / {* sønnene.}

¹²Ut lix yucuaßeb quixye reheb: —¿Cßaßru behil xcô cuiß? chan. Ut eb li ralal queßxcßut chiru li be li quisukßi cuiß lix profeta li Dios li quichal chak Judá.

¹²spurte han dem: Hvad vei tok han? For hans sønner hadde sett hvad vei han hadde tatt den Guds mann som var kommet fra Juda.

¹³Li yucuaßbej quixye reheb li ralal: —Yîbomak rix li bûr, chan reheb. Ut eb aßan queßxyîb rix li bûr ut lix yucuaßeb quitakeß chirix li bûr.

¹³Da sa han til sine sønner: Sal asenet for mig! Så salte de asenet for ham, og han satte sig på det

¹⁴Ut cô chirix lix profeta li Dios. Coxixtau saß be chunchu rubel jun tôn li ji ut quixye re: —¿Ma lâat lix profeta li Dios li xatchal chak Judá? chan. Ut li profeta quixye: —Lâin, chan.

¹⁴og red avsted efter den Guds mann. Han fant ham sittende under en terebinte, og han sa til ham: Er du den Guds mann som er kommet fra Juda? Han svarte: Ja, det er jeg.

¹⁵Aßan quixye re: —Yoßo saß cuochoch ut tatcuaßak cuiqßuin, chan.

¹⁵Da sa han til ham: Kom hjem med mig og få dig litt mat!

¹⁶Lix profeta li Dios quixye re: —Incßaß naru ninxic châcuix, chi moco naru tincuaßak tin-ucßak âcuiqßuin,

¹⁶Men han sa: Jeg kan ikke vende tilbake med dig og komme hjem til dig; jeg vil hverken ete brød eller drikke vann med dig på dette sted.

¹⁷xban nak li Kâcuaß quixye cue nak incßaß tincuaßak, chi moco tin-ucßak saß li naßajej aßin, chi moco tinsukßîk saß li be li xinchal cuiß, chan.

¹⁷For det kom et ord til mig fra Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der; du skal ikke gå tilbake den vei du gikk.

¹⁸Abanan li profeta jun chic quixticßtißi ut quixye re: —Lâin profetin ajcuiß joß lâat. Ut jun lix ángel li Kâcuaß x-âtinac cuiqßuin ut xye cue, “Li Kâcuaß xye, Cßam saß lâ cuochoch li profeta re tâcuaßak ut tâucßak”, chan.

¹⁸Da sa han til ham: Jeg er også en profet likesom du, og en engel har talt et ord til mig fra Herren og sagt: Få ham med dig tilbake til ditt hus, så han kan få sig mat og drikke! Men da han sa det, løi han for ham.

¹⁹Joßcan nak lix profeta li Dios cô chirix saß li rochoch ut quicuaßac qui-ucßac riqßuin.

¹⁹Så vendte han da tilbake med ham og åt og drakk i hans hus.

²⁰Ut nak chunchûqueb saß li mêx li Kâcuaß quiâtinac riqßuin li profeta li quisukßisin re lix profeta li Dios li quichal Judá.

²⁰Men mens de satt til bords, kom Herrens ord til den profet som hadde fått ham med sig tilbake,

²¹Quirâtina chi cau ut quixye re: —Li Kâcuaß Dios xye nak xakßet li cßaßru quixye âcue ut incßaß xabânu chixjunil li cßaßru xatxtakla cuiß li Kâcuaß Dios.

²¹og han ropte til den Guds mann som var kommet fra Juda: Så sier Herren: Fordi du var gjenstridig mot Herrens ord og ikke holdt det bud Herren din Gud gav dig,

²²Lâat xatsukßi ut xatcuaßac xat-ucßac saß li naßajej li quixye âcue nak incßaß tatcuaßak tat-ucßak. Xban nak xabânu aßan, tatcamsîk ut incßaß tatmukekß saß li muklebâl li queßmukeß cuiß lâ xeßtônil yucuaß, chan.

²²men vendte tilbake og åt og drakk på det sted hvorom han hadde sagt til dig: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der, så skal ditt lik ikke komme i dine fedres grav.

²³Ut nak queßrakeß chi cuaßac chi ucßac, li profeta li quisukßisin re quixyîb rix lix bûr re tâxic ut lix profeta li Dios cô.

²³Da han nu hadde ett og drukket, salte han asenet for ham - for profeten som han hadde fått med sig tilbake.

²⁴Nak yô chi xic quixcßul jun li cakcoj saß li be ut quicamsîc xban. Ut lix tibel quicana chi tßantßo saß li be. Ut li bûr ut li cakcoj cuanqueb chixcßatk li camenak.

²⁴Og han tok avsted; men på veien kom en løve imot ham og drepte ham; og hans lik lå slengt bortefter veien, og asenet stod ved siden av det og løven stod også ved siden av liket.

²⁵Cuanqueb cuib oxib li cuînk queßnumeß aran ut queßril li camenak tßantßo aran. Ut li cakcoj cuan chixcßatk li camenak. Eb li cuînk queßcuulac saß li tenamit Bet-el cuan cuiß li profeta ut queßxye resil li cßaßru queßril.

²⁵Da fór det nogen menn forbi; de så liket som lå slengt bortefter veien, og løven som stod ved siden av liket; og da de kom til den by hvor den gamle profet bodde, fortalte de det der.

²⁶Nak quirabi li profeta li cuan Bet-el li cßaßru quixcßul li profeta li quicuaßac rochben saß rochoch, quixye: —Aßan li profeta li xkßet râtin li Dios. Li Kâcuaß xkßaxtesin re li cakcoj. Li cakcoj quixchap ut quixcamsi joß quiyeheß re xban li Kâcuaß, chan.

²⁶Da profeten som hadde fått ham med tilbake fra veien, hørte det, sa han: Det er den Guds mann som var gjenstridig mot Herrens ord; derfor har Herren gitt ham i løvens vold, og den har sønderrevet ham og drept ham efter det ord som Herren hadde talt til ham.

²⁷Li profeta quixye reheb li ralal: —Yîbomak rix li bûr, chan. Ut eb li ralal queßxyîb rix li bûr.

²⁷Derefter sa han til sine sønner: Sal asenet for mig: Så salte de det.

²⁸Cô ut li profeta ut coxtau li camenak tßantßo saß be rochben lix bûr. Ut li cakcoj cuan chixcßatk. Li cakcoj incßaß quixtiu lix tibel li camenak chi moco quixchßeß li bûr.

²⁸Og han tok avsted og fant hans lik slengt bortefter veien og asenet og løven stående ved siden av liket; løven hadde ikke fortært liket og heller ikke sønderrevet asenet.

²⁹Li profeta quixxoc li camenak ut quixqßue chirix li bûr ut quixcßam saß lix tenamit re nak teßxyoßle ut teßxmuk.

²⁹Da tok profeten op liket av den Guds mann og la ham på asenet og førte ham tilbake; og den gamle profet gikk inn i sin by for å holde sørgehøitid over ham og begrave ham.

³⁰Quixmuk li camenak saß lix muklebâl aßan ut queßyâbac chirix ut queßxye: —Tokßob xak âcuu, at cuech aj cßanjelil. Xat-osoß, chanqueb.

³⁰Han la hans lik i sin egen grav, og de holdt sørgehøitid over ham og ropte: Ve, min bror!

³¹Ut nak ac xeßxmuk li camenak, li profeta quixye reheb li ralal: —Nak tincâmk lâin, chinêmuk saß li muklebâl li x-oc cuiß lix profeta li Dios. Saß li muklebâl li x-oc cuiß aßan tincuaj nak tâmukekß lin tibel, chan.

³¹Da han nu hadde begravet ham, sa han til sine sønner: Når jeg dør, skal I begrave mig i den grav hvor den Guds mann ligger begravet; I skal legge mine ben ved siden av hans ben.

³²Li profeta quixye li cßaßru quiyeheß re xban li Dios. Chßolchßo nak tâcßulmânk li cßaßru quixye chirix li artal li cuan arin Bet-el ut chirixeb li naßajej re lokßonînc li najt xteram li yîbanbil aran Samaria, chan.

³²For det ord skal gå i opfyllelse som han på Herrens bud ropte mot alteret i Betel og mot alle offerhaugenes helligdommer i Samarias byer.

³³Usta ac xqßue retal chixjunil li cßaßru quicßulman li rey Jeroboam, incßaß quixcanab xbânunquil li incßaß us. Quixxakabeb ban chic saß xyânkeb li tenamit aj tij re teßcßanjelak saß eb li naßajej li najt xteram li nequeßxlokßoni cuiß li jalanil dios. Li ani naraj aßan naxxakab chokß aj tij.Aßan aßin li mâc li quixbânu laj Jeroboam. Joßcan nak qui-isîc chokß rey chi junaj cua ut queßcam chixjunileb li ralal xcßajol.

³³Men heller ikke efter dette vendte Jeroboam om fra sin onde vei, men blev ved å gjøre hvem han vilde av folket til prester ved offerhaugene; han fylte* alle deres hender som hadde lyst dertil, så de blev prester ved haugene. / {* 2MO 28, 41.}

³⁴Aßan aßin li mâc li quixbânu laj Jeroboam. Joßcan nak qui-isîc chokß rey chi junaj cua ut queßcam chixjunileb li ralal xcßajol.

³⁴Og dette blev årsak til synd for Jeroboams hus og til at det blev utryddet og utslettet av jorden.