1Quicuan jun li profeta aj Elías xcßabaß. Lix tenamit, aßan Tisbe li cuan saß xcuênt Galaad. Laj Elías quixye re li rey Acab: —Saß xcßabaß li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel li nincßanjelac chiru, lâin ninye âcue nak chiru cuib oxib chihab incßaß chic tixqßue li hab toj tinye lâin, chan.
1Da sa tisbitten Elias, en av dem som var flyttet inn i Gilead, til Akab: Så sant Herren, Israels Gud, lever, han hvis tjener jeg er: Det skal i disse år ikke komme dugg eller regn uten efter mitt ord.
2Joßcan nak li Kâcuaß quixye re laj Elías:
2Og Herrens ord kom til ham, og det lød således:
3—Tat-êlk saß li naßajej aßin. Tatxic saß li este, li na-el cuiß li sakße ut tâmuk âcuib nachß riqßuin li haß Querit li cuan jun pacßal li nimaß Jordán.
3Gå herfra og ta veien mot øst og skjul dig ved bekken Krit østenfor Jordan!
4Lâin tintakla li tzßok chixqßuebal lâ cua nak cuânkat aran. Ut saß li rok haß tat-ucßak, chan li Dios.
4Du skal drikke av bekken, og jeg har befalt ravnene å forsørge dig der.
5Ut laj Elías quixbânu li cßaßru quiyeheß re xban li Kâcuaß. Cô chi cuânc aran cuan cuiß li rok haß Querit, li cuan jun pacßal li nimaß Jordán.
5Så gikk han og gjorde som Herren hadde sagt; han gikk til bekken Krit østenfor Jordan og opholdt sig der,
6Ut eb li tzßok nequeßxcßam lix cua ut lix tib rajlal ekßela ut rajlal ecuu. Ut laj Elías quirucß li haß li cuan saß li rok haß Querit.
6og ravnene kom til ham med brød og kjøtt om morgenen og med brød og kjøtt om aftenen, og han drakk av bekken.
7Abanan mokon chic li rok haß quichakic xban nak incßaß chic quixqßue li hab.
7Men da det var gått en tid, blev bekken uttørret; for det kom ikke regn i landet.
8Ut li Kâcuaß quixye re laj Elías:
8Da kom Herrens ord til ham, og det lød således:
9—Tat-êlk saß li naßajej aßin ut tatxic saß li tenamit Sarepta li cuan saß xcuênt Sidón ut aran tatcuânk. Saß li naßajej aßan cuan jun li xmâlcaßan. Ac xinye re nak aßan tâchßolanînk âcue, chan li Dios.
9Stå op og gå til Sarepta, som hører til Sidon, og bli der! Jeg har befalt en enke der å forsørge dig.
10Joßcan nak laj Elías qui-el saß li naßajej aßan ut cô saß li tenamit Sarepta. Nak quicuulac saß li oquebâl re li tenamit, quiril jun li xmâlcaßan yô chixxocbal xsiß. Quixbok li ixk ut quixye re: —Bânu usilal, cßam chak bayak inhaß re tincuucß, chan re.
10Han stod op og gikk til Sarepta, og da han kom til byporten, fikk han se en enke som gikk og sanket ved; han ropte på henne og sa: Hent mig litt vann i en skål, så jeg kan få drikke!
11Ac yô chi xic li ixk nak laj Elías quixbok cuißchic ut quixye re: —Tâbânu usilal, tâcßam ajcuiß chak caßchßinak incaxlan cua, chan re.
11Da hun nu gikk for å hente det, ropte han efter henne og sa: Ta med et stykke brød til mig!
12Li ixk quichakßoc ut quixye re laj Elías: —Mâcßaß caxlan cua cuiqßuin ac yîbanbil. Li Kâcuaß lâ Dios naxnau nak yâl li yôquin chixyebal. Caßchßin ajcuiß li cßaj cuan saß jun li ucßal ut caßchßin ajcuiß li aceite cuan saß lin chßina cuc. Ut anakcuan xinchal xxocbal coßxibak insiß re nak tinyîb li caxlan cua chokß re lin yum ut chokß cue ajcuiß lâin. Nak takachoy aßan, mâre tocâmk xban katzßocajic xban nak mâcßaß chic cuan ke, chan.
12Da sa hun: Så sant Herren din Gud lever: Jeg eier ikke en brødskive, men har bare en håndfull mel i krukken og litt olje i kruset, og nu går jeg her og sanker et par stykker ved for å gå hjem og lage det til for mig og min sønn, så vi kan ete det og så dø.
13Laj Elías quixye re: —Matcßoxlac. Ayu saß lâ cuochoch. Bânu joß xaye. Abanan xbên cua tâyîb jun chßina caxlan cua ut tâcßam chak chokß cue. Chirix aßan tâyîb re lâ yum ut lâ cue lâat.
13Men Elias sa til henne: Frykt ikke! Gå hjem og lag det til, som du har sagt! Lag bare først et lite brød til mig av det og kom ut til mig med det! Siden kan du så lage til noget for dig og din sønn.
14Bânu chi joßcan xban nak joßcaßin quixye li Kâcuaß Dios li nakalokßoni lâo aj Israel: Incßaß tâlajk li cßaj li cuan saß li ucßal chi moco tâosokß li aceite li cuan saß cuc toj tixqßue chak li hab saß ruchichßochß li Kâcuaß, chan laj Elías.
14For så sier Herren, Israels Gud: Melkrukken skal ikke bli tom og oljekruset ikke fattes olje like til den dag Herren sender regn over jorden.
15Li ixk quixbânu joß quiyeheß re xban laj Elías. Ut quicuan xtzacaêmkeb laj Elías, li ixk ut lix yum re nabal cutan.
15Og hun gikk og gjorde som Elias hadde sagt, og de hadde mat, både han og hun og hennes hus, i lang tid;
16Ut quicßulman joß quixye li Kâcuaß re laj Elías. Li cßaj li cuan saß li ucßal incßaß qui-osoß chi moco li aceite li cuan saß li chßina cuc.
16melkrukken blev ikke tom, og oljekrukken fattedes ikke olje, efter det ord som Herren hadde talt gjennem Elias.
17Mokon chic quiyajer lix yum li xmâlcaßan. Quiniman xyajel toj retal quicam.
17Men nogen tid efter hendte det at sønn til konen som eide huset, blev syk; og hans sykdom blev så svær at det til slutt ikke mere var livsånde i ham.
18Li naßbej quixye re laj Elías: —¿Cßaßru inmâc châcuu, at xprofeta li Dios? ¿Ma xatchal cuiqßuin chixjulticanquil lin mâc ut chixcamsinquil lin chßina yum? chan.
18Da sa hun til Elias: Hvad har jeg med dig å gjøre, du Guds mann? Du er kommet til mig for å minne mig om min synd og la min sønn dø.
19Laj Elías quixye re: —Qßue cue lâ chßina yum, chan. Quixcßul li chßina al chiru ut quixcßam takekß saß xcaß tasalil li cab cuan cuiß lix cuaribâl ut quixyocob chiru lix cuarib.
19Han svarte henne: Gi mig din sønn hit! Så tok han ham fra hennes fang og bar ham op på loftet, hvor han bodde, og la ham på sin seng.
20Quitijoc chiru li Kâcuaß ut quixye re: —At Kâcuaß, at inDios, ¿cßaßut nak xaqßue li raylal saß xbên li xmâlcaßan aßin li yô chi qßuehoc innaßaj saß rochoch? ¿Cßaßut nak xaqßue chi câmc lix chßina yum? chan.
20Og han ropte til Herren og sa: Herre min Gud! Har du da også ført ulykke over denne enke hos hvem jeg bor som gjest, ved å la hennes sønn dø?
21Quixhupub rib saß xbên li chßina al oxib sut ut quixyâba xcßabaß li Kâcuaß. Quixye re: —At Kâcuaß, at inDios, chaqßue ta cuißchic lix yußam li chßina al aßin, chan.
21Så strakte han sig tre ganger bortover barnet og ropte til Herren og sa: Herre min Gud! La dette barns sjel vende tilbake til det!
22Li Kâcuaß quirabi lix tij li profeta Elías ut quixqßue cuißchic lix yußam ut quiyoßla cuißchic.
22Og Herren hørte Elias' bønn, og barnets sjel vendte tilbake, så det blev levende igjen.
23Laj Elías quixkßalu cuißchic li chßina al ut quixcßam cuißchic takßa saß li naßajej li cuan cuiß lix naß. Quixkßaxtesi re li naßbej ut quixye re: —Cueß lâ chßina yum yoßyo chic, chan.Ut li xmâlcaßan quixye re: —Riqßuin aßin ninqßue retal nak lâat xprofeta li Dios ut chixjunil li nacaye, aßan yâl xban nak li Kâcuaß naxcßut châcuu, chan.
23Og Elias tok barnet og bar det fra loftet ned i huset og gav det til dets mor; og han sa: Se, din sønn lever.
24Ut li xmâlcaßan quixye re: —Riqßuin aßin ninqßue retal nak lâat xprofeta li Dios ut chixjunil li nacaye, aßan yâl xban nak li Kâcuaß naxcßut châcuu, chan.
24Da sa kvinnen til Elias: Nu vet jeg at du er en Guds mann, og at Herrens ord i din munn er sannhet.