¹Mokon chic nak yô rox chihab li cueßej li Kâcuaß quixye re laj Elías: —Tatxic cuißchic riqßuin li rey Acab ut tâye re nak lâin tintakla cuißchic li hab, chan.

¹Lang tid derefter - i det tredje år - kom Herrens ord til Elias, og det lød således: Gå og tred frem for Akab, så vil jeg sende regn over jorden.

²Joßcan nak laj Elías cô riqßuin laj Acab. Yô chi us li cueßej aran Samaria.

²Og Elias gikk avsted for å trede frem for Akab. Men hungersnøden var stor i Samaria.

³Li rey Acab quixbok riqßuin laj Abdías, li na-iloc re li cßaßru cuan re saß li palacio. Laj Abdías, aßan cßajoß nak naxxucua ru li Kâcuaß ut naxqßue xlokßal.

³Da kalte Akab på sin slottshøvding Obadja. Men Obadja fryktet Herren høilig;

⁴Junxil nak lix Jezabel yô chixcamsinquileb lix profeta li Kâcuaß, laj Abdías quixcßam jun ciento li profeta ut quixmukeb saß li ochoch pec. Lajêb roxcßâl quixmuk saß li junjûnk chi ochoch pec. Ut quixqßueheb xcua rucßa.

⁴dengang Jesabel utryddet Herrens profeter, hadde Obadja tatt hundre profeter og skjult dem i to huler, femti mann i hver hule, og forsørget dem med brød og vann.

⁵Laj Acab quixye re laj Abdías: —Yoßo takasuti li tenamit chirilbaleb li yußam haß ut li nimaß. Mâre anchal takatau caßchßinak richajeb li cacuây ut li mûl. Cui incßaß nakatau xcuaheb, teßcâmk ut tocanâk chi mâcßaß chic kacacuây ut chi mâcßaß chic kamûl, chan.

⁵Akab sa da til Obadja: Dra gjennem landet til alle kilder og bekker! Kanskje vi finner gress, så vi kan holde liv i hester og mulesler og slipper å slakte noget av buskapen.

⁶Joßcan nak queßxjach ribeb ut queßcôeb chixsicßbal richajeb li xul. Li rey Acab cô saß li jun pacßal ut laj Abdías cô saß li jun chic.

⁶Så delte de landet som de skulde dra igjennem, mellem sig; Akab drog en vei for sig, og Obadja drog en annen vei for sig.

⁷Laj Abdías quixcßul saß be laj Elías nak yô chi xic riqßuin li rey. Laj Abdías quixnau ru. Quixcuikßib rib chiru ut quixye: —Joß li lâat biß li kâcuaß Elías, chan.

⁷Mens nu Obadja var på veien, fikk han se Elias som kom imot ham; han kjente ham igjen og falt ned på sitt ansikt og sa: Er det du, min herre Elias?

⁸Laj Elías quixye re: —Yâl. Lâin laj Elías. Anakcuan lâat tatxic riqßuin li rey ut tâye re nak cuanquin arin, chan.

⁸Han svarte: Ja, det er jeg; gå og si til din herre: Elias er her!

⁹Laj Abdías quixye: —¿Ma cuan junak mâc xinbânu lâin nak tinâqßue chixcamsi li rey?

⁹Men han sa: Hvad synd har jeg gjort, siden du overgir din tjener i Akabs hånd, så han dreper mig?

¹⁰Saß xcßabaß li Kâcuaß lâ Dios lâin ninye âcue nak mâcßaß junak tenamit chi moco junak naßajej incßaß ta quixtakla cuiß âsicßbal li rey. Nak xeßxye nak mâ anihat, li rey quixpuersiheb chixbânunquil li juramento re nak teßxye li yâl.

¹⁰Så sant Herren din Gud lever: Det finnes ikke det folk eller det rike som min herre ikke har sendt bud til for å opsøke dig; og når de sa: Han er ikke her, lot han det rike og det folk sverge på at de ikke hadde funnet dig.

¹¹Abanan lâat yôcat chixyebal nak lâin tinxic chixyebal re li rey nak cuancat arin.

¹¹Og nu sier du: Gå og si til din herre: Elias er her!

¹²Mâre lix musikß li Kâcuaß tatxcßam saß jalan chic naßajej nak ac xin-el arin. Cui lâin ninye re li rey Acab nak cuancat arin ut cui mâ anihakat nak tâchâlk châsicßbal, relic chi yâl tinixtakla chi camsîc. Lâat nacanau nak chalen saß insâjilal lâin ninxucua ru li Kâcuaß.

¹²Det vil gå så, at når jeg nu går fra dig, og Herrens Ånd rykker dig bort til et sted som jeg ikke vet, og jeg kommer og sier det til Akab, og han så ikke finner dig, da dreper han mig. Og din tjener har dog fryktet Herren fra ungdommen av.

¹³At kâcuaß Elías, ¿ma incßaß cacuabi resil nak lâin xinmuk jun ciento lix profeta li Dios nak lix Jezabel yô chixcamsinquileb? Xinmukeb saß li ochoch pec. Lajêb roxcßâl xinmuk saß jun li ochoch pec ut lajêb roxcßâl saß li jun chic ut xinqßueheb ajcuiß lix cua rucßaheb.

¹³Er det ikke blitt min herre fortalt hvad jeg gjorde dengang Jesabel drepte Herrens profeter? Da skjulte jeg hundre av Herrens profeter i to huler, femti mann i hver hule, og forsørget dem med brød og vann.

¹⁴¿Cßaßut nak tinâtakla chixyebal re li rey Acab nak cuancat arin? Li rey tinixcamsi cui tinye re nak xcuil âcuu, chan.

¹⁴Og nu sier du: Gå og si til din herre: Elias er her! Og så dreper han mig.

¹⁵Laj Elías quixye re: —Saß xcßabaß li nimajcual Dios li nincßanjela ru, lâin ninye âcue nak saß ajcuiß li cutan aßin, lâin tinâtinak riqßuin li rey Acab, chan.

¹⁵Da sa Elias: Så sant Herren, hærskarenes Gud, lever, han hvis tjener jeg er: Idag skal jeg trede frem for ham.

¹⁶Joßcan nak laj Abdías cô riqßuin li rey Acab ut quixye re nak laj Elías cuan aran. Ut li rey Acab cô chi âtinac riqßuin.

¹⁶Så gikk Obadja Akab i møte og sa det til ham; og Akab gikk Elias i møte.

¹⁷Nak laj Acab quiril ru laj Elías quixye re: —Arin peß cuancat lâat li yôcat chi qßuehoc raylal saß xbên li tenamit Israel, chan laj Acab.

¹⁷Med det samme Akab fikk se Elias, sa han til ham: Er det du, du som fører ødeleggelse over Israel?

¹⁸Laj Elías quixye re: —Mâcuaß lâin li yôquin chi qßuehoc raylal saß xbên li tenamit Israel. Lâat ban li yôcat chi qßuehoc raylal âcuochben lâ yucuaß xban nak xetzßektâna lix chakßrab li Kâcuaß ut yôquex chixlokßoninquileb li yîbanbil dios Baal, chan.

¹⁸Han svarte: Jeg har ikke ført ødeleggelse over Israel, men du og din fars hus, fordi I har forlatt Herrens bud og fulgt Ba'alene.

¹⁹Ut quixye ajcuiß re li rey Acab nak tixchßutubeb li câhib ciento riqßuin mero ciento li profeta li nequeßcßanjelac chiru laj Baal ut tixchßutubeb ajcuiß li câhib ciento chi profeta li nequeßcßanjelac chiru lix Asera, li nequeßtzacan riqßuin lix Jezabel, li rixakil li rey.

¹⁹Men send nu bud og la hele Israel komme sammen til mig på Karmel-fjellet og de fire hundre og femti Ba'als profeter og de fire hundre Astartes profeter som eter ved Jesabels bord!

²⁰Joßcan nak li rey Acab quixtakla xchßutubanquileb laj Israel ut quixchßutubeb ajcuiß lix profeta laj Baal saß li tzûl Carmelo.

²⁰Så sendte Akab bud omkring blandt alle Israels barn og bød profetene komme sammen til Karmel-fjellet.

²¹Ut laj Elías quijiloc cuanqueb cuiß chixjunil li tenamit ut quixye reheb: —¿Joß najtil chic texcuânk chi cuib ru lê cßaßux? Cui li Kâcuaß, aßan li tzßakal Dios, ¿cßaßut nak incßaß têpâb? Ut cui laj Baal, aßan li tzßakal Dios, tâkehomak aßan, chan. Ut eb li tenamit mâ jun âtin queßxye.

²¹Da trådte Elias frem for alt folket og sa: Hvor lenge vil I halte til begge sider? Dersom Herren er Gud, så følg ham, og dersom Ba'al er det, så følg ham! Men folket svarte ham ikke et ord.

²²Ut quixye ajcuiß reheb li tenamit: —Caßaj cuiß lâin lix profeta li Kâcuaß quincana. Abanan lix profeta laj Baal, aßan cuanqueb câhib ciento riqßuin mero ciento.

²²Og Elias sa til folket: Jeg er den eneste av Herrens profeter som er blitt tilbake, mens Ba'als profeter er fire hundre og femti mann.

²³Têcßam chak cuibak li cuacax. Ut eb aßan teßxsicß ru li bar cuan teßraj. Teßxcamsi, teßxseti, ut teßxqßue saß xbên li siß. Abanan incßaß teßxqßue xxamlel. Joßcan ajcuiß tinbânu lâin riqßuin li cuacax jun. Tinqßue saß xbên li siß ut incßaß tinqßue xxamlel.

²³La oss nu få to okser, og la så dem velge sig den ene okse og hugge den i stykker og legge den på veden, men de skal ikke tende ild på; og jeg vil stelle til den andre okse og legge den på veden, men jeg vil ikke tende ild på.

²⁴Nak ac xeyîb, têyâba xcßabaßeb lê dios. Ut joßcan ajcuiß tinbânu lâin. Tinyâba xcßabaß li nimajcual Dios. Ut li Dios li tixtakla chak li xam saß choxa, aßan li tzßakal Dios, chan laj Elías. Ut chixjunileb li tenamit queßxye: —Us chi joßcan, chanqueb.

²⁴Påkall så I eders guds navn, og jeg vil påkalle Herrens navn, og det skal være så, at den gud som svarer med ild, han er Gud. Og alt folket svarte og sa: Det er rett!

²⁵Ut laj Elías quixye reheb lix profeta laj Baal: —Sicßomak ru li cuacax ut yîbomak lê re lâex xbên cua xban nak lâex nabalex. Abanan, incßaß têqßue xxamlel. Chirix aßan têyâba xcßabaß lê dios, chan reheb.

²⁵Da sa Elias til Ba'als profeter: Velg nu I eder den ene okse og stell den til først, siden I er flest, og påkall så eders guds navn! Men I skal ikke tende ild på.

²⁶Ut eb aßan queßxchap li cuacax li quikßaxtesîc reheb ut queßxyîb. Ut queßxyâba xcßabaß laj Baal lix dioseb chalen ekßela toj cuaßleb. Yôqueb chi xajoc chiru li artal li queßxyîb ut yôqueb chixyebal: —At Baal, choâsume, chanqueb. Abanan mâ ani quisumen reheb.

²⁶Sa tok de den okse han hadde gitt dem, og stelte den til og påkalte Ba'als navn fra morgen til middag og ropte: Ba'al, svar oss! Men det hørtes ingen røst, og det var ikke nogen som svarte; og de hinket omkring det alter de hadde gjort.

²⁷Nak ac xcuulac cuaßleb laj Elías qui-oc chixseßenquileb ut quixye reheb: —Japomak êre chi cau. ¿Ma mâcuaß ta biß aßan lê dios? Mâre yô chi cßoxlac malaj ut yô chi cßanjelac. Mâre xcô chi bêc malaj ut yô chi cuârc. Mâre tento nak têrajsi, chan reheb.

²⁷Men da det var blitt middag, spottet Elias dem og sa: Rop høiere! Han er jo Gud; han er vel falt i tanker, eller han er gått avsides eller er ute på reise; kanskje han sover - så vil han vel våkne.

²⁸Ut eb aßan kßaxal cuißchic cau yôqueb chixjapbal reheb chi tijoc ut yôqueb chixyocßbal ribeb riqßuin chßîchß joß cßaynakeb chixbânunquil toj retal queßxchßulaqui ribeb saß lix quiqßueleb.

²⁸Da ropte de ennu høiere og flengte sig, som det var deres vis, med sverd og spyd, til blodet rant nedover dem.

²⁹Quinumeß li cuaßleb ut toj yôqueb ajcuiß chixjapbal reheb chixyâbanquil lix dioseb toj quicuulac x-ôril li mayejac ut mâ ani queßabin reheb ut mâ ani queßsumen reheb.

²⁹Da det led over middag, raste de til bortimot den tid matofferet blir frembåret; men det hørtes ingen røst, og det var ikke nogen som svarte, og ikke nogen som aktet på dem.

³⁰Ut laj Elías quixye reheb li tenamit: —Jilonkex arin cuanquin cuiß, chan reheb. Ut chixjunileb li tenamit queßjiloc riqßuin laj Elías. Ut aßan qui-oc chixyîbanquil lix artal li Kâcuaß li poßbil.

³⁰Da sa Elias til alt folket: Tred hit til mig! Og alt folket trådte frem til ham, og han satte i stand Herrens alter, som var nedrevet.

³¹Laj Elías quixchap cablaju li pec. Aßan retalil li cablaju xtêpaleb li ralal xcßajol laj Jacob, li quiqßueheß aj Israel chokß xcßabaß xban li Kâcuaß.

³¹Og Elias tok tolv stener efter tallet på Jakobs barns stammer, han til hvem Herrens ord var kommet og hadde lydt således: Israel skal være ditt navn.

³²Ut riqßuin li pec aßan quixyîb li artal re xlokßoninquil li Kâcuaß. Ut chi xjun sutam quixbec jun li rok haß tzßakal tâoc cuibak nînki cuc li ru li trigo chi saß.

³²Og han bygget av stenene et alter i Herrens navn og gjorde en grøft rundt om alteret så stor som til omkring to måls utsæd.

³³Quixtus li siß saß xbên li artal. Quixcamsi li cuacax, quixseti ut quixqßue saß xbên li siß.

³³Så la han veden til rette og hugg oksen i stykker og la den ovenpå veden.

³⁴Ut quixye reheb: —Nujtesihomak câhib cuc chi haß ut hoyomak saß xbên li mayej ut saß xbên li siß, chan. Ut queßxhoy li haß saß xbên li artal. Ut quixye cuißchic reheb: —Qßuehomak cuißchic li haß saß xbên li artal xcaß sut, chan. Ut queßxqßue cuißchic li haß. Ut oxib sut queßxhoy li haß saß xbên li artal joß quiyeheß reheb xban laj Elías.

³⁴Og han sa: Fyll fire krukker med vann og øs det ut over brennofferet og over veden! Så sa han: Gjør det en gang til! Og de gjorde det annen gang! Så sa han: Gjør det tredje gang! Og de gjorde det tredje gang.

³⁵Queßxqßue li haß saß xbên li artal toj retal quibêc rok ut quinujac ajcuiß li rok haß li quixyîb chi xjun sutam.

³⁵Og vannet fløt rundt om alteret, og han fylte også grøften med vann.

³⁶Nak quicuulac x-ôril xcßatbal li mayej, li profeta Elías quixye: —At nimajcual Dios, lâat lix Dios laj Abraham, laj Isaac ut laj Israel. Chicßutûnk taxak chiruheb anakcuan nak lâat li tzßakal Dios arin Israel ut nak lâin laj cßanjel châcuu. Ut li cßaßru yôquin chixbânunquil anakcuan, lâat xattaklan cue chixbânunquil.

³⁶Men ved den tid matofferet blir båret frem, trådte profeten Elias frem og sa: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! La det idag bli vitterlig at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på ditt ord jeg har gjort alt dette!

³⁷At nimajcual Dios, chacuabi taxak li cßaßru nintzßâma châcuu. Chinâsume taxak re nak eb li tenamit aßin teßxqßue retal nak lâat li tzßakal Dios. Chacßut taxak chiruheb nak lâat tâcuaj nak teßsukßîk cuißchic âcuiqßuin, chan laj Elías.

³⁷Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk må kjenne at du, Herre, er Gud, og at du nu vender deres hjerte tilbake til dig!

³⁸Saß li hônal aßan li Kâcuaß quixtakla chak li xam. Quixcßat li mayej, ut quixcßat li siß ut li pec joß ajcuiß li poks ut li haß li cuan saß li rok haß, li quixyîb chi xjun sutam li artal.

³⁸Da falt Herrens ild ned og fortærte brennofferet og veden og stenene og jorden og slikket op vannet som var i grøften.

³⁹Chixjunileb li tenamit li cuanqueb aran queßril li quicßulman. Queßxhupub ribeb saß chßochß ut queßxye: —Li Kâcuaß, aßan li tzßakal Dios. Li Kâcuaß, aßan li nimajcual Dios, chanqueb.

³⁹Og alt folket så det, og de falt ned på sitt ansikt og sa: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!

⁴⁰Laj Elías quixye reheb: —Chapomakeb lix profeta laj Baal. Mâ jun reheb têcanab chi êlelic, chan. Ut queßxchap eb li profeta aj balakß. Ut laj Elías quixye reheb nak teßxcßameb saß li nimaß Cisón ut aran quixcamsiheb chi chßîchß.

⁴⁰Da sa Elias til dem: Grip Ba'als profeter, la ingen av dem slippe herifra! Og de grep dem, og Elias førte dem ned til bekken Kison og lot dem drepe der.

⁴¹Chirix chic aßan laj Elías quixye re li rey Acab: —Ayu chi cuaßac chi ucßac anakcuan xban nak lâin ac yôquin chirabinquil li xyâb li hab yô chak chi châlc, chan.

⁴¹Så sa Elias til Akab: Gå nu op og et og drikk! For jeg hører regnet suse.

⁴²Nak li rey Acab cô chi cuaßac chi ucßac, li profeta Elías quitakeß saß xbên li tzûl Carmelo. Quicßojla aran ut quixxulub lix jolom saß xyânk rok.

⁴²Da gikk Akab op for å ete og drikke. Men Elias gikk op på Karmels topp og bøide sig mot jorden med ansiktet mellem sine knær.

⁴³Ut quixye re lix môs li cuan rochben: —Tatxic ut tat-ilok toj cuan cuiß li palau, chan. Ut lix môs cô ut quisukßi cuißchic riqßuin laj Elías ut quixye re: —Mâcßaß nacßutun, chan. Cuukub sut quixtakla lix môs chi iloc.

⁴³Så sa han til sin dreng: Stig op og se ut mot havet! Og han steg op og så ut, men sa: Det er ikke noget å se. Syv ganger sa han: Gå dit igjen!

⁴⁴Saß xcuuk sut nak quisukßi, li môs quixye re laj Elías: —Xcuil jun li chßina chok joß na xnimal junak ukßej. Li chok aßan yô chi êlc chak saß li palau, chan. Ut laj Elías quixye re lix môs: —Tatxic riqßuin li rey Acab ut ye re nak tixyîb lix carruaje ut xicak saß rochoch chi junpât nak toj mâjiß nachal li cacuil hab. Cui tâbâyk, moco târûk ta chic chi xic xban li hab, chan laj Elías.

⁴⁴Den syvende gang sa han: Se, en liten sky, så stor som en manns hånd, stiger op fra havet. Da sa han: Gå op og si til Akab: Spenn for og far ned, så ikke regnet skal opholde dig!

⁴⁵Ut quikßojyînoß ru li choxa. Quixqßue li cacuil ikß. Ut quichal li cacuil hab. Li rey Acab qui-oc saß lix carruaje ut cô saß li tenamit Jezreel.Li Kâcuaß quixqßue xmetzßêu li profeta Elías. Quixbacß chi us li rakß riqßuin lix cßâmal xsaß ut quiâlinac chi cau ut aßan xbên cua quicuulac chiru laj Acab saß li tenamit Jezreel.

⁴⁵Og i en håndvending sortnet himmelen til med skyer og storm, og det kom et sterkt regn; og Akab kjørte avsted og for til Jisre'el.

⁴⁶Li Kâcuaß quixqßue xmetzßêu li profeta Elías. Quixbacß chi us li rakß riqßuin lix cßâmal xsaß ut quiâlinac chi cau ut aßan xbên cua quicuulac chiru laj Acab saß li tenamit Jezreel.

⁴⁶Men Herrens hånd kom over Elias; han omgjordet sine lender og sprang foran Akab like til Jisre'el.