¹Li rey Acab quixye re lix Jezabel, li rixakil, chixjunil li quixbânu li profeta Elías. Quixye re chanru nak quixcamsi chi chßîchß chixjunileb lix profeta laj Baal.

¹Akab fortalte Jesabel om alt det Elias hadde gjort, og om alle dem han hadde drept med sverdet - alle profetene.

²Ut lix Jezabel quixtakla jun lix takl riqßuin li profeta Elías chixyebal re nak tixcamsi chi chßîchß joß quixbânu reheb lix profeta lix Jezabel. Quixye: —Chineßxcamsihak lin dios cui toj mâjiß nacatcam saß li hônal aßin cuulaj, chan re laj Elías.

²Da sendte Jesabel bud til Elias og lot si: Gudene la det gå mig ille både nu og siden om jeg ikke imorgen på denne tid gjør med ditt liv som det er gjort med deres liv.

³Laj Elías quixqßue retal li chßaßajquilal cuan cuiß. Qui-oc xcßaßux ut qui-el saß li naßajej aßan re xcolbal rib. Cô toj Beerseba li cuan xcuênt Judá ut aran quixcanab lix môs.

³Da han hørte det, gjorde han sig rede og drog bort for å berge livet, og han kom til Be'erseba, som hører til Juda; der lot han sin dreng bli tilbake,

⁴Ut laj Elías cô xjunes saß li chaki chßochß. Jun cutan quibêc. Nak yô chi ecuûc, qui-oc chi hilânc rubel jun tôn li cheß enebro xcßabaß. Quiraj raj câmc ut xban xrahil xchßôl quixye re li Dios: —At Kâcuaß, tzßakal li raylal ac xincßul. Us raj cui tinâqßue chi câmc. Lâin moco kßaxal châbilin ta chiruheb lin xeßtônil yucuaß, chan.

⁴og selv gikk han en dagsreise ut i ørkenen; der satte han sig under en gyvelbusk, og han ønsket sig døden og sa: Det er nok; ta nu mitt liv, Herre! For jeg er ikke bedre enn mine fedre.

⁵Laj Elías quixyocob rib rubel li cheß ut quicube xcuara. Nak yô chi cuârc, quicuulac jun x-ángel li Dios riqßuin ut quixtochßtochßi ut quixye re: —Ajsi âcuu. Cuaclin ut cuaßin, chan.

⁵Så la han sig ned og sov inn under en gyvelbusk; da rørte en engel ved ham og sa til ham: Stå op og et!

⁶Ut laj Elías quiril nak cuan cuiß lix jolom cuan jun li caxlan cua pombil saß ru xam, ut jun xar li haß. Quicuacli, quicuaßac qui-ucßac ut quicuar cuißchic.

⁶Og da han så til, fikk han se at det ved hans hodegjerde lå en kake, stekt på hete stener, og at det stod en krukke med vann; og han åt og drakk og la sig ned igjen.

⁷Ut quicuulac cuißchic xcaß sut lix ángel li Dios riqßuin laj Elías ut quixye re: —Ajsi âcuu. Cuaclin ut cuaßin xban nak najt tatxic, chan.

⁷Men Herrens engel kom igjen annen gang og rørte ved ham og sa: Stå op og et! Ellers blir veien dig for lang.

⁸Quicuacli laj Elías, quicuaßac ut qui-ucßac. Riqßuin lix tzacaêmk li quixtzaca, cau chic rib re tâbêk chiru caßcßâl cutan ut caßcßâl kßojyîn toj tâcuulak saß li tzûl Horeb li nequeßxlokßoni cuiß li Kâcuaß.

⁸Da stod han op og åt og drakk; og styrket ved denne mat gikk han firti dager og firti netter, til han kom til Guds berg, Horeb.

⁹Nak quicuulac laj Elías cuan cuiß li tzûl Horeb, qui-oc saß li ochoch pec saß li tzûl aßan ut aran quixnumsi li kßojyîn. Ut nak ac cuan aran quiâtinac li Dios riqßuin ut quixye re: —At Elías, ¿cßaßru yôcat arin? chan.

⁹Der gikk han inn i hulen* og blev der om natten. Da kom Herrens ord til ham; han sa til ham: Hvad vil du her, Elias? / {* 2MO 33, 22.}

¹⁰Laj Elías quichakßoc ut quixye: —Lâin narahoß saß inchßôl xban nak xinqßue inchßôl chi cßanjelac châcuu, at nimajcual Dios. Eb li ralal xcßajol laj Israel xeßxcanab xbânunquil li naxye saß li contrato li xabânu riqßuineb. Ut xelajeßxpoß lâ artal ut xelajeßxcamsi chi chßîchß eb lâ profetas. Caßaj chic lâin xincana injunes ut yôqueb ajcuiß chinsicßbal lâin re tineßxcamsi, chan laj Elías.

¹⁰Han svarte: Jeg har vært nidkjær for Herren, hærskarenes Gud; for Israels barn har forlatt din pakt; dine alter har de revet ned, og dine profeter har de drept med sverdet; jeg er alene tilbake, og de står mig efter livet.

¹¹Ut li Kâcuaß quixye re: —Elen saß li ochoch pec ut xaklin saß xbên li tzûl arin chicuu, chan. Saß ajcuiß li hônal aßan quinumeß li Kâcuaß ut quinumeß ajcuiß jun cacuil ikß re xcßutbesinquil lix cuanquil. Kßaxal cau quinumeß li ikß toj retal quilajjacheß li tzûl ut eb li pec quilajeßjoreß. Abanan li Dios toj mâjiß naâtinac riqßuin laj Elías. Nak ac xnumeß li ikß, quixqßue hîc, abanan toj mâjiß naâtinac li Kâcuaß riqßuin laj Elas.

¹¹Han sa: Gå ut og stå på fjellet for Herrens åsyn! Da gikk Herren forbi der, og det kom en stor og sterk storm som sønderrev fjell og knuste klipper foran Herren, men Herren var ikke i stormen; og efter stormen kom et jordskjelv, men Herren var ikke i jordskjelvet;

¹²Nak ac xnumeß li hîc, quinumeß li xam, abanan li Dios toj mâjiß naâtinac riqßuin. Ut nak ac xnumeß li xam, quirabi jun li ecßânc chi timil.

¹²og efter jordskjelvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden; og efter ilden kom lyden av en stille susen.

¹³Laj Elías quixtzßap li xnakß ru riqßuin li rakß. Qui-el saß li ochoch pec ut quixakli saß li oquebâl. Quirabi xyâb xcux li Dios nak quiyeheß re: —At Elías, ¿cßaßru yôcat arin? chan.

¹³Og da Elias hørte den, dekket han sitt ansikt til med sin kappe og gikk ut og stod ved inngangen til hulen. Da kom det en røst til ham og sa: Hvad vil du her, Elias?

¹⁴Laj Elías quichakßoc ut quixye: —Lâin narahoß saß inchßôl xban nak xinqßue inchßôl chi cßanjelac châcuu, at nimajcual Dios. Eb li ralal xcßajol laj Israel xeßxcanab xbânunquil li naxye saß li contrato li xabânu riqßuineb. Ut xelajeßxpoß lâ artal ut xelajeßxcamsi chi chßîchß eb lâ profetas. Caßaj chic lâin xincana injunes ut yôqueb ajcuiß chinsicßbal lâin re tineßxcamsi, chan laj Elías.

¹⁴Han svarte: Jeg har vært nidkjær for Herren, hærskarenes Gud; for Israels barn har forlatt din pakt; dine alter har de revet ned, og dine profeter har de drept med sverdet; jeg er alene lilbake og de står mig efter livet.

¹⁵Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Elías: —Sukßin saß li be li xatchal cuiß ut tatxic saß li chaki chßochß li cuan xcuênt Damasco. Nak tatcuulak aran tâqßue li aceite saß xjolom laj Hazael ut tâxakab chokß rey aran Siria.

¹⁵Da sa Herren til ham: Gå tilbake igjen og ta veien til ørkenen ved Damaskus og gå inn i byen og salv Hasael til konge over Syria!

¹⁶Tâqßue li aceite saß xjolom laj Jehú ralal laj Nimsi re tâxakab chokß rey aran Israel. Ut joßcan ajcuiß laj Eliseo li ralal laj Safat li cuan aran Abel-mehola. Tâqßue li aceite saß xjolom re tâxakab chokß profeta chokß âcuêkaj lâat.

¹⁶Og Jehu, Nimsis sønn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Safats sønn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet i ditt sted.

¹⁷Chi joßcaßin li joß qßuial incßaß teßcamsîk xban laj Hazael, aßan teßcamsîk xban laj Jehú. Ut eb li incßaß teßcamsîk xban laj Jehú, aßan teßcamsîk xban laj Eliseo.

¹⁷Og det skal gå så, at den som slipper unda Hasaels sverd, skal Jehu drepe, og den som slipper unda Jehus sverd, skal Elisa drepe.

¹⁸Tincanabeb chi yoßyo li cuukub mil laj Israel li incßaß queßxcuikßib rib chixlokßoninquil laj Baal, chi moco queßrutzß ru, chan li Kâcuaß.

¹⁸Men jeg vil la syv tusen bli tilbake i Israel, alle som ikke har bøid kne for Ba'al, og alle som ikke har kysset ham med sin munn.

¹⁹Joßcan nak laj Elías qui-el saß li naßajej aßan. Coxixtau laj Eliseo li ralal laj Safat. Yô chi becoc chßochß riqßuin cablaju sumal li bôyx. Laj Eliseo yô chi beresînc re li cuan chak chi ixbej. Laj Elías quirisi li tßicr cuan saß xbên li rakß ut quixqßue chirix laj Eliseo.

¹⁹Da han nu gikk derfra, møtte han Elisa, Safats sønn, som holdt på å pløie; tolv par okser gikk foran ham, og selv var han ved det tolvte par; og Elias gikk bort til ham og kastet sin kappe over ham.

²⁰Saß junpât quixcanab lix bôyx laj Eliseo ut quiâlinac chirix laj Elías ut quixye re: —Inchakßrabihakeb cuan chak lin naß inyucuaß xbên cua ut chirix aßan tinxic châcuix, chan. Ut laj Elías quixye re: —Us biß. Abanan, chicuânk taxak saß âchßôl li cßaßru xinbânu âcue, chan.Laj Eliseo quisukßi cuan cuiß lix bôyx. Quixcamsiheb li bôyx cuib ut quixchik lix tibeleb. Li cheß li naqßueman saß xcux li bôyx quicßanjelac chokß xsißil. Nak ac xchakßac li tib, laj Eliseo quixqßue chixtiu eb li tenamit. Chirix chic aßan laj Eliseo cô chirix laj Elías ut quicßanjelac chiru.

²⁰Da forlot han oksene og sprang efter Elias og sa: La mig først få kysse min far og min mor, så vil jeg følge dig! Han svarte: Vel, gå hjem! For hvad har jeg vel gjort med dig?

²¹Laj Eliseo quisukßi cuan cuiß lix bôyx. Quixcamsiheb li bôyx cuib ut quixchik lix tibeleb. Li cheß li naqßueman saß xcux li bôyx quicßanjelac chokß xsißil. Nak ac xchakßac li tib, laj Eliseo quixqßue chixtiu eb li tenamit. Chirix chic aßan laj Eliseo cô chirix laj Elías ut quicßanjelac chiru.

²¹Så forlot han ham og gikk hjem; han tok de to okser* og slaktet dem, og med oksenes åk kokte han kjøttet og gav det til folket der, og de åt. Så gjorde han sig rede og fulgte Elias og tjente ham. / {* dem han hadde pløid med.}