¹Nak ac câmc re laj David, quixbok laj Salomón riqßuin ut quixchakßrabi riqßuin li âtin aßin:

¹Da det led mot den tid at David skulde dø, bød han sin sønn Salomo og sa:

²—Lâin câmc cue joß nak nequeßcam chixjunileb li cristian saß ruchichßochß. Cauhak taxak âchßôl ut tâyal taxak âkße chixbânunquil li us.

²Jeg går all jordens vei; så vær du sterk og vær en mann!

³Chabânu lâ taklanquil li xqßue li Kâcuaß lâ Dios. Tâbânu taxak li cßaßru naxye âcue. Bânu li cßaßru naraj aßan joß tzßîbanbil saß li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés. Tâbânu li cßaßru naraj li Kâcuaß re nak us tat-êlk riqßuin chixjunil li tâbânu yalak bar tatxic.

³Og ta vare på hvad Herren din Gud vil ha varetatt, så du vandrer på hans veier og holder hans forskrifter, hans bud og hans lover og hans vidnesbyrd, som der er skrevet i Mose lov, så du kan gå viselig frem i alt det du gjør og i alt du gir dig i ferd med,

⁴Cui tatcuânk saß tîquilal chiru li Dios, li Dios tixbânu chixjunil li cßaßru quixyechißi cue. Aßan quixye cue, “Cui eb lâ cualal âcßajol teßcuânk saß tîquilal chicuu ut cui teßxbânu li cßaßru ninye chi anchaleb xchßôl ut chi anchaleb li râm, junelic eb lâ cualal âcßajol teßoc chokß xreyeb laj Israel.”

⁴forat Herren må opfylle sitt ord, det som han talte om mig da han sa: Dersom dine sønner akter vel på sin vei så de vandrer for mitt åsyn i sannhet, av hele sitt hjerte og av hele sin sjel, så skal det - sa han - aldri fattes en mann av din ætt på Israels trone.

⁵Lâat nacanau cßaßru quixbânu cue laj Joab lix yum lix Sarvia. Nacanau nak quixcamsiheb li cuib li queßtaklan saß xbêneb li soldados aj Israel. Quixcamsi laj Abner li ralal laj Ner ut quixcamsi ajcuiß laj Amasa li ralal laj Jeter. Incßaß yô li plêt nak quixcamsiheb re xqßuebal rêkaj li camsînc queßxbânu nak yô li plêt. Ut riqßuin li camsînc li quixbânu, quixqßue saß inbên lâin li mâc, usta aßan raj li cuan xmâc.

⁵Du vet og hvad Joab, Serujas sønn, har gjort mot mig - hvad han gjorde mot begge Israels hærførere, Abner, Ners sønn, og Amasa, Jeters sønn, hvorledes han drepte dem og utøste blod i fredstid som om det var krig, og lot det komme blod på beltet han hadde om sine lender, og på skoene han hadde på sine føtter, som om det var krig.

⁶Lâat cuan ânaßleb ut tânau cßaßru us tâbânu. Abanan, tento nak camsinbil laj Joab nak tâosokß.

⁶Gjør derfor som din visdom lærer dig, og la ikke hans grå hår fare med fred ned i dødsriket.

⁷Abanan tâbânu usilal reheb li ralal xcßajol laj Barzilai, Galaad xtenamit. Chaqßueheb chi cuaßac saß lâ mêx. Aßaneb li xeßtenkßan cue nak xinêlelic chiru laj Absalón lâ cuas.

⁷Men gileaditten Barsillais sønner skal du gjøre vel imot, og de skal være blandt dem som eter ved ditt bord; for på samme måte kom de mig i møte da jeg flyktet for din bror Absalom.

⁸Cuan âcuiqßuin laj Simei li ralal laj Gera. Aßan xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín, Bahurim xtenamit. Laj Simei, aßan cßajoß nak quinixmajecua saß li cutan nak côin Mahanaim. Mokon chic cô chincßulbal saß li nimaß Jordán. Lâin xinye re saß xcßabaß li Kâcuaß nak incßaß tincamsi.

⁸Så har du og benjaminitten Sime'i fra Bahurim, sønn av Gera, hos dig; det var han som bante mig så stygt den dag jeg drog til Mahana'im; men siden kom han mig i møte ned til Jordan, og jeg tilsvor ham ved Herren og sa: Jeg skal ikke la dig dø for sverdet.

⁹Abanan, lâat incßaß tâcuy xmâc. Lâat cuan ânaßleb, ut tânau chanru tâbânu re nak camsinbil nak tâosokß, chan laj David.

⁹Men la ham nu ikke bli ustraffet! Du er en vis mann og vil nok vite hvad du skal gjøre med ham, så du lar hans grå hår fare med blod ned i dødsriket.

¹⁰Laj David quicam ut coxixtauheb lix xeßtônil yucuaß. Ut quimukeß Jerusalén saß lix tenamit.

¹⁰Så la David sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i Davids stad.

¹¹Laj David quicuan chokß rey caßcßâl chihab. Cuukub chihab quicuan chokß rey aran Hebrón ut oxlaju xcaßcßâl chihab quicuan chokß rey aran Jerusalén.

¹¹Den tid David var konge over Israel, var firti år; i Hebron regjerte han i syv år og i Jerusalem i tre og tretti år.

¹²Chirix aßan, laj Salomón quicuan chokß rey chokß rêkaj laj David lix yucuaß. Xakxo saß xnaßaj lix cuanquil ut quiniman xcuanquil.

¹²Og Salomo satt på sin far Davids trone, og hans kongedømme blev meget sterkt.

¹³Laj Adonías lix yum lix Haguit cô chirilbal lix Betsabé lix naß laj Salomón. Lix Betsabé quixye re: —¿Ma saß usilal xatchal chicuilbâl? chan. Ut laj Adonías quixye re: —Saß usilal xinchal châcuilbal, chan re.

¹³Men Adonja, Haggits sønn, kom inn til Batseba, Salomos mor. Hun spurte: Kommer du med fred? Han svarte: Ja!

¹⁴Ut laj Adonías quixye ajcuiß re: —Cuan cßaßru nacuaj xyebal âcue, chan. Lix Betsabé quixye re: —Ye cßaßru tâcuaj xyebal, chan.

¹⁴Så sa han: Jeg har noget å tale med dig om. Hun sa: Tal!

¹⁵Laj Adonías quixye re: —Lâat nacanau nak lâin raj xin-oc chokß rey. Chixjunileb li tenamit Israel xeßraj raj nak lâin xin-oc chokß rey. Abanan aß chic li cuîtzßin quixakabâc chokß rey xban nak joßcan quiraj li Kâcuaß saß xbên.

¹⁵Da sa han: Du vet at riket var mitt, og at hele Israel hadde festet sine øine på mig og ventet at jeg skulde bli konge; men kongedømmet gikk fra mig og over til min bror; det var Herren som gav ham det.

¹⁶Li cßaßru nacuaj xtzßâmanquil châcuu, aßan aßin. Usan cui tâbânu li cßaßru tintzßâma châcuu, chan. Ut lix Betsabé quixye re: —Ye cue cßaßru tâcuaj tinbânu, chan.

¹⁶Og nu er det en ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Hun svarte: Tal!

¹⁷Ut laj Adonías quixye re: —Nintzßâma châcuu nak tat-âtinak riqßuin li rey Salomón xban nak aßan tixbânu li cßaßru tâtzßâma lâat. Tâye re nak tixqßue chokß cuixakil lix Abisag, Sunem xtenamit, chan.

¹⁷Da sa han: Bed kong Salomo - for dig viser han ikke bort - at han vil gi mig Abisag fra Sunem til hustru!

¹⁸Ut lix Betsabé quixye re: —Us. Tinbânu li cßaßru xaye. Lâin tinâtinak riqßuin li rey saß âcßabaß lâat, chan.

¹⁸Batseba svarte: Godt, jeg skal tale til kongen for dig.

¹⁹Joßcan nak lix Betsabé cô chi âtinac riqßuin li rey Salomón saß xcßabaß laj Adonías. Li rey quixakli chixcßulbal lix naß ut quixxulub rib chiru. Chirix aßan quicßojla cuißchic saß lix cßojaribâl ut quixtakla xcßambal jun tem re nak lix naß tâchunlâk. Ut lix naß quichunla saß lix nim ukß.

¹⁹Så gikk Batseba inn til kong Salomo for å tale til ham for Adonja, og kongen stod op og gikk henne i møte og bøide sig dypt for henne. Derefter satte han sig på sin trone, og det blev satt frem en trone for kongens mor, og hun satte sig ved hans høire side.

²⁰Lix Betsabé quixye re: —Nacuaj xtzßâmanquil junak usilal châcuu. Usan cui tâbânu li cßaßru tintzßâma châcuu, chan. Li rey quixye re: —At innaß, ye cue cßaßru tâcuaj ut lâin tinbânu, chan.

²⁰Hun sa: Det er bare en eneste liten ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Kongen svarte: Kom du med din bønn, mor! Jeg skal ikke vise dig bort.

²¹Lix Betsabé quixye re: —Nacuaj raj nak tâqßue lix Abisag, Sunem xtenamit, chok rixakil laj Adonías lâ cuas, chan.

²¹Da sa hun: La din bror Adonja få Abisag fra Sunem til hustru!

²²Li rey Salomón quixye: —¿Cßaßut nak tâcuaj lix Abisag chokß rixakil laj Adonías? Mâre yôcat ajcuiß xcßoxlanquil xpatzßbal cue nak tinqßue lin cuanquil re yal xban nak aßan li cuas. Ut laj Abiatar laj tij ut laj Joab lix yum lix Sarvia nequeßoquen chirix, chan.

²²Men kong Salomo svarte sin mor: Hvorfor ber du om Abisag fra Sunem for Adonja? Bed da like så godt om riket for ham - han er jo min eldre bror - ja både for ham og for presten Abjatar og for Joab, Serujas sønn!

²³Ut li rey Salomón quixbânu li juramento saß xcßabaß li Dios ut quixye: —Aß taxak li Dios tinixqßue chixtojbal inmâc cui incßaß tinqßue chi câmc laj Adonías xban li cßaßru xtzßâma chicuu.

²³Og kong Salomo svor ved Herren og sa: Herren la det gå mig ille både nu og siden om ikke dette ord skal koste Adonja hans liv.

²⁴Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios li quixxakaban cue chokß rey chokß rêkaj lin yucuaß, li Dios li quiqßuehoc re li cuanquil saß inbên ut saß xbêneb li cualal incßajol, lâin ninye nak laj Adonías tâcamsîk chiru ajcuiß li cutan aßin, chan.

²⁴Så sant Herren lever, han som har gitt mig denne makt og satt mig på min far Davids trone, og som har bygget mig et hus, således som han har talt: Adonja skal late livet idag!

²⁵Joßcan nak li rey Salomón quixtakla laj Benaía li ralal laj Joiada chixcamsinquil laj Adonías. Ut laj Benaía quixbânu li cßaßru quiyeheß re.

²⁵Så sendte kong Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted, og han hugg ham ned så han døde.

²⁶Ut li rey Salomón quixye re laj Abiatar laj tij: —Ayu Anatot saß lâ tenamit. Âcßulub raj li câmc, abanan incßaß tatincamsi xban nak lâat catcßamoc re li Lokßlaj Câx nak laj David lin yucuaß quicuan chokß rey. Ut xattzßakon ajcuiß riqßuin li raylal li quixcßul lin yucuaß, chan.

²⁶Og til presten Abjatar sa kongen: Gå til Anatot, til din gård, for du har fortjent døden; men idag vil jeg ikke la dig dø, fordi du har båret Herrens, Israels Guds ark foran min far David, og fordi du har lidt med i alt hvad min far måtte lide.

²⁷Joßcan nak li rey Salomón quirisi laj Abiatar chokß aj tij. Arin quitzßakloc ru li quixye li Kâcuaß aran Silo chirixeb li ralal xcßajol laj Elí.

²⁷Så drev Salomo Abjatar bort og lot ham ikke få være Herrens prest lenger, forat Herrens ord skulde bli opfylt, det som han hadde talt mot Elis hus i Silo.

²⁸Nak laj Joab quirabi resil quiêlelic saß junpât ut cô saß li artal ut quixchap li xucub li cuan saß xxuc. Quixucuac xban nak qui-oquen chirix laj Adonías, usta incßaß qui-oquen chirix laj Absalón.

²⁸Da Joab fikk høre om dette, flyktet han til Herrens telt og grep fatt i alterets horn; for Joab hadde holdt med Adonja, om han enn ikke hadde holdt med Absalom.

²⁹Li rey Salomón quirabi resil nak laj Joab quiêlelic ut cô saß li artal chixcolbal rib. Joßcan nak laj Salomón quixbok laj Benaía li ralal laj Joiada ut quixye re: —Tatxic ut tâcamsi laj Joab, chan.

²⁹Men det blev meldt kong Salomo at Joab var flyktet til Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted og sa: Gå og hugg ham ned!

³⁰Laj Benaía cô cuan cuiß li artal ut quixye re laj Joab: —Li rey Salomón quixye nak tat-êlk arin, chan. Abanan laj Joab quixye: —Incßaß tinêlk. Arin tincâmk, chan. Ut laj Benaía cô cuißchic chixyebal re li rey cßaßru quixye laj Joab.

³⁰Da Benaja kom til Herrens telt, sa han til ham: Så sier kongen: Gå bort herfra! Men han sa: Nei, her vil jeg dø. Og Benaja bar bud tilbake til kongen og sa: Så sa Joab, og så svarte han mig.

³¹Ut li rey Salomón quixye re laj Benaía: —Camsi aran joß xye âcue ut tâmuk re nak tâêlk saß inbên li mâc li quixbânu laj Joab nak quixcamsiheb li cuînk chi mâcßaßeb xmâc. Ut tâêlk ajcuiß li mâc aßin saß xbêneb li ralal xcßajol laj David lin yucuaß.

³¹Da sa kongen til ham: Gjør som han sier, og hugg ham ned og begrav ham! Så frir du mig og min fars hus fra det uskyldige blod som Joab har utøst.

³²Li Dios tâqßuehok re chi câmc laj Joab xban nak laj Joab quixcamsiheb li cuib chi cuînk li kßaxal tîc xchßôleb ut châbileb xnaßleb chiru laj Joab. Quixcamsiheb chi incßaß quixnau laj David lin yucuaß. Aßaneb laj Abner, li quitaklan saß xbêneb lix soldados laj Israel, ut laj Amasa, li quitaklan saß xbêneb lix soldados laj Judá.

³²Og Herren skal la hans blod* komme tilbake på hans hode fordi han hugg ned to menn som var rettferdigere og bedre enn han, og drepte dem med sverdet, så min far David ikke visste om det, Abner, Ners sønn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters sønn, Judas hærfører. / {* det av ham utøste blod.}

³³Lix tojbal rix li mâc aßan tâtßanekß saß xbên laj Joab ut saß xbêneb li ralal xcßajol. Abanan li Kâcuaß târosobtesiheb li ralal xcßajol laj David lin yucuaß. Ut xakxôk saß xnaßaj junelic lix cuanquilal li ralal xcßajol laj David li teßoc chokß xreyeb laj Israel, chan laj Salomón.

³³Deres blod skal komme tilbake på Joabs hode og på hans efterkommeres hode til evig tid; men David og hans efterkommere og hans hus og hans trone skal Herren gi lykke til evig tid.

³⁴Joßcan nak laj Benaía cô saß li artal. Quixcamsi laj Joab ut quixtakla xmukbal saß lix naßaj saß li chaki chßochß.

³⁴Så gikk Benaja, Jojadas sønn, op og hugg ham ned og drepte ham, og han blev begravet ved sitt hus i ørkenen.

³⁵Ut li rey Salomón quixqßue laj Benaía li ralal laj Joiada chi taklânc saß xbêneb li soldados chokß rêkaj laj Joab. Ut quixqßue laj Sadoc laj tij chi cßanjelac chokß rêkaj laj Abiatar.

³⁵Og kongen satte Benaja, Jojadas sønn, over hæren i hans sted, og presten Sadok satte kongen i Abjatars sted.

³⁶Chirix aßan li rey quixtakla xbokbal laj Simei ut quixye re: —Tâyîb lâ cuochoch arin Jerusalén. Tatcanâk arin ut mâ bar tat-êlk.

³⁶Så sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Bygg dig et hus i Jerusalem og bo der og gå ikke ut derfra, hverken til det ene sted eller det annet.

³⁷Cui tat-êlk saß li tenamit ut tatnumekß jun pacßal li haß Cedrón, relic chi yâl ninye âcue nak tatcamsîk. Ut lâat cuânk âmâc cui tatcamsîk, chan.

³⁷For det skal du vite for visst, at den dag du går ut og går over bekken Kidron, skal du dø; ditt blod skal komme på ditt eget hode.

³⁸Ut laj Simei quixye: —Us. Mâcßaß naxye, at rey. Lâin tinbânu li cßaßru xaye, chan. Ut laj Simei najt quicuan Jerusalén.

³⁸Da sa Sime'i til kongen: Det er rett det du sier; som min herre kongen har sagt, så skal din tjener gjøre. Og Sime'i blev boende i Jerusalem en lang tid.

³⁹Nak ac xnumeß chic oxib chihab, cuibeb lix lokßbil môs laj Simei queßêlelic ut queßcôeb riqßuin laj Aquis li ralal laj Maaca. Laj Aquis, aßan li rey aran Gat. Quiyeheß resil re laj Simei nak eb lix môs cuanqueb Gat.

³⁹Men da tre år var gått, hendte det at to av Sime'is tjenere rømte til kongen i Gat, Akis. sønn av Ma'aka. og det blev meldt Sime'i: Dine tjenere er i Gat.

⁴⁰Joßcan nak laj Simei quixyîb rix lix bûr ut cô riqßuin laj Aquis aran Gat chixsicßbaleb lix môs. Nak quixtauheb, quixcßameb cuißchic Jerusalén.

⁴⁰Da gjorde Sime'i sig rede og salte sitt asen og drog til Akis i Gat for å lete efter sine tjenere; Sime'i drog da dit og hadde sine tjenere med sig tilbake fra Gat.

⁴¹Li rey Salomón quirabi resil nak laj Simei qui-el Jerusalén ut cô Gat ut ac xsukßi chak cuißchic.

⁴¹Men Salomo fikk vite at Sime'i var reist fra Jerusalem til Gat og var kommet tilbake.

⁴²Tojoßnak li rey Salomón quixtakla xbokbal laj Simei ut quixye re: —¿Ma incßaß ta biß xinye âcue saß xcßabaß li Dios nak tatcamsîk saß li cutan nak tat-êlk arin Jerusalén? Ut lâat xaye cue, “Us, mâcßaß naxye. Tinbânu li cßaßru xaye,” chancat.

⁴²Da sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Har jeg ikke svoret ved Herren og høitidelig sagt dig: Det skal du vite for visst at den dag du går ut og drar til noget annet sted, skal du dø? Og du svarte: Det er rett det du sier; jeg har hørt det.

⁴³¿Cßaßut nak xakßet li cßaßru xinye âcue? ¿Cßaßut nak xakßet li juramento li xabânu chiru li Kâcuaß?

⁴³Hvorfor har du da ikke holdt dig efter den ed som var svoret ved Herren, og det bud jeg gav dig?

⁴⁴Lâat nacanau chanru nak xatmâcob chiru laj David lin yucuaß. Anakcuan li Kâcuaß tixqßue saß âbên chixjunil li mâusilal li xabânu.

⁴⁴Og kongen sa til Sime'i: Du kjenner selv alt det onde som ditt hjerte vet om at du har gjort mot min far David, og Herren lar nu din ondskap komme tilbake på ditt eget hode.

⁴⁵Abanan li Dios tâosobtesînk cue lâin ut aßan tixxakab saß xnaßaj lix cuanquileb li ralal xcßajol laj David chi junelic kße cutan, chan.Ut chirix aßan, li rey Salomón quixtakla laj Benaía li ralal laj Joiada chixcamsinquil laj Simei. Joßcan nak lix cuanquil laj Salomón quicana chi xakxo saß xnaßaj.

⁴⁵Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå fast for Herrens åsyn til evig tid.

⁴⁶Ut chirix aßan, li rey Salomón quixtakla laj Benaía li ralal laj Joiada chixcamsinquil laj Simei. Joßcan nak lix cuanquil laj Salomón quicana chi xakxo saß xnaßaj.

⁴⁶Så gav kongen Benaja, Jojadas sønn, sin befaling, og han gikk ut og hugg ham ned så han døde. Og kongedømmet lå trygt og fast i Salomos hånd.