¹Li rey Salomón quixbânu li contrato riqßuin laj faraón lix reyeb laj Egipto ut quisumla riqßuin lix rabin laj faraón. Quixcßam li rixakil Jerusalén saß lix Tenamit laj David nak toj yôqueb chixchoybal xyîbanquil li rochoch ut li templo, joß ajcuiß li tzßac li sutsu cuiß li tenamit Jerusalén.

¹Og Salomo inngikk svogerskap med Farao, Egyptens konge; han tok Faraos datter til ekte og førte henne inn i Davids stad inntil han blev ferdig med å bygge både sitt eget hus og Herrens hus og muren rundt omkring Jerusalem.

²Eb li cristian yôqueb chixqßuebal lix mayej saß eb li tzûl li najt xteram xban nak toj mâjiß quiyîbâc lix templo li Dios saß eb li cutan aßan.

²Folket ofret dengang bare på haugene; for på den tid var det ennu ikke bygget noget hus for Herrens navn.

³Laj Salomón quixra li Kâcuaß Dios ut quixbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab li xakabanbil xcuanquil xban laj David lix yucuaß. Abanan naxmayeja li xul ut naxcßat li incienso saß eb li artal li yîbanbil saß li tzûl.

³Salomo elsket Herren, så han fulgte sin far Davids forskrifter; dog ofret han på haugene og brente røkelse der.

⁴Cô Gabaón chixqßuebal lix cßatbil mayej xban nak li naßajej aßan najt xteram ut kßaxal lokß chiruheb. Ut aran quixmayeja jun mil li xul saß li artal.

⁴Og kongen drog til Gibeon* for å ofre der; for der var den ypperste offerhaug. Tusen brennoffer ofret Salomo på alteret der. / {* der var på den tid tabernaklet; arken var i Jerusalem.}

⁵Saß jun li kßojyîn li Kâcuaß Dios quixcßutbesi rib chiru laj Salomón saß li naßajej Gabaón nak yô chi cuârc ut quixye re: —Tzßâma li cßaßru tâcuaj ut lâin tinqßue âcue, chan.

⁵I Gibeon åpenbarte Herren sig for Salomo i en drøm om natten; Gud sa: Bed om det du vil jeg skal gi dig!

⁶Laj Salomón quixye re: —Junelic cacuuxtâna ru laj David lin yucuaß, laj cßanjel châcuu xban nak junelic quixqßue xchßôl chi cuânc saß xyâlal châcuu. Aßan tîc xchßôl ut quixbânu li us. Joßcan nak catenkßa ut caqßue li ralal chokß rey chokß rêkaj aßan.

⁶Salomo svarte: Du har vist stor miskunnhet mot din tjener David, min far, efterdi han vandret for ditt åsyn i sannhet og i rettferdighet og i hjertets opriktighet mot dig, og denne store miskunnhet vedblev du stadig å vise ham og gav ham en sønn som skulde sitte på hans trone, således som det er idag.

⁷At Kâcuaß, at inDios, lâat catxakaban cue chokß rey chokß rêkaj laj David lin yucuaß. Abanan lâin toj sâjin. Toj mâcßaß innaßleb re tincßanjelak chokß rey.

⁷Nu har du da, Herre min Gud, gjort din tjener til konge i min far Davids sted; men jeg er bare en ungdom og vet ikke hvorledes jeg skal bære mig at i ett og alt.

⁸Abanan quinâxakab chokß xreyeb li nimla tenamit li sicßbileb ru âban. Incßaß naru rajlanquileb xban xqßuialeb.

⁸Og din tjener står her midt iblandt ditt folk, det som du har utvalgt, et folk som er så stort at det ikke kan regnes eller telles, så stort er det.

⁹Nintzßâma châcuu nak tâqßue taxak innaßleb re nak tinnau taklânc saß xbêneb lâ tenamit saß tîquilal. Tinnau taxak xqßuebal retal bar cuan li us ut bar cuan li incßaß us. Cui incßaß tinâtenkßa, ¿chan ta cuiß ru nak târûk tintaklânk saß xbêneb li tenamit aßin? chan laj Salomón.

⁹Så gi da din tjener et hørsomt hjerte til å dømme ditt folk, til å skille mellem godt og ondt! For hvem kunde ellers dømme dette ditt folk som er så tallrikt?

¹⁰Li Kâcuaß quicuulac chiru li cßaßru quixtzßâma laj Salomón.

¹⁰Herren syntes godt om at Salomo hadde bedt om denne ting.

¹¹Quixye re: —Lâat incßaß xatzßâma nak tinnajtobresi rok lâ yußam, chi moco xatzßâma âbiomal, chi moco xatzßâma chicuu nak teßcâmk li xicß nequeßiloc âcue. Xatzßâma ban chicuu nak tinqßue ânaßleb re nak tattaklânk saß xyâlal saß xbêneb lin tenamit.

¹¹Og Gud sa til ham: Efterdi du har bedt om denne ting og ikke bedt om et langt liv og ikke bedt om rikdom og heller ikke om dine fienders død, men har bedt om forstand til å akte på hvad rett er,

¹²Joßcan nak lâin tinqßue âcue li cßaßru xatzßâma. Kßaxal nabal lâ naßleb tinqßue. Mâ ani junak tâcuânk xnaßleb joß lâ naßleb lâat. Chi moco anakcuan chi moco mokon tâcuânk junak joß lâat.

¹²så vil jeg gjøre som du beder: Jeg vil gi dig et vist og forstandig hjerte, så det ikke har vært din like før og ikke vil komme din like efter dig.

¹³Tinqßue âlokßal ut tinqßue âbiomal usta incßaß xatzßâma chicuu. Mâ jun chic rey tâcuânk joß lâat joß najtil yoßyôkat saß ruchichßochß.

¹³Og det du ikke har bedt om, vil jeg og gi dig, både rikdom og ære, så det ikke skal være din like blandt kongene alle dine dager.

¹⁴Lâin tinnajtobresi rok lâ yußam cui tâbânu li cßaßru tinye âcue ut cui tâbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab joß quixbânu laj David lâ yucuaß, chan.

¹⁴Og dersom du vil vandre på mine veier, så du holder mine lover og mine bud, som din far David gjorde, så vil jeg gi dig et langt liv.

¹⁵Nak qui-aj ru laj Salomón quixqßue retal nak li Kâcuaß quixcßutbesi rib chiru saß xmatcß. Cô Jerusalén ut quixakli chiru lix Lokßlaj Câx li Kâcuaß ut quixmayeja lix cßatbil mayej. Quixqßue ajcuiß lix mayej re xcßambaleb rib saß usilal riqßuin li Kâcuaß. Chirix aßan quixbânu jun li ninkße reheb chixjunileb li nequeßcßanjelac chiru.

¹⁵Da våknet Salomo, og han skjønte at det var en drøm. Og da han kom til Jerusalem, trådte han frem for Herrens pakts-ark og ofret brennoffer og bar frem takkoffer og gjorde et gjestebud for alle sine tjenere.

¹⁶Saß jun li cutan queßcuulac riqßuin li rey Salomón cuib li ixk xcomoneb li nequeßxcßayi rib.

¹⁶På den tid kom det to skjøger og trådte frem for kongen.

¹⁷Jun li ixk quixye re: —At rey, li ixk aßin ut lâin cuanco saß jun chi cab. Quiyoßla jun incßulaßal chßina têlom ut li ixk aßin cuan cuochben.

¹⁷Og den ene kvinne sa: Hør på mig, herre! Jeg og denne kvinne bodde i samme hus, og jeg fødte et barn i huset hos henne.

¹⁸Ac xnumeß oxib cutan xyoßlajic lin cßulaßal lâin nak quiyoßla lix cßulaßal aßan. Kajunes cuanco saß li cab. Mâ ani chic cuan aran.

¹⁸Og den tredje dag efterat jeg hadde født, fødte også denne kvinne et barn. Der var vi nu sammen; det var ingen fremmed hos oss i huset; bare vi to var i huset.

¹⁹Saß jun li kßojyîn lix cßulaßal li ixk aßin quicam xban nak aßan quiyocla saß xbên nak yô chi cuârc.

¹⁹Om natten døde sønnen til denne kvinne fordi hun hadde ligget på ham;

²⁰Tuktu na kßojyîn nak quicuacli chirisinquil lin cßulaßal chincßatk. Quixqßue chixcßatk aßan ut li cßulaßal li camenak quixqßue chincßatk lâin nak yôquin chi cuârc.

²⁰og hun stod op midt om natten og tok min sønn fra min side, mens din tjenerinne sov, og hun la ham ved sin barm, og sin egen sønn som var død, la hun ved min barm.

²¹Ac sakêuc re nak quincuacli chixqßuebal xtuß lin cßulaßal. Quinqßue retal nak camenak. Nak ac cutan chic quicuil nak mâcuaß cue li cßulaßal, chan.

²¹Da jeg så stod op om morgenen for å gi min sønn die, fikk jeg se at han var død; men da jeg om morgenen så nøiere på ham, da var det ikke min sønn, den som jeg hadde født.

²²Ut li ixk jun chic quixye: —Moco yâl ta li cßaßru nacaye. Li cßulaßal li yoßyo cue lâin. Aß li camenak, aßan lâ cßulaßal lâat, chan. Ut li ixk jun chic quixye: —Incßaß. Moco yâl ta li nacaye. Li cßulaßal yoßyo, aßan li cue lâin. Li camenak, aßan âcue lâat, chan. Ut yôqueb chixcuechßinquil ribeb chiru li rey.

²²Da sa den andre kvinne: Nei, den som lever, er min sønn, og den som er død, er din. Men den første sa: Nei, den som er død, er din sønn, og den som lever, er min. Således talte de mens de stod for kongen.

²³Li rey Salomón quixye: —Li jun naxye nak li cßulaßal yoßyo re aßan ut li camenak, aßan re li jun chic. Ut li jun chic ixk naxye nak li yoßyo re aßan, ut li camenak re li jun, chan.

²³Da sa kongen: Den ene sier: Denne som lever, er min sønn, og den som er død, er din. Og den andre sier: Nei, den som er død, er din sønn, og den som lever, er min.

²⁴Ut li rey quixye reheb li nequeßtenkßan re: —Cßamomak chak junak li chßîchß, chan. Ut queßxcßam chak li chßîchß riqßuin li rey.

²⁴Så sa kongen: Hent mig et sverd! Og de kom med et sverd og bar det frem for kongen.

²⁵Ut li rey quixye: —Jach saß xyi li cßulaßal. Jun jachal tâqßue re li ixk jun ut li jun jachal chic tâqßue re li ixk jun chic, chan.

²⁵Da sa kongen: Hugg det levende barn i to stykker og gi den ene halvdel til den ene og den andre halvdel til den andre!

²⁶Abanan li tzßakal naßbej cßajoß nak quirahoß xchßôl xban nak quixra lix cßulaßal. Quixye: —At rey, nintzßâma châcuu nak incßaß tâcamsi li cßulaßal. Qßue re li ixk aßan, chan. Abanan li ixk jun chic quixye re: —Incßaß. Mâqßue cue, chi moco tâqßue re aßan. Jach saß xyi li cßulaßal, chan.

²⁶Da sa den kvinne som var mor til det levende barn, til kongen - for hennes hjerte brente for hennes barn - hun sa: Hør på mig, herre! Gi henne det levende barn og drep det for all ting ikke! Men den andre sa: Hverken jeg eller du skal ha det; hugg bare til!

²⁷Ut li rey Salomón quixye re li cuînk: —Mâcamsi li cßulaßal. Qßue re li ixk li incßaß naraj nak tâcamsîk xban nak aßan li tzßakal xnaß, chan.Nak eb laj Israel queßrabi resil li cßaßru quixbânu li rey, chixjunileb queßxqßue saß xnakß ruheb. Queßxqßue retal nak li Kâcuaß quiqßuehoc xnaßleb re nak târakok âtin saß tîquilal.

²⁷Da tok kongen til orde og sa: Gi henne det levende barn og drep det ikke! Hun er dets mor.

²⁸Nak eb laj Israel queßrabi resil li cßaßru quixbânu li rey, chixjunileb queßxqßue saß xnakß ruheb. Queßxqßue retal nak li Kâcuaß quiqßuehoc xnaßleb re nak târakok âtin saß tîquilal.

²⁸Hele Israel fikk høre om den dom kongen hadde felt, og de hadde ærefrykt for kongen; for de så at Guds visdom var i hans hjerte, så at han dømte rett.