¹Eb laj Israel ut eb laj Siria incßaß queßpletic chi ribileb rib chiru oxib chihab.

¹Nu holdt de sig rolig i tre år; det var ikke nogen krig mellem Syria og Israel.

²Saß li rox chihab laj Josafat lix reyeb laj Judá cô chi âtinac riqßuin lix reyeb laj Israel.

²Men i det tredje år hendte det at Josafat, Judas konge, drog ned til Israels konge.

³Lix reyeb laj Israel quixye reheb li nequeßtenkßan re: —¿Ma incßaß nequenau nak li tenamit Ramot, li cuan saß xcuênt Galaad, ke lâo? Cui ke lâo, ¿cßaßut nak mâcßaß yôco? ¿Cßaßut nak incßaß nakisi rubel xcuanquil lix reyeb laj Siria? chan.

³Da sa Israels konge til sine tjenere: Vet I ikke at Ramot i Gilead hører oss til? Og vi sitter stille og tar det ikke fra kongen i Syria!

⁴Quixpatzß re laj Josafat: —¿Ma tinâtenkßa chi pletic riqßuineb li cuanqueb Ramot, xcuênt Galaad? chan. Ut laj Josafat quixye re: —Lâin ut eb lin soldado texkatenkßa. Lin soldado ut eb lin cacuây teßxic chêtenkßanquil chi pletic.

⁴Og han sa til Josafat: Vil du dra med mig i krig til Ramot i Gilead? Josafat svarte Israels konge: Som du, så jeg, som ditt folk, så mitt folk, som dine hester, så mine hester.

⁵Abanan, nintzßâma châcuu nak tâpatzß re li Dios ma târaj aßan nak toxic chi pletic, chan.

⁵Og Josafat sa fremdeles til Israels konge: Søk dog først å få vite hvad Herren sier!

⁶Ut lix reyeb laj Israel quixchßutubeb li profeta. Cuanqueb na câhib ciento chi profeta. Ut li rey quixpatzß reheb: —¿Ma us nak toxic chi pletic aran Ramot xcuênt Galaad? chan. Ut eb li profeta queßxye re: —Us texxic chi pletic xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesi li tenamit Ramot saß âcuukß lâat, chanqueb.

⁶Da kalte Israels konge profetene sammen; det var omkring fire hundre mann; og han spurte dem: Skal jeg dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra op! Herren vil gi det i kongens hånd.

⁷Abanan laj Josafat quixpatzß: —¿Ma mâcßaß junak chic xprofeta li Dios arin naru topatzßok cuiß? chan.

⁷Men Josafat sa: Er her ikke nogen annen Herrens profet, så vi kunde spørre Herren til råds gjennem ham?

⁸Ut lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat: —Cuan jun chic naru naxye ke cßaßru naraj li Dios. Li jun aßan, aßan laj Micaías, li ralal laj Imla. Abanan xicß nacuil xban nak mâ jun sut naxye cue châbil esilal. Junes incßaß us naxye cue, chan. Abanan laj Josafat quixye re: —At rey, mâye chi joßcan, chan.

⁸Israels konge svarte Josafat: Der er ennu en mann gjennem hvem vi kan spørre Herren til råds, men jeg hater ham fordi han ikke spår godt om mig, men bare ondt, det er Mika, Jimlas sønn. Josafat sa: Kongen skulde ikke si så!

⁹Chirix aßan lix reyeb laj Israel quixbok jun li natenkßan re ut quixye re: —¡Cßam chak saß junpât laj Micaías, li ralal laj Imla! chan.

⁹Da kalte Israels konge på en av hoffolkene og sa: Skynd dig og hent Mika, Jimlas sønn!

¹⁰Li cuib chi rey chunchûqueb saß lix cßojaribâl chire li oquebâl re li tenamit Samaria. Tikibanbileb riqßuin li châbil akß li nequeßrocsi li rey. Chixjunileb li profeta yôqueb chixyebal li cßaßru tâcßulmânk.

¹⁰Imens satt Israels konge og Josafat, Judas konge, i kongelig skrud, hver på sin trone, på en treskeplass ved inngangen til Samarias port; og alle profetene stod foran dem og fremsa sine spådommer.

¹¹Li profeta Sedequías, li ralal laj Quenaana, quixyîb li xucub riqßuin chßîchß ut yô chixjapbal re chixyebal: —Joßcaßin xye li Kâcuaß, “Riqßuineb li xucub aßin tâxekßeb laj Siria toj retal tâsach ruheb chixjunileb”, chan.

¹¹Og Sedekias, Kena'anas sønn, gjorde sig horn av jern og sa: Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til du får gjort ende på dem.

¹²Juntakßêt li yôqueb chixyebal chixjunileb li profeta. Queßxye: —Ayukex chi pletic riqßuineb laj Ramot li cuan saß xcuênt Galaad. Texnumtâk saß xbêneb xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesiheb saß êrukß, chanqueb li profeta.

¹²Og alle profetene spådde likedan og sa: Dra op til Ramot i Gilead! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

¹³Nak yô chi cßulmânc aßin, li cuînk li quitaklâc xban li rey chixcßambal chak laj Micaías quixye re: —Chixjunileb li profeta yôqueb chixyebal nak teßrêchani li plêt. Joßcan ajcuiß tâye lâat, chan re.

¹³Og budet som var gått for å tilkalle Mika, sa til ham: Profetene spår med en munn godt for kongen; la nu også dine ord stemme overens med deres og spå godt!

¹⁴Abanan laj Micaías quixye: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios, lâin tinye reheb li cßaßru tixye cue li Kâcuaß, chan.

¹⁴Mika svarte: Så sant Herren lever: Hvad Herren sier til mig, det vil jeg tale.

¹⁵Chirix aßan laj Micaías cô ut quixakli chiru li rey, ut li rey quixye re: —At Micaías, ¿ma us cui topletik riqßuineb laj Ramot li cuan xcuênt Galaad malaj ut incßaß toxic? chan. Ut laj Micaías quixye re: —Texxic chi pletic. Têrêchani li plêt xban nak li Kâcuaß tixkßaxtesi saß êrukß, chan.

¹⁵Da han nu kom til kongen, sa kongen til ham: Mika! Skal vi dra i krig til Ramot i Gilead, eller skal vi la det være? Han svarte: Dra op! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

¹⁶Li rey quixye re: —¿Jarub sut tinye âcue nak tat-âtinak saß xcßabaß li Kâcuaß Dios junelic tâye li yâl? chan.

¹⁶Men kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg besverge dig at du ikke skal tale annet til mig enn sannhet i Herrens navn?

¹⁷Ut li profeta Micaías quixye re: —Lâin xcuil nak chixjunileb li soldado aj Israel yôqueb chixchaßchaßinquil ribeb chiru li tzûl. Chanchaneb li carner li mâcßaß aj ilol reheb. Ut li Kâcuaß quixye cue, “Eb li cristian aßin mâcßaß aj ilol reheb. Cheßsukßîk saß li rochocheb chixjûnkaleb chi cßojcßo xchßôleb,” chan.—

¹⁷Da sa han: Jeg så hele Israel spredt utover fjellene likesom en fårehjord som ikke har hyrde; og Herren sa: Disse har ingen herre; la dem vende tilbake i fred, hver til sitt hus!

¹⁸Ut li rey Acab quixye re laj Josafat: —¿Ma incßaß ta biß xinye âcue nak li cuînk aßin junes mâusilal naxye cue? Mâ jun sut naxye li us chicuix, chan.

¹⁸Da sa Israels konge til Josafat: Var det ikke det jeg sa til dig: Han spår ikke godt om mig, men bare ondt?

¹⁹Li profeta Micaías quixye ajcuiß: —Qßuehomak retal li cßaßru quixcßutbesi chicuu li Kâcuaß. Xcuil li Kâcuaß cßojcßo saß lix cßojaribâl saß choxa. Ut chixjunileb lix ángel xakxôqueb chixcßatk. Cuanqueb saß lix nim ukß ut cuanqueb saß lix tzße.

¹⁹Men Mika sa: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sitte på sin trone og hele himmelens hær stå omkring ham på hans høire og venstre side.

²⁰Li Kâcuaß quixye, “Cuan ta junak tâxic chixbalakßinquil laj Acab re nak tâxic Ramot xcuênt Galaad re tâcamsîk”, chan. Cuanqueb li ángel queßxye jun naßleb ut cuanqueb li queßxye jalan.

²⁰Og Herren sa: Hvem vil overtale Akab til å dra op til Ramot i Gilead, så han faller der? Og den ene sa så og den annen så.

²¹Ut jun li musikßej quichal chi ubej ut quixye, “Lâin tinxic chixbalakßinquil laj Acab” chan. Ut li Kâcuaß quixye: “¿Chanru tâbânu nak tatxic chixbalakßinquil?” chan.

²¹Da gikk ånden* frem og stilte sig for Herrens åsyn og sa: Jeg skal overtale ham. Herren spurte ham: Hvorledes? / {* spådomsånden.}

²²Li musikßej quixye, “Lâin tin-oc riqßuineb chixjunileb li profeta re nak teßxye ticßtiß re laj Acab,” chan. Ut li Kâcuaß quixye re, “Us. Ayu ut balakßi laj Acab. Tâuxmânk joß xaye” chan.—

²²Han svarte: Jeg vil gå avsted og være en løgnens ånd i alle hans profeters munn. Da sa Herren: Ja, du skal overtale ham, og det skal også lykkes dig; gå avsted og gjør så!

²³Ut laj Micaías quixye ajcuiß re: —Aßan aßin li quicßulman. Li Kâcuaß quixtakla jun li musikßej riqßuineb lâ profeta re nak teßxye ticßtiß âcue, xban nak ac tenebanbil chak raylal saß âbên xban li Kâcuaß, chan laj Micaías.

²³Se, nu har Herren lagt en løgnens ånd i alle disse dine profeters munn, men Herren har varslet ulykke for dig.

²⁴Ut li profeta Sedequías, li ralal laj Quenaana, quinachßoc riqßuin laj Micaías ut quixtzßaj chi rukß saß xnakß ru ut quixye re: —¿Ma x-el ta biß cuiqßuin lix musikß li Dios re tââtinak âcuiqßuin? chan.

²⁴Da trådte Sedekias, Kena'anas sønn, frem og slo Mika på kinnet og sa: På hvilken vei er Herrens Ånd gått over fra mig for å tale med dig?

²⁵Ut laj Micaías quixye re: —Nak yôkat chixmukbal âcuib saß eb li cab, tojoßnak tâqßue retal ma yâl na li yôquin chixyebal, chan.

²⁵Mika svarte: Det skal du få se den dag du flykter fra kammer til kammer for å skjule dig.

²⁶Chirix aßan li rey Acab quixye: —Chapomak laj Micaías ut têcßam riqßuin laj Amón li nataklan saß li tenamit. Ut têcßam riqßuin laj Joás li cualal.

²⁶Da sa Israels konge: Ta Mika og før ham tilbake til byens høvedsmann Amon og til kongesønnen Joas

²⁷Yehomak reheb nak teßxqßue saß tzßalam ut junes caxlan cua ut haß teßxqßue re toj retal tinsukßîk chak lâin chi sa saß inchßôl, chan.

²⁷og si: Så sier kongen: Sett ham i fangehuset og la ham leve på fangekost til jeg kommer uskadd hjem igjen!

²⁸Ut laj Micaías quixye re: —Cui lâat tatsukßîk chak chi sa saß âchßôl, mâcuaß li Kâcuaß xyehoc cue li xinye, chan. Ut quixye reheb li tenamit —Chêjunilex lâex qßuehomak retal li xinye, chan.

²⁸Mika sa: Kommer du uskadd hjem igjen, så har Herren ikke talt gjennem mig. Og han sa: Hør dette, I folk alle sammen!

²⁹Queßcôeb ut lix reyeb laj Israel, ut laj Josafat, lix reyeb laj Judá, chi pletic saß li tenamit Ramot li cuan saß xcuênt Galaad.

²⁹Så drog Israels konge og Judas konge Josafat op til Ramot i Gilead.

³⁰Ut lix reyeb laj Israel quixye re laj Josafat: —Lâin tinjal li cuakß re nak incßaß teßxnau cuu. Ut lâat tâqßue lâ cuakß li nacacuocsi junelic, chan. Ut li rey Acab quixjal li rakß ut cô chi pletic.

³⁰Og Israels konge sa til Josafat: Jeg vil forklæ mig og så gå i striden; men ta du dine vanlige klær på! Så forklædde Israels konge sig og gikk i striden.

³¹Lix reyeb laj Siria ac quixye reheb li cablaju xcaßcßâl li nequeßtaklan saß xbêneb li nequeßxic saß li carruaje nak incßaß teßpletik riqßuineb lix soldado laj Israel. Caßaj cuiß riqßuin lix reyeb laj Israel teßpletik.

³¹Men kongen i Syria hadde befalt sine to og tretti vogn-høvedsmenn: I skal ikke stride mot nogen, hverken liten eller stor, bare mot Israels konge.

³²Nak queßril li rey Josafat, queßxcßoxla nak aßan laj Acab. Ut queßcôeb chixcamsinquil. Abanan laj Josafat quixjap re.

³²Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er sikkert Israels konge. Og de vendte sig dit for å stride mot ham. Da satte Josafat i et høit rop.

³³Nak queßxqßue retal nak mâcuaß laj Acab, lix reyeb laj Israel, queßxcanab râlinanquileb.

³³Og da vogn-høvedsmennene så at det ikke var Israels konge, vendte de sig fra ham igjen.

³⁴Abanan jun li soldado laj Siria quixcut lix tzimaj chi incßaß quixcßoxla nak toxixtau li rey. Ut li tzimaj aßan quixtau li rey Acab ut qui-oc saß xcßulbal rib lix chßîchß li naxcol cuiß rib. Laj Acab quixjap re ut quixye: —Câmc cue. Sukßisi li carruaje aßin. Tinâcuisi saß li plêt, chan.

³⁴Men en mann spente sin bue og skjøt på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til sin vognstyrer: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.

³⁵Cau yôqueb chi pletic saß li cutan aßan. Nak yôqueb chi pletic, queßxxakab li rey Acab saß lix carruaje ut yô chi iloc cuanqueb cuiß li soldado aj Siria. Yô chi hoyecß lix quiqßuel saß li carruaje. Nak qui-ecuu li rey Acab quicam.

³⁵Men striden blev stadig hårdere den dag, og kongen blev holdt opreist i vognen mot syrerne; men om aftenen døde han, og blodet av såret fløt ned i vognen.

³⁶Nak qui-ecuu quiyeheß resil reheb laj Israel nak tento teßsukßîk saß xtenamiteb ut saß rochocheb chi xjûnkaleb.

³⁶Og ved solens nedgang gikk der det rop gjennem leiren: Hver mann hjem til sin by og sitt land!

³⁷Nak quicam laj Acab, queßxcßam Samaria ut aran queßxmuk.

³⁷Således døde kongen og blev ført til Samaria, og de begravde kongen i Samaria.

³⁸Aran Samaria cuan jun li haß li nequeßatin cuiß li ixk li nequeßxcßayi ribeb. Saß li haß aßan queßxcßam chi chßajecß lix carruaje li rey Acab. Ut eb li tzßiß queßxrekß lix quiqßuel joß quixye li Dios.

³⁸Og da de skylte vognen i dammen ved Samaria, slikket hundene hans blod, mens skjøgene badet sig der, efter det ord som Herren hadde talt.

³⁹Chixjunil li quixbânu li rey Acab tzßîbanbil retalil saß li hu Crónicas, li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu lix reyeb laj Israel. Ut tzßîbanbil ajcuiß retalil li palacio li quixyîb riqßuin marfil. Tzßîbanbil ajcuiß retalileb li tenamit li quixyîb.

³⁹Hvad som ellers er å fortelle om Akab, om alt det han gjorde, og om det elfenbenshus han bygget, og om alle de byer han bygget, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

⁴⁰Laj Acab quicam, ut aß chic laj Ocozías li ralal qui-oc saß xcuanquil chokß rêkaj.

⁴⁰Og Akab la sig til hvile hos sine fedre, og hans sønn Akasja blev konge i hans sted.

⁴¹Nak yô xcâ chihab roquic chokß rey laj Acab aran Israel, laj Josafat li ralal laj Asa qui-oc chokß rey aran Judá.

⁴¹Josafat, Asas sønn, blev konge over Juda i Akabs, Israels konges fjerde år.

⁴²Oßlaju xcaßcßâl chihab cuan re laj Josafat nak qui-oc chokß rey. Ôb xcaßcßâl chihab quicuan saß xcuanquil aran Jerusalén. Lix naß laj Josafat, aßan lix Azuba, lix rabin laj Silhi.

⁴²Josafat var fem og tretti år gammel da han blev konge, og regjerte i Jerusalem i fem og tyve år; hans mor hette Asuba og var datter av Silhi.

⁴³Laj Josafat quixbânu li us chiru li Kâcuaß joß quixbânu laj Asa lix yucuaß. Incßaß quixcanab xbânunquil. Junelic ban cuan saß tîquilal. Abanan incßaß quirisiheb li artal li najt xteram li queßxlokßoniheb cuiß li yîbanbil dios. Ut eb li tenamit queßmayejac chiruheb li artal aßan ut queßxcßat li pom re xlokßoninquil lix dioseb.

⁴³Han vandret i ett og alt på sin far Asas vei; han vek ikke fra den, men gjorde hvad rett var i Herrens øine.

⁴⁴Li rey Josafat quixcßam rib saß usilal riqßuin lix reyeb laj Israel.

⁴⁴Dog blev offerhaugene ikke nedlagt; folket blev ved å ofre og brenne røkelse på haugene.

⁴⁵Chixjunil li quixbânu li rey Josafat, joß ajcuiß li quixbânu riqßuin xcacuilal xchßôl, ut li pletic li quixbânu, tzßîbanbil retalil saß li hu Crónicas, li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu lix reyeb laj Judá.

⁴⁵Josafat holdt fred med Israels konge.

⁴⁶Laj Josafat qui-isin reheb li cuînk ut li ixk li queßxcßayi ribeb chiruheb li artal re xlokßonin quil li jalanil dios li cuanqueb saß eb li cutan nak quicuan chokß rey laj Asa, lix yucuaß.

⁴⁶Hvad som ellers er å fortelle om Josafat, om de store gjerninger han gjorde, og om de kriger han førte, det er opskrevet i Judas kongers krønike.

⁴⁷Saß eb li cutan aßan mâcßaß xreyeb li cuanqueb Edom. Lix reyeb laj Judá quixxakab jun li cuînk chi taklânc saß li naßajej aßan.

⁴⁷Han utryddet også av landet de tempel-bolere som var blitt tilbake i hans far Asas dager.

⁴⁸Li rey Josafat quixqßue chi yîbâc li nînki jucub joß li cuan Tarsis re teßxic chiru li palau toj Ofir chixcßambal chak li oro. Abanan incßaß queßcuulac xban nak queßjacheß li jucub aran Ezión-geber.

⁴⁸Det var dengang ingen konge i Edom; en stattholder regjerte der.

⁴⁹Li rey Ocozías li ralal laj Acab, quixye re laj Josafat nak tixtaklaheb lix soldado saß lix jucub, abanan laj Josafat incßaß quiraj xcßambaleb lix soldado laj Ocozías.

⁴⁹Josafat hadde ti Tarsis-skib som skulde gå til Ofir efter gull; men de kom ikke avsted, for nogen av skibene forliste ved Esjon-Geber.

⁵⁰Laj Josafat quicam ut quimukeß saß li muklebâl li queßmukeß cuiß lix xeßtônil xyucuaß saß lix tenamit li rey David. Ut aß chic laj Joram li ralal qui-oc saß xcuanquil chokß rêkaj.

⁵⁰Da sa Akasja, Akabs sønn, til Josafat: La mine folk fare med dine folk på skibene! Men Josafat vilde ikke.

⁵¹Nak yô cuuklaju chihab roquic chokß xreyeb laj Judá laj Josafat, laj Ocozías li ralal laj Acab, qui-oc chokß xreyeb laj Israel. Cuib chihab quicuan saß xcuanquil aran Samaria.

⁵¹Og Josafat la sig til hvile hos sine fedre og blev begravet hos sine fedre i sin far Davids stad; og hans sønn Joram blev konge i hans sted.

⁵²Li rey Ocozías quixbânu li mâusilal chiru li Kâcuaß joß queßxbânu laj Acab lix yucuaß ut lix Jezabel lix naß. Ut quixbânu ajcuiß joß quixbânu laj Jeroboam, li quicßamoc xbeheb laj Israel chixbânunquil li mâusilal chiru li Kâcuaß. Laj Jeroboam, aßan li ralal laj Nabat.Laj Ocozías quixlokßoniheb li yîbanbil dios Baal ut quicßanjelac chiru joß quixbânu lix yucuaß. Riqßuin li mâusilal quixbânu quixchikß xjoskßil li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel.

⁵²Akasja, Akabs sønn, blev konge over Israel i Samaria i Josafats, Judas konges syttende år og regjerte over Israel i to år.

⁵³Laj Ocozías quixlokßoniheb li yîbanbil dios Baal ut quicßanjelac chiru joß quixbânu lix yucuaß. Riqßuin li mâusilal quixbânu quixchikß xjoskßil li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel.

⁵³Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og vandret på sin fars og sin mors vei og på Jeroboams, Nebats sønns vei, han som fikk Israel til å synde;

⁵⁴han dyrket Ba'al og tilbad ham og vakte Herrens, Israels Guds harme, aldeles som hans far hadde gjort.