¹Nak quirakeß chi pletic riqßuineb laj filisteo, quiyeheß resil re laj Saúl nak laj David cuan saß li chaki chßochß aran En-gadi.

¹Så drog David op derfra og holdt til i fjellborgene ved En-Gedi.

²Laj Saúl quixsiqßueb ru oxib mil chi cuînk saß xyânkeb laj Israel ut queßcôeb chixsicßbal laj David ut eb li cuanqueb rochben saß xyânkeb li pec li nequeßcuan cuiß li yuc.

²Da Saul kom tilbake efterat han hadde forfulgt filistrene, fikk han spurt at David var i En-Gedis ørken.

³Yôqueb chi numecß saß jun li naßajej cuanqueb cuiß xcorral li carner. Cuan jun li ochoch pec aran. Laj Saúl qui-oc saß li ochoch pec chixtzßekbal rib. Ut saß li ochoch pec aßan mukmûqueb laj David ut eb li cuînk li cuanqueb rochben. Toj chi saß cuanqueb chak.

³Da tok Saul tre tusen mann, som han hadde valgt ut blandt hele Israel, og drog avsted for å lete efter David og hans menn på Stenbukk-klippene.

⁴Eb li rochben queßxye re laj David: —Li Kâcuaß quixye âcue nak tixkßaxtesi saß âcuukß li xicß na-iloc âcue ut tâbânu li cßaßru tâcuaj riqßuin. Anakcuan xcuulac xkßehil li cutan aßan, chanqueb. Timil timil laj David quinachßoc riqßuin laj Saúl ut quixset caßchßin li rakß ut laj Saúl incßaß quixqßue retal.

⁴Han kom da til fårehegnene ved veien; der var en hule, og Saul gikk der inn i sine egne ærender; men David og hans menn satt innerst inne i hulen.

⁵Abanan quiyotßeß xchßôl nak quixset jun pedâs li rakß laj Saúl.

⁵Da sa Davids menn til ham: Se, nu er den dag kommet om hvilken Herren sa til dig: Nu gir jeg din fiende i din hånd, så du kan gjøre med ham som du finner for godt! Så stod David op og skar hemmelig fliken av Sauls kappe.

⁶Joßcan nak quixye reheb lix soldado: —Li Kâcuaß taxak tâtenkßânk cue re nak incßaß tinbânu raylal re lin rey. Aßan cuan chokß rey xban nak li Kâcuaß quisicßoc ru, chan.

⁶Men derefter slo samvittigheten David, fordi han hadde skåret av fliken på Sauls kappe.

⁷Ut laj David quixkßuseb chi cau lix soldados re nak mâcßaß teßxbânu re laj Saúl. Joßcan nak laj Saúl qui-el saß li ochoch pec ut qui-oc cuißchic chi xic.

⁷Og han sa til sine menn: Herren fri mig fra å gjøre slikt mot min herre, mot Herrens salvede, og legge hånd på ham! For Herrens salvede er han.

⁸Laj David qui-el chak saß li ochoch pec ut quixjap re chixyebal re laj Saúl: —At rey, chan. Ut laj Saúl qui-iloc chirix ut laj David quixcuikßib rib chiru re xcßutbal nak naxqßue xlokßal.

⁸Og David irettesatte sine menn med hårde ord og lot dem ikke få lov til å overfalle Saul. Men Saul gikk ut av hulen og gav sig på veien.

⁹Laj David quixye re: —¿Cßaßut nak nacapâb li cßaßru nequeßxye li cuînk li nequeßxye nak tincuaj xbânunquil mâusilal âcue?

⁹Derefter stod David op og gikk ut av hulen og ropte efter Saul: Herre konge! Da så Saul sig tilbake, og David bøide sig med ansiktet mot jorden og kastet sig ned.

¹⁰Qßue retal. Li Kâcuaß xatxkßaxtesi saß cuukß anakcuan arin saß li ochoch pec. Cuanqueb li xeßxye cue nak tatincamsi. Abanan xincuy âmâc ut xinye reheb nak mâcßaß tinbânu âcue, at rey, xban nak lâat li sicßbil âcuu xban li Dios.

¹⁰Og David sa til Saul: Hvorfor hører du på folk som sier: David søker din ulykke?

¹¹At inrey, il li tßicr li cuan saß cuukß. Aßan jun pedâs lâ cuakß li xinset nak cuancat saß li ochoch pec re xcßutbal châcuu nak xru raj xatincamsi. Joßcan nak tâqßue retal nak lâin incßaß tinbânu raylal âcue. Chi moco tatintzßektâna. Lâat ban tâcuaj incamsinquil.

¹¹Idag har du jo med egne øine sett at Herren idag hadde gitt dig i min hånd i hulen, og det var tale om å drepe dig, men jeg hadde medynk med dig og sa: Jeg vil ikke legge hånd på min herre; for Herrens salvede er han.

¹²Aß taxak li Kâcuaß chiyehok re ani cuan xmâc, ma lâin malaj ut lâat. Aßan taxak tâqßuehok âcue chixtojbal âmâc xban nak yôcat xbânunquil raylal cue. Abanan lâin mâcßaß tinbânu âcue.

¹²Men se, min far, se, her er fliken av din kappe i min hånd! For når jeg skar fliken av din kappe og ikke drepte dig, så kan du vel skjønne og se at jeg ikke har hatt noget ondt eller nogen misgjerning i sinne og ikke har forsyndet mig mot dig, enda du efterstreber mig og vil ta mitt liv.

¹³Cuan jun li naßleb queßxye li kaxeßtônil yucuaß. “Eb li incßaß useb xnaßleb, aßaneb li nequeßbânun mâusilal”, chanqueb. Joßcan nak lâin mâcßaß tinbânu âcue.

¹³Herren skal dømme mellem mig og dig, og Herren skal hevne mig på dig, men min hånd skal ikke ramme dig;

¹⁴At rey, ¿cßaßut nak yôcat chinsicßbal? ¿Cßaßut nak tâcuaj incamsinquil? Lâin mâcßaß nin-oc cuiß. Lâin chanchanin jun li tzßiß câmc re. Malaj ut chanchanin jun li cßak.

¹⁴det er som det gamle ordsprog sier: Fra ugudelige kommer ugudelighet. Men min hånd skal ikke ramme dig.

¹⁵Li Kâcuaß, aßan li târakok âtin saß kabên saß cuibal. Li Kâcuaß naril xtokßobâl cuu. Aßan li natenkßan cue ut aßan ajcuiß li tâcolok cue châcuu lâat, chan laj David.

¹⁵Hvem er det Israels konge har draget ut efter? Hvem er det du forfølger? En død hund, en loppe.

¹⁶Nak quirakeß chi âtinac laj David, laj Saúl quixye: —At David, at cualal, ¿ma lâat li yôcat chi âtinac? chan. Ut qui-oc chi yâbac laj Saúl nak quirabi xyâb xcux laj David.

¹⁶Så skal da Herren være dommer og dømme mellem mig og dig; han se til og føre min sak og dømme mig fri av din hånd!

¹⁷Ut quixye ajcuiß re: —Yâl ajcuiß li nacaye. Lâin cuan inmâc. Saß xyâlal cuancat cuiqßuin. Ut lâin incßaß us li ninbânu âcue.

¹⁷Da nu David hadde talt disse ord til Saul, da sa Saul: Er det du som taler, min sønn David? Og Saul brast i gråt.

¹⁸Anakcuan xacßut chicuu nak cuancat saß usilal cuiqßuin. Li Kâcuaß xinixkßaxtesi saß âcuukß, abanan incßaß xinâcamsi.

¹⁸Og han sa til David: Du er rettferdigere enn jeg; for du har gjort godt mot mig, men jeg har gjort ondt mot dig.

¹⁹Cui junak cuînk naxchap li xicß na-iloc re, ¿ma tixcanab ta biß chi yoßyo chi incßaß tixcamsi? Li Kâcuaß Dios taxak chi qßuehoc rêkaj li usilal xabânu cue anakcuan.

¹⁹Du har idag vist mig hvor god du har vært mot mig, idet du ikke drepte mig da Herren hadde gitt mig i din hånd.

²⁰Anakcuan ninnau chi tzßakal nak lâat tat-oc chokß xrey eb laj Israel ut saß âcßabaß lâat tâxaklîk xcuanquil li tenamit Israel.

²⁰Når en mann treffer på sin fiende, lar han ham da gå sin vei i fred? Herren lønne dig for denne dag - for det du har gjort mot mig!

²¹Caßaj cuiß nintzßâma châcuu. Bânu li juramento ut ye cue nak incßaß tâcamsiheb li cualal incßajol. Incßaß taxak tâsachekß lin cßabaß chi moco lix cßabaß lin yucuaß, chan laj Saúl.Ut laj David quixbânu li juramento ut quixye nak incßaß tixcamsiheb li ralal xcßajol laj Saúl. Chirix aßan laj Saúl quisukßi saß rochoch ut laj David ut eb li cuanqueb rochben queßcôeb cuißchic saß li naßajej li nequeßxmuk cuiß ribeb.

²¹Jeg vet jo alt at du skal bli konge, og at kongedømmet over Israel skal bli fast i din hånd.

²²Ut laj David quixbânu li juramento ut quixye nak incßaß tixcamsiheb li ralal xcßajol laj Saúl. Chirix aßan laj Saúl quisukßi saß rochoch ut laj David ut eb li cuanqueb rochben queßcôeb cuißchic saß li naßajej li nequeßxmuk cuiß ribeb.

²²Så tilsverg mig da nu ved Herren at du ikke vil utrydde mine efterkommere og ikke utslette mitt navn av min fars hus!

²³Og David tilsvor Saul det; og Saul drog hjem; men David og hans menn steg op til fjellborgen.