¹Nak laj Samuel quicam, chixjunileb laj Israel queßxchßutub ribeb. Queßyâbac xban xrahil xchßôleb. Laj Samuel quimukeß saß lix chßochß aran Ramá. Chirix aßan laj David cô saß li chaki chßochß aran Parán.

¹Så døde Samuel, og hele Israel samlet sig og gråt over ham, og de begravde ham i hans hjem i Rama. Da brøt David op og drog ned til ørkenen Paran.

²Quicuan jun li cuînk biom aj Nabal xcßabaß saß li naßajej Maón. Cuan xchßochß aran Carmel. Oxib mil lix carner ut jun mil lix chibât. Saß jun li cutan yô chixbesbal rix lix carner aran Carmel.

²I Maon var det en mann som hadde sin buskap i Karmel. Det var en meget rik mann; han eide tre tusen får og tusen gjeter. Han holdt just på å klippe sine får i Karmel.

³Laj Nabal, aßan xcomoneb li ralal xcßajol laj Caleb. Laj Nabal cau xchßôl ut joskß. Li rixakil xAbigail xcßabaß. Li ixk aßan, chßinaßus na-iloc ut cuan xnaßleb.

³Mannens navn var Nabal, og hans hustru hette Abiga'il; hun var en forstandig og fager kvinne, men mannen var hård og ond i hele sin adferd. Han var av Kalebs ætt.

⁴Nak laj David cuan saß li chaki chßochß, quirabi resil nak laj Nabal yô chixbesbal rix lix carner.

⁴Mens David var i ørkenen, fikk han høre at Nabal var i ferd med å klippe sine får.

⁵Quixbok riqßuin lajêb li sâj cuînk ut quixye reheb: —Texxic riqßuin laj Nabal aran Carmel. Têqßue xsahil xchßôl saß incßabaß lâin.

⁵Da sendte David ti av sine menn avsted og sa til dem: Gå op til Karmel, og når I kommer til Nabal, så hils ham fra mig

⁶Ut têye re, “Aß taxak li tuktûquil usilal chicuânk âcuiqßuin ut riqßuineb ajcuiß chixjunileb lâ cuechßalal, joß eb ajcuiß li cßaßru cuan âcue, chan laj David.

⁶og si: Lykke til! Fred være med dig, og fred med ditt hus, og fred med alt det du har!

⁷Lâin xcuabi resil nak yôcat chixbesbal rix lâ carner. Joßcan nak xintakla xyebal âcue nak eb li nequeßiloc reheb lâ xul xeßcuan cuiqßuin ut mâcßaß xinbânu reheb. Mâcßaß xcuelkßa chiruheb nak xeßcuan cuiqßuin aran Carmel.

⁷Jeg har hørt at du har fåreklipning. Nu har dine hyrder vært sammen med oss; vi har ikke gjort dem fortred, og der er intet kommet bort for dem i all den tid de har vært i Karmel.

⁸Naru tâpatzß reheb lâ môs ut teßxye âcue nak yâl li yôquin chixyebal. Xintakla lin takl âcuiqßuin anakcuan saß li cutan nak sa saß âchßôl ut nintzßâma châcuu nak tâcßuleb saß xyâlal. Nintzßâma châcuu nak tâqßue li joß qßuial cuan châcuu reheb lin takl ut cue ajcuiß lâin, lâ cuamîg”, chan laj David.

⁸Spør dine folk! De vil fortelle dig det. La nu oss tjenere finne nåde for dine øine! Vi er jo kommet hit på en gledesdag; gi da dine tjenere og din sønn David hvad du har forhånden!

⁹Queßcôeb li sâj cuînk li queßtaklâc xban laj David ut queßxye re laj Nabal chixjunil li quiyeheß reheb xban laj David ut queßroybeni cßaßru teßsumêk cuiß.

⁹Da Davids menn kom dit, sa de alt dette til Nabal i Davids navn; så stod de og ventet.

¹⁰Laj Nabal quichakßoc ut quixye reheb: —¿Ani li cuînk aßan? ¿Ani laj David li ralal laj Isaí? Anakcuan cßajoßeb li lokßbil môs yôqueb chi êlelic chiru lix patrón.

¹⁰Men Nabal svarte Davids tjenere og sa: Hvem er David, hvem er Isais sønn? Nu om dagene er der mange tjenere som løper bort fra sine herrer.

¹¹¿Ma tinqßue ta biß reheb lix cua rucßaheb li yôqueb chi besoc rix lin carner? ¿Ma tinqßue ta biß reheb li tib li ninyîb chokß reheb lin môs? ¿Ma ninnau ta biß bar xeßchal chak nak tinqßue xtzacaêmkeb li cuînk aßan? chan laj Nabal.

¹¹Skulde så jeg ta mitt brød og mitt vann og mitt slaktefe, som jeg har slaktet til dem som klipper for mig, og gi det til menn om hvem jeg ikke vet hvor de er fra?

¹²Eb li sâj cuînk queßsukßi riqßuin laj David ut queßxye re chixjunil li quixye laj Nabal.

¹²Davids menn vendte om og gikk sin vei, og da de kom hjem igjen, fortalte de ham alt dette.

¹³Tojoßnak laj David quixye reheb: —Chapomak lê chßîchß, chan. Ut chixjunileb queßxqßue xchßîchßeb saß xcßâmal xsaß. Ut laj David quixchap ajcuiß lix chßîchß ut quixcßam chirix câhib ciento li soldados nak cô riqßuin laj Nabal. Cuib ciento queßcana aran chixcßacßalenquil li cßaßruheb re.

¹³Da sa David til sine menn: Spenn sverdet om eder, alle mann! Så spente de alle sine sverd om sig, og David spente og sverdet om sig. Og de fulgte David op; det var omkring fire hundre mann, og to hundre blev igjen ved trosset.

¹⁴Jun lix môs laj Nabal quixye re lix Abigail: —¿Ma xacuabi nak laj David xtakla chak lix môs toj saß li chaki chßochß re xqßuebal xsahil xchßôl li kapatrón? Abanan aßan incßaß xcßuleb saß xyâlal. Quixhobeb ban.

¹⁴Men en av folkene fortalte det til Abiga'il, Nabals hustru, og sa: David sendte bud fra ørkenen med hilsen til vår herre; men han skjelte dem ut.

¹⁵Eb aßan châbileb kiqßuin nak cocuan chak riqßuineb saß cßalebâl. Mâcßaß queßxbânu ke chi moco queßxchßeß li cßaßru ke.

¹⁵Og disse menn har vært meget gode mot oss, og ingen har gjort oss nogen fortred, og vi har ikke mistet noget i all den tid vi ferdedes sammen med dem, når vi var ute på marken.

¹⁶Eb aßan coeßxcol chi kßek chi cutan ut queßxcol ajcuiß li kaquetômk.

¹⁶De var som en mur omkring oss både natt og dag i all den tid vi var sammen med dem og gjætte småfeet.

¹⁷Bânu usilal, cßoxla rix chi us cßaßru tâbânu. Relic chi yâl tâchâlk raylal saß xbên li kapatrón ut saß xbên ajcuiß chixjunileb lix jun cablal. Xban nak kßaxal joskß, mâ ani naru naâtinac riqßuin, chan.

¹⁷Tenk nu efter, så du vet hvad du skal gjøre! For ulykken henger over vår herre og hele hans hus, og selv er han et ondt menneske, så ingen kan tale til ham.

¹⁸Lix Abigail saß junpât quixchßutub cuib ciento li caxlan cua, cuib bôls li vino, ôb li carner ac pombil, cuib nînki chacach li trigo ac qßuilinbil, jun ciento jôb li uvas, ut cuib ciento li caxlan cua yîbanbil riqßuin chaki higos. Quixqßue chixjunil aßin chirixeb lix bûr.

¹⁸Da skyndte Abiga'il sig og tok to hundre brød og to skinnsekker med vin og fem får som var tillaget og fem mål ristet korn og hundre rosinkaker og to hundre fikenkaker og la dem på asenene.

¹⁹Ut quixye reheb lix môs: —Lâex ayukex chi ubej ut lâin tinxic mokon, chan. Abanan incßaß quixye re lix bêlom.

¹⁹Og hun sa til sine folk: Dra i forveien for mig! Jeg kommer snart efter. Men til sin mann Nabal sa hun ikke noget om dette.

²⁰Lix Abigail yô chi xic chi mukmu chirix lix bûr saß li cubsînc. Mâcßaß saß xchßôl nak quiril laj David rochbeneb lix soldados yôqueb chak chi châlc.

²⁰Mens hun nu red på asenet og kom ned i en hulvei i fjellet, fikk hun se David og hans menn, som kom ned imot henne, så hun møtte dem.

²¹Laj David yô chi cßoxlac ut quixye saß xchßôl: —Mâcßaß rajbal nak xincol rix li cßaßru cuan re li cuînk aßan saß li chaki chßochß. Mâ jun li cßaßru cuan re xkachßeß. Abanan aßan mâusilal xbânu ke chokß rêkaj li usilal xkabânu re.

²¹Men David hadde sagt: Til ingen nytte har jeg vernet om alt det denne mann hadde i ørkenen, så det ikke er kommet bort noget av alt det som tilhørte ham; men han har gjengjeldt mig godt med ondt.

²²Aß taxak li Kâcuaß chiqßuehok cue chixtojbal inmâc cui toj yoßyôkeb li cuînk xcomoneb laj Nabal nak tâsakêuk cuulaj, chan laj David.

²²Så sant Gud vil la det gå Davids fiender ille både nu og siden: Jeg vil ikke la en eneste mann av alle dem som hører ham til, bli i live til imorgen!

²³Nak lix Abigail quiril laj David, quicube chirix lix bûr saß junpât ut quixcuikßib rib saß chßochß chiru laj David re xqßuebal xlokßal.

²³Da Abiga'il fikk se David, skyndte hun sig og steg ned av asenet, og hun falt på sitt ansikt for David og bøide sig mot jorden.

²⁴Quixcut rib chi rok laj David ut quixye re: —At kâcuaß, chicanâk ta saß inbên li mâc li xbânu laj Nabal. Caßaj cuiß nintzßâma châcuu nak tinâcanab chi âtinac âcuiqßuin ut tâcuabi taxak li cßaßru tinye âcue.

²⁴Og hun falt ned for hans føtter og sa: Det er jeg, herre, det er jeg som har skylden; men la din tjenerinne få lov til å tale til dig, og hør på din tjenerinnes ord!

²⁵Nintzßâma châcuu nak incßaß tâqßue saß âchßôl li cßaßru xye âcue li cuînk aßan, li incßaß us xnaßleb. Joßcan nak aj Nabal queßxqßue chokß xcßabaß xban nak mâcßaß xnaßleb. Lâin laj cßanjel châcuu, incßaß xcuileb ru li sâj cuînk li xataklaheb kiqßuin.

²⁵Herre, akt ikke på denne onde mann Nabal! For som han heter, så er han; Nabal* heter han, og full av dårskap er han. Men jeg din tjenerinne har ikke sett de menn som du, herre, hadde sendt. / {* dåre.}

²⁶Li Kâcuaß xtenkßan âcue. Joßcan nak incßaß xacamsiheb chixjunileb li cristian aßin. Incßaß xaqßue rêkaj li incßaß us xbânu cue joß xacßoxla xbânunquil. Cheßxcßulak taxak joß li tixcßul laj Nabal chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue ut li teßraj xbânunquil raylal âcue.

²⁶Og nu, herre, så sant Herren lever, og så sant du selv lever, har Herren hindret dig fra å pådra dig blodskyld og fra å ta dig selv til rette; og nu skal dine fiender og de som søker å volde min herre ulykke, bli som Nabal.

²⁷Li cßaßak re ru aßin li xincßam chak, at kâcuaß David, chijeqßuîk reheb lâ soldados li cuanqueb âcuochben.

²⁷Og denne gave som din tjenestekvinne har hatt med til min herre, la nu den bli gitt til de menn som er i min herres følge!

²⁸Chacuy taxak inmâc cui xinpaltoß châcuu. Li Kâcuaß Dios tatxxakab chokß rey, joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol xban nak lâat yôcat chi pletic saß xcßabaß li Kâcuaß. Toj chalen anakcuan mâ jun li mâusilal nacabânu.

²⁸Forlat din tjenerinne hvad hun har gjort ille! For Herren vil bygge min herre et hus som står fast; for det er Herrens kriger* du fører, herre, og ondt er ikke funnet hos dig fra den dag du blev til. / {* 1SA 18, 17.}

²⁹Usta cuan li ani nasicßoc âcue re âcamsinquil, li Kâcuaß lâ Dios tâcolok âcue. Ut tixtzßektânaheb li xicß nequeßiloc âcue joß li pec li nequeßcuteß riqßuin rantßin xbaneb li cuînk.

²⁹Og om nogen står frem, som forfølger dig og står dig efter livet, da skal min herres liv være gjemt blandt de levendes flokk hos Herren din Gud; men dine fienders liv skal han slynge bort som en sten av slyngen.

³⁰Nak acak xacßul li quixye chak châcuix li Kâcuaß ut nak acak xat-oc chokß xreyeb laj Israel,

³⁰Når da Herren gjør mot dig alt det gode han har lovt dig, herre, og setter dig til fyrste over Israel,

³¹lâat incßaß târahokß âchßôl xban nak mâ ani xacamsi chi mâcßaß rajbal. Incßaß tâyotßekß âchßôl xban nak incßaß xaqßue rêkaj li mâusilal joß xacuaj lâat. Joßcan ut mâbânu junak mâusilal. Ut nak acak xatxqßue li Kâcuaß saß lâ cuanquilal, chinjulticokß taxak âcue, chan lix Abigail.

³¹så skal ikke dette bli dig til anstøt eller volde dig samvittighetsnag, herre, at du har utøst uskyldig blod og tatt dig selv til rette, herre. Og når Herren gjør vel mot dig, herre, så kom din tjenerinne i hu!

³²Laj David quixye re: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel, xban nak xatxtakla chak anakcuan re nak tinâcßul arin.

³²Da sa David til Abiga'il: Lovet være Herren, Israels Gud, som idag har sendt mig dig i møte!

³³Ut osobtesinbilat taxak xban li Dios xban nak xanau xcßoxlanquil chanru tâbânu. Xaram chicuu re nak incßaß tincamsiheb li cristian chi mâcßaß rajbal ut re ajcuiß nak incßaß tinqßue rêkaj li mâusilal joß xcuaj lâin.

³³Og velsignet være din klokskap, og velsignet være du selv, som idag har holdt mig tilbake fra å pådra mig blodskyld og ta mig selv til rette!

³⁴Li Kâcuaß Dios xinixtenkßa anakcuan. Joßcan nak incßaß xinbânu raylal âcue. Cui ta incßaß xatchal chi junpât cuiqßuin, ninye âcue saß xcßabaß li Kâcuaß nak cuulaj mâ jun raj chic li nequeßtenkßan re laj Nabal quicana chi yoßyo. Xincamsiheb raj chixjunileb, chan.

³⁴Men så sant Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig tilbake fra å gjøre dig ondt: Hadde du ikke skyndt dig å komme mig i møte, da skulde ikke en eneste mann være blitt tilbake for Nabal til imorgen.

³⁵Chirix aßan laj David quixcßul chixjunil li mâtan li quixcßam lix Abigail ut quixye re: —Ayu saß lâ cuochoch chi mâcßaß âcßaßux. Lâin xcuabi li cßaßru xaye cue ut tinbânu joß xatzßâma chicuu, chan laj David.

³⁵Så tok David imot de gaver hun hadde hatt med til ham, og han sa til henne: Dra hjem i fred! Jeg har merket mig dine ord og opfylt din bønn.

³⁶Lix Abigail cô cuißchic saß rochoch. Ut laj Nabal yô chi ninkßeîc chi sa saß xchßôl nak quicuulac joß nak nequeßninkßeîc li rey ut tâcalâk. Joßcan nak lix Abigail mâcßaß quixye re toj saß li cutan jun chic.

³⁶Da Abiga'il kom hjem til Nabal, var det nettop gjestebud i huset, et gjestebud som hos en konge, og Nabal var lystig og hadde drukket sterkt. Hun fortalte ham intet, hverken smått eller stort, før det blev morgen.

³⁷Cuulajak chic nak ac xnumeß xcalajic laj Nabal, li rixakil quixserakßi re li cßaßru quicßulman. Cßajoß nak qui-oc xcßaßux laj Nabal chirabinquil aßan. Quisach xnaßleb ut incßaß chic qui-ecßan.

³⁷Men da Nabal om morgenen var våknet av sitt rus, fortalte hans hustru ham alt sammen. Da stivnet hjertet i hans bryst, og han blev som en sten.

³⁸Nak ac xnumeß lajêb cutan chic, li Kâcuaß quixrak xyußam laj Nabal ut quicam.

³⁸Og omkring ti dager efter slo Herren Nabal, så han døde.

³⁹Nak laj David quirabi resil nak quicam laj Nabal, quixye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß xban nak aßan xqßuehoc rêkaj re laj Nabal li incßaß us xbânu cue. Quinixtenkßa re nak incßaß quinbânu li incßaß us. Li Kâcuaß xqßue chixtojbal xmâc laj Nabal, chan. Ut laj David quixtakla resil riqßuin lix Abigail nak târaj sumlâc riqßuin.

³⁹Da David fikk høre at Nabal var død, sa han: Lovet være Herren, som har hevnet min vanære på Nabal og holdt sin tjener tilbake fra å gjøre ondt - Herren, som lot Nabals ondskap komme tilbake på hans eget hode! Så sendte David bud og beilet til Abiga'il for å få henne til hustru.

⁴⁰Eb lix môs laj David queßcôeb Carmel riqßuin lix Abigail ut queßxye re: —Laj David xoxtakla chak âcuiqßuin. Aßan târaj nak tatxic chikix. Târaj âcßambal chokß rixakil, chanqueb.

⁴⁰Davids tjenere kom til Abiga'il i Karmel, og de bar frem sitt ærend og sa: David har sendt oss til dig for å få dig til hustru.

⁴¹Lix Abigail quixcuikßib rib chiruheb ut quixye reheb: —Lâin aj cßanjel chiru laj David. Lâin tinchßaj li rokeb lix môs cui joßcan naraj aßan tinbânu, chan.

⁴¹Da stod hun op og bøide sig med ansiktet mot jorden og sa: Se, her er din tjenerinne, ferdig til å være din tjenestekvinne og tvette min herres tjeneres føtter.

⁴²Lix Abigail quixcauresi rib re tâxic chirixeb lix môs laj David. Quitakeß chirix lix bûr ut quixcßameb ajcuiß ôb lix môs ixk ut queßcôeb chirixeb lix môs laj David. Ut lix Abigail quisumla riqßuin laj David.

⁴²Og Abiga'il skyndte sig og gjorde sig ferdig og satte sig på sitt asen, hun og hennes fem piker, som fulgte henne; og hun drog avsted med de menn David hadde sendt, og blev hans hustru.

⁴³Laj David ac quisumla riqßuin lix Ahinoam ut quisumla cuißchic riqßuin lix Abigail. Cabichaleb queßcuan chokß rixakil.Lix Mical lix rabin laj Saúl quicuan chokß rixakil laj David. Abanan laj Saúl quixqßue lix Mical chokß rixakil laj Palti li ralal laj Lais. Galim lix tenamit laj Lais.

⁴³Dessuten giftet David sig med Akinoam fra Jisre'el og de blev begge hans hustruer.

⁴⁴Lix Mical lix rabin laj Saúl quicuan chokß rixakil laj David. Abanan laj Saúl quixqßue lix Mical chokß rixakil laj Palti li ralal laj Lais. Galim lix tenamit laj Lais.

⁴⁴Men Saul hadde gitt sin datter Mikal, Davids hustru, til Palti, sønn av La'is, som var fra Gallim.