1Eb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit Zif queßcôeb cuißchic riqßuin laj Saúl ut queßxye re nak laj David mukmu saß li tzûl Haquila saß li chaki chßochß li cuan saß li na-el cuiß li sakße.
1Sifittene kom til Saul i Gibea og sa: David holder sig skjult på Kakilahaugen, midt imot ørkenen.
2Laj Saúl quixsicß ruheb oxib mil lix soldados ut queßcôeb saß junpât chixsicßbal laj David saß li chaki chßochß aran Zif.
2Da tok Saul ut og drog ned til Sifs ørken med tre tusen mann, som var utvalgt av hele Israel, for å søke efter David i Sifs ørken.
3Queßxyîb lix muhebâleb chire be saß li tzûl Haquila chire li chaki chßochß. Ut laj David quixqßue retal nak laj Saúl yô chixsicßbal saß li chaki chßochß.
3Og Saul leiret sig på Kakilahaugen, midt imot ørkenen, ved veien. David holdt til i ørkenen, og da han skjønte at Saul var kommet efter ham ut i ørkenen,
4Laj David quixtaklaheb aj qßuehol etal ut queßril nak relic chi yâl laj Saúl cuan aran.
4sendte han ut speidere og fikk vite at Saul virkelig var kommet.
5Laj David cô saß li naßajej li cuanqueb cuiß lix muhebâleb laj Saúl ut quixsiqßui bar yô chi cuârc laj Saúl ut laj Abner li ralal laj Ner. Laj Abner, aßan li nataklan saß xbêneb li soldados. Laj Saúl yô chi cuârc saß xyi ut eb lix soldados yôqueb chi cuârc chi xjun sutam.
5Så brøt David op og kom til det sted hvor Saul hadde leiret sig, og David så stedet hvor Saul og hans hærfører Abner, Ners sønn, hadde lagt sig til å sove; Saul lå i vognborgen, men folket hadde leiret sig rundt omkring ham.
6Rochbeneb laj David cuanqueb laj Ahimelec aj heteo ut laj Abisai, lix yum lix Sarvia. Laj Abisai, aßan li rîtzßin laj Joab. Laj David quixye reheb: —¿Ani êre tâxic chicuix saß lix muhebâl laj Saúl? chan. —Lâin tinxic châcuix, chan laj Abisai.
6Da tok David til orde og sa til Akimelek, hetitten, og til Abisai, Serujas sønn, Joabs bror: Hvem vil gå med mig ned til Saul i leiren? Abisai svarte: Jeg vil gå med dig ned.
7Chiru li kßojyîn aßan laj David ut laj Abisai queßcôeb saß lix muhebâl laj Saúl. Laj Saúl yô chi cuârc ut lix lâns xakxo saß chßochß chixcßatk xjolom. Laj Abner ut lix soldados yôqueb chi cuârc chi xjun sutam.
7Da David og Abisai om natten kom bort til krigsfolket, lå Saul og sov i vognborgen, og hans spyd var stukket ned i jorden ved hans hodegjerde, og Abner og folket lå rundt omkring ham.
8Laj Abisai quixye re laj David: —Anakcuan li Dios xkßaxtesi saß âcuukß li xicß na-iloc âcue. Anakcuan chinâcanab chixcamsinquil riqßuin lix lâns. Jun sut ajcuiß tincut li lâns ut tinxekß saß chßochß, chan.
8Da sa Abisai til David: Gud har idag gitt din fiende i din hånd; la mig nu få støte spydet igjennem ham og ned i jorden med en eneste gang, så jeg ikke skal behøve å gi ham et støt til!
9Abanan laj David quixye re: —Mâcamsi aßan. ¿Cßaßut nak tâcamsi li rey li quisiqßueß ru xban li Kâcuaß? Cuan âmâc cui tâcamsi aßan, chan.
9Men David sa til Abisai: Drep ham ikke! Hvem har utrakt sin hånd mot Herrens salvede og er blitt ustraffet?
10Ut quixye ajcuiß laj David: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios lâin ninye nak li Kâcuaß tâqßuehok re chi câmc. Nak tâcuulak xkßehil, laj Saúl tâcâmk. Mâre xban yajel malaj ut tâcamsîk saß plêt.
10Og David sa: Så sant Herren lever: Herren skal selv slå ham, enten nu hans dag kommer, og han dør, eller han drar i krig og blir bortrykket.
11Li Kâcuaß Dios taxak chitenkßânk cue re nak incßaß tinbânu raylal re li sicßbil ru xban li Dios. Anakcuan takacßam chikix lix lâns li cuan saß xjolom ut takacßam ajcuiß lix su li cuan haß chi saß, chan laj David.
11Herren fri mig fra å legge hånd på Herrens salvede! Men ta nu spydet, som står ved hans hodegjerde, og vannkrukken og la oss gå!
12Laj David ut laj Abisai queßxcßam lix lâns ut queßxcßam ajcuiß xnaßaj lix haß ut queßcôeb. Mâ ani qui-iloc reheb. Ut mâ ani qui-abin reheb. Mâ ani qui-aj ru xban nak li Kâcuaß Dios quixcuartesiheb.
12Så tok David spydet og vannkrukken fra Sauls hodegjerde, og de gikk sin vei, og der var ingen som så det eller merket det eller våknet - de sov alle sammen, fordi Herren hadde latt en dyp søvn falle på dem.
13Laj David cô jun pacßal li ru takßa toj saß xbên li tzûl najt riqßuin laj Saúl.
13Derefter gikk David over på den andre side av dalen og stod langt borte på toppen av fjellet - det var et godt stykke mellem dem.
14Ut quixjap re ut quixye reheb lix soldado laj Saúl: —At Abner, ¿ma nacacuabi li yôquin chixyebal êre? chan. Ut laj Abner quixye: —¿Anihat lâat nak nacajap chak âcue saß xbên li rey? chan.
14Og David ropte til krigsfolket og til Abner, Ners sønn, og sa: Svarer du ikke, Abner? Og Abner svarte: Hvem er du som roper hit over til kongen?
15Laj David quixye re: —At Abner, ¿ma mâcuaß ta biß lâat li kßaxal cau âcuib chi pletic saß xyânkeb chixjunileb li cuînk aj Israel? ¿Cßaßut nak incßaß yôcat chixcolbal rix li rey? Cuanqueb li xeßoc saß lix muhebâl re raj teßxcamsi li rey.
15Da sa David til Abner: Du er jo en mann som ikke har sin like i Israel? Hvorfor har du da ikke holdt vakt over din herre kongen? Det kom en av folket og vilde drepe kongen, din herre.
16Incßaß us li xabânu. Saß xcßabaß li Dios ninye êre nak êcßulub câmc, lâat joßqueb ajcuiß lâ soldados xban nak incßaß yôquex chixcolbal rix li rey li sicßbil ru xban li Dios. Qßuehomak retal. ¿Bar cuan lix lâns li rey ut lix naßaj lix haß li cuan saß xjolom li rey? Sicßomak ut têril ma têtau, chan.
16Det er ikke godt det du har gjort. Så sant Herren lever: I er dødsens, I som ikke har holdt vakt over eders herre, han som er Herrens salvede. Se nu efter hvor kongens spyd er, og vannkrukken som stod ved hans hodegjerde!
17Laj Saúl quirabi nak yô chi âtinac laj David ut quixnau nak aßan xyâb xcux. Quixye: —¿Ma mâcuaßat ta biß lâat, at David, li yôcat chi âtinac? chan. Laj David quixye re: —At rey, yâl li xaye. Lâin laj David, chan.
17Da kjente Saul Davids røst og sa: Er det din røst, min sønn David? David svarte: Ja, herre konge!
18Ut quixye ajcuiß re: —At rey, ¿cßaßut nak toj yôcat chinsicßbal re tinâcamsi? ¿Cßaßru inmâc châcuu? ¿Cßaßru li incßaß us xinbânu âcue?
18Og han sa: Hvorfor forfølger min herre sin tjener således? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min hånd?
19At rey, chacuabi taxak li cßaßru tinye, lâin aj cßanjel châcuu. Cui li Kâcuaß quixye âcue nak xicß chic tinâcuil, us raj tixcßûluban ta junak mayej re nak tixjal xcßaßux. Abanan, cui ut yal cuînk li yôqueb chi yehoc âcue nak tâbânu raylal cue, aß taxak li Kâcuaß chimajecuânk reheb xban nak xineßrisi saß lin tenamit bar nequeßxlokßoni cuiß li Kâcuaß. Ut yôqueb chintaklanquil re nak tinlokßoni li jalanil dios.
19Hør nu, herre konge, din tjeners ord: Er det Herren som har egget dig op mot mig, så forson ham ved et offer! Men er det mennesker, så være de forbannet for Herrens åsyn, fordi de nu har drevet mig bort, så jeg ikke får opholde mig i Herrens eget land - de sier: Gå bort og tjen andre guder!
20Lâin incßaß nacuaj câmc saß jalan naßajej bar incßaß nequeßxlokßoni cuiß li tzßakal Dios. At rey, ¿cßaßut nak yôcat chinsicßbal joß nak nasiqßueß junak li cßak? Ut, ¿cßaßut nak yôcat chinsicßbal joß nak nequeßxsicß li xul li nequeßrupupic saß qßuicheß?—
20Og la nu ikke mitt blod bli utøst langt borte fra Herrens åsyn, siden Israels konge har draget ut for å lete efter en loppe, likesom en jager efter en akerhøne i fjellet.
21Ut laj Saúl quixye re: —At David, at cualal, sukßin chak cuiqßuin. Mâcßaß tinbânu âcue xban nak incßaß xinâcamsi anakcuan. Mâcßaß innaßleb. Incßaß us li xinbânu, chan laj Saúl.
21Da sa Saul: Jeg har syndet; kom tilbake, min sønn David! Jeg vil ikke gjøre dig noget ondt mere, siden mitt liv var så dyrt i dine øine idag. Jeg har virkelig båret mig at som en dåre og faret storlig vill.
22Laj David quixye re: —At rey, cueß lâ lâns. Naru nacatakla chak junak lâ soldado re tixxoc.
22David svarte: Se, her er ditt spyd, konge! La en av dine tjenere komme hit over og hente det!
23Li Kâcuaß naxkßajcâmu li junjûnk riqßuin li tîquilal ut li usilal li naxbânu. Anakcuan li Kâcuaß xatxkßaxtesi saß cuukß, abanan lâin incßaß xcuaj âcamsinquil xban nak lâat li sicßbil âcuu xban li Dios.
23Men Herren vil gjengjelde mig min rettferdighet og troskap. Herren gav dig idag i min hånd; men jeg vilde ikke legge hånd på Herrens salvede.
24Joß nak lâin xcuil xtokßobâl âcuu lâat ut incßaß xatincamsi anakcuan, joßcan ajcuiß nak li Kâcuaß taxak târil xtokßobâl cuu lâin ut tinixcol taxak ajcuiß chiru li raylal li nachal saß inbên, chan.Laj Saúl quixye re: —At David, osobtesinbilat taxak xban li Dios. Lâin ninnau nak us tat-êlk riqßuin li cßaßru tâbânu, chan. Chirix aßan laj Saúl quisukßi saß rochoch ut laj David cô cuißchic.
24Og sa høit verd som ditt liv hadde i mine øine idag, så høit verd skal mitt liv ha i Herrens øine, så han frir mig ut av all trengsel.
25Laj Saúl quixye re: —At David, osobtesinbilat taxak xban li Dios. Lâin ninnau nak us tat-êlk riqßuin li cßaßru tâbânu, chan. Chirix aßan laj Saúl quisukßi saß rochoch ut laj David cô cuißchic.
25Da sa Saul til David: Velsignet være du, min sønn David! Alt det du tar dig fore, skal du og kunne fullføre. Så gikk David sin vei, og Saul drog hjem igjen.