¹Saß jun li cutan eb lix soldâdeb laj filisteo queßxchßutub ribeb re teßxic chi pletic riqßuineb laj Israel. Laj Aquis quixye re laj David: —Tento nak lâat ut eb lâ soldados texxic chikix chi pletic, chan.

¹På den tid hendte det at filistrene samlet sine hærer for å dra i strid mot Israel; og Akis sa til David: Du vet vel at du må dra ut med mig i striden, både du og dine menn.

²Laj David quixye: —Matcßoxlac. Lâo aj cßanjel châcuu. Lâat tâcuil cßaßru takabânu, chan. Laj Aquis quixye re: —Tatinxakab chokß aj cßamol be chiruheb li nequeßcßacßalen cue, chan.

²David svarte: Vel, da skal du få se hvad din tjener vil gjøre. Da sa Akis til David: Vel, jeg vil sette dig til vokter over mitt liv alle dager.

³Laj Samuel ac quicam ut eb laj Israel queßrahoß xchßôleb ut queßyâbac chirix. Aran Ramá queßxmuk saß lix tenamit. Ut laj Saúl ac xrisiheb aran Judá eb laj kße ut eb laj ilonel.

³Samuel var dengang død, og hele Israel hadde sørget over ham og begravet ham i Rama, hans egen by; og Saul hadde drevet dødningemanerne og sannsigerne ut av landet.

⁴Nak queßxchßutub ribeb laj filisteo, queßcôeb ut queßxyîb lix muhebâleb aran Sunem. Ut laj Saúl quixchßutubeb laj Israel ut queßxyîb lix muhebâleb aran Gilboa.

⁴Da filistrene nu hadde samlet sig, trengte de frem til Sunem og leiret sig der. Da samlet Saul hele Israel, og de leiret sig på Gilboa.

⁵Nak laj Saúl quiril lix muhebâleb laj filisteo, cßajoß nak quixucuac ut qui-oc xcßaßux.

⁵Men da Saul så filistrenes leir, blev han sa redd at hjertet skalv i ham.

⁶Laj Saúl quixpatzß re li Dios cßaßru tixbânu. Abanan li Dios incßaß chic quixsume chi moco saß xmatcß, chi moco riqßuin li Urim, chi moco xbaneb li profetas.

⁶Og Saul spurte Herren; men Herren svarte ham ikke, hverken ved drømmer eller ved urim eller ved profeter.

⁷Laj Saúl quixbokeb li nequeßtaklan saß xbêneb lix soldados. Quixye reheb: —Sicßomak chak junak li ixk aj kße ut lâin tinxic chi âtinac riqßuin aßan, chan. Eb li cuînk queßxye re: —Cuan jun li ixk aj kße aran Endor li naxnau kßehînc, chanqueb.

⁷Da sa Saul til sine tjenere: Finn mig en kvinne som kan mane frem døde, så vil jeg gå til henne og spørre henne! Hans tjenere svarte: I En-Dor er det en kvinne som kan mane.

⁸Laj Saúl jalan li rakß li quixqßue chirix. Aßan quiraj nak incßaß tânaßekß ru. Ut quixcßam chirix cuib li cuînk nak cô chi kßek chirilbal li ixk. Quixye re: —Nacuaj nak tatâtinak riqßuineb li musikßej re nak tâye cue cßaßru tâcßulmânk. Tâbok lix musikß li cuînk li tinye âcue, chan.

⁸Så gjorde Saul sig ukjennelig og tok andre klær på og gikk så avsted i følge med to menn. De kom til kvinnen om natten, og Saul sa: Spå mig ved å mane frem en død og hent op til mig den som jeg nevner for dig!

⁹Li ixk quixye re: —Lâat nacanau nak li rey Saúl quirisiheb chixjunileb laj kße saß li naßajej aßin. ¿Cßaßru yôcat chixbânunquil? ¿Cßaßut nak yôcat chinqßuebal saß chßaßajquilal? ¿Ma tâcuaj nak tineßxcamsi? chan.

⁹Kvinnen svarte ham: Du vet jo selv hvad Saul har gjort, hvorledes han har utryddet dødningemanerne og sannsigerne av landet, og hvorfor setter du da en snare for mitt liv, så du fører død over mig?

¹⁰Laj Saúl quixye re: —Saß xcßabaß li nimajcual Dios, lâin ninye âcue nak mâ jun raylal tâchâlk saß âbên cui tâbânu li cßaßru nintzßâma châcuu, chan.

¹⁰Da svor Saul henne en ed ved Herren og sa: Så sant Herren lever, skal ingen skyld komme på dig i denne sak.

¹¹Li ixk quixye re: —¿Ani tâcuaj tinbok xmusikß? chan. Laj Saúl quixye re: —Nacuaj nak tâbok xmusikß laj Samuel, chan.

¹¹Da sa kvinnen: Hvem skal jeg hente op til dig? Han svarte: Hent Samuel op til mig!

¹²Nak li ixk quiril laj Samuel, quixjap re xban xxiu ut quixye:

¹²Men da kvinnen så Samuel, skrek hun høit; og hun sa til Saul: Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul.

¹³—¿Cßaßut nak xinâbalakßi? Lâat li rey Saúl, chan. Laj Saúl quixye re: —Matxucuac. Ye cue cßaßru yôcat chirilbal, chan. Li ixk quixye: —Nacuil jun chanchan dios yô chi êlc saß chßochß, chan.

¹³Da sa kongen til henne: Vær ikke redd! Men hvad så du? Og kvinnen sa til Saul: Jeg så en gud stige op av jorden.

¹⁴Laj Saúl quixye: —¿Chanru na-iloc? chan. Li ixk quixye: —Aßan jun tîxil cuînk. Cuan jun xtßicr najt rok chirix, chan. Ut laj Saúl saß junpât quixnau nak aßan laj Samuel ut quixcuikßib rib saß chßochß re xqßuebal xlokßal.

¹⁴Han spurte henne: Hvorledes ser han ut? Hun svarte: En gammel mann stiger op, og han er svøpt i en kappe. Da forstod Saul at det var Samuel, og han kastet sig ned med ansiktet mot jorden.

¹⁵Laj Samuel quixye re laj Saúl: —¿Cßaßut nak yôcat chinchßißchßißinquil? ¿Cßaßut nak xinâbok arin? chan. Laj Saúl quixye: —Cßajoß li raylal yôquin chixcßulbal. Eb laj filisteo yôqueb chi pletic cuiqßuin. Ut li Dios xinixtzßektâna. Incßaß chic naxsume lin tij, chi moco saß inmatcß, chi moco xbaneb li profetas. Joßcan nak xatinbok re nak tâye cue cßaßru tinbânu, chan laj Saúl.

¹⁵Og Samuel sa til Saul: Hvorfor har du urodd mig og hentet mig op? Saul svarte: Jeg er i stor trengsel; filistrene strider mot mig, og Gud er veket fra mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved drømmer; så kalte jeg på dig, forat du skulde la mig vite hvad jeg skal gjøre.

¹⁶Laj Samuel quixye re: —¿Cßaßut nak nacapatzß cue cßaßru tâbânu? Li Kâcuaß ac xatxcanab âjunes ut xicß chic nacatril.

¹⁶Da sa Samuel: Hvorfor spør du da mig, når Herren er veket fra dig og er blitt din fiende?

¹⁷Li Kâcuaß yô chixbânunquil li cßaßru quixye nak tixbânu joß xinye âcue lâin. Li Kâcuaß xrisi lâ cuanquil ut xqßue re laj David li quicuan chokß âcuochben.

¹⁷Herren har nu gjort således som han sa gjennem mig - Herren har revet kongedømmet ut av din hånd og gitt det til en annen, til David.

¹⁸Lâat incßaß xabânu li quixye âcue nak yô xjoskßil saß xbêneb laj Amalec. Xakßet ban li râtin. Joßcan nak li Kâcuaß xrisi lâ cuanquil anakcuan.

¹⁸Fordi du ikke lød Herrens ord og ikke fullbyrdet hans brennende vrede på Amalek, derfor har Herren gjort dette mot dig idag.

¹⁹Li Kâcuaß tatxkßaxtesi lâat ut eb laj Israel saß rukßeb laj filisteo. Cuulaj lâat ut eb lâ cualal cuânkex arin cuiqßuin. Ut li Kâcuaß tixcanabeb li soldados laj Israel saß rukßeb laj filisteo, chan.

¹⁹Og sammen med dig vil Herren også gi Israel i filistrenes hånd, og imorgen skal du og dine sønner være hos mig; også Israels leir skal Herren gi i filistrenes hånd.

²⁰Usta kßaxal nim, abanan quixucuac laj Saúl nak quirabi li cßaßru quixye laj Samuel. Quitßaneß saß chßochß. Mâcßaß chic xmetzßêu xban nak incßaß quicuaßac chiru li cutan aßan ut chiru li kßojyîn.

²⁰Og straks falt Saul til jorden så lang han var, så forferdet blev han over Samuels ord; og ikke var det nogen kraft i ham heller, for han hadde ikke smakt mat hele dagen og hele natten.

²¹Li ixk quinachßoc riqßuin ut quiril nak mâcßaß chic xmetzßêu xban xxiu. Quixye re: —At rey, lâin xinbânu li cßaßru xaye cue, usta naru tincamsîk xban.

²¹Kvinnen kom nu bort til Saul, og da hun så hvor forferdet han var, sa hun til ham: Din tjenerinne lød ditt ord og satte mitt liv på spill og gjorde som du sa til mig.

²²Joßcan nak nintzßâma châcuu nak tâbânu li cßaßru tinye âcue. Tinqßue caßchßinak âtzacaêmk re nak tâcuânk âmetzßêu chi sukßîc, chan.

²²Så lyd nu du og din tjenerinnes ord og la mig få sette frem litt mat for dig og et, så du kan få krefter til din ferd!

²³Laj Saúl incßaß raj quiraj cuaßac. Abanan eb li rochben queßxye re nak tento tâcuaßak. Joßcan nak quicuacli ut quichunla saß li cuarib.

²³Men han vilde ikke og sa: Jeg skal ingen mat ha. Da nødde de ham, både hans tjenere og kvinnen, og han lød dem og reiste sig op fra jorden og satte sig på sengen.

²⁴Li ixk aßan cuan jun li cuacax toj sâj riqßuin ut nim xtibel. Quixcamsi ut quixcßub. Quixchap li cßaj ut quixyîb ajcuiß li caxlan cua mâcßaß xchßamal.Quixqßue li tzacaêmk reheb laj Saúl ut eb li cuanqueb rochben ut queßxtzaca. Nak queßrakeß chi cuaßac, queßcôeb chiru li kßojyîn aßan.

²⁴Kvinnen hadde en gjøkalv i huset; hun skyndte sig og slaktet den, og så tok hun mel og eltet det og bakte usyrede kaker.

²⁵Quixqßue li tzacaêmk reheb laj Saúl ut eb li cuanqueb rochben ut queßxtzaca. Nak queßrakeß chi cuaßac, queßcôeb chiru li kßojyîn aßan.

²⁵Og hun satte det frem for Saul og hans tjenere, og de åt; så reiste de sig og gikk bort samme natt.