¹Mokon chic eb li soldado aj Moab ut eb li soldado aj Amón queßxjunaji ribeb riqßuineb laj meunita ut queßcôeb chi pletic riqßuin laj Josafat.

¹Nogen tid efter hendte det at Moabs barn og Ammons barn og sammen med dem en del av me'unittene gjorde et krigstog mot Josafat.

²Queßcuulac li takl riqßuin laj Josafat ut queßxye re: —Nabaleb li yôqueb chak chi châlc chi pletic âcuiqßuin. Yôqueb chi châlc li cuanqueb jun pacßal li palau Mar Muerto ut yôqueb chi châlc li cuanqueb Siria. Ac cuanqueb Hazezon-tamar. Li naßajej aßan nequeßxye “En-gadi” re, chanqueb.

²Folk kom med tidende derom til Josafat og sa: Det kommer en stor hær imot dig fra hin side havet*, fra Syria; de er allerede i Haseson-Tamar, det er En-Gedi. / {* d.e. det Døde Hav.}

³Cßajoß nak qui-oc xxiu laj Josafat. Quixcubsi rib ut quixpatzß xnaßleb riqßuin li Kâcuaß ut quixye nak teßxbânu lix ayûn saß chixjunil li naßajej Judá.

³Da blev Josafat redd, og han v endte sig i bønn til Herren og lot utrope en faste over hele Juda.

⁴Ut eb li tenamit queßxchßutub ribeb ut queßxpatzß xtenkßanquileb chiru li Dios. Quilajeßchal saß chixjunileb li tenamit li cuanqueb Judá chi tijoc chiru li Kâcuaß.

⁴Og Juda samlet sig for å søke hjelp hos Herren; ja, fra alle Judas byer kom de for å søke Herren.

⁵Ut laj Josafat quixakli chiruheb laj Judá ut eb laj Jerusalén li chßutchßûqueb saß lix templo li Kâcuaß chiru li nebâl li tojeß xyâloß.

⁵Da stod Josafat frem blandt dem som var kommet sammen fra Juda og Jerusalem, i Herrens hus foran den nye forgård

⁶Ut quixye: —At Kâcuaß, at kaDios, lâat lix Dioseb li kaxeßtônil yucuaß. ¿Ma mâcuaß ta biß lâat li Dios li cuancat saß choxa? ¿Ma mâcuaß ta biß lâat li nacattaklan saß xbêneb chixjunileb li xnînkal tenamit? Saß âcuukß lâat cuan li metzßêu ut li cuanquilal. Mâ ani naru tânumtâk châcuu.

⁶og sa: Herre, våre fedres Gud! Er det ikke du som er Gud i himmelen? Du råder over alle folkenes riker; i din hånd er kraft og velde, og det er ingen som kan holde stand mot dig.

⁷At kaDios, ¿ma mâcuaß ta biß lâat cat-isin reheb li cuanqueb saß li naßajej aßin nak yôqueb chi oc arin eb laj Israel lâ tenamit? Ut caqßue li naßajej aßin reheb re teßcuânk chi junelic xban nak eb aßan ralal xcßajol laj Abraham li raro âban.

⁷Har ikke du, vår Gud, drevet dette lands innbyggere ut for ditt folk Israel og gitt det til din venn Abrahams efterkommere for alle tider?

⁸Ut anakcuan arin cuanqueb laj Israel. Queßxyîb jun li templo re teßxlokßoni cuiß lâ cßabaß ut queßxye,

⁸De bosatte sig der og bygget dig der en helligdom for ditt navn og sa:

⁹Cui tâchâlk raylal saß kabên nak teßchâlk chi pletic kiqßuin, malaj li caki yajel, malaj ut cueßej xban li mâc takabânu, lâo toxaklîk châcuu chiru li templo aßin li nacatkalokßoni cuiß ut takayâba lâ cßabaß xban li raylal li yôko chixcßulbal. Ut lâat tâcuabi li katij ut toâcol, chanqueb.

⁹Om nogen ulykke kommer over oss, sverd, straffedom, pest eller hungersnød, så vil vi stille oss foran dette hus og for ditt åsyn, for ditt navn bor i dette hus, og vi vil rope til dig i vår trengsel, og du vil høre og frelse.

¹⁰Anakcuan yôqueb chi châlc chi pletic kiqßuin eb laj Amón, eb laj Moab, ut eb li cuanqueb saß li tzûl Seir. Xeßchal saß eb li naßajej li incßaß cacuaj nak teßnumekß eb laj Israel nak queßel chak Egipto. Joßcan nak eb laj Israel incßaß queßxsach ruheb li tenamit aßan.

¹⁰Se nu hvorledes Ammons barn og Moab og folket fra Se'ir-fjellet - disse folk som du ikke gav Israel lov til å trenge inn iblandt da de kom fra Egyptens land, så de bøide av og drog bort fra dem og ikke ødela dem -

¹¹Chaqßue taxak retal chanru nak yôqueb chixkßajcâmunquil chiku nak incßaß xkabânu raylal reheb. Teßraj nak toeßrisi saß li naßajej li xaqßue chokß ke chi junelic.

¹¹se hvorledes de lønner oss! Nu kommer de og vil drive oss ut av din eiendom, som du har gitt oss i eie.

¹²At Kâcuaß, at kaDios, ¿ma incßaß tatrakok âtin saß xbêneb? Lâo mâcßaß kametzßêu re takacol kib chiruheb xban nak kßaxal nabaleb li yôqueb chi châlc chikasachbal. Incßaß nacanau cßaßru takabânu. Joßcan nak yôco chixyâbanquil lâ cßabaß,” chanqueb.

¹²Vår Gud! Vil du ikke holde dom over dem? For vi har ikke kraft nok til å motstå denne store hær som kommer imot oss, og vi vet ikke hvad vi skal gjøre; men til dig er våre øine vendt.

¹³Chixjunileb li cuînk aj Judá xakxôqueb aran chiru li Kâcuaß rochbeneb li rixakil ut eb li ralal xcßajol, joß nînk, joß cocß.

¹³Og hele Juda stod der for Herrens åsyn, endog deres små barn, deres hustruer og deres sønner.

¹⁴Ut lix musikß li Kâcuaß quichal riqßuin laj Jahaziel nak chßutchßûqueb aran eb laj Judá. Laj Jahaziel, aßan li ralal laj Zacarías. Laj Zacarías, aßan li ralal laj Benaía. Laj Benaía, aßan li ralal laj Jeiel. Laj Jeiel, aßan li ralal laj Matanías. Laj Jahaziel, aßan aj levita xcomoneb li ralal xcßajol laj Asaf.

¹⁴Da kom Herrens Ånd midt i forsamlingen over levitten Jahasiel, sønn av Sakarja, sønn av Benaja, sønn av Je'iel, sønn av Mattanja, en av Asafs sønner,

¹⁵Laj Jahaziel quixye reheb: —Chacuabihak, at rey Josafat. Ut cherabihak ajcuiß lâex li cuanquex Judá ut Jerusalén. Li Kâcuaß yô chixyebal êre chi joßcaßin, “Mexxucuac, chi moco chi-oc êcßaßux chirilbal li qßuila tenamit li xeßchal chi pletic êriqßuin xban nak mâcuaß lâex texpletik. Li Dios ban tâpletik riqßuineb.”

¹⁵Og han sa: Hør efter, hele Juda og I Jerusalems innbyggere og du kong Josafat! Så sier Herren til eder: Frykt ikke og reddes ikke for denne store hær! For dette er ikke eders krig, men Guds.

¹⁶Cuulaj texxic chixcßulbaleb ut teßpletik riqßuineb. Cuânkeb chak saß li taksînc Sis. Aran têtauheb cuan cuiß li rok haß nak toj mâjiß texcuulak saß li chaki chßochß re Jeruel.

¹⁶Dra ned mot dem imorgen! Da drar de opefter Hassis-bakken, Og I kommer til å møte dem ved enden av dalen midt imot Jeruelørkenen.

¹⁷Lâex incßaß texpletik. Têxakab êrib aran ut incßaß tex-ecßânk. Cauhak taxak êchßôl xban nak têril chanru nak li Dios texcol lâex aj Judá ut aj Jerusalén. Mexxucuac chi moco tâchßinânk êchßôl. Texxic cuulaj chixcßulbaleb ut li Dios cuânk êriqßuin, chan.

¹⁷Men det er ikke I som skal stride her; I skal bare stille eder op og stå og se på hvorledes Herren frelser eder, I fra Juda og Jerusalem! Frykt ikke og reddes ikke! Dra ut imot dem imorgen, og Herren skal være med eder.

¹⁸Laj Josafat quixxulub rib saß chßochß. Ut chixjunileb laj Judá ut eb laj Jerusalén queßxcuikßib ribeb chiru li Kâcuaß ut queßxlokßoni.

¹⁸Da bøide Josafat sig med ansiktet til jorden, og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere falt ned for Herrens åsyn og tilbad Herren.

¹⁹Chirix aßan eb laj levita, li ralal laj Coat ut eb li ralal laj Coré, queßxakli ut queßxlokßoni li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel chi cau xyâb xcuxeb.

¹⁹Og de levitter som hørte til kahatittenes og korahittenes barn, reiste sig og lovet Herren, Israels Gud, med høi og lydelig røst.

²⁰Cuulajak chic nak toj ekßela queßcuacli ut queßcôeb saß li chaki chßochß Tecoa. Nak ac êlqueb re, laj Josafat quixakli chiruheb ut quixye reheb: —Cherabihak lâex aj Judá ut lâex aj Jerusalén. Chepâb li Kâcuaß lê Dios re nak aßan tâtenkßânk êre. Ut cßojobomak êchßôl riqßuineb lix profetas re nak us tex-êlk, chan.

²⁰Morgenen efter tok de tidlig ut og drog avsted til Tekoa-ørkenen; og med det samme de drog ut, stod Josafat frem og sa: Hør på mig, Juda og I Jerusalems innbyggere! Tro på Herren eders Gud, så skal I holde stand! Tro på hans profeter, så skal I ha lykke med eder!

²¹Nak quirakeß chi âtinac riqßuineb li tenamit, cuanqueb li queßxakabâc xban laj Josafat chi bichânc re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß. Tiktôqueb riqßuin li akßej li kßaxtesinbil re li Kâcuaß. Aßaneb li yôqueb chi cßamoc be nak queßcôeb chiruheb li soldados ut yôqueb chixyebal, “Cheqßuehak taxak xlokßal li nimajcual Dios xban nak aßan châbil ut kßaxal nim li ruxtân saß kabên junelic.”

²¹Og han rådførte sig med folket og stilte op sangere som skulde love Herren i hellig skrud mens de drog ut foran den væbnede hær, og si: Lov Herren, for hans miskunnhet varer evindelig!

²²Saß li hônal nak queßxtiquib bichânc laj Judá ut laj Jerusalén re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß, eb laj Amón ut eb laj Moab joß ajcuiß eb li queßchal chak saß li tzûl Seir, eb li yôqueb chi châlc chi pletic riqßuineb laj Judá, queßoc chixpletinquil ribeb chi ribileb rib xban nak li Dios quixsach xnaßlebeb.

²²Og straks de begynte med sine fryderop og lovsanger, lot Herren en flokk bakfra komme over Ammons barn, Moab og folket fra Se'ir-fjellet, som var kommet mot Juda, og de blev slått.

²³Eb laj Moab ut eb laj Amón queßxjunaji ribeb ut queßxcamsiheb laj Seir. Nak ac queßxsach ruheb, queßxcamsi ribeb chi ribileb rib.

²³Og Ammons barn og Moab vendte sig mot folket fra Se'ir-fjellet og hugg dem ned og ødela dem; og da de hadde gjort ende på folket fra Se'ir, hjalp de hverandre med innbyrdes ødeleggelse.

²⁴Nak eb laj Judá queßcuulac saß li cab li najt xteram li cuan saß li chaki chßochß queßril nak tßantßôqueb saß chßochß chixjunileb li xicß queßiloc reheb laj Judá. Ac camenakeb chic chixjunileb. Mâ jun chic reheb yoßyôqueb.

²⁴Da Juda kom op på høiden hvorfra en kunde se ut over ørkenen, og så sig om efter hæren, fikk de se dem ligge døde på jorden, og ingen var sloppet unda.

²⁵Laj Josafat ut eb lix soldado queßcôeb chixxocbal li cßaßru queßrêchani saß li plêt. Nabal li cßanjelebâl ut li châbil tßicr ut li cßaßak re ru li queßrêchani. Oxib cutan queßbay xxocbal chixjunil.

²⁵Josafat og hans folk drog dit for å plyndre, og de fant der både gods og døde kropper og kostbare ting i mengde, og det hærfang de tok, var så stort at de ikke kunde bære det; i tre dager holdt de på med å plyndre, så meget hærfang var det.

²⁶Saß li xcâ cutan queßxchßutub ribeb laj Judá saß li ru takßa re Beraca ut queßxlokßoni li Kâcuaß. Joßcan nak toj chalen anakcuan “Ru Takßa re Beraca” nequeßxye re li naßajej aßan.

²⁶Den fjerde dag samlet de sig i Lovprisnings-dalen. Der lovet de Herren; derfor heter dette sted Lovprisnings-dalen den dag idag.

²⁷Chirix chic aßan laj Josafat quicßamoc be chiruheb laj Judá ut laj Jerusalén nak queßsukßi cuißchic Jerusalén chi kßaxal sa saß xchßôleb xban nak li Kâcuaß quicoloc reheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb.

²⁷Så vendte alle Judas og Jerusalems menn om med Josafat foran og drog glade tilbake til Jerusalem; for Herren hadde unt dem den glede å vinne over sine fiender.

²⁸Nak queßcuulac Jerusalén, queßoc saß lix templo li Kâcuaß ut yôqueb chixchßeßbaleb li arpa ut li salterio ut yôqueb chixyâbasinquil lix trompeta.

²⁸De drog inn i Jerusalem til Herrens hus med harper og citarer og trompeter.

²⁹Ut chixjunileb li nînki tenamit cßajoß nak queßxucuac nak queßrabi resil chanru nak li Kâcuaß quipletic riqßuineb li xicß nequeßiloc reheb laj Israel.

²⁹Og frykt for Gud kom over alle riker rundt i landene, da de hørte at Herren hadde stridt mot Israels fiender.

³⁰Ut laj Josafat quicuan saß xcuanquil chi sa saß xchßôl xban nak li Kâcuaß quixqßueheb chi cuânc saß tuktûquil usilal eb li cuanqueb chi xjun sutam laj Judá.

³⁰Og Josafats rike hadde nu fred, fordi hans Gud lot ham få ro på alle kanter.

³¹Oßlaju xcaßcßâl chihab cuan re laj Josafat nak qui-oc chokß xreyeb laj Judá. Ôb xcaßcßâl chihab quicuan saß xcuanquil aran Jerusalén. Lix naß, aßan lix Azuba, lix rabin laj Silhi.

³¹Således regjerte Josafat over Juda. Han var fem og tretti år gammel da han blev konge, og regjerte fem og tyve år i Jerusalem. Hans mor hette Asuba og var datter av Silhi.

³²Laj Josafat quicuan saß tîquilal chiru li Kâcuaß joß laj Asa lix yucuaß. Ut incßaß quixcanab xbânunquil li us.

³²Han vandret på sin far Asas vei og vek ikke fra den, men gjorde hvad rett var i Herrens øine.

³³Abanan incßaß queßisîc li naßajej li najt xteram li queßlokßonîc cuiß li jalanil dios. Ut eb li tenamit incßaß queßxsicß chi anchaleb xchßôl li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß.

³³Dog blev offerhaugene ikke nedlagt, og folket hadde ennu ikke vendt sitt hjerte til sine fedres Gud.

³⁴Chixjunil li quilajxbânu laj Josafat nak cuan saß xcuanquil, chalen saß xticlajic toj saß rosoßjic, tzßîbanbil retalil saß li hu li quixtzßîba laj Jehú li ralal laj Hanani. Ut tzßîbanbil ajcuiß saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu lix reyeb laj Israel.

³⁴Hvad som ellers er å fortelle om Josafat, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i Jehus, Hananis sønns krønike, som er optatt i boken om Israels konger.

³⁵Mokon chic laj Josafat lix reyeb laj Judá quixcßam rib saß usilal riqßuin laj Ocozías lix reyeb laj Israel. Laj Ocozías, aßan incßaß us lix naßleb chiru li Kâcuaß.

³⁵Siden inngikk Josafat, Judas konge, en overenskomst med Akasja, Israels konge, han som bar sig så ugudelig at.

³⁶Laj Josafat ut laj Ocozías queßxcßûb ru nak saß cuibal teßxyîb li nînki jucub re teßxic Tarsis. Ut queßxyîbeb li jucub aran Ezión-geber.Ut li profeta Eliezer, li ralal laj Dodava re Maresa, quixye cßaßru tixcßul li rey Josafat. Quixye: —Xban nak xacßam âcuib saß usilal riqßuin laj Ocozías, li Kâcuaß Dios tixsach ruheb li jucub li xayîb, chan. Ut eb li nînki jucub queßxtochß ribeb ut queßjoreß ut incßaß queßru chi xic Tarsis.

³⁶Han kom overens med ham om å bygge skiber som skulde gå til Tarsis; og de bygget skiber i Esjon-Geber.

³⁷Ut li profeta Eliezer, li ralal laj Dodava re Maresa, quixye cßaßru tixcßul li rey Josafat. Quixye: —Xban nak xacßam âcuib saß usilal riqßuin laj Ocozías, li Kâcuaß Dios tixsach ruheb li jucub li xayîb, chan. Ut eb li nînki jucub queßxtochß ribeb ut queßjoreß ut incßaß queßru chi xic Tarsis.

³⁷Da spådde Elieser, Dodavas sønn, fra Maresa, mot Josafat og sa: Fordi du har inngått forbund med Akasja, skal Herren la ditt foretagende bli til intet. Og nogen av skibene forliste, så de ikke kunde gå til Tarsis.