¹b xcaßcßâl chihab cuan re laj Amasías nak qui-oc chokß rey. Belêb xcaßcßâl chihab quicuan saß xcuanquil saß li tenamit Jerusalén. Lix naß, aßan xJoadán xcßabaß. Jerusalén xtenamit.

¹Amasja var fem og tyve år gammel da han blev konge, og regjerte ni og tyve år i Jerusalem; hans mor hette Joaddan og var fra Jerusalem.

²Laj Amasías quixbânu li us chiru li Kâcuaß. Abanan moco anchal ta xchßôl nak quixbânu.

²Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, dog ikke med udelt hjerte.

³Nak ac xakxo saß xnaßaj lix cuanquil li rey Amasías quixtakla xcamsinquileb laj cßanjel chiru li queßcamsin re li rey Joás lix yucuaß.

³Så snart han hadde fått kongedømmet fast i sin hånd, slo han ihjel dem av sine tjenere som hadde slått ihjel hans far kongen.

⁴Abanan incßaß quixtakla xcamsinquil li ralal xcßajoleb. Quixbânu ban li quixye li Kâcuaß joß tzßîbanbil saß li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés nak li Kâcuaß quixye: —Eb li naßbej yucuaßbej incßaß teßcamsîk xban li mâc li queßxbânu li alal cßajolbej, chi moco li alal cßajolbej teßcamsîk xban lix mâqueb lix naß xyucuaßeb. Tixtoj ban xmâc li ani cuan xmâc.

⁴Men deres barn drepte han ikke; han gjorde efter det som er skrevet i loven, i Mose-boken, hvor Herren har gitt dette bud: Foreldre skal ikke lide døden for sine barns skyld, og barn ikke lide døden for sine foreldres skyld; men enhver skal dø for sin egen synd.

⁵Li rey Amasías quixchßutubeb chixjunileb li cuînk xcomoneb li ralal xcßajol laj Judá ut laj Benjamín. Quixqßueheb chi chßûtal aß yal aniheb li rechßalal. Quixxakabeb li teßtaklânk saß xbêneb li jûnk mil chi soldado joß ajcuiß saß xbêneb li jûnk ciento chi soldado. Li cuînk li queßajlâc ac xeßxbânu junmay chihab. Oxib ciento mil chixjunileb. Sicßbileb ru ut cauresinbileb re teßxic chi pletic riqßuin lâns ut riqßuin li chßîchß re xcolbal re xchßôleb.

⁵Siden samlet Amasja Juda og stilte dem op efter deres familier under høvedsmennene over tusen og høvedsmennene over hundre i hele Juda og Benjamin; han mønstret dem fra tyveårsalderen og opover, og han fant ut at det var tre hundre tusen utvalgte stridsdyktige menn, som kunde føre spyd og skjold.

⁶Quixbok ajcuiß jun ciento mil chi soldado aj Israel ut quixtojeb riqßuin oxlaju xcâcßâl quintal li plata.

⁶Dessuten leide han i Israel hundre tusen djerve stridsmenn for hundre talenter sølv.

⁷Jun xprofeta li Dios quicuulac riqßuin laj Amasías ut quixye re: —At rey, eb li soldado aj Israel incßaß naru nequeßxic chi pletic châcuix xban nak moco cuan ta li Dios riqßuineb laj Israel, chi moco cuan ta riqßuineb li ralal xcßajol laj Efraín.

⁷Men en Guds mann kom til ham og sa: La ikke israelitt-hæren dra med dig, konge! For Herren er ikke med Israel - ikke med nogen av Efra'ims barn.

⁸Usta cau êchßôl nak yôkex chi pletic, abanan li Dios texkßaxtesi saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre. Li Dios, aßan cuan xcuanquil chi tenkßânc ut cuan ajcuiß xcuanquil chêcanabanquil chi sachecß, chan.

⁸Men dra du frem - gjør det og gå modig i striden! Ellers vil Gud la dig falle for fienden; for det står i Guds makt både å hjelpe og å felle.

⁹Laj Amasías quixye re: —¿Cßaßru tâcanâk cuiß li oxlaju xcâcßâl quintal li plata li xinqßue reheb li soldado aßin? chan. Ut li profeta quixye re: —Li Dios naru tixqßue âcue nabal chic chiru aßan, chan.

⁹Og Amasja spurte den Guds mann: Men hvad blir det da av de hundre talenter jeg har gitt hærflokken av Israel? Den Guds mann svarte: Herren kan vel gi dig mere enn dette.

¹⁰Joßcan nak laj Amasías quixtaklaheb saß rochocheb lix soldâdeb laj Efraín. Mâ caßchßin nak quichal xjoskßileb saß xbêneb laj Judá nak queßsukßi saß li rochocheb.

¹⁰Da skilte Amasja ut den flokk som var kommet til ham fra Efra'im, og lot dem dra hjem igjen. Derfor blev de harme på Juda, og de vendte hjem i brennende vrede.

¹¹Ut li rey Amasías quixcacuubresi xchßôl ut quixcßameb lix soldados saß li ru takßa cuan cuiß li atzßam. Ut aran queßxcamsiheb lajêb mil li soldado re li tenamit Seir.

¹¹Men Amasia tok mot til sig og drog ut med sine folk og kom til Saltdalen; der hugg han ned ti tusen mann av Se'irs barn.

¹²Eb li soldado aj Judá queßxchap ajcuiß lajêb mil chi cuînk chi yoßyôqueb. Ut queßxcßameb toj saß xbên jun li sakônac ut aran queßxtolcßosiheb ut pedasinbileb chic nak coxeßnak toj takßa.

¹²Og ti tusen tok Judas barn levende til fange og førte dem op på toppen av en klippe og styrtet dem ned derfra, så de alle knustes.

¹³Nak yô chi cßulmânc aßan, eb li soldado aj Israel li queßtaklâc saß rochocheb, queßoc saß eb li tenamit li cuanqueb Judá naticla chak Samaria ut nacuulac toj Bet-horón. Queßxcamsiheb oxib mil chi cristian ut nabal li cßaßak re ru queßrelkßa saß eb li tenamit aßan.

¹³Men de som hørte til den flokk som Amasja hadde sendt tilbake, så de ikke kom til å dra med ham i krigen, falt inn i Judas byer fra Samaria like til Bet-Horon; og de hugg ned der tre tusen mann og tok meget hærfang.

¹⁴Nak laj Amasías quisukßi chixcamsinquileb laj Edom, quixcßameb saß lix tenamit lix dioseb laj Seir ut qui-oc chixlokßoninquileb. Quixcuikßib rib chiruheb ut quixcßat lix mayej chiruheb.

¹⁴Da Amasja kom tilbake og hadde slått edomittene, førte han Se'irs barns guder med sig og stilte dem op som sine guder; og han kastet sig ned for dem og brente røkelse for dem.

¹⁵Cßajoß nak quixchikß xjoskßil li Dios laj Amasías. Li Dios quixtakla lix profeta riqßuin ut li profeta quixye re: —¿Cßaßut nak nacalokßoniheb li yîbanbil dios aßin li incßaß queßru xcolbaleb laj Edom châcuu lâex? chan.

¹⁵Da optendtes Herrens vrede mot Amasja, og han sendte en profet til ham; han sa til ham: Hvorfor søker du dette folks guder, de som ikke har reddet sitt eget folk av din hånd?

¹⁶Toj yô ajcuiß chi âtinac nak li rey quixye re: —¿Ani xxakaban âcue chi qßuehoc innaßleb? Cui incßaß tâcanab âtinac, lâin tintakla âcamsinquil, chan. Ut li profeta quixcanab xqßuebal xnaßleb ut quixye re: —Lâin ninnau nak li Dios tixsach âcuu xban nak xabânu li incßaß us aßin ut incßaß xacßul li naßleb li xinqßue raj âcue, chan.

¹⁶Men da han talte således til ham, svarte han ham: Har vi satt dig til rådgiver for kongen? Hold op med dette hvis du ikke vil bli slått ihjel! Da hørte profeten op og sa: Jeg vet at Gud har besluttet å ødelegge dig, siden du har gjort dette og ikke hørt på mitt råd.

¹⁷Ut li rey Amasías quiâtinac riqßuineb li nequeßqßuehoc xnaßleb ut queßxcßûb ru cßaßru tixbânu. Chirix aßan quixtakla xyebal re laj Joás lix reyeb laj Israel nak tâchâlk chi pletic riqßuin. Laj Joás, aßan li ralal laj Joacaz ut ri laj Jehú.

¹⁷Men Judas konge Amasja holdt råd og sendte så bud til Israels konge Joas, sønn av Joakas, Jehus sønn, og lot si: Kom, la oss prøve styrke med hverandre!

¹⁸Abanan laj Joás lix reyeb laj Israel quixtakla xyebal li jaljôquil ru âtin aßin re laj Amasías lix reyeb laj Judá: —Sa jun li cutan jun tôn li qßuix quixtakla xyebal re li cheß chacalteß li cuan Líbano li âtin aßin, “Qßue lâ rabin chokß rixakil li cualal”, chan. Ut jun li joskß aj xul quinumeß ut quixyekßi saß rok li jun tôn chi qßuix.

¹⁸Men Israels konge Joas sendte bud til Judas konge Amasja og svarte: Tornebusken på Libanon sendte bud til sederen på Libanon og lot si: La min sønn få din datter til hustru! Men de ville dyr på Libanon for frem og trådte tornebusken ned.

¹⁹At rey Amasías, lâat yôcat chixyebal nak xatnumta saß xbêneb laj Edom. Joßcan nak yôcat chixnimobresinquil âcuib ut tâcuaj nak tâqßuehekß âlokßal. Kßaxal us nak tatcanâk saß lâ tenamit. ¿Cßaßru aj e nak tâchßic âcuib lâat saß chßaßajquilal ut tâchßiqueb laj Judá saß chßaßajquilal? chan li rey Joás.

¹⁹Du tenker: Jeg har slått Edom, og derfor er du blitt overmodig og vil vinne ennu mere ære. Bli bare hjemme! Hvorfor vil du kalle ulykken ned over dig, så du går til grunne, både du og Juda med dig?

²⁰Laj Amasías incßaß qui-abin chiru xban nak ac cuan saß xchßôl li Dios nak tixkßaxtesi laj Amasías saß rukß li rey Joás. Quixbânu chi joßcan xban nak quixtiquib xlokßoninquil li jalanil dios li queßxlokßoni eb laj Edom.

²⁰Men Amasja hørte ikke på ham; for det var Gud som styrte det således; han vilde gi dem i fiendehånd, fordi de hadde søkt Edoms guder.

²¹Joßcan nak laj Joás lix reyeb laj Israel cô aran Bet-semes li cuan saß xcuênt Judá chi pletic riqßuin laj Amasías lix reyeb laj Judá.

²¹Da drog Israels konge Joas op, og han og Judas konge Amasja prøvde styrke med hverandre ved Bet-Semes, som hører til Juda.

²²Eb lix soldado laj Judá queßtßaneß saß rukßeb laj Israel. Joßcan nak queßêlelic ut queßcôeb saß rochocheb.

²²Og Judas menn blev slått av Israel, og de flyktet hver til sitt hjem;

²³Laj Joás lix reyeb laj Israel quixchap laj Amasías lix reyeb laj Judá saß li tenamit Bet-semes. Laj Amasías, aßan li ralal laj Joás ut ri laj Joacaz. Chirix aßan laj Joás quixcßam laj Amasías Jerusalén. Ut queßxjucß jun ciento metro riqßuin câcßâl metro li tzßac li sutsu cuiß li tenamit Jerusalén. Naticla cuan cuiß li oquebâl Efraín ut nacuulac toj cuan cuiß li oquebâl li cuan saß xuc.

²³men Judas konge Amasja, sønn av Joas, Joakas' sønn blev tatt til fange av Israels konge Joas ved Bet-Semes, og han førte ham til Jerusalem, og han rev ned et stykke av Jerusalems mur, fra Efra'im-porten til Hjørneporten, fire hundre alen.

²⁴Li rey Joás quixcßam chixjunil li oro ut li plata joß eb ajcuiß chixjunil li secß li cuan saß lix templo li Dios li cuanqueb saß xcuênt laj Obed-edom. Quixcßam ajcuiß chixjunil li terto xtzßak li cuan saß rochoch li rey. Ut quixcßameb chi prêxil nabaleb li cuanqueb xcuanquil ut quisukßi cuißchic Samaria.

²⁴Og han tok alt det gull og sølv og alle de kar som fantes i Guds hus hos Obed-Edom*, og skattene i kongens hus og dessuten gislene; så vendte han tilbake til Samaria. / {* Obed-Edoms familie hadde tilsyn med forrådshusene, 1KR 26, 15.}

²⁵Laj Amasías, li ralal laj Joás lix reyeb laj Judá, toj quicuan oßlaju chihab chic nak ac xcam laj Joás lix reyeb laj Israel. Laj Joás aßan li ralal laj Joacaz li quicuan chokß xreyeb laj Israel.

²⁵Judas konge Amasja, Joas' sønn, levde femten år efterat Israels konge Joas, Joakas' sønn, var død.

²⁶Chixjunil li quixbânu li rey Amasías saß xticlajic toj saß rosoßjic tzßîbanbil retalil saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu eb lix reyeb laj Judá ut lix reyeb laj Israel.

²⁶Hvad som ellers er å fortelle om Amasja, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet boken om Judas og Israels konger.

²⁷Chalen nak laj Amasías quixcanab xlokßoninquil li Kâcuaß, eb li tenamit li cuanqueb Jerusalén queßxcßûb ru chanru nak teßxcamsi. Laj Amasías quiêlelic chiruheb ut cô toj Laquis. Abanan queßxtâke ut aran queßxcamsi.Nak ac queßxcamsi, queßxcßam cuißchic Jerusalén chirix cacuây ut queßxmuk saß lix tenamit laj David li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß.

²⁷Men fra den tid Amasja falt fra Herren, gjorde de en sammensvergelse mot ham i Jerusalem, og han flyktet til Lakis; men de sendte folk efter ham til Lakis, og de drepte ham der.

²⁸Nak ac queßxcamsi, queßxcßam cuißchic Jerusalén chirix cacuây ut queßxmuk saß lix tenamit laj David li queßmukeß cuiß lix xeßtônil yucuaß.

²⁸Så kjørte de ham derfra med hester og begravde ham hos hans fedre i Judas stad.