1Eb li tenamit queßxxakab laj Joacaz li ralal laj Josías chokß rey aran Jerusalén chokß rêkaj lix yucuaß.
1Landets folk tok og gjorde Joakas, Josias' sønn, til konge i hans fars sted i Jerusalem.
2Oxib xcaßcßâl chihab cuan re laj Joacaz nak qui-oc chokß rey. Oxib po quicuan saß xcuanquil aran Jerusalén.
2Joakas var tre og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder i Jerusalem.
3Lix reyeb laj Egipto quirisi laj Joacaz saß xcuanquil aran Jerusalén ut quixpuersiheb laj Judá chixtojbal oxlaju câcßâl quintal li plata ut oxib arroba li oro.
3Men kongen i Egypten avsatte ham, så han ikke lenger var konge i Jerusalem, og lot landet bøte hundre talenter sølv og en talent gull.
4Ut lix reyeb laj Egipto quixxakab chokß xreyeb laj Judá ut laj Jerusalén laj Eliaquim li rîtzßin laj Joacaz. Quixjal xcßabaß. Aj Joacim chic quixqßue chokß xcßabaß. Ut laj Necao quixcßam Egipto laj Joacaz li ras laj Joacim.
4Så gjorde kongen i Egypten Neko hans bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem og forandret hans navn til Jojakim, men hans bror Joakas tok han med sig og førte ham til Egypten.
5b xcaßcßâl chihab cuan re laj Joacim nak qui-oc chokß xreyeb laj Judá. Junlaju chihab quicuan chokß rey aran Jerusalén. Li rey Joacim quixbânu li incßaß us chiru li Kâcuaß lix Dios.
5Jojakim var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine.
6Laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia quipletic riqßuineb laj Judá ut quixchap laj Joacim. Quixbacß riqßuin cadena ut quixcßam toj Babilonia.
6Kongen i Babel Nebukadnesar drog op mot ham og lot ham binde med to kobberlenker for å føre ham til Babel.
7Laj Nabucodonosor quirisi saß lix templo li Dios li cßaßru nacßanjelac aran. Quixcßam Babilonia ut quixqßueheb saß li rochoch lix dios.
7Nebukadnesar førte også en del av karene i Herrens hus til Babel og satte dem i sitt tempel i Babel.
8Chixjunil li quixbânu laj Joacim ut li mâusilal li quixbânu tzßîbanbil retalil saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalil li quilajeßxbânu lix reyeb laj Israel ut lix reyeb laj Judá. Ut aß chic laj Joaquín li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj.
8Hvad som ellers er å fortelle om Jojakim og om de vederstyggelige ting han gjorde sig skyldig i, og hvad ondt det ellers fantes hos ham, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger. Og hans sønn Jojakin blev konge i hans sted.
9Cuakxakib chihab cuan re laj Joaquín nak qui-oc chokß xreyeb laj Judá. Oxib po riqßuin lajêb cutan quicuan saß xcuanquil aran Jerusalén. Quixbânu li incßaß us chiru li Kâcuaß.
9Jojakin var atten år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder og ti dager i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine.
10Saß li sakßehil re li chihab aßan laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia quixtakla xcßambal laj Joaquín re tâxic Babilonia. Laj Joaquín quicßameß rochbeneb li cßaßak re ru terto xtzßak li cuan saß lix templo li Kâcuaß. Ut laj Nabucodonosor quixxakab laj Sedequías li rechßalal laj Joaquín chokß xreyeb laj Judá ut eb laj Jerusalén.
10Ved årsskiftet sendte kong Nebukadnesar krigsfolk avsted og lot ham føre til Babel, og med ham de kostbare kar i Herrens hus, og han gjorde hans bror* Sedekias til konge over Juda og Jerusalem. / {* farbror, 2KG 24, 17.}
11Jun xcaßcßâl chihab cuan re laj Sedequías nak qui-oc chokß xreyeb laj Judá. Junlaju chihab quicuan chokß rey aran Jerusalén.
11Sedekias var en og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem.
12Quixbânu li incßaß us chiru li Kâcuaß lix Dios. Ut incßaß quixcubsi rib chiru li profeta Jeremías li nayehoc re li cßaßru naxye li Kâcuaß.
12Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine; han ydmyket sig ikke for profeten Jeremias, hvis ord kom fra Herrens munn.
13Quixkßetkßeti rib chiru li rey Nabucodonosor ut incßaß chic quiraj xbânunquil li juramento li quixbânu saß xcßabaß li Dios riqßuin laj Nabucodonosor. Quixcacuubresi ban lix chßôl ut incßaß quiraj sukßîc riqßuin li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel.
13Han gjorde også oprør mot kong Nebukadnesar, som hadde latt ham sverge sig troskap ved Gud; han var hårdnakket og forherdet sitt hjerte, så han ikke vendte om til Herren, Israels Gud.
14Eb li xbênil aj tij queßxbânu li mâusilal. Ut eb li tenamit numtajenak li mâusilal queßxbânu. Kßaxal yibru queßxbânu joß queßxbânu li jalanil tenamit. Ut riqßuin aßan queßxmux ru lix templo li Kâcuaß, li ac santobresinbil xban aran Jerusalén.
14Også alle prestenes og folkets høvdinger forsyndet sig storlig og fulgte alle hedningefolkenes vederstyggelige skikker, og de gjorde Herrens hus urent, det som han hadde helliget i Jerusalem.
15Li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaßeb nabal sut quixtakla lix profeta riqßuineb chixkßusbaleb xban nak quiril xtokßobâleb ru ut xban ajcuiß nak saß li tenamit aßan cuan lix templo.
15Herren, deres fedres Gud, sendte sine ord til dem ved sine sendebud tidlig og sent; for han ynkedes over sitt folk og over sin bolig.
16Abanan eb laj Judá queßxseßeheb lix profeta li Dios ut queßxhob. Ut queßxtzßektâna li râtin toj retal queßxchikß xjoskßil li Dios saß xbêneb. Ut incßaß chic quixcuy xmâqueb.
16Men de spottet Guds sendebud og foraktet hans ord og hånte hans profeter, inntil Herrens vrede mot sitt folk blev så sterk at det ikke lenger var nogen lægedom.
17Xban lix mâusilaleb laj Judá, li Kâcuaß quixcanab lix reyeb laj Babilonia chi numtâc saß xbêneb. Queßxcamsiheb chi chßîchß saß li templo li toj sâjeb. Incßaß queßril xtokßobâl ruheb li sâj cuînk ut li sâj ixk, chi moco queßril xtokßobâl ruheb li tîxeb ut eb li incßaß nequeßbêc. Quixkßaxtesiheb ban chixjunileb saß rukß lix reyeb laj Babilonia.
17Da lot han kaldeernes konge dra op mot dem, og han drepte deres unge menn med sverdet i deres hellige hus og sparte hverken unggutter eller jomfruer eller gamle og gråhårede - alle gav han i hans hånd.
18Lix reyeb laj Babilonia quirelkßa chixjunil li secß li nacßanjelac saß lix templo li Dios, joß nînk joß cocß. Quixcßam chixjunil li nacßanjelac saß li templo li terto xtzßak. Ut quixcßam ajcuiß li terto xtzßak li cuan saß rochoch li rey joß ajcuiß li cuan saß li rochocheb li nequeßcßanjelac chiru. Chixjunil li quirelkßa quixcßam Babilonia.
18Alle karene i Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans høvdingers skatter - alt førte han til Babel.
19Ut queßxcßat lix templo li Dios. Queßxjucß li tzßac li sutsu cuiß li tenamit Jerusalén. Queßxcßat li rochoch li rey ut queßxpoß chixjunil li cßaßru raro xbaneb laj Judá.
19De brente op Guds hus og rev ned Jerusalems mur; alle dets palasser brente de op med ild, og alle dets kostbare kar blev ødelagt.
20Chixjunileb li incßaß queßcamsîc, queßchapeß ut queßcßameß Babilonia. Ut aran queßcana chokß xmôseb li rey ut chokß xmôseb li ralal xcßajol toj quicuulac xkßehil nak eb laj Persia queßnumta saß xbêneb laj Babilonia.
20Dem som sverdet hadde levnet, førte han som fanger til Babel, og de blev hans og hans sønners træler, til perserriket fikk makten,
21Joßcaßin quicßulman re nak tâtzßaklok ru chixjunil li quicßutbesîc chiru li profeta Jeremías xban li Kâcuaß Dios nak quixye: —Li chßochß quicana chi mâcßaß chic cuan chiru. Chi joßcan quihilan li chßochß chiru lajêb xcâcßâl chihab xban nak eb laj Israel incßaß queßxqßue chi hilânc li chßochß rajlal saß li xcuuk li chihab.—
21forat Herrens ord i Jeremias' munn skulde bli opfylt - til landet hadde gjort fyldest for sine sabbatsår; alle de dager det lå øde, hadde det hvile - til sytti år var gått til ende.
22Saß li xbên chihab roquic chokß rey aran Persia laj Ciro, nak quicßulman li cßaßru quixye li profeta Jeremías, joß quiyeheß re xban li Kâcuaß Dios. Li Kâcuaß quixqßue saß xchßôl li rey Ciro nak tixtakla li resil aßin saß chixjunil li tenamit li cuanqueb rubel xcuanquil. Ut quixtakla resil riqßuin âtin ut chi tzßîbanbil.Aßan aßin li resil li quixtakla: —Joßcaßin naxye laj Ciro lix reyeb laj Persia. Li Kâcuaß Dios li cuan saß choxa xqßueheb rubel incuanquil chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß. Ut xqßue ajcuiß saß inbên xyîbanquil li templo aran Jerusalén xcuênt Judá. Chêjunilex lâex, li ralal xcßajol li Dios, naru texxic Jerusalén chixyîbanquil li templo. Ut li Kâcuaß lê Dios chicuânk êriqßuin, chan laj Ciro.
22Så var det i perserkongen Kyros' første år; da vakte Herren, forat hans ord i Jeremias' munn skulde opfylles, slike tanker i perserkongen Kyros' ånd at han lot utrope i hele sitt rike og dessuten kunngjøre ved en skrivelse:
23Aßan aßin li resil li quixtakla: —Joßcaßin naxye laj Ciro lix reyeb laj Persia. Li Kâcuaß Dios li cuan saß choxa xqßueheb rubel incuanquil chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß. Ut xqßue ajcuiß saß inbên xyîbanquil li templo aran Jerusalén xcuênt Judá. Chêjunilex lâex, li ralal xcßajol li Dios, naru texxic Jerusalén chixyîbanquil li templo. Ut li Kâcuaß lê Dios chicuânk êriqßuin, chan laj Ciro.
23Så sier Kyros, kongen i Persia: Herren, himmelens Gud, har gitt mig alle jordens riker, og han har pålagt mig å bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Er det nogen blandt eder av alt hans folk, så være Herren hans Gud med ham, og han kan dra dit!