¹Ut laj Salomón quixye: —At Kâcuaß, lâat caye nak nacatcuan saß li chok kßojyîn ru.

¹Da sa Salomo: Herren har sagt at han vil bo i mulmet;

²Abanan lâin xinyîb jun li templo re tatcuânk cuiß. Aßan li naßajej li tatcuânk cuiß chi junelic, chan.

²og nu har jeg bygget et hus til bolig for dig, et sted hvor du kan bo til evig tid.

³Chirix aßan li rey Salomón quixsukßisi rib ut quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesiheb laj Israel li xakxôqueb aran.

³Så vendte kongen sig om og velsignet hele Israels menighet, mens hele Israels menighet stod.

⁴Ut quixye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß, li kaDios lâo aj Israel, xban nak xbânu li cßaßru quixyechißi re laj David lin yucuaß nak quixye re,

⁴Han sa: Lovet være Herren, Israels Gud, som med sin munn talte med David, min far, og med sin hånd har opfylt det han lovte da han sa:

⁵Chalen nak queßcuisi chak lin tenamit aran Egipto mâ jun li tenamit quinsicß ru saß xyânk lix têpaleb laj Israel re tâyîbâk junak li templo bar tineßxlokßoni cuiß, chi moco quinsicß ru junak cuînk tâcßamok be saß lin tenamit Israel.

⁵Fra den dag jeg førte mitt folk ut av Egyptens land, har jeg ikke utvalgt nogen by blandt alle Israels stammer, så der skulde bygges et hus til bolig for mitt navn, heller ikke har jeg utvalgt nogen mann til å være fyrste over mitt folk Israel;

⁶Abanan anakcuan xinsicß ru li tenamit Jerusalén re nak aran teßxyîb jun li templo re tineßxlokßoni cuiß. Ut xinsicß ru laj David re nak aßan tâtaklânk saß xbêneb lin tenamit Israel,” chan li Dios re lin yucuaß.

⁶men jeg utvalgte Jerusalem til bolig for mitt navn, og jeg utvalgte David til å råde over mitt folk Israel.

⁷Laj David lin yucuaß qui-ala saß xchßôl xyîbanquil li templo re takalokßoni cuiß li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel.

⁷Og David, min far, hadde i sinne å bygge et hus for Herrens, Israels Guds navn.

⁸Ut li Dios quixye re laj David lin yucuaß, “Us nak xacßoxla xyîbanquil junak li templo re tineßxlokßoni cuiß. Us xabânu nak xacßoxla xyîbanquil li templo.

⁸Men Herren sa til David, min far: At du har hatt i sinne å bygge et hus for mitt navn, det har du gjort vel i;

⁹Abanan mâcuaß lâat li tatyîbânk re li templo re tineßxlokßoni cuiß. Aßan lâ cualal li tâcuânk li tâyîbânk re li templo,” chan li Dios.

⁹men du skal ikke bygge huset; din sønn som skal utgå av dine lender, han skal bygge huset for mitt navn.

¹⁰Li Kâcuaß xbânu li cßaßru quixyechißi chak. Lâin xin-oc chokß rey chokß rêkaj laj David lin yucuaß. Xin-oc chi taklânc saß xbêneb laj Israel joß quixye li Kâcuaß. Ut xinyîb li templo re takalokßoni cuiß li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel.

¹⁰Og Herren opfylte det ord han hadde talt, og jeg er trådt i min far Davids sted og har tatt sete på Israels trone, således som Herren hadde sagt, og jeg har bygget huset for Herrens, Israels Guds navn.

¹¹Ut saß li templo aßan xinqßue li Lokßlaj Câx lix xocxo cuiß li contrato li quixbânu li Kâcuaß riqßuineb laj Israel, chan laj Salomón.

¹¹Og der har jeg satt arken, hvori Herrens pakt er, den pakt som han gjorde med Israels barn.

¹²Laj Salomón quixqßue rib chiru lix artal li Kâcuaß chiruheb chixjunileb laj Israel li cuanqueb aran ut quixtaksi li rukß.

¹²Så trådte Salomo frem foran Herrens alter midt for hele Israels menighet og bredte ut sine hender.

¹³Laj Salomón ac quixyîb riqßuin bronce jun li naßajej najt xteram bar tâxaklîk cuiß. Li naßajej aßan cuib metro riqßuin ôb xcaßcßâl centímetro xnimal rok ut cuib metro riqßuin ôb xcaßcßâl centímetro xnimal ru ut jun metro riqßuin oßlaju xcaßcßâl centímetro xteram. Li naßajej aßan quixyîb saß xyi li nebâl. Chirix aßan quixcuikßib rib chiruheb laj Israel ut quixtaksi li rukß saß choxa. Quitijoc ut quixye:

¹³For han hadde gjort en forhøining av kobber, fem alen lang og fem alen bred og tre alen høi, og satt den midt i gården; på den stod han nu. Og han falt på kne midt for hele Israels menighet og bredte ut sine hender mot himmelen

¹⁴—At Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, mâcßaß junak Dios juntakßêt âcuiqßuin lâat, chi moco saß choxa, chi moco saß ruchichßochß. Nacabânu li cßaßru nacayechißi ut nacacuuxtâna ruheb li tîqueb xchßôl li nequeßcßanjelac châcuu chi anchaleb xchßôl.

¹⁴og sa: Herre, Israels Gud! Det er ingen Gud som du, hverken i himmelen eller på jorden, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet mot dine tjenere, når de vandrer for ditt åsyn av alt sitt hjerte,

¹⁵Lâat xabânu li cßaßru cayechißi re laj David lin yucuaß. Lâat catyechißin re ut saß li cutan aßin xabânu li cßaßru cayechißi.

¹⁵du som har holdt det du lovte din tjener David, min far; du lovte det med din munn, og med din hånd har du opfylt det, som det viser sig idag.

¹⁶Joßcan ut at Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, chabânu taxak li cßaßru cayechißi chak re laj David lin yucuaß nak caye chak re nak junelic tâcuânk jun reheb li ralal tâoc chokß xreyeb laj Israel cui teßcuânk saß tîquilal ut teßxbânu li cßaßru naxye saß lâ chakßrab joß yôcat chixbânunquil lâat, chancat re.

¹⁶Så hold nu og, Herre, Israels Gud, det du lovte din tjener David, min far, da du sa: Det skal aldri fattes en mann av din ætt til å sitte på Israels trone for mitt åsyn, så sant dine barn akter på sin vei og vandrer efter min lov, som du har vandret for mitt åsyn.

¹⁷Joßcan nak anakcuan, at Kâcuaß at kaDios lâo aj Israel, chabânu taxak li cßaßru cayechißi chak re laj David laj cßanjel châcuu.

¹⁷Så la nu, Herre, Israels Gud, det ord bli sannhet som du har talt til din tjener David!

¹⁸At Kâcuaß, at kaDios, ¿ma naru ta biß nacatcuan saß kayânk lâo arin saß ruchichßochß? Xban nak kßaxal nim âcuanquil li choxa incßaß natzßakloc chokß ânaßaj. Cui li choxa incßaß tzßakal chokß ânaßaj, ¿ma tojaß ta chic li templo aßin li xinyîb tâtzßaklok chokß ânaßaj?

¹⁸Men bor da Gud virkelig hos menneskene på jorden? Se, himlene og himlenes himler rummer dig ikke; hvor meget mindre da dette hus som jeg har bygget!

¹⁹Abanan, lâat at Kâcuaß at inDios, tâcuabi lin tij lâin li nincßanjelac châcuu. Ut chacuabi taxak nak ninyâba lâ cßabaß saß lin tij.

¹⁹Men du vil allikevel vende dig til din tjeners bønn og til hans ydmyke begjæring, Herre min Gud, og høre på det rop og den bønn som din tjener bærer frem for ditt åsyn,

²⁰Lâat taxak tat-ilok re li templo aßin chi kßek chi cutan. Lâat caye nak junelic tatcuânk saß li templo aßin. Ut chinâcuabi taxak nak yôquin chi tijoc saß li naßajej aßin.

²⁰så dine øine må være oplatt mot dette hus dag og natt - det sted hvorom du har sagt at du vil la ditt navn bo der - så du hører på den bønn som din tjener beder, vendt mot dette sted.

²¹At Kâcuaß, chacuabi taxak li cßaßru nintzßâma châcuu. Ut chacuabi ta ajcuiß lix tijeb lâ tenamit Israel nak teßtijok saß li naßajej aßin. Toj saß choxa taxak li cuancat cuiß tâcuabi li katij ut chacuy taxak li kamâc.

²¹Du vil høre på din tjeners og ditt folk Israels ydmyke begjæringer, som de bærer frem, vendt mot dette sted; du vil høre dem fra det sted hvor du bor, fra himmelen; du vil høre og tilgi.

²²Cui cuan junak tâmâcobk chiru li ras rîtzßin, ut tixpuersi ru chixbânunquil li juramento chiru li artal saß li templo aßin,

²²Når nogen synder mot sin næste, og de krever en ed av ham og lar ham sverge, og han så kommer inn og sverger foran ditt alter i dette hus,

²³lâat toj saß choxa tâcuabi lix tij ut tatrakok âtin saß xbêneb saß tîquilal. Tâqßue chixtojbal xmâc li incßaß us xnaßleb ut tâcol rix li mâcßaß xmâc saß xcßabaß lâ tîquilal.

²³så vil du høre fra himmelen og gripe inn og hjelpe dine tjenere til deres rett, så du gjengjelder den skyldige og lar hans gjerninger komme over hans eget hode, og dømmer den rettferdige rettferdig og lar ham få efter sin rettferdighet.

²⁴Cui lâ tenamit Israel teßxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc re, ut cui eb li xicß nequeßiloc re teßnumtâk saß xbêneb xban nak xeßmâcob châcuu, abanan cui teßyotßekß xchßôl ut teßxjal xcßaßux ut cui teßxpatzß xcuybal xmâqueb châcuu ut teßchâlk arin saß li templo chixtzßâmanquil xtenkßanquil châcuu,

²⁴Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de synder mot dig, men de så vender om og bekjenner ditt navn og beder til dig og bønnfaller om nåde for ditt åsyn i dette hus,

²⁵lâat toj saß choxa tâcuabi lix tijeb ut tâcuy xmâqueb lâ tenamit Israel. Ut tâqßueheb cuißchic chi sukßîc saß li naßajej li caqßue reheb lix xeßtônil yucuaß.

²⁵så vil du høre det fra himmelen og forlate ditt folk Israels synd og føre dem tilbake til det land du har gitt dem og deres fedre.

²⁶At Kâcuaß, cui eb li tenamit teßmâcobk châcuu lâat incßaß chic tâqßue chak li hab. Abanan cui teßilok saß xjayal li naßajej aßin ut cui teßxyâba lâ cßabaß xban li raylal li xaqßue saß xbêneb, ut cui teßxcanab xbânunquil li mâusilal, lâat tâcuabi lix tijeb.

²⁶Når himmelen lukkes, så det ikke kommer regn, fordi de synder mot dig, og de så beder, vendt mot dette sted, og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd, fordi du ydmyker dem,

²⁷Toj saß choxa tâcuabi li teßxtzßâma châcuu ut tâcuy tâsach lix mâqueb lâ tenamit Israel. Ut tâcßut ajcuiß chiruheb chanru nak teßcuânk saß tîquilal châcuu. Ut lâat tâqßue cuißchic li hab saß xbên li chßochß li caqßue chokß reheb lâ tenamit.

²⁷så vil du høre det i himmelen og forlate dine tjeneres og ditt folk Israels synd, fordi du vil lede dem til den gode vei de skal vandre, og du vil la det regne over ditt land, som du har gitt ditt folk til arv.

²⁸Ut cui tâcuânk cueßej saß xyânkeb laj Israel, malaj ut li caki yajel, malaj ut li acuîmk tâchakik xban li tik, malaj ut tâchâlk jalan xyajel li acuîmk joß li moß, joß laj sâcß, ut li motzoß, malaj ut teßchâlk li xicß nequeßiloc ke chixsutbal li katenamit, malaj ut yajel malaj ut cßaßak chic re ru chi raylalil tâchâlk saß kabên.

²⁸Når det kommer hungersnød i landet, når det kommer pest, når det kommer brand og rust på kornet, gresshopper og gnagere, når deres fiender trenger inn i deres land og kringsetter deres byer, når det kommer nogen plage eller nogen sykdom -

²⁹Chacuabi taxak lix tijeb yalak ani li teßilok saß xjayal li naßajej aßin nak teßxyâba lâ cßabaß. Chacuabi taxak lâ tenamit Israel nak teßxtaksi li rukßeb chi tijoc châcuu nak teßrecßa xrahil li raylal li yôkeb chixcßulbal.

²⁹hver gang da noget menneske eller hele ditt folk Israel bærer frem nogen bønn eller ydmyk begjæring, fordi de hver for sig kjenner sitt hjertes plage og lidelse som har rammet dem, og de så breder ut sine hender mot dette hus,

³⁰Ut lâat tâcuabi lix tijeb toj saß li choxa li cuancat cuiß chak. Ut tâcuy xmâqueb. Lâat tatrakok âtin saß xbêneb aß yal chanru lix naßlebeb châcuu. Lâat nacanau cßaßru cuan saß li râmeb xban nak lâat nacanau cßaßru cuan saß lix cßaßuxeb li cuanqueb saß li ruchichßochß.

³⁰så vil du høre det fra himmelen, der hvor du bor, og du vil tilgi og gi hver mann efter alle hans gjerninger, fordi du kjenner hans hjerte - for du alene kjenner menneskenes hjerte -

³¹Cui tâbânu chi joßcan riqßuineb, teßxxucua âcuu ut teßxbânu li cßaßru nacacuaj joß najtil teßcuânk saß li chßochß li caqßue reheb li kaxeßtônil yucuaß.

³¹så de må frykte dig og vandre på dine veier alle de dager de lever i det land du har gitt våre fedre.

³²Mâre cuanqueb jalan xtenamit mâcuaß xcomoneb lâ tenamit Israel teßchâlk saß najtil tenamit chixyâbanquil lâ cßabaß saß li templo aßin xban nak teßrabi nak kßaxal nim lâ cuanquil ut nim lâ cuuxtân.

³²Også om en fremmed, en som ikke er av ditt folk Israel, men kommer fra et fjernt land for ditt store navns og din sterke hånds og din utrakte arms skyld - kommer og beder, vendt mot dette hus,

³³Ut lâat, toj saß li choxa li cuancat cuiß, tâcuabi lix tijeb. Ut tâsume li cßaßru teßxtzßâma châcuu li jalaneb xtenamit re nak chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßxnau nak nim âcuanquil ut teßxxucua âcuu joß nakabânu lâo aj Israel. Ut re ajcuiß nak teßxqßue retal nak lâat li tâlokßonîk saß li templo aßin li xinyîb lâin.

³³så vil du høre fra himmelen, der hvor du bor, og gjøre alt som den fremmede roper til dig om, så alle jordens folk må lære å kjenne ditt navn og frykte dig likesom ditt folk Israel og forstå at det er ditt navn det nevnes med dette hus som jeg har bygget.

³⁴Cui eb lâ tenamit teßxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc reheb, yalak bar tâtaklaheb nak teßtijok, teßilok cuan cuiß li tenamit li sicßbil ru âban, ut cuan cuiß li templo aßin li xinyîb chokß re âlokßoninquil.

³⁴Når ditt folk drar ut i krig mot sine fiender på den vei du sender dem, og de så beder til dig, vendt mot denne stad som du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,

³⁵Ut lâat toj saß choxa tâcuabi lix tijeb nak tateßxyâba. Ut lâat tâtenkßaheb saß tîquilal.

³⁵så vil du fra himmelen høre deres bønn og ydmyke begjæring og hjelpe dem til deres rett.

³⁶Mâ ani incßaß ta namâcob. Nak eb lâ tenamit tâmâcobk châcuu, lâat tatjoskßok riqßuineb. Ut tâkßaxtesiheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb re nak teßchapekß ut teßcßamekß saß xtenamiteb li xicß nequeßiloc reheb, usta najt, usta nachß.

³⁶Når de synder mot dig - for det er intet menneske som ikke synder - og du vredes på dem og gir dem i fiendens vold, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et annet land, fjernt eller nær,

³⁷Abanan nak chapchôkeb xbaneb li jalaneb xtenamit, mâre tâjulticokß reheb nak incßaß us xeßxbânu ut teßxjal xcßaßuxeb. Ut teßtijok chak saß li tenamit li cuânkeb cuiß chak ut teßxye, “Xomâcob. Incßaß us xkabânu. Xkabânu li mâusilal,” chaßkeb.

³⁷men de så tar sig det til hjerte i det land hvor de holdes fanget, og omvender sig og bønnfaller dig om nåde i sitt fangenskaps land og sier: Vi har syndet, vi har gjort ille og vært ugudelige,

³⁸Ut cui eb aßan teßxjal xcßaßuxeb chi anchaleb xchßôl ut chi anchaleb li râm nak cuânkeb chak saß lix tenamit li xicß nequeßiloc reheb, teßtijok. Nak yôkeb chi tijoc, teßilok saß xjayal li chßochß li caqßue reheb lix xeßtônil yucuaß. Teßilok saß xjayal li tenamit li casicß ru li xinyîb cuiß li templo re âlokßoninquil.

³⁸og de omvender sig til dig av alt sitt hjerte og av all sin sjel i det land som de er bortført til og holdes fanget i, og de beder, vendt mot sitt land, som du har gitt deres fedre, og den stad du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,

³⁹Ut lâat toj saß choxa li cuancat cuiß tâcuabi lix tijeb nak tateßxyâba. Ut lâat tâtenkßaheb saß tîquilal. Lâat tâcuy tâsach xmâqueb lâ tenamit nak xeßmâcob châcuu.

³⁹så vil du fra himmelen, der hvor du bor, høre deres bønn og ydmyke begjæringer og hjelpe dem til deres rett og forlate ditt folk hvad de har syndet mot dig.

⁴⁰Joßcan ut at Kâcuaß, at inDios, chaqßue taxak retal ut chacuabi taxak lix tijeb li teßtijok saß li naßajej aßin.

⁴⁰Så la nu, min Gud, dine øine være oplatt og dine ører merke på den bønn som bedes på dette sted!

⁴¹At Kâcuaß, at kaDios, châlkat chi cuânc saß lâ naßaj li tathilânk cuiß âcuochben lâ Lokßlaj Câx li nahilan cuiß lâ cuanquil. Junelic ta cheßcuânk saß tîquilal laj tij, ut cheßsahokß ta saß xchßôleb li tîqueb xchßôl châcuu.At Kâcuaß, at kaDios, chasume taxak li cßaßru nintzßâma châcuu. Lâin li rey li sicßbil cuu âban. Ut chijulticokß taxak âcue lâ rahom saß xbên laj David laj cßanjel châcuu, chan laj Salomón.

⁴¹Reis dig nu, Herre Gud, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark! La dine prester, Herre Gud, klæ sig i frelse og dine fromme glede sig i det gode!

⁴²At Kâcuaß, at kaDios, chasume taxak li cßaßru nintzßâma châcuu. Lâin li rey li sicßbil cuu âban. Ut chijulticokß taxak âcue lâ rahom saß xbên laj David laj cßanjel châcuu, chan laj Salomón.

⁴²Herre Gud! Vis ikke din salvedes åsyn tilbake, kom i hu den rike miskunnhet som du har lovt David, din tjener!