¹Yô cablaju chihab roquic chokß xreyeb laj Judá laj Acaz nak laj Oseas li ralal laj Ela qui-oc chokß xreyeb laj Israel. Belêb chihab quicuan chokß rey aran Samaria.

¹I Judas konge Akas' tolvte år blev Hosea, sønn av Ela, konge over Israel i Samaria, og han regjerte i ni år.

²Laj Oseas quixbânu li incßaß us chiru li Kâcuaß. Abanan incßaß quinumta lix mâusilal joß xmâusilaleb lix reyeb laj Israel li queßcuan xbên cua.

²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, dog ikke som de konger i Israel som hadde vært før ham.

³Laj Salmanasar lix reyeb laj Asiria quipletic riqßuin laj Oseas ut quirêchani li plêt. Joßcan nak laj Oseas quicßanjelac chiru ut quixtoj rix lix naßajeb.

³Ham drog kongen i Assyria Salmanassar op imot, og Hosea blev hans tjener og måtte svare skatt til ham.

⁴Saß jun li cutan laj Salmanasar lix reyeb laj Asiria quixqßue retal nak laj Oseas yô chixbalakßinquil xban nak naxtaklaheb lix takl riqßuin laj So lix reyeb laj Egipto ut incßaß chic naxtakla lix toj rajlal chihab joß naxbânu. Joßcan nak lix reyeb laj Asiria quixtakla xchapbal laj Oseas ut quixqßue saß tzßalam.

⁴Men da kongen i Assyria kom efter at Hosea hadde innlatt sig i en sammensvergelse, idet han hadde sendt bud til kongen i Egypten Soa og ikke lenger betalt skatt til kongen i Assyria, således som han før hadde gjort år for år, så satte kongen i Assyria ham fast og holdt ham i fengsel.

⁵Chirix aßan lix reyeb laj Asiria qui-oc chi pletic riqßuineb laj Israel. Oxib chihab quipletic riqßuineb li cuanqueb Samaria.

⁵For kongen i Assyria drog op over hele landet, og han rykket frem mot Samaria og holdt det kringsatt i tre år.

⁶Yô chic xbele chihab roquic laj Oseas chokß xreyeb laj Israel nak lix reyeb laj Asiria quirêchani li tenamit Samaria ut quixcßameb chi prêxil laj Israel aran Asiria. Cuan li quixcanabeb saß li naßajej Halah. Cuan li quixcanabeb saß li naßajej Habor li cuan nachß riqßuin li nimaß Gozán. Ut cuan ajcuiß li quixcanabeb saß eb li tenamit li cuanqueb saß xcuênt li tenamit Medo.

⁶I Hoseas niende år inntok den assyriske konge Samaria og bortførte Israel til Assyria; og han lot dem bo i Halah og ved Habor, en elv i Gosan, og i Medias byer.

⁷Queßxcßul chi joßcan eb laj Israel xban nak queßmâcob chiru li Kâcuaß Dios li qui-isin chak reheb rubel xcuanquil laj faraón aran Egipto. Ut queßxlokßoniheb li jalanil dios.

⁷Således gikk det fordi Israels barn syndet mot Herren sin Gud, som hadde ført dem op fra Egyptens land og utfridd dem av den egyptiske konge Faraos hånd, og fryktet andre guder

⁸Eb laj Israel queßxbânu li incßaß us joß queßxbânu li jalaneb xtenamit li queßisîc xban li Dios saß li naßajej li queßoc cuiß. Ut queßxbânu ajcuiß li incßaß us li queßcßameß cuiß xbeheb xbaneb li rey li queßcuan aran Israel.

⁸og vandret efter de hedningefolks skikker som Herren hadde drevet bort for Israels barn, og efter de skikker som Israels konger hadde innført.

⁹Eb laj Israel queßxbânu chi mukmu li incßaß quicuulac chiru li Kâcuaß lix Dioseb. Queßxyîb li naßajej re xlokßoninquileb li yîbanbil Dios saß chixjunileb li tenamit. Ut queßxyîb ajcuiß saß eb li cocß cab najt xteram li nequeßcuan cuiß li nequeßiloc re li tenamit, joß eb ajcuiß li tenamit li cauresinbileb re xcolbaleb rib.

⁹Og Israels barn tilhyllet Herren sin Gud med ord som ikke var rette*, og de bygget sig offerhauger på alle sine bosteder like fra vakttårnene** til de faste byer, / {* d.e. med falske forklaringer av Herrens ord tilhyllet og skjulte de hans sanne vesen.} / {** 2KR 26, 10.}

¹⁰Ut queßxyîb lix jalam ûch lix Asera lix dioseb ut queßxqßue saß eb li tzûl ut queßxqßue ajcuiß rubeleb li cheß li nînk xmuheb. Ut queßxxakab ajcuiß li okech yîbanbil riqßuin pec re xlokßoninquil lix dioseb.

¹⁰og de reiste støtter og Astarte-billeder på hver høi bakke og under hvert grønt tre,

¹¹Ut queßxcßat li pom saß eb li naßajej li najt xteram li queßxyîb re xlokßoninquil li yîbanbil dios joß queßxbânu li tenamit li queßisîc saß li naßajej aßan xban li Kâcuaß Dios. Riqßuin li mâusilal queßxbânu, queßxchikß xjoskßil li Dios.

¹¹og de brente røkelse der på alle haugene likesom de hedningefolk Herren hadde drevet bort for dem, og de gjorde onde ting, så de vakte Herrens harme,

¹²Eb aßan queßxlokßoni li jalanil dios usta li Kâcuaß Dios quixye nak incßaß teßxlokßoni.

¹²og de dyrket de motbydelige avguder om hvem Herren hadde sagt til dem: Det skal I ikke gjøre.

¹³Li Kâcuaß quixtaklaheb lix profeta ut eb lix takl riqßuineb laj Israel ut riqßuineb laj Judá. Queßxye chi joßcaßin: —Canabomak xbânunquil li mâusilal. Chebânuhak ban li cßaßru naxye li chakßrab li quixqßue li Dios reheb lê xeßtônil yucuaß. Chebânuhak chixjunil li cßaßru xextaklâc cuiß, chanqueb li profetas laj cßanjel chiru li Kâcuaß.

¹³Og Herren vidnet for Israel og for Juda ved alle sine profeter, alle seerne, og sa: Vend om fra eders onde veier og hold mine befalinger og bud efter hele den lov som jeg gav eders fedre, og som jeg sendte til eder ved mine tjenere profetene!

¹⁴Abanan eb aßan incßaß queßabin. Queßxcacuubresi ban lix chßôleb joß queßxbânu lix xeßtônil xyucuaßeb. Incßaß queßxcßojob xchßôl riqßuin li Dios.

¹⁴Men de vilde ikke høre og var hårdnakkede som sine fedre, som ikke trodde på Herren sin Gud,

¹⁵Queßxtzßektâna ban li chakßrab li quixqßue li Dios ut queßxtzßektâna ajcuiß li contrato li quixbânu li Dios riqßuineb lix xeßtônil xyucuaßeb. Queßxkßet li râtin li Dios ut queßxlokßoniheb li yîbanbil dios li mâcßaß na-oc cuiß. Joßcan nak eb aßan queßcana chi mâcßaß nequeßoc cuiß xban nak queßxbânu joß nequeßxbânu li jalan tenamit li cuanqueb chi nachß riqßuineb, usta li Dios quixye nak incßaß teßxbânu.

¹⁵og de forkastet hans bud og den pakt som han hadde gjort med deres fedre, og de vidnesbyrd som han hadde gitt dem, og fulgte de tomme avguder og blev dårlige og efterlignet de hedningefolk som bodde rundt omkring dem, om hvilke Herren hadde budt dem at de ikke skulde gjøre som de,

¹⁶Queßxtzßektâna chixjunil li chakßrab li quiqßueheß reheb xban li Kâcuaß lix Dioseb. Ut queßxyîb riqßuin li chßîchß cuib xjalam ûch li cuacax ut queßxlokßoni. Queßxyîb lix jalam ûch lix Asera lix dioseb. Ut queßxlokßoni ajcuiß laj Baal ut eb li chahim, li sakße ut li po.

¹⁶og de forlot alle Herrens, sin Guds bud og gjorde sig støpte billeder, to kalver, og de gjorde et Astarte-billede og tilbad hele himmelens hær og dyrket Ba'al,

¹⁷Queßxcßat li ralal xcßajoleb chokß xmayejeb chiru li yîbanbil dios. Queßcôeb chi patzßoc riqßuineb laj kße ut riqßuineb laj tûl. Ut junes li mâusilal queßxqßue xchßôl chixbânunquil. Joßcan nak queßxchikß xjoskßil li Dios.

¹⁷og de lot sine sønner og døtre gå gjennem ilden og gav sig av med spådomskunster og varseltydning og solgte sig selv til å gjøre hvad ondt var i Herrens øine, så de vakte hans harme.

¹⁸Cßajoß nak quichal xjoskßil li Dios saß xbêneb laj Israel xban li mâusilal queßxbânu. Joßcan nak quirisiheb saß lix naßajeb. Caßaj chic eb li ralal xcßajol laj Judá queßcana saß li naßajej aßan.

¹⁸Da blev Herren såre vred på Israel og støtte dem bort fra sitt åsyn; det blev ingen tilbake uten Juda stamme alene.

¹⁹Abanan chi moco eb li ralal xcßajol laj Judá queßxbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab li quiqßueheß reheb xban li Kâcuaß lix Dioseb. Queßxqßue ban xcuanquil li chakßrab li quiqßueheß xbaneb li ralal xcßajol laj Israel.

¹⁹Heller ikke Juda holdt Herrens, sin Guds bud, men de vandret i de skikker som Israel hadde innført.

²⁰Joßcan nak li Kâcuaß quixtzßektânaheb chixjunileb laj Israel. Quixtakla li raylal saß xbêneb ut quixcanabeb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb toj retal nak queßisîc saß lix naßajeb.

²⁰Derfor forkastet Herren hele Israels ætt og plaget dem og gav dem i røveres hånd, inntil han kastet dem bort fra sitt åsyn.

²¹Nak li Kâcuaß quirisiheb li ralal xcßajol laj Israel saß xyânkeb li ralal xcßajol laj David, eb laj Israel queßxxakab laj Jeroboam li ralal laj Nabat chokß xreyeb. Ut laj Jeroboam, aßan li quiqßuehoc reheb laj Israel chixtzßektânanquil li Kâcuaß ut kßaxal nimla mâc queßxbânu.

²¹For han hadde revet Israel løs fra Davids hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats sønn, til konge; og Jeroboam drog Israel bort fra Herren og forførte dem til stor synd.

²²Eb li ralal xcßajol laj Israel queßxbânu li mâusilal li quixbânu li rey Jeroboam ut incßaß queßxcanab mâcobc chiru li Dios,

²²Og Israels barn vandret i alle de synder som Jeroboam hadde gjort; de vek ikke fra dem,

²³toj retal nak li Dios quixcanabeb re nak teßchapekß xbaneb jalan tenamit joß quiyeheß reheb xbaneb lix profeta li Dios. Joßcan nak queßchapeß ut queßcßameß Asiria. Ut aran cuanqueb toj chalen anakcuan.

²³inntil Herren støtte Israel bort fra sitt åsyn, således som han hadde talt ved alle sine tjenere profetene. Så blev Israel bortført fra sitt land til Assyria, hvor de har vært til denne dag.

²⁴Lix reyeb laj Asiria quixcßameb laj Babilonia aran Israel. Quixcßameb laj Cuta, eb laj Ava ut eb laj Hamat, joß eb ajcuiß laj Sefarvaim. Quixqßueheb chi cuânc saß eb li tenamit li cuanqueb saß xcuênt Samaria saß lix naßajeb laj Israel.

²⁴Og kongen i Assyria lot det komme folk fra Babel og Kuta og Avva og Hamat og Sefarva'im og lot dem bo i Samarias byer istedenfor Israels barn; og de tok Samaria i eie og bosatte sig i byene der.

²⁵Nak queßxtiquib cuânc aran eb li cristian incßaß queßxlokßoni li Kâcuaß. Joßcan nak li Kâcuaß quixtaklaheb li cakcoj chixcamsinquileb.

²⁵Men da de i begynnelsen av sitt ophold. der ikke fryktet Herren, sendte Herren løver iblandt dem, og de herjet mellem dem.

²⁶Quiyeheß re lix reyeb laj Asiria: —Eb li cristian li xataklaheb chi cuânc Samaria incßaß nequeßxnau xlokßoninquil li Dios li queßxlokßoniheb laj Israel li queßcuan Samaria. Xban nak incßaß yôqueb chixbânunquil li naraj li Kâcuaß lix Dioseb, joßcan nak quixtaklaheb li cakcoj chixcamsinquileb.—

²⁶Da sa folk til kongen i Assyria: De folk som du førte bort og lot bo i Samarias byer, vet ikke hvorledes landets gud skal dyrkes; og han har sendt løver iblandt dem, og de dreper dem, fordi de ikke vet hvorledes landets gud skal dyrkes.

²⁷Ut lix reyeb laj Asiria quixye: —Sicßomak chak junak aj tij li xecßam chak Samaria. Li jun aßan tâxic cuißchic Samaria. Tâcuânk aran ut tixcßut chiruheb chanru xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel, chan.

²⁷Da bød kongen i Assyria: La en av de prester som I har ført bort derfra, fare dit! De* skal dra avsted og bosette sig der, så han kan lære dem hvorledes landets gud skal dyrkes. / {* d.e. han og hans ledsagere.}

²⁸Joßcan nak queßxtakla jun reheb laj tij li qui-isîc Samaria chi cuânc Bet-el re tixcßut chiruheb li tenamit chanru nak teßxlokßoni li Kâcuaß.

²⁸Så kom da en av de prester som de hadde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel; og han lærte dem hvorledes de skulde frykte Herren.

²⁹Abanan li junjûnk chi tenamit queßxyîb lix dioseb ut queßxqßue saß eb li cab li queßxyîb laj Israel saß eb li naßajej li najt xteram aran Samaria.

²⁹Hvert folk gjorde sig sine gudebilleder og satte dem i husene på de hauger som Samarias innbyggere hadde gjort - hvert folk i de byer hvor de bodde.

³⁰Eb li queßchal Babilonia queßxyîb xjalam ûch laj Sucot-benot. Eb li queßchal Cuta queßxyîb xjalam ûch laj Nergal. Ut eb li queßchal Hamat queßxyîb xjalam ûch laj Asima.

³⁰Mennene fra Babel gjorde sig et billede av Sukkot-Benot, og mennene fra Kut et billede av Nergal, og mennene fra Hamat et billede av Asima,

³¹Eb laj aveo queßxyîb xjalam ûch laj Nibhaz ut laj Tartac. Ut eb li queßchal Sefarvaim queßxcßat li ralal xcßajoleb chokß xmayejeb re xlokßoninquil laj Adramelec ut laj Anamelec li cuib chi xdioseb laj Sefarvaim.

³¹Og avvittene et billede av Nibhas og av Tartak, og sefarvittene brente sine sønner i ilden for Adrammelek og Anammelek, Sefarva'ims guder.

³²Queßxlokßoni li Kâcuaß, abanan moco anchaleb ta xchßôl. Queßxxakab yalak ani chi cßanjelac chokß aj tij saß eb li naßajej li najt xteram li queßxlokßoni cuiß lix dioseb.

³²Men de fryktet også Herren og gjorde hvem de vilde av sine egne til prester for haugene, og de ofret for dem i husene på haugene.

³³Yôqueb chixqßuebal xlokßal li Kâcuaß, abanan yôqueb ajcuiß chixqßuebal xlokßal lix dioseb joß cßaynakeb chixbânunquil saß eb li tenamit li queßchal cuiß chak.

³³De fryktet Herren, men dyrket også sine egne guder på samme vis som de hedningefolk de var bortført fra.

³⁴Toj chalen anakcuan nequeßxbânu joß queßxbânu chak najter. Incßaß nequeßxlokßoni li Kâcuaß chi moco nequeßxbânu li chakßrab ut li xtaklanquil, chi moco nequeßxbânu li cßaßru quixye li Kâcuaß reheb li ralal xcßajol laj Jacob, li quixqßue “aj Israel” chokß xcßabaß.

³⁴Ennu den dag idag følger de sine forrige skikker; de frykter ikke Herren* og gjør ikke efter de forskrifter og regler de har fått, eller efter den lov og de bud Herren har gitt efterkommerne av Jakob, han som han gav navnet Israel**, / {* i sannhet.} / {** 1MO 32, 28.}

³⁵Nak li Kâcuaß quixbânu li contrato riqßuineb laj Israel quixchakßrabiheb ut quixye reheb: —Mêlokßoni li jalanil dios, chi moco têcuikßib êrib chiruheb. Incßaß texcßanjelak chiruheb chi moco texmayejak chiruheb.

³⁵og Herren gjorde en pakt med dem og bød dem: I skal ikke frykte andre guder og ikke tilbede dem og ikke dyrke dem og ikke ofre til dem,

³⁶Lâin li Kâcuaß. Lâin quin-isin chak êre saß li naßajej Egipto riqßuin xnimal incuanquil ut riqßuin sachba chßôlej. Caßaj cuiß lâin têxucua cuu. Tinêlokßoni ut texmayejak chicuu.

³⁶men Herren, som førte eder op fra Egyptens land med stor kraft og med utrakt arm, ham skal I frykte, og ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre,

³⁷Junelic têbânu li cßaßru xinye êre. Têbânu li chakßrab xinqßue êre. Têbânu chixjunil li nacuaj joß tzßîbanbil retalil. Ut mêlokßoni li jalanil dios.

³⁷og de forskrifter og regler og den lov og de bud han lot skrive for eder, skal I gi akt på å holde alle dager, og I skal ikke frykte andre guder;

³⁸Misach saß êchßôl li contrato li xinbânu êriqßuin. Ut mêlokßoni li jalanil dios.

³⁸og den pakt jeg gjorde med eder, skal I ikke glemme, og I skal ikke frykte andre guder,

³⁹Chexucua ban cuu lâin li Kâcuaß, lê Dios. Lâin li Kâcuaß tincolok êre saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre, chan li Dios.

³⁹men Herren eders Gud skal I frykte, og han skal fri eder av alle eders fienders hånd.

⁴⁰Abanan eb li tenamit aßan incßaß queßxbânu joß quixye li Kâcuaß. Toj yôqueb ajcuiß chixbânunquil lix najter naßlebeb.Yôqueb chixlokßoninquil li Kâcuaß, abanan moco anchaleb ta xchßôl xban nak toj yôqueb chixlokßoninquileb li yîbanbil dios. Ut toj chalen anakcuan eb li ralal xcßajol nequeßxbânu joß queßxbânu lix xeßtônil xyucuaßeb.

⁴⁰Men de vilde ikke høre, de bar sig at på samme vis som før.

⁴¹Yôqueb chixlokßoninquil li Kâcuaß, abanan moco anchaleb ta xchßôl xban nak toj yôqueb chixlokßoninquileb li yîbanbil dios. Ut toj chalen anakcuan eb li ralal xcßajol nequeßxbânu joß queßxbânu lix xeßtônil xyucuaßeb.

⁴¹Så fryktet da disse hedningefolk Herren, men dyrket på samme tid sine utskårne billeder; også deres barn og deres barnebarn har helt til denne dag gjort som deres fedre gjorde.