¹Yô rox chihab roquic chokß xreyeb laj Israel laj Oseas li ralal laj Ela nak laj Ezequías li ralal laj Acaz qui-oc chokß xreyeb laj Judá.

¹I Israels konge Hoseas, Elas sønns tredje år blev Esekias, sønn av Judas konge Akas, konge.

²b xcaßcßâl chihab cuan re laj Ezequías nak qui-oc saß xcuanquil. Belêb xcaßcßâl chihab quicuan chokß rey aran Jerusalén. Lix naß, aßan lix Abi, lix rabin laj Zacarías.

²Han var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte ni og tyve år i Jerusalem; hans mor hette Abi og var datter av Sakarja.

³Laj Ezequías quixbânu li us chiru li Dios joß quixbânu laj David lix xeßtônil yucuaß.

³Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, aldeles som hans far David hadde gjort.

⁴Laj Ezequías quixjuqßui li naßajej najt xteram li nequeßxlokßoni cuiß li yîbanbil dios. Quixjori li nînki jalam ûch Asera xcßabaß. Ut quixpuqßui li yîbanbil dios. Ut quixjori ajcuiß li cßantiß yîbanbil riqßuin bronce li quixyîb laj Moisés xban nak eb laj Israel yôqueb chixcßatbal lix incienso chiru. Nehustán quiqßueheß chokß xcßabaß li cßantiß aßan.

⁴Han nedla offerhaugene og sønderslo billedstøttene og hugg Astarte-billedet i stykker og knuste den kobberslange Moses hadde gjort; for like til den tid hadde Israels barn brent røkelse for den; de kalte den Nehustan.

⁵Laj Ezequías quixcßojob xchßôl riqßuin li Kâcuaß Dios li nequeßxlokßoni eb laj Israel. Saß xyânkeb chixjunileb li rey li queßcuan Judá mâ jun tîc xchßôl joß laj Ezequías, chi moco li queßcuan xbên cua chi moco li queßcuan mokon.

⁵Til Herren, Israels Gud, satte han sin lit, og efter ham har det ikke vært hans like blandt alle Judas konger, heller ikke blandt dem som hadde vært før ham.

⁶Chi anchal xchßôl quixpâb li Dios ut mâ jun sut quixkßet li râtin. Quixbânu ban chixjunil li quixye saß li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés xban li Kâcuaß.

⁶Han holdt fast ved Herren, han vek ikke fra ham, og han holdt hans bud, dem som Herren hadde gitt Moses.

⁷Li Kâcuaß cuan riqßuin ut quirosobtesi. Ut us qui-el chixjunil li quixbânu. Laj Ezequías incßaß quixqßue rib rubel xcuanquil lix reyeb laj Asiria chi moco quixbânu li cßaßru quixye.

⁷Og Herren var med ham; i alt han tok sig fore, bar han sig viselig at. Han falt fra kongen i Assyria og vilde ikke tjene ham lenger.

⁸Ut quinumta saß xbêneb laj filisteo ut quirêchani chixjunil lix naßajeb. Quirêchani li naßajej li naticla cuan cuiß li tenamit Gaza ut nacuulac toj saß lix nubâl li naßajej Judá li cuanqueb cuiß li cab li queßxyîb re xcolbaleb rib joß ajcuiß li cab najt xteram li queßxcßacßale cuiß lix tenamiteb.

⁸Han slo filistrene og tok deres land like til Gasa og de omliggende bygder like fra vakttårnene til de faste byer.

⁹Ac yô chic xcuuk chihab roquic chokß xreyeb laj Israel laj Oseas li ralal laj Ela nak quicuulac chi pletic riqßuineb laj Salmanasar lix reyeb laj Asiria. Queßxsut li tenamit Samaria ut queßoc chi pletic riqßuineb. Aßin quicßulman nak yô xcâ chihab roquic chokß rey laj Ezequías aran Judá.

⁹I kong Esekias' fjerde år, som var Israels konge Hoseas, Elas sønns syvende år, drog Salmanassar, kongen i Assyria, op imot Samaria og kringsatte det.

¹⁰Oxib chihab quixpleti rix li tenamit Samaria toj retal quirêchani. Yô chic xbele chihab roquic laj Oseas chokß xreyeb laj Israel nak laj Salmanasar quirêchani li tenamit Samaria. Aßin quicßulman nak ac yô chic xcuak chihab roquic laj Ezequías chokß rey aran Judá.

¹⁰Da tre år var gått, inntok de det; det var i Esekias' sjette år, som var Israels konge Hoseas niende år, Samaria blev inntatt.

¹¹Ut eb laj Israel queßchapeß ut queßcßameß Asiria. Cuan li quixcanabeb saß li naßajej Halah ut cuan ajcuiß li quixcanabeb saß li naßajej Habor li cuan nachß riqßuin li nimaß Gozán. Ut cuan ajcuiß li quixcanabeb saß eb li tenamit li cuanqueb Medo.

¹¹Og kongen i Assyria bortførte Israel til Assyria og flyttet dem til Halah og til Habor, en elv i Gosan, og til Medias byer,

¹²Joßcaßin queßxcßul laj Israel li cuanqueb Samaria xban nak incßaß queßxbânu li quixye li Kâcuaß Dios. Queßxkßet ban li contrato. Incßaß queßxpâb li cßaßru quixye laj Moisés laj cßanjel chiru li Dios, chi moco queßxbânu li cßaßru quixye.

¹²fordi de ikke hadde hørt på Herrens, sin Guds røst, men overtrådt hans pakt - alt det Moses, Herrens tjener, hadde befalt; de hverken hørte eller gjorde efter det.

¹³Yô câlaju chihab roquic chokß xreyeb laj Judá laj Ezequías nak laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria qui-oc chi pletic riqßuineb laj Judá saß eb li tenamit li cuanqueb cuiß li cab li nequeßxcol cuiß ribeb. Laj Senaquerib quirêchaniheb li tenamit aßan saß li plêt.

¹³I kong Esekias' fjortende år drog kongen i Assyria Sankerib op imot alle Judas faste byer og inntok dem.

¹⁴Joßcan nak laj Ezequías lix reyeb laj Judá quixtakla xyebal re lix reyeb laj Asiria li cuan saß li tenamit Laquis: —Incßaß us xinbânu lâin. Chex-êlk saß li katenamit ut lâin tintoj âcue joß nimal tâpatzß, chan. Ut lix reyeb laj Asiria quixye re laj Ezequías nak tixtakla cuib ciento quintal li plata ut jun may quintal li oro.

¹⁴Da sendte Judas konge Esekias bud til den assyriske konge i Lakis og lot si: Jeg har syndet; vend tilbake fra mig! Hvad du legger på mig, vil jeg bære. Da påla kongen i Assyria Judas konge Esekias å betale tre hundre talenter sølv og tretti talenter gull.

¹⁵Ut li rey Ezequías quixtakla chixjunil li plata li cuan saß lix templo li Kâcuaß ut quixtakla ajcuiß li cuan saß li rochoch li rey.

¹⁵Og Esekias gav alt det sølv som fantes i Herrens hus og i skattkammerne i kongens hus.

¹⁶Ut quirisi ajcuiß li oro li quixletz chiruheb lix puertil lix templo li Kâcuaß joß ajcuiß li oro li quixletz chiru lix marquileb li puertas. Ut li oro aßan quixtakla re lix reyeb laj Asiria.

¹⁶Ved den leilighet lot Esekias gullet bryte av dørene på Herrens tempel og av dørstolpene som Esekias, Judas konge, hadde klædd med gull, og gav det til kongen i Assyria.

¹⁷Lix reyeb laj Asiria quixtaklaheb oxibeb li cuînk nînkeb xcuanquil aran Jerusalén chi pletic riqßuin laj Ezequías. Aßaneb aßin: laj Tartán, laj Rabsaris ut laj Rabsaces. Ut quixtaklaheb ajcuiß jun chßûtal li soldado chirixeb. Nak queßcuulac Jerusalén, queßcana saß li be li nequeßcßanjelac cuiß eb laj puchßunel. Li naßajej aßan cuan chire li rok haß li nanumeß cuiß li haß li nachal saß li pila li cuan toj takecß.

¹⁷Men kongen i Assyria sendte Tartan og Rabsaris og Rabsake med en stor hær fra Lakis til kong Esekias i Jerusalem; og de drog op og kom til Jerusalem, og da de var kommet dit, stanset de ved vannledningen fra den øvre dam, ved alfarveien til Vaskervollen*. / {* JES 7, 3.}

¹⁸Eb li oxib chi cuînk li nînkeb xcuanquil queßxtakla xbokbal li rey Ezequías. Oxib li cuînk li nequeßtenkßan re laj Ezequías queßcôeb chi âtinac riqßuineb. Aßaneb aßin li oxib chi cuînk: laj Eliaquim, li ralal laj Hilcías, li na-iloc re li palacio; laj Sebna laj tzßîb; ut laj Joa, li ralal laj Asaf, li najolomin re li nequeßxococ re li hu.

¹⁸Og de ropte på kongen; da gikk slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, ut til dem sammen med statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn.

¹⁹Laj Rabsaces quixye reheb: —Joßcaßin tâye re li rey Ezequías: “Aßan aßin li naxtakla xyebal âcue lix reyeb laj Asiria li nim xcuanquil: ¿Ani aj iqßuin cßojcßo âchßôl?

¹⁹Og Rabsake sa til dem: Si til Esekias: Så sier den store konge, kongen i Assyria: Hvad er det for en trygghet som er kommet over dig?

²⁰Mâre nacacßoxla nak riqßuin âtinac naru tâcol âcuib chicuu. ¿Ma aßan tâqßuehok xcacuil âchßôl nak nacacßoxla? ¿Ani aj iqßuin cau âchßôl nak incßaß nacatxucuac chicuu?

²⁰Du sier - men det er bare tomme ord - : Her er innsikt og styrke nok til krig. Til hvem setter du da din lit, siden du har gjort oprør mot mig?

²¹Lâo nakanau nak lâat cßojcßo âchßôl saß xbêneb laj Egipto. Eb laj Egipto moco cauheb ta rib. Chanchaneb li caxlan ajl. Cui tâchap chokß re âxukß, tixhop lâ cuukß. Li ani tixcßojob xchßôl saß xbên laj faraón, lix reyeb laj Egipto, ra tixcßul.

²¹Nuvel, du setter din lit til Egypten, denne knekkede rørstav, som når en støtter sig på den, går inn i hans hånd og gjennemborer den; således er kongen i Egypten Farao for alle dem som setter sin lit til ham.

²²Mâre lâex têye cue nak cßojcßo êchßôl riqßuin li Kâcuaß lê Dios. ¿Ma incßaß ta biß isinbil saß êyânk chixjunileb li artal xban li rey Ezequías? ¿Ma mâcuaß ta biß aßan quiyehoc reheb laj Judá ut laj Jerusalén nak chiru jun ajcuiß li artal teßlokßonînk aran Jerusalén?

²²Men sier I til mig: Vi setter vår lit til Herren vår Gud - er det da ikke hans offerhauger og altere Esekias har tatt bort, da han sa til Juda og Jerusalem: For dette alter skal I tilbede, her i Jerusalem?

²³Joßcan nak lâin nintzßâma chêru nak takacßûb ru junak li naßleb. Lâin tinqßue êre cuib mil li cacuây ut lâex têril ma têtau li ani têtaklaheb chirixeb.

²³Men gjør nu et veddemål med min herre, kongen i Assyria: Jeg vil gi dig to tusen hester om du kan få dig folk til å ride på dem.

²⁴Lâat incßaß tâcuy pletic riqßuin jun reheb lin soldado usta aßan incßaß cau rib. ¿Ma nequecßoxla nak laj faraón tixqßue êcarruaje ut tixqßueheb li soldado li teßxic chirix cacuây?

²⁴Hvorledes skulde du da kunne drive tilbake en eneste stattholder, en av min herres ringeste tjenere? Derfor setter du din lit til Egypten og håper å få vogner og hestfolk derfra.

²⁵¿Ma mâcuaß ta biß li Kâcuaß xtaklan chak cue saß li naßajej aßin chi pletic? ¿Ma xinchal ta biß chixsachbal ru yal injunes?” chan.

²⁵Mener du da at jeg har draget op mot dette sted for å ødelegge det, uten at Herren har villet det? Nei, Herren har selv sagt til mig: Dra op mot dette land og ødelegg det!

²⁶Tojoßnak laj Eliaquim li ralal laj Hilcías ut laj Sebna ut laj Joa queßxye re laj Rabsaces: —Nakatzßâma châcuu nak toâcuâtina saß li âtinobâl arameo xban nak lâo nakatau ru li âtin aßan. Moâcuâtina saß li râtinobâleb laj Judá xban nak chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß xbên li tzßac yôqueb chirabinquil li yôcat chixyebal, chan.

²⁶Da sa Eljakim, Hilkias' sønn, og Sebna og Joah til Rabsake: Tal til dine tjenere på syrisk, for vi forstår det sprog, og tal ikke til oss på jødisk, så folket som står på muren, hører det!

²⁷Abanan laj Rabsaces quixye reheb: —Lâin incßaß xintaklâc chak chi âtinac caßaj cuiß riqßuin lê rey, chi moco caßaj cuiß êriqßuin lâex. Xintaklâc ban chi âtinac riqßuineb li cuanqueb saß xbên li tzßac. Tâcuulak xkßehil nak eb aßan joß ajcuiß lâex têlou êcßot ut têrucß lê chuß, chan.

²⁷Men Rabsake svarte: Er det til din herre og til dig min herre har sendt mig for å tale disse ord? Er det ikke til de menn som sitter på muren og må ete sitt eget skarn og drikke sitt eget vann likesom I selv?

²⁸Ut chirix aßan, quixakli ut quixjap re chixyebal saß li râtinobâleb laj Judá: —Abihomak chêjunilex li cßaßru naxye êre lix reyeb laj Asiria, li nim xcuanquil.

²⁸Og Rabsake trådte frem og ropte med høi røst på jødisk og talte således: Hør den store konges, den assyriske konges ord!

²⁹Joßcaßin xtakla chak xyebal êre li rey li nim xcuanquil: Mêqßue êrib chixbalakßi laj Ezequías. Aßan incßaß târûk texcol saß cuukß lâin.

²⁹Så sier kongen: La ikke Esekias få narret eder! For han makter ikke å redde eder av hans hånd.

³⁰Mâre laj Ezequías tixye êre, “Cßojobomak êchßôl riqßuin li Kâcuaß. Relic chi yâl li Kâcuaß tâcolok ke. Aßan incßaß toxkßaxtesi saß rukß lix reyeb laj Asiria” chaßak êre. Mêpâb li cßaßru tixye êre nak texkßunbesi.

³⁰Og la ikke Esekias få eder til å sette eders lit til Herren, idet han sier: Herren vil redde oss, og denne by skal ikke gis i kongen av Assyrias hånd.

³¹Mêpâb li râtin laj Ezequías. Aßan aßin li naxye êre lix reyeb laj Asiria, “Cßamomak êrib saß usilal cuiqßuin. Cui têcßam êrib saß usilal cuiqßuin, chi jûnkal têtzaca li ru lê uvas ut têtzaca li ru lê higo ut naru ajcuiß têrucß li haß li na-el saß lê jul haß,

³¹Hør ikke på Esekias! For så sier kongen i Assyria: Gjør fred med mig og kom ut til mig, så skal I få ete hver av sitt vintre og av sitt fikentre og drikke hver av vannet i sin brønn,

³²toj retal nak texincßam chi cuânc saß junak chic naßajej kßaxal châbil joß lê naßaj. Aran na-el nabal li uvas ut na-el nabal li trigo. Cuânk êvino ut cuânk êcaxlan cua. Cuânk nabal li olivos ut li aceite joß ajcuiß li xyaßal cab. Cui têbânu li cßaßru ninye lâin, sa chic texcuânk ut incßaß texcâmk. Mêpâb li cßaßru naxye laj Ezequías xban nak yô chêbalakßinquil nak naxye êre nak li Kâcuaß tâcolok êre.

³²til jeg kommer og henter eder til et land som ligner eders land, et land med korn og most, et land med brød og vingårder, et land med oljetrær og honning, så I kan leve og ikke skal dø! Hør ikke på Esekias når han vil forføre eder og si: Herren vil redde oss!

³³¿Ma cuan ta biß junak dios quixcol ta lix tenamit saß rukß lix reyeb laj Asiria?

³³Har vel nogen av folkenes guder reddet sitt land av kongen i Assyrias hånd?

³⁴¿Bar cuan lix dioseb li tenamit Hamat ut Arfad? ¿Bar cuan lix dioseb li tenamit Sefarvaim ut Hena ut Iva? ¿Ma queßxcol ta biß li tenamit Samaria saß cuukß lâin?

³⁴Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarva'ims, Henas og Ivvas guder? Har vel Samarias guder reddet det av min hånd?

³⁵¿Ma cuan ta biß junak dios saß li naßajej aßin li quixcuy xcolbal lix tenamit saß cuukß lâin? ¿Chanru nak li Kâcuaß Dios tixcol li tenamit Jerusalén saß cuukß?” chan li rey.—

³⁵Hvem er det blandt alle landenes guder som har reddet sitt land av min hånd, så Herren skulde redde Jerusalem av min hånd?

³⁶Eb laj Judá mâ jun âtin queßxye xban nak li rey quixye reheb nak incßaß teßsumênk.Ut laj Eliaquim, li ralal laj Hilcías, li na-iloc re li palacio ut laj Sebna laj tzßîb joß ajcuiß laj Joa li ralal laj Asaf, li najolomin reheb li nequeßxococ re li hu, queßxpej li rakßeb ut queßcôeb riqßuin laj Ezequías ut queßxye re chixjunil li quixye laj Rabsaces.

³⁶Men folket tidde og svarte ham ikke et ord; for kongens bud lød så: I skal ikke svare ham.

³⁷Ut laj Eliaquim, li ralal laj Hilcías, li na-iloc re li palacio ut laj Sebna laj tzßîb joß ajcuiß laj Joa li ralal laj Asaf, li najolomin reheb li nequeßxococ re li hu, queßxpej li rakßeb ut queßcôeb riqßuin laj Ezequías ut queßxye re chixjunil li quixye laj Rabsaces.

³⁷Så kom slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, og statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn, til Esekias med sønderrevne klær og meldte ham hvad Rabsake hadde sagt.