¹Nak quirabi li cßaßru queßxye, li rey Ezequías quixpej li rakß ut quixqßue li kßes ru tßicr chirix retalil lix rahil xchßôl ut cô saß lix templo li Kâcuaß.

¹Da kong Esekias hørte det, sønderrev han sine klær og klædde sig i sekk og gikk inn i Herrens hus.

²Ut quixtaklaheb laj Eliaquim li na-iloc re li palacio rochben laj Sebna laj tzßîb ut eb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj tij riqßuin li profeta Isaías, li ralal laj Amoz. Cuan li kßes ru tßicr chirixeb nak queßcôeb.

²Og han sendte slottshøvdingen Eljakim og statsskriveren Sebna og de eldste blandt prestene, klædd i sekk, til profeten Esaias, Amos' sønn.

³Queßxye re laj Isaías: —Aßan aßin li naxye laj Ezequías. Chiru li cutan aßin yôco chi cßuluc raylal xban li mâc xkabânu. Yôqueb chikamajecuanquil li xicß nequeßiloc ke ut yôqueb chikahobbal. Chanchano jun li ixk oc re chi qßuirâc, ut mâcßaß chic xmetzßêu.

³Og de sa til ham: Så sier Esekias: En nødens og tuktelsens og vanærens dag er denne dag; barnet er kommet til modermunnen, men det er ingen kraft til å føde.

⁴Lix reyeb laj Asiria quixtakla laj Rabsaces li nim xcuanquil chixhobbal li yoßyôquil Dios. Mâre xrabi ajcuiß li Kâcuaß lâ Dios li hoboc ut tixqßue taxak chixtojbal xmâc li ani xhoboc re. Chattijok chirixeb li katenamit li joß qßuial chic xeßcana.—

⁴Kanskje Herren din Gud vil høre alt det Rabsake har sagt, han som hans herre, kongen i Assyria, har sendt for å håne den levende Gud, så at han straffer ham for de ord Herren din Gud har hørt. Opsend da en bønn for den levning som ennu er iglen!

⁵Queßxye re laj Isaías li cßaßru quixye laj Ezequías.

⁵Da kong Esekias' tjenere kom til Esaias,

⁶Laj Isaías quixtakla xyebal re laj Ezequías chi joßcaßin: —Li Kâcuaß naxye âcue nak incßaß tatxucuak xban li cßaßru nequeßxye êre. Matxucuac xban li cßaßru xeßxye re inmajecuanquil eb li nequeßcßanjelac chiru lix reyeb laj Asiria.

⁶sa Esaias til dem: Så skal I si til eders herre: Så sier Herren: Frykt ikke for de ord du hørte, de som assyrerkongens tjenere hånte mig med!

⁷Lâin tintakla jun esilal. Nak lix reyeb laj Asiria târabi, tâxucuak ut tâxic cuißchic saß xtenamit. Nak ac cuânk chic aran, tâcamsîk chi chßîchß, chan li Kâcuaß.

⁷Se, jeg vil inngi ham et sådant sinn at han for et rykte* han får høre, vender tilbake til sitt land; og jeg vil la ham falle for sverdet i sitt land**. / {* 2KG 19, 9.} / {** 2KG 19, 37.}

⁸Nak quisukßi saß xtenamit laj Rabsaces, quirabi resil nak li rey mâ ani Laquis. Cô ut quixtau li rey nak yô chi pletic riqßuineb laj Libna.

⁸Da Rabsake vendte tilbake, fant han assyrerkongen i ferd med å stride mot Libna; for han hadde hørt at han hadde brutt op fra Lakis.

⁹Li rey Senaquerib quirabi resil nak laj Tirhaca lix reyeb laj Etiopía quichal chi pletic. Joßcan nak quixtakla cuißchic lix takl riqßuin laj Ezequías ut quixye reheb:

⁹Da hørte kongen si om Tirhaka, kongen i Etiopia, at han hadde draget ut for å stride mot ham. Så sendte han atter bud til Esekias og sa:

¹⁰—Joßcaßin têye re laj Ezequías lix reyeb laj Judá, “Li Dios li cßojcßo cuiß âchßôl quixye âcue nak incßaß textßanekß saß cuukß. Abanan mâqßue âcuib chi balakßîc xban.

¹⁰Så skal I si til Judas konge Esekias: La ikke din Gud, som du setter din lit til, få narret dig, så du tenker som så: Jerusalem skal ikke gis i assyrerkongens hånd.

¹¹Nacanau cßaßru nequeßxbânu lix reyeb laj Asiria. Nequeßxsach ruheb chi junaj cua chixjunileb li tenamit li nequeßpletic riqßuin. ¿Ma texcolekß ta biß lâex saß rukß aßan?

¹¹Du har hørt hvad kongene i Assyria har gjort med alle landene, at de har ødelagt dem, og du skulde bli reddet?

¹²Eb lin xeßtônil yucuaß queßxsach ruheb li tenamit Gozán, Harán, Resef, joß eb ajcuiß li ralal xcßajol laj Edén li queßcuan Telasar. ¿Ma queßcoleß ta biß li tenamit aßan xban lix dioseb?

¹²Har vel folkenes guder frelst dem som mine fedre ødela, Gosan og Karan og Resef og Edens barn i Telassar?

¹³¿Ma cuanqueb ta biß xcuanquil lix reyeb laj Hamat, lix reyeb laj Arfad, lix reyeb laj Sefarvaim, Hena ut Iva?” chan laj Senaquerib.

¹³Hvor er nu Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarva'ims konge, Henas og Ivvas konger?

¹⁴Nak ac xcßul li hu riqßuineb lix takl lix reyeb laj Asiria, laj Ezequías quiril xsaß. Chirix aßan cô saß li templo ut quixhel ru li hu chiru li Kâcuaß.

¹⁴Da Esekias hadde mottatt brevet av sendebudene og lest det, gikk han op til Herrens hus, og der bredte Esekias det ut for Herrens åsyn.

¹⁵Quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, lâat li kaDios lâo aj Israel. Lâat li cuancat saß xyi li querubines. Caßaj cuiß lâat li Dios. Lâat cuan âcuanquil saß xbêneb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß. Lâat catyîban re li choxa ut li ruchichßochß.

¹⁵Og Esekias bad for Herrens åsyn og sa: Herre, Israels Gud, du som troner på kjerubene! Du alene er Gud for alle jordens riker, du har gjort himmelen og jorden.

¹⁶Abi, at Kâcuaß, li cßaßru nequeßxye. Ut chacuil taxak li cßaßru nequeßxbânu. Chacuabi li âtin li xtakla xyebal laj Senaquerib re âmajecuanquil, lâat li yoßyôquil Dios.

¹⁶Herre, bøi ditt øre til og hør! Herre, oplat dine øine og se! Hør de ord som Sankerib har sendt for å håne den levende Gud!

¹⁷At Kâcuaß, yâl nak eb laj Asiria queßxsach ruheb li tenamit joß ajcuiß lix naßajeb.

¹⁷Det er sant, Herre, at kongene i Assyria har ødelagt folkene og deres land,

¹⁸Queßxcßat lix dioseb xban nak moco tzßakal dioseb ta. Yal pec ut cheß yîbanbil xbaneb li cuînk. Joßcan nak queßsacheß ruheb.

¹⁸og de har kastet deres guder i ilden; for de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og sten, og derfor kunde de gjøre dem til intet.

¹⁹At Kâcuaß, at kaDios, choâcol taxak saß rukß lix reyeb laj Asiria re nak chixjunileb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal nak caßaj cuiß lâat li Kâcuaß li tzßakal Dios, chan laj Ezequías.

¹⁹Men frels oss nu. Herre vår Gud, av hans hånd, så alle jordens riker må kjenne at du, Herre, alene er Gud!

²⁰Li profeta Isaías, li ralal laj Amoz, quixtakla xyebal re laj Ezequías: —Aßan aßin li naxye âcue li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel. “Lâin xcuabi li cßaßru xatzßâma chicuu chirix laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria.

²⁰Da sendte Esaias, Amos' sønn, bud til Esekias og lot si! Så sier Herren, Israels Gud: Hvad du har bedt mig om vedkommende kongen i Assyria Sankerib, har jeg hørt.

²¹Aßan aßin li quixye li Kâcuaß Dios chirix lix reyeb laj Asiria: Li tenamit Jerusalén chanchan jun li tukß ix yô châseßenquil ut yô châtzßektânanquil, at Senaquerib. Li tenamit Jerusalén narecßasi lix jolom châhobbal nak yôcat chi êlelic chiru.

²¹Således lyder det ord Herren har talt om ham: Jomfruen, Sions datter, forakter dig, spotter dig; Jerusalems datter ryster på hodet efter dig.

²²¿Ani li xahob ut ani li xamajecua? ¿Ani li xataksi âcuâtin saß xbên ut xakßetkßeti âcuib chiru? ¿Ma mâcuaß ta biß chiru li Dios Santo reheb laj Israel?

²²Hvem har du hånet og spottet, og mot hvem har du løftet din røst? Du har løftet dine øine til det høie, mot Israels Hellige.

²³Xataklaheb lâ takl chixhobbal li Dios ut xaye: Riqßuin lin qßuila carruaje re pletic xintakeß saß eb li nînki tzûl. Toj saß xbêneb li tzûl re Líbano li najt xteram xintakeß. Xinyocß li nînki cheß chacalteß, li najt rok, ut xintßaneb ajcuiß li ciprés li raro xbaneb. Xincuulac toj saß li qßuicheß li cßajoß xchßinaßusal.

²³Ved dine sendebud har du hånet Herren og sagt: Med mine tall-løse vogner drog jeg op på fjellenes tinder, til Libanons øverste topper, og jeg hugger ned dets høieste sedrer, dets herlige cypresser, og jeg trenger frem til dets øverste hvilested, dets frodige skog;

²⁴Xinbec xjulel li haß saß jalan tenamit ut xcuucß li haß x-el aran. Riqßuin li cuok xinqßueheb chi chakic li nimaß li cuanqueb Egipto, chancat.

²⁴jeg gravde brønner og drakk av fremmede vann, og jeg tørker ut alle Egyptens strømmer med mine fotsåler.

²⁵¿Ma incßaß ta biß nacanau nak lâin li Kâcuaß? Lâin quincßoxlan re chixjunil li tâuxmânk. Najter kße cutan lâin quincßûb chak ru chanru tâcßulmânk. Ut anakcuan lâin xatincanab chixsachbal ruheb li tenamit li cauheb rib chi pletic. Tûbtu aj chic xacanabeb nak xapoßeb.

²⁵* Har du da ikke hørt det? Fra fjerne tider har jeg gjort det, fra fordums dager har jeg laget det så. Nu har jeg latt det komme, så du har fått makt til å ødelegge faste byer og gjøre dem til øde grushauger. / {* Herrens ord til Sankerib.}

²⁶Eb li tenamit li cuanqueb aran mâcßaßeb xmetzßêu. Nequeßxucuac ut sachsôqueb xnaßleb. Chanchaneb chic li pim li cuan saß cßalebâl. Chanchaneb li raxi pim. Chanchaneb li pim li namok saß xbêneb li cab ut nachakic nak toj mâjiß nachêcoß.

²⁶Og deres innbyggere blev maktløse; de blev forferdet og skamfulle; de blev som gresset på marken og som de grønne urter, som gresset på takene og som korn som er ødelagt av brand før det er fullvokset.

²⁷Lâin ninnau chanru nak cuancat. Ninnau chixjunil li cßaßru nacabânu. Ut ninnau ajcuiß nak cßajoß lâ joskßil cuiqßuin.

²⁷Enten du sitter eller du går ut og inn, så vet jeg det, og jeg vet at du raser mot mig.

²⁸Xban nak ninnau nak yô âjoskßil ut xakßetkßeti âcuib chicuu, joßcan nak lâin tinram lâ be. Chanchan nak tinqßue jun li chßîchß saß lâ cuußuj ut jun li chßîchß saß âcue ut tatinqßue cuißchic chi sukßîc saß li be li xatchal cuiß chak,” chan li Kâcuaß.

²⁸Fordi du raser mot mig, og din overmodige trygghet har nådd op til mine ører, så vil jeg legge min ring i din nese og mitt bissel mellem dine leber og føre dig tilbake den vei du kom.

²⁹Ut laj Isaías quixye re laj Ezequías: —Aßan aßin li retalil li cßaßru tâcßulmânk. Saß li chihab aßin ut saß li chihab tâchâlk lâex têtzaca li ru li trigo li namok yal xjunes. Abanan saß li rox chihab lâex tex-âuk ut texkßolok re nak textzacânk. Têrau lê uvas ut têtzaca li ru li naxqßue.

²⁹Og dette skal du* ha til tegn: Iår skal I ete det korn som vokser av sig selv, og næste år det som skyter op fra roten; men i det tredje år skal I så og høste og plante vingårder og ete deres frukt. / {* Esekias.}

³⁰Eb li ralal xcßajol laj Judá li incßaß teßcâmk teßtâmk cuißchic. Chanchanakeb li acuîmk li naxchap xxeß ut naxqßue li ru chi nabal.

³⁰Og den rest som har sloppet unda av Judas hus, skal skyte dypere rot nedentil og bære frukt oventil.

³¹Cuanqueb li ralal xcßajol laj Judá li teßcanâk aran Jerusalén. Saß li tzûl Sión teßcanâk. Joßcan tâcßulmânk xban nak joßcan naraj li Kâcuaß xban xnimal xrahom.

³¹For fra Jerusalem skal utgå en levning og fra Sions berg en rest som har sloppet unda; Herrens nidkjærhet skal gjøre dette.

³²Li Kâcuaß Dios naxye chi joßcaßin chirix lix reyeb laj Asiria, “Li cuînk aßan incßaß tâoc saß li tenamit Jerusalén chi pletic chi moco riqßuin tzimaj, chi moco riqßuin chßîchß, chi moco tixyîb lix taklebâl re tâoc saß li tenamit.

³²Derfor sier Herren så om kongen i Assyria: Han skal ikke komme inn i denne by og ikke skyte en pil inn i den, og han skal ikke rykke frem mot den med skjold og ikke opkaste voll mot den.

³³Saß li be li xchal cuiß, aran cuißchic tâsukßîk. Incßaß tâoc saß li tenamit Jerusalén. Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin.

³³Den vei han kommer, skal han vende tilbake, og inn i denne by skal han ikke komme, sier Herren.

³⁴Lâin tin-ilok re li tenamit ut lâin ajcuiß tincolok re. Tinbânu aßin saß incßabaß lâin ut saß xcßabaß laj David li quicßanjelac chicuu,” chan li Kâcuaß.—

³⁴Og jeg vil verne denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.

³⁵Saß ajcuiß li kßojyîn aßan jun x-ángel li Dios quicuulac saß xmuhebâleb laj Asiria ut quixcamsi jun ciento riqßuin ôb roxcßâl mil chi soldado aj Asiria. Joß cuulajak chic nak quisakêu ac camenakeb chic chixjunil.

³⁵Og samme natt skjedde det at Herrens engel gikk ut og slo hundre og fem og åtti tusen mann i assyrernes leir; og da folk stod op om morgenen, fikk de se dem alle ligge der som døde kropper.

³⁶Ut laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria, quirisi lix muhebâleb. Quisukßi Nínive saß xnaßaj ut aran quicana.Saß jun li cutan laj Senaquerib yô chixlokßoninquil lix dios Nisroc xcßabaß saß lix templo. Queßcuulac laj Adramelec ut laj Sarezer, li cuib chi ralal. Queßxcamsi chi chßîchß ut queßêlelic. Queßcôeb saß li naßajej Ararat. Ut aß chic laj Esar-hadón li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj laj Senaquerib.

³⁶Da brøt kongen i Assyria Sankerib op og drog bort og vendte tilbake; og siden holdt han sig i ro i Ninive.

³⁷Saß jun li cutan laj Senaquerib yô chixlokßoninquil lix dios Nisroc xcßabaß saß lix templo. Queßcuulac laj Adramelec ut laj Sarezer, li cuib chi ralal. Queßxcamsi chi chßîchß ut queßêlelic. Queßcôeb saß li naßajej Ararat. Ut aß chic laj Esar-hadón li ralal qui-oc chokß rey chokß rêkaj laj Senaquerib.

³⁷Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slo Adrammelek og Sareser* ham ihjel med sverd. De kom sig unda og flyktet til Ararats land, og hans sønn Asarhaddon blev konge i hans sted. / {* JES 37, 38.}