¹Saß jun li cutan li jun chßûtal chi profeta queßxye re laj Eliseo: —¡Qßue retal! Li naßajej li cuanco cuiß âcuochben caßchßin ut latzß.

¹Profetenes disipler sa til Elisa: Huset som vi sitter i her hos dig, er for trangt for oss.

²Qßue kalesêns chi xic cuan cuiß li nimaß Jordán re nak chikajûnkal takatßan jûnkak kacheß ut takayîb jun li naßajej re tocuânk cuiß, chanqueb. Ut laj Eliseo quixye: —Naru nequexxic, chan.

²La oss få gå til Jordan og der hente hver sin bjelke og så bygge oss et hus der som vi kan holde til i! Han svarte: Ja, gjør det!

³Jun reheb quixtzßâma chiru nak tâxic rochbeneb. Quixcßul xchßôl laj Eliseo nak tâxic.

³Da sa en av dem: Vær så snild og gå med dine tjenere! Han svarte: Ja, jeg skal gå med.

⁴Joßcan nak li profeta Eliseo cô chirixeb. Nak queßcuulac cuan cuiß li nimaß Jordán, queßoc chixyocßbal li cheß.

⁴Så gikk han med dem, og da de kom til Jordan, tok de til å felle trær.

⁵Nak yô chixtßanbal jun li cheß jun li cuînk, quitobeß lix mâl ut quitßaneß saß li haß. Li cuînk quixjap re ut quixye: —At tzolonel, li mâl aßan xintoßoni. Moco cue ta, chan.

⁵Men da en av dem felte sin bjelke, falt øksen i vannet; da ropte han: Å, min herre, den var enda lånt.

⁶Li profeta Eliseo quixye re: —¿Bar xtßaneß châcuu? chan. Li cuînk quixcßut chiru bar quitßaneß cuiß li mâl. Li profeta quixyocß jun li rukß cheß, ut quixcut saß li nimaß. Ut li mâl quitakeß chak saß xbên haß.

⁶Da sa den Guds mann: Hvor falt den? Han viste ham stedet; da hugg han av et stykke tre og kastet det dit ned og fikk øksen til å flyte op.

⁷Ut laj Eliseo quixye re li cuînk: —Chap chak lâ mâl, chan. Ut li cuînk quixchap chak lix mâl.

⁷Og han sa: Ta den op! Så rakte mannen ut hånden og tok den.

⁸Lix reyeb laj Siria yô chi pletic riqßuineb laj Israel. Quixchßutub ruheb lix soldados ut quixye reheb li nequeßtaklan saß xbêneb bar teßxyîb lix muhebâleb li soldado.

⁸Kongen i Syria lå i krig med Israel; og han rådførte sig med sine menn og sa: På det og det sted vil jeg slå leir.

⁹Abanan lix profeta li Dios quixtakla xyebal re lix reyeb laj Israel nak incßaß teßnumekß saß li naßajej aßan xban nak yôqueb chi xic aran li soldado aj Siria re teßpletik riqßuineb laj Israel.

⁹Men den Guds mann sendte bud til Israels konge og lot si: Ta dig i vare for å dra forbi dette sted! For der vil syrerne dra ned.

¹⁰Li rey re Israel quixtaklaheb lix takl saß li naßajej li quixye li profeta li cuanqueb cuiß chi ramoc laj Siria. Quixye reheb nak teßxbânu cuênt. Joßcaßin nak queßxcol ribeb nabal sut chiruheb li soldado aj Siria.

¹⁰Så sendte Israels konge folk til det sted som den Guds mann hadde nevnt for ham og advart ham for, og han tok sig i vare der. Dette hendte ikke bare en gang, men flere ganger.

¹¹Cßajoß nak qui-oc xcßaßux lix reyeb laj Siria. Ut quixbokeb riqßuin chixjunil li nequeßtaklan saß xbêneb lix soldado ut quixye reheb: —¿Ani êre lâex yô chi oquênc chirix lix reyeb laj Israel? chan.

¹¹Kongen i Syria blev meget urolig over dette; han kalte sine menn til sig og sa til dem: Kan I ikke si mig hvem det er av våre folk som holder med Israels konge?

¹²Jun saß xyânkeb quixye re: —At rey, mâ jun ke yô chi oquênc chirix li rey aßan. Aran cuan li profeta Eliseo ut aßan naxye re li rey chixjunil li nacacßûb ru, usta nayeman chi mukmu saß lâ cuaribâl, chan.

¹²Da sa en av hans menn: Det har sig ikke så, herre konge; det er Elisa, profeten i Israel, som åpenbarer for Israels konge hvert ord du taler i ditt sovekammer.

¹³Lix reyeb laj Siria quixye reheb: —Patzßomak bar cuan li profeta aßan re nak târûk tintakla xchapbal, chan. Ut queßxye re nak li profeta cuan aran Dotán.

¹³Han sa: Gå og se å få rede på hvor han er, så jeg kan sende folk dit og la ham hente! Da det så blev meldt ham at han var i Dotan,

¹⁴Joßcan nak lix reyeb laj Siria quixtaklaheb lix soldado li nequeßxic chirix cacuây, joß eb ajcuiß li nequeßxic saß carruaje ut eb li nequeßxic chi rokeb. Queßcôeb chiru kßojyîn ut queßxsut li tenamit Dotán.

¹⁴sendte han hester og vogner og en stor hær dit; de kom der om natten og omringet byen.

¹⁵Cuulajak chic nak toj ekßela, lix môs lix profeta li Dios quicuacli ut cô chirix cab. Quixqßue retal nak sutsu li tenamit xbaneb li soldado aj Siria. Quirileb lix cacuâyeb ut lix carruaje. Cô saß cab ut quixye re laj Eliseo: —At Kâcuaß, ¿cßaßru takabânu? Osocß ke.—

¹⁵Og da den Guds manns tjener tidlig om morgenen gikk ut, fikk han se at en hær med hester og vogner omringet byen. Da sa hans dreng til ham: Å, min herre, hvad skal vi gjøre?

¹⁶Lix profeta li Dios quixye re: —Matxucuac. Kßaxal nabal li teßoquênk chikix lâo chiru li teßoquênk chirix eb aßan, chan.

¹⁶Han svarte: Vær ikke redd! De som er med oss, er flere enn de som er med dem.

¹⁷Chirix aßan li profeta quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, at inDios, chaqßue taxak chiril lâ cuanquilal, chan. Ut li Dios quixsume lix tij. Nak qui-iloc saß li tzûl li môs, quiril nabaleb li cuanqueb chirix cacuây re xam. Ut quiril ajcuiß nabaleb li carruaje re xam. Sutsu li naßajej cuan cuiß laj Eliseo xbaneb.

¹⁷Og Elisa bad og sa: Herre! Oplat hans øine, så han kan se! Og Herren oplot drengens øine, og han fikk se at fjellet var fullt av gloende hester og vogner rundt omkring Elisa.

¹⁸Nak ac oqueb re laj Siria chi pletic saß li tenamit Dotán, li profeta quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, at inDios, cheßmutzßokß ta li xnakß ruheb laj Siria, chan. Ut li Kâcuaß quixsume lix tij ut quixqßueheb chi mutzßocß lix nakßeb ru ut incßaß chic queßiloc.

¹⁸Da så syrerne kom ned til ham, bad Elisa til Herren og sa: Slå dette folk med blindhet! Og han slo dem med blindhet, som Elisa hadde bedt om.

¹⁹Nak incßaß chic queßiloc, li profeta cô riqßuineb ut quixye: —Mâcuaß aßin li be li yôquex chi xic cuiß, chi moco aßin li tenamit li yôquex chixsicßbal. Chinêtâke. Lâin tincßamok be chêru re nak têtau li cuînk li yôquex chixsicßbal, chan. Ut li profeta quixcßameb saß li tenamit Samaria.

¹⁹Da sa Elisa til dem: Dette er ikke den rette vei og ikke den rette by; følg mig, så skal jeg føre eder til den mann I leter efter. Så førte han dem til Samaria.

²⁰Nak acak xeßoc saß li tenamit Samaria, laj Eliseo quixye re li Dios: —At Kâcuaß, cheßilok ta cuißchic lix nakß ru eb li cuînk aßin, chan. Ut li Kâcuaß quixqßueheb cuißchic chi iloc. Ut queßxqßue retal nak cuanqueb saß li tenamit Samaria.

²⁰Og da de kom inn i Samaria, sa Elisa: Herre, oplat deres øine, så de kan se! Og Herren oplot deres øine, og de fikk se at de var midt i Samaria.

²¹Ut lix reyeb laj Israel quirileb laj Siria. Quixye re laj Eliseo: —At Kâcuaß, ¿ma tintakla xcamsinquileb? chan.

²¹Da Israels konge så dem, sa han til Elisa: Skal jeg hugge dem ned, min far, skal jeg hugge dem ned?

²²Quichakßoc li profeta ut quixye: —Incßaß tâcamsiheb. ¿Ma nacacamsiheb ta biß li nequeßchapeß chak nak nequexxic chi pletic riqßuin lê chßîchß ut lê tzimaj? Chaqßueheb ban xcua rucßaheb ut tâcanabeb chi sukßîc riqßuin lix reyeb, chan.

²²Han svarte: Du skal ikke hugge dem ned; hugger du vel ned dem som du gjør til fanger med ditt sverd og din bue*? Sett brød og vann for dem, så de kan ete og drikke og så vende tilbake til sin herre! / {* du dreper ikke engang krigsfanger, langt mindre bør du da drepe disse.}

²³Joßcan nak lix reyeb laj Israel quixtakla xyîbanquil li châbil tzacaêmk chokß reheb. Queßcuaßac ut queßucßac. Chirix chic aßan li rey quixtaklaheb cuißchic riqßuin li rey aran Siria. Ut li rey aßan incßaß chic quixtaklaheb lix soldado chixchßißchßißinquileb laj Israel saß lix naßajeb.

²³Da lot han stelle til et måltid for dem, og de åt og derefter lot han dem fare, vendte tilbake til sin herre. Siden kom det ikke mere syriske herjeflokker inn i Israels land.

²⁴Mokon chic laj Ben-adad, lix reyeb laj Siria, quixchßutubeb chixjunileb lix soldados. Queßcôeb chixsutbal li tenamit Samaria re teßoc chi pletic riqßuineb.

²⁴Nogen tid efter samlet kongen i Syria Benhadad hele sin hær og drog op og kringsatte Samaria.

²⁵Ut xban nak sutsu li tenamit qui-osoß lix tzacaêmkeb saß chixjunil li tenamit. Queßxterkßusi xtzßak chixjunil toj retal queßxcßayi xjolom li bûr chi câcßâl chi tumin plata. Ut ôb chi tumin plata xtzßak li mero libra li pim, li “xcßot mucuy” xcßabaß.

²⁵Og mens de holdt Samaria kringsatt, blev det så stor hungersnød i byen at til sist hodet av et asen kostet åtti sekel sølv, og fjerdedelen av en kab duemøkk fem sekel sølv.

²⁶Saß jun li cutan lix reyeb laj Israel yô chi numecß saß xbên li tzßac li sutsu cuiß li tenamit. Jun li ixk quixjap re ut quixye: —At rey, chinâtenkßa.

²⁶Og da Israels konge engang gikk omkring på muren, ropte en kvinne til ham: Hjelp, herre konge!

²⁷Li rey quixye re: —Cui li Kâcuaß Dios incßaß nacatxtenkßa, ¿chanru nak tatintenkßa lâin? ¿Ma cuan ta biß intrigo ut invino re tinsi âcue?

²⁷Han svarte: Når Herren ikke vil hjelpe dig, hvorfra skulde da jeg hente hjelp til dig? Fra treskeplassen eller fra vinpersen?

²⁸¿Cßaßru xacßul? chan li rey. Li ixk quixye re: —At rey, li ixk aßin quixye cue, “Kacamsihak lâ cßulaßal re takatiu. Ut cuulaj takacamsi lin cßulaßal lâin” chan cue.

²⁸Og kongen spurte henne: Hvad fattes dig? Hun svarte: Denne kvinne sa til mig: Kom hit med din sønn, så vil vi ete ham idag, og imorgen vil vi ete min sønn.

²⁹Takachik lin cßulaßal ut takatiu. Anakcuan lâin xinye re nak takacamsi li re aßan joß xye cue. Abanan li ixk incßaß naraj xqßuebal. Xmuk ban chiku, chan.

²⁹Så kokte vi min sønn og åt ham. Dagen efter sa jeg til henne: Kom nu hit med din sønn, så vil vi ete ham. Men hun gjemte bort sin sønn.

³⁰Quisach xchßôl li rey nak quirabi li cßaßru quixye. Quixpej li rakß ut yô chi bêc saß xbên li tzßac. Ut eb li tenamit li cuanqueb chi nachß queßril nak kßes ru tßicr li cuan chi saß li rakß.

³⁰Da kongen hørte det som kvinnen fortalte, sønderrev han sine klær, som han gikk der omkring på muren; da fikk folket se at han hadde sekk innenfor på sitt legeme.

³¹Li rey quixye: —Aß taxak li Kâcuaß chicamsînk cue cui chiru ajcuiß a cutan aßin incßaß tintakla xsetbal lix cux laj Eliseo li ralal laj Safat.—

³¹Og han sa: Gud la det gå mig ille både nu og siden, om Elisas, Safats sønns hode skal bli sittende på ham idag!

³²Li rey quixtakla lix takl chixcßambal laj Eliseo. Laj Eliseo chunchu saß rochoch rochbeneb laj cßamol be. Toj mâjiß ajcuiß nacuulac lix takl li rey nak laj Eliseo quixye reheb li cuînk: —Laj camsinel xtakla chak lix takl chixsetbal lin cux. Nak tâcßulûnk têtzßap li puerta chiru ut mêrocsi. Yô ajcuiß chak li rey chi châlc chirix, chan.Toj yô ajcuiß chi âtinac li profeta Eliseo nak lix takl li rey quicuulac riqßuin ut quixye re: —Relic chi yâl li Kâcuaß Dios xtakla li raylal aßin saß kabên. ¿Cßaß aj e nak tincuoybeni re nak li Kâcuaß toxtenkßa? chan.

³²Mens Elisa satt i sitt hus, og de eldste satt der hos ham, sendte kongen en mann dit foran sig; men før budet kom til ham*, sa han til de eldste: Ser I at denne mordersønn** har sendt bud hit for å ta mitt hode? Se nu til å stenge døren når budet kommer, og trykke ham tilbake med den! Høres ikke allerede lyden av hans herres trin efter ham? / {* Elisa.} / {** Akabs sønn, 1KG 19, 10. 14; 21, 19.}

³³Toj yô ajcuiß chi âtinac li profeta Eliseo nak lix takl li rey quicuulac riqßuin ut quixye re: —Relic chi yâl li Kâcuaß Dios xtakla li raylal aßin saß kabên. ¿Cßaß aj e nak tincuoybeni re nak li Kâcuaß toxtenkßa? chan.

³³Mens han ennu talte med dem, kom budet ned til ham. Da sa han*: Se for en ulykke** det er kommet fra Herren! Hvorfor skulde jeg lenger bie på Herren? / {* kongen som var kommet efter budet.} / {** 2KG 6, 29.}