¹Quicuan jun li cuînk aj Naamán xcßabaß. Laj Naamán, aßan li nataklan saß xbêneb li soldado re li tenamit Siria. Lix reyeb laj Siria quixqßue xlokßal laj Naamán xban nak saß xcßabaß aßan li Kâcuaß quixqßueheb laj Siria chi numtâc saß xbêneb li xicß nequeßiloc reheb. Laj Naamán naxnau pletic chi us ut cau rib. Abanan cuan lix yajel. Saklep rix.

¹Na'aman, den syriske konges hærfører, hadde meget å si hos sin herre og var høit aktet, for ved ham hadde Herren gitt Syria seier; han var en veldig krigsmann, men spedalsk.

²Jun sut nak queßcôeb chi pletic riqßuineb laj Israel, eb laj Siria queßxchap jun li chßina xkaßal ut queßxcßam saß xtenamiteb. Li xkaßal aßan qui-oc chokß xmôs li rixakil laj Naamán.

²Syrerne hadde engang gjort et herjetog og bortført en liten pike som fange fra Israels land; og hun tjente nu hos Na'amans hustru.

³Saß jun li cutan li xkaßal quixye re lix patrón: —Us raj cui li kâcuaß Naamán tâxic riqßuin li profeta cuan Samaria. Li profeta aßan tixqßuirtesi raj lix yajel, chan.

³Hun sa til sin frue: Bare min herre var hos profeten i Samaria! Da skulde nok han fri ham fra hans spedalskhet.

⁴Laj Naamán cô riqßuin li rey ut quixye re chixjunil li quixye li xkaßal li queßxcßam chak Israel.

⁴Na'aman gikk inn til sin herre og fortalte ham det og sa: Så og så har piken fra Israels land sagt.

⁵Ut li rey quixye re: —Ayu riqßuin lix reyeb laj Israel. Lâin tintakla jun li hu châcuix re tâqßue re li rey aßan, chan. Joßcan ut nak cô laj Naamán. Quixcßam lajêb xcaßcßâl mil chi tumin plata ut cuakib mil chi tumin oro. Ut quixcßam ajcuiß lajêb sumal li châbil tßicr.

⁵Da sa kongen i Syria: Dra dit, så vil jeg sende et brev til Israels konge. Han drog avsted og tok med sig ti talenter sølv og seks tusen sekel gull og ti festklædninger.

⁶Ut quixcßam ajcuiß li hu re lix reyeb laj Israel. Saß li hu naxye chi joßcaßin: Nak tâcuil li hu aßin tânau nak laj Naamán, aßan jun li nacßanjelac chicuu ut nim xcuanquil. Nacuaj nak tâqßuirtesi li saklep chirix, chan.

⁶Han overgav brevet til Israels konge, og i det stod det: Når nu dette brev kommer til dig, så vil du se at jeg har sendt min tjener Na'aman til dig, forat du skal fri ham fra hans spedalskhet.

⁷Nak lix reyeb laj Israel quiril xsaß li hu, quisach xchßôl ut quixpej li rakß xban xcßaßux ut quixye: —¿Ma lâin ta biß Dios nak tinqßuirtesi li cuînk aßin? ¿Cßaßut nak xtakla chak li cuînk aßin cuiqßuin re tinqßuirtesi? ¿Ma târûk ta biß tincuisi xyußam junak ut tinqßue cuißchic? Qßuehomak retal. Li cuînk aßan yô chixsicßbal xyâlal chanru nak tâpletik cuiqßuin, chan.

⁷Da Israels konge hadde lest brevet, sønderrev han sine klær og sa: Er jeg Gud, så jeg kan døde og gjøre levende, siden han sender bud til mig og vil at jeg skal fri en mann fra hans spedalskhet? Nu ser I vel grant at han søker en leilighet til strid med mig.

⁸Laj Eliseo, lix profeta li Dios, quirabi resil nak li rey quixpej li rakß xban li hu li quitaklâc riqßuin. Joßcan nak quixtakla xyebal re li rey: —¿Cßaßut nak xapej lâ cuakß? Takla laj Naamán cuiqßuin. Aßan tixqßue retal nak cuan jun xprofeta li Dios arin Israel, chan.

⁸Men da Elisa, den Guds mann, hørte at Israels konge hadde sønderrevet sine klær, sendte han bud til kongen og lot si: Hvorfor har du sønderrevet dine klær? La ham komme til mig! Så skal han kjenne at der er en profet i Israel.

⁹Laj Naamán cô rochben lix carruaje ut eb lix cacuây ut quixakli saß li oquebâl re li rochoch laj Eliseo.

⁹Så kom Na'aman med sine hester og sin vogn og holdt ved døren til Elisas hus.

¹⁰Ut li profeta quixtakla jun lix takl re tixye re laj Naamán nak tâxic chi atînc cuukub sut saß li nimaß Jordán re nak tâqßuirâk lix tibel.

¹⁰Og Elisa sendte et bud ut til ham og lot si: Gå og bad dig syv ganger i Jordan! Så skal ditt kjøtt bli friskt igjen, og du skal bli ren.

¹¹Laj Naamán quisukßi chi yô xjoskßil. Ut quixye: —Saß inchßôl lâin nak laj Eliseo tâêlk chak chincßulbal. Xxakli raj chicuu ut quixyâba raj xcßabaß li Kâcuaß lix Dios. Xtochß raj riqßuin rukß lin tibel re tinqßuirâk.

¹¹Da blev Na'aman vred og drog bort og sa: Jeg tenkte at han vilde komme ut til mig og stå frem og påkalle Herrens, sin Guds navn og føre sin hånd frem og tilbake over det syke sted og ta bort spedalskheten.

¹²¿Ma mâcßaß ta biß nimaß aran Damasco? Cuanqueb li nimaß Abana ut Farfar. Eb li nimaß aßan kßaxal us chiru li nimaß arin Israel. Lâin xin-atin raj saß li nimaß aßan ut quinqßuira raj, chan. Ut cßajoß xjoskßil nak cô.

¹²Er ikke elvene ved Damaskus, Abana og Parpar, bedre enn alle Israels vann? Kunde jeg ikke bade mig i dem og bli ren? Og han vendte om og drog bort i vrede.

¹³Abanan eb li môs queßjiloc riqßuin laj Naamán ut queßxye: —Chacuy li kamâc, kacuaß. Cui ta li profeta xye âcue nak tâbânu junak cßaßru chßaßaj xbânunquil, ¿ma incßaß raj xabânu? Aßan moco chßaßaj ta xbânunquil. ¿Cßaßut nak incßaß tâsub âcuib saß li haß re nak tatqßuirâk? chanqueb.

¹³Men hans tjenere trådte frem og talte til ham og sa: Min far! Dersom profeten hadde pålagt dig noget svært, vilde du da ikke ha gjort det? Hvor meget mere når han bare sier til dig: Bad dig, så skal du bli ren!

¹⁴Joßcan nak laj Naamán cô saß li nimaß Jordán ut quixsub rib cuukub sut saß li nimaß joß quiyeheß re xban lix profeta li Dios. Ut quiqßuira. Lix tibel kßun kßun quicana joß xtibel junak sâj al.

¹⁴Da drog han ned og dukket sig syv ganger i Jordan efter den Guds manns ord; og hans kjøtt blev friskt som på en liten gutt, og han blev ren.

¹⁵Laj Naamán qui-el saß li nimaß ut cô cuißchic saß rochoch li profeta Eliseo rochben chixjunileb lix môs. Ut laj Naamán quixye re laj Eliseo: —Anakcuan xinqßue retal nak mâcßaß chic junak Dios saß chixjunil li ruchichßochß. Caßaj cuiß arin Israel. Joßcan nak nintzßâma châcuu nak tâcßul junak lâ mâtan tinsi âcue, chan laj Naamán.

¹⁵Og han vendte tilbake til den Guds mann med hele sitt følge, og da han kom dit, trådte han frem for ham og sa: Nu vet jeg at det ikke er nogen Gud på hele jorden uten i Israel; sa ta nu imot en gave av din tjener!

¹⁶Laj Eliseo quixye re: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios li nincßanjela ru, lâin ninye âcue nak incßaß tincßul li cßaßru yôcat chixyechißinquil cue, chan. Laj Naamán quixpuersi raj chixcßulbal, abanan laj Eliseo incßaß quixcßul.

¹⁶Men han sa: Så sant Herren lever, han hvis tjener jeg er: Jeg tar ikke imot noget. Og han bad ham inntrengende om å ta imot, men han vilde ikke.

¹⁷Ut laj Naamán quixye re: —Nintzßâma junak usilal châcuu. Si chokß cue cuib îk li chßochß aßin re teßxcßam lin bûr saß lin tenamit xban nak chalen anakcuan incßaß chic tinmayejak chiru jalanil dios chi moco tincßat inmayej chiru. Caßaj cuiß chiru li Kâcuaß li tzßakal Dios tinmayejak.

¹⁷Da sa Na'aman: Siden du ikke vil, så la dog din tjener få så meget jord som et par mulesler kan bære! For din tjener vil ikke mere ofre brennoffer eller slaktoffer til andre guder, men til Herren alene.

¹⁸Chixcuyak taxak inmâc li Kâcuaß Dios nak tinxic chirix lin rey nak tâxic chi lokßonînc saß lix templo laj Rimón lix Dios. Aß taxak li Dios chicuyuk inmâc cui tincuikßib cuib nak yôquin chixtenkßanquil li rey, chan.

¹⁸Men én ting tilgi Herren din tjener: Når min herre* går inn Rimmons hus for å tilbede der, og han støtter sig til min hånd, og jeg kaster mig ned der i Rimmons hus, så la Herren din tjener få tilgivelse for dette at jeg kaster mig ned i Rimmons hus! / {* kongen i Syria.}

¹⁹Li profeta Eliseo quixye re: —Naru tatxic chi cßojcßo âchßôl, chan. Ut laj Naamán qui-el riqßuin. Toj mâjiß ajcuiß najt nabêc,

¹⁹Han svarte ham: Dra bort i fred! Så drog han fra ham, men da han var kommet et stykke på veien,

²⁰nak laj Giezi lix môs li profeta Eliseo quixye saß xchßôl: —Lin patrón xcanab chi xic laj Naamán laj Siria chi mâcßaß xcßul. Incßaß xcßul li cßaßru xcßam chak re tixsi re. Saß xcßabaß li Kâcuaß Dios, tinxic chi junpât re nak tixsi bayak cue, chan.

²⁰da tenkte Gehasi, den Guds mann Elisas dreng: Min herre har spart denne syrer Na'aman og ikke tatt imot av ham det han hadde hatt med sig; så sant Herren lever, vil jeg springe efter ham og få noget av ham.

²¹Joßcan nak laj Giezi quiâlinac chirix laj Naamán. Laj Naamán quiril nak yô chi âlinac chirix. Quixxakab lix carruaje ut quicube saß chßochß chixcßulbal ut quixye re: —¿Cßaßru xecßul? ¿Ma us cuanquex? chan.

²¹Så skyndte Gehasi sig efter Na'aman; og da Na'aman så en springe efter ham, steg han i hast ned av vognen og gikk ham i møte og sa: Står alt vel til?

²²Laj Giezi quixye re: —Mâcßaß nakacßul. Lin patrón xinixtakla chixyebal âcue nak xeßcuulac riqßuin cuibeb li profeta sâjeb. Xeßchal chak saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Naxtzßâma châcuu nak tâqßue reheb oxib mil li tumin plata ut cuib sumal li tßicr, chan.

²²Han sa: Ja, men min herre har sendt mig og lar si: Just nu er det kommet to unge menn til mig fra Efra'im-fjellene, to av profetenes disipler; gi dem en talent sølv og to festklædninger!

²³Laj Naamán quixye re: —Cßul cuakib mil chi tumin plata, chan. Ut quixpuersi laj Giezi chixcßulbal. Quixqßue li plata saß cuib li bôls ut quixqßue ajcuiß cuib sumal li châbil tßicr. Ut laj Naamán quixtakla cuib lix môs chixcanabanquil. Queßcôeb chi ubej chiru laj Giezi.

²³Na'aman svarte: Vær så snild og ta to talenter! Og han bad ham inntrengende og knyttet to talenter sølv inn i to punger og tok to festklædninger og overgav det til to av sine drenger, og de bar det foran ham;

²⁴Nak queßcuulac saß xbên li bol, laj Giezi quixchap li cuib bôls chi tumin joß ajcuiß li tßicr ut quixcßam saß rochoch chi mukmu. Ut quixsukßisiheb cuißchic lix môs laj Naamán.

²⁴men da han kom til bakken, tok han det av deres hånd og gjemte det i huset, og han bad farvel med mennene, og de drog sin vei.

²⁵Chirix aßan laj Giezi cô cuißchic riqßuin lix patrón ut lix patrón quixye re: —¿Bar xatcuulac chak? chan. Laj Giezi quixye: —Mâ bar nincuulac, chan.

²⁵Og selv gikk han inn og trådte frem for sin herre. Da spurte Elisa ham: Hvor kommer du fra, Gehasi? Han svarte: Din tjener har ikke vært noget sted.

²⁶Laj Eliseo quixye re: —¿Ma incßaß ta biß ninnau nak laj Naamán x-el saß lix carruaje châcßulbal? Anakcuan mâcuaß xkßehil xcßulbal li tumin ut li châbil tßicr, chi moco lix naßaj li acuîmk uva ut olivo, chi moco li carner ut li cuacax, chi moco li môs.Anakcuan tâletz châcuix lix yajel laj Naamán. Chalen anakcuan saklep chic âcuix joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol saklep chic rixeb, chan. Ut nak cô laj Giezi, saklep chic rix. Sak sak joß li ratzßam que.

²⁶Men han sa til ham: Var jeg ikke til stede i ånden da mannen vendte om fra sin vogn og gikk dig i møte? Er det nu tid til å ta imot sølv og få sig klær og oljetrær og vingårder og småfe og storfe og tjenere og tjenestepiker?

²⁷Anakcuan tâletz châcuix lix yajel laj Naamán. Chalen anakcuan saklep chic âcuix joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol saklep chic rixeb, chan. Ut nak cô laj Giezi, saklep chic rix. Sak sak joß li ratzßam que.

²⁷Derfor skal Na'amans spedalskhet henge ved dig og ved din ætt til evig tid. Så gikk han ut fra ham og var spedalsk, hvit som sne.