¹Cuan jun li ixk quicam xbêlom. Lix bêlom, aßan profeta nak quicuan. Li ixk quicuulac riqßuin li profeta Eliseo ut quixye re: —Kâcuaß, lin bêlom quicam. Lâat nacanau nak aßan quixxucua ru li Dios. Abanan cuan xcßas. Ut li cuînk li cuan cuiß lix cßas yô chixpatzßbal li kacßas. Aßan târaj xcßambaleb lin yum cuib chokß xmôs chokß rêkaj li kacßas, chan.

¹En kvinne som var hustru til en av profetenes disipler, ropte til Elisa og sa: Din tjener, min mann, er død, og du vet at din tjener fryktet Herren; og nu kommer en som han stod i gjeld til, og vil ta begge mine sønner til træler.

²Quichakßoc laj Eliseo ut quixye re: —¿Cßaßru târûk tinbânu re nak tatintenkßa? ¿Cßaßru cuan âcue saß lâ cuochoch? chan. Ut li ixk quixye: —Mâcßaß cuan cue. Jun chßina cuc ajcuiß chi aceite cuan cuiqßuin, chan.

²Elisa sa til henne: Hvad kan jeg gjøre for dig? Si mig: Hvad har du i huset? Hun svarte: Din tjenerinne har intet annet i huset enn en krukke med salve-olje.

³Laj Eliseo quixye re: —Ayu riqßuineb chixjunileb lâ cuechcabal ut tâtoßoni nabalak li cuc yamyo xsaß.

³Da sa han: Gå til alle dine naboer og be om å få låne hjem nogen tomme kar, bare ikke for få!

⁴Tat-oc saß lâ cuochoch ut tâtzßap âcuib aran âcuochbeneb lâ cocßal. Ut tânujobresiheb li cuc li xatoßoni riqßuin li aceite li cuan saß lâ chßina cuc. Ut nak ac xanujtesiheb li junjûnk, tâqßueheb jun pacßal, chan laj Eliseo.

⁴Gå så inn og lukk døren efter dig og dine sønner og hell oljen i alle karene, og efter hvert som de blir fulle, skal du sette dem bort.

⁵Ut li ixk qui-el riqßuin laj Eliseo ut cô. Quixtzßap rib saß li rochoch rochbeneb lix cocßal. Ut qui-oc chixnujtesinquileb li cuc riqßuin li aceite. Ut lix cocßal yôqueb chixnumsinquil li cuc re tixnujtesi.

⁵Og hun gikk fra ham og lukket døren efter sig og sine sønner; de bar karene frem til henne, og hun helte i.

⁶Nak ac xnujtesiheb chixjunil li cuc, quixye re jun reheb lix cocßal: —Cßam chak junak chic li cuc, chan re. Ut li al quixye re: —Mâcßaß chic cuc, chan. Ut saß ajcuiß li hônal aßan quixcanab êlc li aceite saß lix chßina cuc.

⁶Og da karene var fulle, sa hun til sin sønn: Bær ennu et kar frem til mig! Men han svarte: Det er ikke flere kar. Da stanset oljen.

⁷Ut li ixk cô cuißchic riqßuin li profeta Eliseo ut quixye re cßaßru quicßulman. Ut laj Eliseo quixye re: —Ayu. Cßayi li aceite ut toj lâ cßas chiru lix tzßak. Ut li joß qßuial chic li tâelaßânk tâcanâk chokß êre re xnumsinquil li cutan junjûnk, chan.

⁷Så kom hun og fortalte det til den Guds mann, og han sa: Gå og selg oljen og betal din gjeld; så kan du og dine sønner leve av det som blir tilovers.

⁸Saß jun li cutan li profeta Eliseo quinumeß saß li tenamit Sunem. Ut aran cuan jun li ixk nim xcuanquil. Li ixk aßan quirelaji ru laj Eliseo re tâxic chi cuaßac saß rochoch. Joßcan nak rajlal nak nanumeß saß li tenamit aßan, laj Eliseo naxic saß li rochoch li ixk chi cuaßac.

⁸En dag gikk Elisa over til Sunem; en velstående kvinne som bodde der, nødde ham til å ete hos sig; og så ofte han siden drog der forbi, tok han inn der og fikk sig mat.

⁹Ut li ixk quixye re lix bêlom, —Lâin ninqßue retal nak li cuînk li nanumeß rajlal chi cuaßac kiqßuin, aßan jun xsantil profeta li Dios.

⁹Engang sa hun til sin mann: Hør her, jeg vet at han som jevnlig drar forbi oss, er en hellig Guds mann.

¹⁰Lâin nintzßâma châcuu nak takayîb junak xnaßaj takekß saß xbên li cab. Ut takaqßue junak cuarib chi saß, ut junak mêx, junak silla ut junak lámpara. Ut aran tâhilânk li profeta nak tâcßulûnk, chan li ixk.

¹⁰La oss gjøre et lite tak-kammer med murvegger og sette inn der en seng for ham og et bord og en stol og en lysestake; når han så kommer til oss, kan han ta inn der.

¹¹Quicuulac xkßehil nak quinumeß cuißchic aran laj Eliseo. Qui-oc saß li cab aßan ut aran quicana chi cuârc.

¹¹Så kom han dit en dag og tok inn i tak-kammeret og la sig der.

¹²Quixye re laj Giezi lix môs nak tâxic chixbokbal li ixk. Ut li ixk cô riqßuin.

¹²Og han sa til sin dreng Gehasi: Kall på den sunamittiske kone som bor her! Så kalte han på henne, og hun trådte frem for ham.

¹³Laj Eliseo quixye re laj Giezi: —Patzß re li ixk cßaßru târûk takabânu re takatenkßa chokß rêkaj li usilal naxbânu ke. ¿Ma tinâtinak riqßuin li rey malaj ut li nataklan saß xbêneb li soldado re nak teßxbânu usilal re? chan laj Eliseo. Laj Giezi quixbânu li quitaklâc cuiß xban laj Eliseo ut li ixk quixye re: —Lâin us cuanquin arin saß xyânkeb li cuech tenamitil, chan.

¹³Han hadde sagt til ham: Si til henne: Nu har du hatt all denne uro for vår skyld; hvad kan jeg gjøre for dig? Er det noget jeg kan tale til kongen om for dig eller til hærføreren? Hun svarte: Jeg bor jo her midt iblandt mitt folk.

¹⁴Ut li profeta Eliseo quixye cuißchic re laj Giezi: —¿Cßaßru târûk tinbânu re xtenkßanquil? chan. Laj Giezi quixye re: —Li ixk aßan mâ jun xcocßal cuan ut lix bêlom, aßan ac tîx chic, chan.

¹⁴Så sa han: Hvad kan jeg da gjøre for henne? Gehasi svarte: Jo, hun har ingen sønn, og hennes mann er gammel.

¹⁵Li profeta Eliseo quixye re: —Bok chak li ixk, chan. Quicuulac ut li ixk ut quixakli chire li oquebâl.

¹⁵Da sa han: Kall på henne! Så kalte han på henne, og hun trådte frem i døren.

¹⁶Ut laj Eliseo quixye re: —Joßcaßin saß jun chihab lâat ac cuan chic junak âcßulaßal têlom yôkat chixkßalunquil, chan. Ut li ixk quixye re: —Kâcuaß, lâat xprofeta li Dios. Bânu usilal, minâbalakßi, chan.

¹⁶Da sa han: Til næste år ved denne tid skal du holde en sønn i dine armer. Men hun sa: Nei, min herre, du som er en Guds mann! Lyv ikke for din tjenerinne!

¹⁷Abanan quicßulman joß quixye li profeta Eliseo. Saß li chihab jun chic quiyoßla jun xcßulaßal têlom li ixk aßan.

¹⁷Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn det følgende år nettop på den tid som Elisa hadde sagt henne.

¹⁸Nak ac nim chic li chßina al cô saß cßalebâl riqßuin lix yucuaß bar yôqueb cuiß chi sicßoc trigo.

¹⁸Da barnet blev større, hendte det en dag at han gikk ut til sin far, som var ute hos høstfolkene.

¹⁹Nak cuan rochben lix yucuaß saß junpât quixjap re ut quixye: —¡Ra injolom! ¡Ra injolom! chan. Ut li yucuaßbej quixye re lix môs: —Cßam li chßina al riqßuin lix naß, chan.

¹⁹Og han sa til sin far: Mitt hode! Mitt hode! Da sa faren til sin dreng: Bær ham hjem til hans mor!

²⁰Ut li môs quixkßalu li chßina al ut quixcßam riqßuin lix naß. Lix naß quixkßalu li chßina al, ut quixchunub chi ruch raß toj quicuulac cuaßleb ut quicam.

²⁰Og han tok ham og bar ham hjem til hans mor, og han satt på hennes kne til om middagen; da døde han.

²¹Li naßbej quixcßam li chßina camenak toj saß xcaß tasalil li cab saß li naßajej li queßxyîb chokß re li profeta ut quixyocob saß li cuarib. Chirix aßan qui-el ut quixtzßap li puerta.

²¹Hun gikk op og la ham på den Guds manns seng og lukket efter ham og gikk ut.

²²Quixbok lix bêlom ut quixye re: —Takla junak li môs chicuix ut junak li bûr re tinxic saß junpât riqßuin lix profeta li Dios. Chirix aßan tinsukßîk chak, chan.

²²Så kalte hun på sin mann og sa: Send en av drengene til mig med en aseninne! Så vil jeg skynde mig avsted til den Guds mann og så komme tilbake.

²³Lix bêlom quixpatzß re: —¿Cßaßut nak tatxic riqßuin li profeta anakcuan? Anakcuan moco toj xyoßla li po chi moco hilobâl cutan, chan. Li rixakil quixye re: —Matcßoxlac chirix aßan, chan.

²³Han sa: Hvorfor vil du gå til ham idag? Det er jo hverken nymåne eller sabbat. Men hun sa: La mig bare gå!

²⁴Li ixk quixtakla xyîbanquil rix li bûr ut quitakeß chirix. Quixye re li môs: —Lâat tatcßamok be chi junpât ut mâ bar tatxaklîk toj tinye âcue lâin, chan.

²⁴Så lot hun aseninnen sale og sa til sin dreng: Led den og gå avsted, stans mig ikke mens jeg rider, uten jeg sier dig til!

²⁵Cô ut li ixk riqßuin lix profeta li Dios saß li tzûl Carmelo. Toj cuan chak chi najt nak qui-ileß xban lix profeta li Dios. Laj Eliseo quixye re laj Giezi lix môs: —Cueß chak li ixk Sunem xtenamit.

²⁵Så drog hun avsted og kom til den Guds mann på Karmel-fjellet. Da den Guds mann så henne et stykke borte, sa han til sin dreng Gehasi: Se, der kommer konen fra Sunem.

²⁶Ayu. Cßul chak ut tâpatzß re ma sa saß xchßôl aßan ut ma sa saß xchßôl lix bêlom joß ajcuiß li chßina al, chan laj Eliseo. Li ixk quixye re laj Giezi nak saheb saß xchßôl.

²⁶Spring henne nu i møte og si til henne: Står det vel til med dig og med din mann og med barnet? Hun svarte: Ja, det står vel til.

²⁷Nak li ixk quicuulac saß li tzûl cuan cuiß li profeta Eliseo, quixcuikßib rib chiru, ut quixchap li rok. Laj Giezi quirisi raj, abanan li profeta quixye re: —Canab cuan. ¿Ma incßaß nacacuil nak kßaxal ra saß xchßôl? Ut li Kâcuaß toj mâjiß naxye cue cßaßru xcßul, chan li profeta.

²⁷Men da hun kom op på fjellet til den Guds mann, omfavnet hun hans føtter; da gikk Gehasi frem og vilde støte henne bort, men den Guds mann sa: La henne være! For hun har en stor hjertesorg; men Herren har skjult det for mig og ikke latt mig få vite det.

²⁸Li ixk quixye re: —¿Ma xintzßâma ta biß incßulaßal âcue? ¿Ma incßaß ta biß xinye âcue nak incßaß tinâbalakßi? chan.

²⁸Hun sa: Har jeg vel bedt min herre om en sønn? Sa jeg ikke: Du må ikke narre mig?

²⁹Laj Eliseo quixye re laj Giezi: —Yîb âcuib ut tatxic saß rochoch li ixk. Cßam lin xukß. Cui ani tââtinânk âcue, mâsume. Tîc ban tatxic. Ut tâqßue lin xukß saß xnakß ru li chßina al, chan.

²⁹Da sa han til Gehasi: Omgjord dine lender og ta min stav i hånden og gå avsted! Møter du nogen, så hils ikke på ham, og hilser nogen på dig, så svar ham ikke, og legg min stav på guttens ansikt.

³⁰Ut lix naß li chßina al quixye re laj Eliseo: —Saß xcßabaß li nimajcual Dios ut saß âcßabaß lâat lâin ninye âcue nak incßaß tinsukßîk saß cuochoch cui lâat incßaß tatxic chirilbal lin cßulaßal, chan.

³⁰Men guttens mor sa: Så sant Herren lever, og så sant du selv lever: Jeg forlater dig ikke. Da stod han op og fulgte med henne.

³¹Ut laj Eliseo cô rochben li ixk. Laj Giezi ac cô chi ubej. Nak quicuulac quixqßue lix xukß li profeta Eliseo saß xnakß ru li chßina al, abanan li chßina al incßaß quicßulun xchßôl. Joßcan nak laj Giezi cô chixcßulbal laj Eliseo ut quixye re nak li chßina al incßaß qui-aj ru.

³¹Gehasi gikk i forveien og la staven på guttens ansikt; men det hørtes ikke en lyd og viste sig ikke noget tegn til at han merket noget. Så vendte han tilbake og gikk Elisa i møte og fortalte ham det og sa: Gutten våknet ikke.

³²Nak quicuulac saß rochoch li ixk, li profeta Eliseo quixtau li chßina al jiljo saß lix cuarib. Camenak chic.

³²Og da Elisa kom til huset, fikk han se at gutten lå død på hans seng.

³³Quixtzßap li puerta ut quicana xjunes riqßuin li camenak. Ut quitijoc chiru li Kâcuaß Dios.

³³Så gikk han inn og lukket døren til og bad til Herren.

³⁴Chirix aßan laj Eliseo quixhupub rib saß xbên li camenak. Quixqßue lix tzßûmal re saß xtzßûmal re li chßina al, joß ajcuiß li xnakß ru ut eb li rukß. Nak huphu saß xbên, li chßina al qui-oc chi kßixnocß.

³⁴Derefter steg han op og la sig over barnet med sin munn mot dets munn og sine øine mot dets øine og sine hender på dets hender, og da han således bøide sig over barnet, blev dets legeme varmt.

³⁵Laj Eliseo quicuacli ut yô chi bêc saß li naßajej li cuan cuiß li chßina al. Aßan quixhupub cuißchic rib saß xbên. Li chßina camenak qui-atßisimac cuukub sut ut chirix aßan quixte li xnakß ru.

³⁵Så stod han op igjen og gikk en gang frem og tilbake i kammeret; derefter steg han atter op og bøide sig over gutten; da nøs gutten syv ganger og slo øinene op.

³⁶Laj Eliseo quixbok laj Giezi ut quixye re nak tixbok lix naß li chßina al. Ut laj Giezi quixbok li ixk. Nak qui-oc li ixk, laj Eliseo quixye re: —Cueß lâ chßina yum, chan.

³⁶Da kalte han på Gehasi og sa: Kall på den sunamittiske kone! Han kalte på henne, og da hun kom inn til ham, sa han: Ta din sønn!

³⁷Li naßbej quixcut rib chi rok laj Eliseo. Chirix aßan quixcßam lix chßina yum ut qui-el aran.

³⁷Og hun kom og falt ned for hans føtter og bøide sig til jorden; så tok hun sin sønn og gikk ut.

³⁸Chirix aßan laj Eliseo quisukßi Gilgal. Saß eb li cutan aßan yô li cueßej. Jun chßûtal chi profeta queßxchßutub ribeb riqßuin. Laj Eliseo quixye re lix môs: —Qßue li nimla ucßal saß xam ut yîb lix tzacaêmkeb, chan.

³⁸Elisa vendte tilbake til Gilgal; det var dengang hungersnød i landet, og da profetenes disipler engang satt der hos ham, sa han til sin dreng: Sett den store gryte over og kok en rett mat for profetenes disipler!

³⁹Jun reheb li profeta cô saß cßalebâl chixsicßbal li ichaj re tixchik. Quixtau jun tôn li pim cuan ru. Chanchan cßum. Quixsicß nabal li ru ut quixcßam saß lix tßicr. Quixseti ut quixqßue saß li ucßal, usta incßaß quixnau cßaßru aßan.

³⁹Da gikk en av dem ut på marken for å sanke urter, og han fant en vill slyngplante og sanket av den ville gresskar, sin kappe full, og da han kom inn, skar han dem op i matgryten; for de kjente ikke til dem.

⁴⁰Nak quiyâloß li tzacaêmk queßoc chi tzacânc. Nak queßxyal queßxjap re ut queßxye: —At xprofeta li Dios, li tzacaêmk aßin veneno xsaß, chanqueb. Ut incßaß chic queßxtzaca.

⁴⁰Så øste de op for mennene forat de skulde ete; men da de begynte å ete av retten, skrek de op og ropte: Det er død i gryten, du Guds mann! Og de kunde ikke ete.

⁴¹Li profeta Eliseo quixye reheb: —Cßamomak chak caßchßinak li cßaj, chan. Nak queßxqßue re, quixcut saß li ucßal ut quixye re lix môs: —Qßue lix tzacaêmkeb, chan. Ut nak queßxyal queßxqßue retal nak mâcßaß rêcß. Châbil chic.

⁴¹Da sa han: Hent noget mel! Og han kastet det i gryten og sa: Øs op for folket, så de kan få ete! Og da var det ikke mere noget skadelig i gryten.

⁴²Saß jun chic li cutan jun li cuînk quicuulac riqßuin laj Eliseo. Chalenak chak saß li tenamit Baal-salisa. Quixcßam junmay li caxlan cua yîbanbil riqßuin li xbên ru li cebada ut quixcßam ajcuiß li xbên ru li trigo. Quixsi re laj Eliseo. Laj Eliseo quixye re lix môs nak tixqßue reheb li tenamit re teßcuaßak.

⁴²Engang kom det en mann fra Ba'al-Salisa og han hadde med til den Guds mann brød som var bakt av førstegrøden, tyve byggbrød, og nyhøstet korn i sin pose. Da sa Elisa: Gi det til folket, så de kan få ete!

⁴³Lix môs quixye re: —¿Chanru nak tebinqßue chi cuaßac li jun ciento chi cuînk? ¿Ma tâtzßaklok ta biß aßin? chan. Abanan laj Eliseo quixye re: —Qßueheb chi cuaßac. Li Kâcuaß quixye cue nak teßcuaßak chixjunileb ut toj cuan tâelaßânk, chan.Joßcan nak li môs quixqßue li tzacaêmk reheb. Ut qui-uxman joß quixye li Kâcuaß. Chixjunileb li profetas queßcuaßac ut toj cuan li qui-elaßan.

⁴³Men hans tjener sa: Hvorledes kan jeg sette dette frem for hundre mann? Han svarte: Gi det til folket, så de kan få ete! For så sier Herren: De skal ete og få tilovers.

⁴⁴Joßcan nak li môs quixqßue li tzacaêmk reheb. Ut qui-uxman joß quixye li Kâcuaß. Chixjunileb li profetas queßcuaßac ut toj cuan li qui-elaßan.

⁴⁴Så satte han det frem for dem, og de åt og fikk tilovers efter Herrens ord.