¹Laj David quixchßutubeb lix soldados li cuanqueb rochben. Quixxakabeb li teßtaklânk saß xbêneb li junjûnk chßûtal. Cuanqueb chi mil ut cuanqueb chi ciento.

¹David mønstret folket som var med ham, og satte høvedsmenn over dem, nogen over tusen og nogen over hundre.

²Quixtaklaheb saß oxib chßûtal. Laj Joab yô chi taklânc saß xbên li jun chßûtal. Laj Abisai, lix yum lix Sarvia, yô chi taklânc saß xbên li xcaß chßûtal. Laj Abisai, aßan li rîtzßin laj Joab. Ut laj Itai li chalenak Gat, aßan li yô chi taklânc saß xbên li rox chßûtal. Ut li rey David quixye reheb: —Tinxic ajcuiß lâin chêrix, chan.

²Så sendte David folket avsted, en tredjedel under Joab, en tredjedel under Abisai, Serujas sønn, Joabs bror, og en tredjedel under gittitten Ittai, og kongen sa til folket: Jeg vil og dra ut med eder.

³Abanan eb li cuînk queßxye re: —Incßaß tatxic lâat. Cui lâo toêlelik chiruheb incßaß toeßrâlina. Usta yijach li kasoldados teßcâmk, eb aßan mâcßaß nequeßraj re. Lâat li kßaxal lokß chiru lajêb mil saß kayânk. Kßaxal us nak tatcanâk arin saß li tenamit aßin ut tâtakla katenkßanquil, chanqueb.

³Men folket sa: Du skal ikke dra ut; for om vi flykter, bryr ingen sig om oss, og om halvdelen av oss faller, bryr heller ingen sig om oss; men du er så god som ti tusen av oss, og nu er det bedre at du er rede til å komme oss til hjelp fra byen.

⁴Ut li rey David quixye reheb: —Lâin tinbânu li cßaßru nequecßoxla nak us xbânunquil, chan. Ut quixakli jun pacßal li oquebâl nak queßcôeb lix soldados chi chßûtal chi ciento ut chi mil.

⁴Da sa kongen til dem: Jeg skal gjøre som I synes. Så stilte kongen sig ved siden av porten, og alt folket drog ut, hundrevis og tusenvis.

⁵Laj David quixye reheb laj Joab, laj Abisai ut laj Itai: —Saß incßabaß lâin mêbânu raylal re laj Absalón, li sâj cuînk, chan. Ut chixjunileb li soldados queßrabi li cßaßru quixye li rey David chirix laj Absalón.

⁵Og kongen bød Joab og Abisai og Ittai og sa: Far varsomt med den unge mann - med Absalom! Og alt folket hørte på at kongen gav alle høvedsmennene dette påbud om Absalom.

⁶Eb lix soldados laj David queßcôeb saß li cßalebâl ut queßpletic riqßuineb laj Israel saß li qßuicheß li cuan saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín.

⁶Så drog folket ut i marken mot Israel, og det kom til slag i Efra'imskogen.

⁷Eb lix soldados laj David queßnumta saß xbêneb ut kßaxal ra queßxcßul lix soldados laj Absalón. Junmay mil chi cuînk queßcamsîc saß li cutan aßan.

⁷Der blev Israels folk slått av Davids menn, og det blev et stort mannefall der den dag - tyve tusen mann.

⁸Queßpletic yalak bar saß li cßalebâl aßan, ut kßaxal nabal queßcam saß li qßuicheß chiru li queßcamsîc riqßuin chßîchß.

⁸Og striden bredte sig ut over hele landet deromkring, og skogen fortærte den dag flere av folket enn sverdet fortærte.

⁹Laj Absalón yô chi xic chirix lix mûl nak quixcßuleb lix soldados laj David. Lix mûl quinumeß rubel jun tôn li nimla ji ut li rismal xjolom quixbaqßui rib saß xyânkeb li rukß li cheß. Li mûl quiâlinac ut laj Absalón quicanabâc chi tßuytßu saß li rukß li cheß.

⁹Absalom kom like imot Davids menn; han red på sitt muldyr, og muldyret kom inn under de tette grener på en stor terebinte, så hans hode hang fast i terebinten, og han blev hengende mellem himmel og jord; for muldyret som han satt på, løp sin vei.

¹⁰Jun lix soldado laj David quiril ut quixye re laj Joab: —Lâin xcuil laj Absalón tßuytßu saß rußuj jun tôn li ji.—

¹⁰Dette fikk en mann se, meldte det til Joab og sa: Jeg så Absalom henge i terebinten der borte.

¹¹Laj Joab quixye re li cuînk: —Cui xacuil, ¿cßaßut nak incßaß xacamsi chi junaj cua? Lâin xinqßue raj âcue lajêb chi tumin plata ut jun li xcßâmal âsaß, chan.

¹¹Da sa Joab til mannen som meldte ham dette: Men når du har sett det, hvorfor slo du ham da ikke til jorden med det samme? Så hadde det vært min skyldighet å gi dig ti sekel sølv og et belte.

¹²Abanan li cuînk quixye re laj Joab: —Usta tâqßue cue jun mil chi tumin plata, abanan mâcßaß tinbânu re li ralal li rey. Lâo xkabi nak li rey quixye âcue ut reheb laj Abisai ut laj Itai nak têril nak mâcßaß tixcßul li ralal, chan.

¹²Men mannen sa til Joab: Om jeg så fikk mig tilveid tusen sekel sølv midt op i hånden, vilde jeg ikke rekke ut min hånd mot kongens sønn; for vi hørte alle på at kongen bød dig og Abisai og Ittai og sa: Vær varsom med den unge mann, med Absalom, hvem det så er av eder!

¹³Cui ta lâin xincamsi laj Absalón, lâin ajcuiß raj xinqßue cuib saß chßaßajquilal xban nak mâcßaß naru xmukbal chiru li rey. Ut lâat xatpoß raj saß inbên, chan.

¹³Men om jeg hadde gått svikefullt frem og tatt hans liv, så blir jo ingen ting skjult for kongen, og du vilde nok holde dig unda.

¹⁴Laj Joab quixye re: —Lâin incßaß tinsach intiêmp chi âtinac âcuiqßuin, chan. Ut quixchap oxib lix lâns ut quixcut chire xchßôl laj Absalón nak toj cuan chi yoßyo saß rußuj li cheß.

¹⁴Da sa Joab: Jeg kan ikke stå her med dig og hefte mig bort. Og han tok tre kastespyd i sin hånd og støtte dem i Absaloms hjerte, mens han ennu hang levende midt i terebinten.

¹⁵Chirix aßan, lajêb lix soldados laj Joab queßnachßoc riqßuin laj Absalón ut queßxchoy xcamsinquil.

¹⁵Så stilte ti unge menn - Joabs våbensvenner - sig rundt omkring og hugg til Absalom og drepte ham.

¹⁶Laj Joab quixtakla xyâbasinquil li trompeta re teßxcanab pletic. Ut chixjunileb lix soldados queßxcanab râlinanquileb lix soldados laj Absalón.

¹⁶Da støtte Joab i basunen, og folket holdt op med å forfølge Israel; for Joab holdt folket tilbake.

¹⁷Queßxcßam laj Absalón ut queßxcut saß jun chamal jul saß li qßuicheß ut queßxtûb jun mamaß tûb li pec saß xbên. Ut chixjunileb laj Israel queßêlelic ut queßcôeb saß rochocheb.

¹⁷Og de tok Absalom og kastet ham i en stor grøft i skogen og reiste en stor stenrøs over ham; og hele Israel flyktet, hver til sitt hjem.

¹⁸Nak toj yoßyo laj Absalón quixtus li pec chi najt xteram saß li ru takßa re li rey, re nak eb li tenamit teßxqßue xlokßal laj Absalón. Quixye: —Mâ jun cualal cuan re nak tâjulticâk incßabaß, chan. Joßcan nak quixqßue “Absalón” chokß xcßabaß li tusbil pec aßan. Ut chalen anakcuan li tusbil pec aßan “Absalón” nayeman re.

¹⁸Men Absalom hadde, mens han levde, tatt og reist sig den støtte som står i Kongedalen; for han sa: Jeg har ingen sønn som kan holde oppe minnet om mitt navn. Han gav støtten navn efter sig selv, og den er blitt kalt Absaloms minnesmerke inntil denne dag.

¹⁹Laj Ahimaas, li ralal laj Sadoc, quixye re laj Joab: —Nintzßâma châcuu nak tinâcanab chi xic saß ânil chixyebal re li rey nak li Kâcuaß quixcol saß rukßeb li xicß nequeßiloc re, chan.

¹⁹Akima'as, Sadoks sønn, sa til Joab: La mig få springe avsted til kongen med det gledelige budskap at Herren har hjulpet ham til hans rett mot hans fiender!

²⁰Laj Joab quixye re: —Mâcuaß lâat tatxic chixyebal li esilal aßin anakcuan xban nak xcam li ralal li rey. Mâre saß jun chic cutan naru tatxic, chan.

²⁰Men Joab sa til ham: Ikke vil du idag bli en mann med gledelig budskap; en annen dag kan du komme med gledelig budskap; men idag vilde du ikke komme med noget gledelig budskap, siden kongens sønn er død.

²¹Tojoßnak laj Joab quixye re jun li soldado Etiopía xtenamit: —Lâat tatxic ut tâye re li rey cßaßru xacuil, chan. Ut li cuînk quixxulub rib chiru laj Joab re xqßuebal xlokßal ut cô saß ânil.

²¹Derefter sa Joab til kusitten*: Gå og meld kongen hvad du har sett! Og kusitten bøide sig for Joab og sprang avsted. / {* en etioper blandt Davids folk.}

²²Laj Ahimaas quixye cuißchic re laj Joab: —Mâcßaß nacuaj re cßaßru tincßul. Tinxic ajcuiß lâin saß ânil chirix li cuînk Etiopía xtenamit, chan. Laj Joab quixye re: —¿Cßaßut nak tento nak tatxic? Li rey incßaß tixqßue âkßajcâmunquil, chan.

²²Men Akima'as, Sadoks sønn, tok atter til orde og sa til Joab: Det får gå som det vil, men la også mig få springe avsted efter kusitten! Joab sa: Hvorfor vil du endelig gjøre det, min sønn? Du har jo ikke noget gledelig budskap som du kunde få lønn for.

²³Laj Ahimaas quixye: —Lâin mâcßaß nacuaj re aßan. Lâin nacuaj xic, chan. Ut laj Joab quixye re: —Ayu. Âlinan, chan. Ut laj Ahimaas cô saß junpât saß li ru takßa ut coxkßax laj Etiopía.

²³Han svarte: Det får gå som det vil, jeg springer avsted. Og han sa til ham: Så spring da! Da sprang Akima'as bort efter veien gjennem Jordansletten og kom forbi kusitten.

²⁴Li rey David chunchu saß xyi li cuib chi oquebâl re li tenamit. Li soldado li yô chi cßacßalênc re li tenamit cô saß xbên li tzßac cuan cuiß li oquebâl ut yô chi iloc. Quiril jun li cuînk yô chak chi châlc saß ânil xjunes.

²⁴Imidlertid satt David mellem begge portene, og vekteren gikk på taket over porten, bort på muren, og så utover. Da fikk han se en mann som kom springende alene.

²⁵Li soldado li yô chi cßacßalênc quixjap re chixyebal re laj David. Laj David quixye: —Cui xjunes yô chi châlc, châbil li esilal yô chak chixcßambal, chan. Nak yô chi nachßoc li cuînk,

²⁵Vekteren ropte og meldte det til kongen. Da sa kongen: Er han alene, så er det et gledelig budskap i hans munn. Og han kom nærmere og nærmere.

²⁶li soldado li yô chi cßacßalênc quiril nak yô chi châlc saß ânil jun chic. Ut quixye re li na-iloc re li oquebâl: —Yô chi châlc jun chic saß ânil xjunes, chan. Laj David quixye: —Châbil esilal yô chak chixcßambal, chan.

²⁶Da så vekteren en annen mann som kom springende, og vekteren ropte til portneren og sa: Se, det kommer en mann springende alene. Da sa kongen: Han kommer og med gledelig budskap.

²⁷Li soldado, li yô chi cßacßalênc, quixye: —Joß li aßan anchal laj Ahimaas li ralal laj Sadoc li yô chak chi âlinac, chan. Li rey quixye: —Li cuînk aßan châbil xnaßleb. Yô chak chixcßambal châbil esilal, chan.

²⁷Og vekteren sa: Jeg synes den første springer så likt Akima'as, Sadoks sønn. Kongen sa: Det er en god mann; han kommer med godt budskap.

²⁸Laj Ahimaas quixqßue xsahil xchßôl li rey. Quixcut rib saß chßochß ut quixye re: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß lâ Dios, at rey, xban nak xatxtenkßa chi numtâc saß xbêneb li cuînk xeßraj numtâc saß âbên, chan.

²⁸Og Akima'as ropte til kongen: Fred! Og han kastet sig på sitt ansikt til jorden for kongen og sa: Lovet være Herren din Gud, som har gitt de menn som løftet sin hånd mot min herre kongen, i din makt!

²⁹Li rey David quixye re: —¿Ma mâcßaß xcßul laj Absalón li sâj cuînk? chan. Ut laj Ahimaas quixye re: —At rey, nak laj Joab xinixtakla arin, xcuil nak yôqueb chixmululinquil ribeb. Abanan incßaß xinnau cßaßru yôqueb, chan.

²⁹Og kongen sa: Står det vel til med den unge mann - med Absalom? Akima'as svarte: Jeg så det var et stort opstyr, da Joab sendte kongens tjener* og mig, din tjener, avsted**; men jeg vet ikke hvad det var. / {* 2SA 18, 21.} / {** 2SA 18, 23.}

³⁰Li rey quixye re: —Xaklin arin jun pacßal, chan. Ut laj Ahimaas quinumeß jun pacßal ut aran quicana chi xakxo.

³⁰Kongen sa: Gå til side og stå der! Så gikk han til side og blev stående der.

³¹Saß ajcuiß li hônal aßan quicuulac li cuînk laj Etiopía ut quixye re li rey: —At rey, xincßam chak châbil esilal chokß âcue. Anakcuan li Kâcuaß xcoloc âcue saß rukßeb li xicß nequeßiloc âcue, chan.

³¹Straks efter kom kusitten, og han sa: Min herre kongen motta det gledelige budskap at Herren idag har hjulpet dig til din rett mot alle dem som hadde reist sig imot dig!

³²Li rey quixye re li cuînk laj Etiopía: —¿Ma mâcßaß xcßul laj Absalón? chan. Ut li cuînk quixye re: —Us raj nak chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue li teßraj numtâc saß âbên, teßxcßul joß xcßul laj Absalón, chan.Cßajoß nak quirahoß xchßôl laj David. Cô xjunes saß li naßajej saß xbên li oquebâl ut cßajoß nak quiyâbac. Nak yô chi xic, quixye: —¡At Absalón, at cualal! ¡At Absalón, at cualal! Us raj nak lâin xincam ut lâat toj yoßyôcat. ¡At Absalón, at cualal! chan.

³²Kongen spurte kusitten: Står det vel til med den unge mann - med Absalom? Kusitten svarte: Gid det må gå min herre kongens fiender og alle som reiser sig imot dig og vil gjøre ondt, som det gikk den unge mann!

³³Cßajoß nak quirahoß xchßôl laj David. Cô xjunes saß li naßajej saß xbên li oquebâl ut cßajoß nak quiyâbac. Nak yô chi xic, quixye: —¡At Absalón, at cualal! ¡At Absalón, at cualal! Us raj nak lâin xincam ut lâat toj yoßyôcat. ¡At Absalón, at cualal! chan.

³³Da blev kongen dypt rystet. Han gikk op på salen over porten og gråt, og mens han gikk, sa han så: Min sønn Absalom! Min sønn, min sønn Absalom! O, at jeg var død i ditt sted! Absalom, min sønn, min sønn!