1Mokon chic laj Ahitofel quixye re laj Absalón: —Anakcuan tinsicß ruheb cablaju mil chi soldados ut chiru ajcuiß li kßojyîn aßin toxic chixsicßbal laj David.
1Så sa Akitofel til Absalom: La mig få velge ut tolv tusen mann, så vil jeg bryte op og sette efter David inatt!
2Tinpletik riqßuin nak lublûqueb ut mâcßaß xmetzßêuheb. Teßxucuak chiku ut chixjunileb li cuînk teßêlelik. Caßaj cuiß li rey tincamsi.
2Da kan jeg komme over ham mens han er utmattet og motløs, og forferde ham, og alt folket som er med ham, vil flykte, og så kan jeg slå kongen alene,
3Tinye reheb chixjunileb li cristian li yôqueb chi oquênc chirix laj David nak teßsukßîk âcuiqßuin. Eb aßan incßaß teßcamsîk. Lâat caßaj cuiß li rey tâcuaj tâcâmk. Nak acak xeßsukßi saß li tenamit, incßaß chic tâcuânk plêt, chan.
3og jeg vil føre alt folket tilbake til dig. At alle vender tilbake, avhenger av at det går således med den mann du søker efter; alt folket kan da være i fred.
4Laj Absalón quixcßul xchßôl li cßaßru quixye ut queßxcßul ajcuiß xchßôleb laj Israel li nequeßcßamoc be.
4Dette råd syntes Absalom og alle Israels eldste godt om.
5Laj Absalón quixye re: —Bok chak laj Husai laj arquita, re takabi li cßaßru tixye aßan, chan.
5Men Absalom sa: Kall også arkitten Husai til mig, så vi kan få høre hvad han har å si.
6Nak quicuulac laj Husai, laj Absalón quixserakßi re li cßaßru quiyeheß re xban laj Ahitofel. Quixye: —Aßin li naßleb li xqßue laj Ahitofel. ¿Ma us xbânunquil li cßaßru naxye malaj ut incßaß us? ¿Cßaßru nacaye lâat? chan.
6Da Husai kom til Absalom, sa Absalom til ham: Så og så har Akitofel talt; skal vi gjøre som han sier? Hvis ikke, så tal du!
7Laj Husai quixye re: —Li naßleb li xqßue laj Ahitofel anakcuan incßaß us.
7Da sa Husai til Absalom: Det er ikke noget godt råd Akitofel denne gang har gitt.
8Lâat nacanau nak lâ yucuaß ut eb lix soldados cauheb rib chi pletic. Yôqueb xjoskßil anakcuan. Chanchaneb li oso li namakßeß li ral chiru. Lâ yucuaß naxnau pletic chi us. Aßan incßaß tixnumsi li kßojyîn saß xyânkeb li tenamit.
8Og Husai sa: Du kjenner din far og hans menn og vet at de er djerve stridsmenn og gramme i hu som en binne i skogen som de har røvet ungene fra; og din far er en krigsmann og holder sig ikke hos folkene om natten.
9Mâre ac xmuk rib saß junak ochoch pec malaj ut saß junak chic naßajej. Nak acak xeßoc chi pletic laj David riqßuineb lâ soldados, eb li tenamit teßxye nak laj David xeßrêchani li plêt.
9Nu holder han sig sikkert skjult i en eller annen hule eller et annet sted; om han da straks i begynnelsen overfaller dine folk, så vil hver den som hører det, si: Det har vært et stort mannefall blandt de folk som følger Absalom;
10Usta eb lâ soldados cauheb rib joß xcacuil rib li cakcoj, teßxucuak xban nak chixjunileb laj Israel nequeßxnau nak lâ yucuaß kßaxal cau rib chi pletic. Ut eb li cuanqueb rochben cauheb ajcuiß rib chi pletic.
10og om det så er en djerv mann som har et hjerte som en løve, så vil han dog bli motløs; for hele Israel vet at din far er en helt, og at de som er med ham, er djerve folk.
11Lâin ninye âcue nak kßaxal us nak tâchßutubeb ru chixjunileb laj Israel, li cuanqueb saß li tenamit Dan toj saß li tenamit Beerseba. Eb aßan kßaxal nabaleb. Chanchaneb li cocß ru li samaib chire li palau. Ut lâat tatcßamok xbeheb nak texxic chi pletic.
11Derfor er dette mitt råd: La hele Israel samle sig om dig, fra Dan til Be'erseba, som sanden ved havet i mengde; og dra selv med i striden.
12Lâo topletik riqßuin lâ yucuaß aß yal bar takatau ut aß yal bar cuan. Chi mâcßaßeb saß xchßôl tocuulak. Chi moco aßan, chi moco eb lix soldados teßcanâk chi yoßyo.
12Når vi så støter på ham et eller annet sted hvor han er å finne, så vil vi falle over ham som duggen faller over jorden, og det skal ikke bli en eneste i live av dem, hverken han selv eller nogen av de menn som er med ham.
13Ut cui naxic chixcolbal rib saß junak tenamit, chixjunileb laj Israel teßxcßam xlâseb ut takaquelo li tenamit toj saß li nimaß. Mâ jun chic li pec tâcanâk saß xnaßaj, chan.
13Og dersom han drar sig tilbake til en av byene, så skal hele Israel legge rep omkring den by, og vi skal dra den ned i dalen til det ikke finnes en sten igjen der.
14Laj Absalón ut chixjunileb li cuanqueb rochben queßxye: —Kßaxal us li naßleb li xqßue laj Husai chiru li xqßue laj Ahitofel, chanqueb. Queßxye nak us xban nak ac cuan saß xchßôl li Dios nak tâpoßekß ru li naßleb li quixqßue laj Ahitofel ut nak laj Absalón tixcßul li raylal.
14Da sa Absalom og hver Israels mann: Arkitten Husais råd er bedre enn Akitofels råd. Men det var Herren som hadde laget det så for å gjøre Akitofels gode råd til intet, så Herren kunde la ulykken komme over Absalom.
15Ut laj Husai quixye reheb laj Sadoc ut laj Abiatar laj tij: —Aßan aßin li naßleb li xqßue laj Ahitofel re laj Absalón ut reheb ajcuiß li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel. Ut aßan aßin li naßleb li xinqßue lâin, chan.
15Så sa Husai til prestene Sadok og Abjatar: Så og så har Akitofel rådet Absalom og Israels eldste, og så og så har jeg rådet.
16Ut quixye ajcuiß reheb nak teßxtakla resil chi junpât riqßuin laj David re nak incßaß teßxnumsi li kßojyîn saß li chaki chßochß bar nequeßnumeß cuiß jun pacßal li nimaß. Teßxic ban jun pacßal li nimaß Jordán saß junpât re nak incßaß tâcamsîk li rey joßqueb ajcuiß li cuanqueb rochben.
16Send derfor hastig bud til David om det og si: Bli ikke natten over på moene i ørkenen, men dra heller over, forat ikke kongen og alt folket som er med ham, skal gå til grunne!
17Laj Jonatán ut laj Ahimaas cuanqueb chire li haß Rogel. Incßaß naru teßoc Jerusalén xban nak naru nequeßileß. Joßcan nak jun li môs ixk naxic chixyebal reheb cßaßru yô chicßulmânk saß li tenamit. Ut chirix aßan, laj Jonatán ut laj Ahimaas nequeßxic chixyebal re li rey David.
17Jonatan og Akima'as holdt sig i En-Rogel, og en tjenestepike gikk jevnlig med bud til dem, og de gikk igjen med bud til kong David; for de torde ikke gå inn i byen og la sig se der.
18Abanan queßileß xban jun li sâj al. Li sâj al cô chixyebal resil re laj Absalón. Laj Jonatán ut laj Ahimaas queßcôeb chi junpât. Queßcuulac saß rochoch jun li cuînk cuan Bahurim. Cuan jun li becbil haß saß li nebâl ut aran queßxmuk ribeb chi saß li becbil haß.
18Men en gutt fikk se dem og sa det til Absalom. Da skyndte de sig avsted begge to. I Bahurim gikk de inn til en mann der som hadde en brønn på sin gård; i den steg de ned.
19Li rixakil li cuînk quixtzßap li becbil haß riqßuin jun li tßicr ut quixhel li ru li trigo saß xbên. Ut mâ ani quinaßoc re nak mukmûqueb li cuînk chi saß li becbil haß.
19Og hans hustru tok og bredte et dekke over brønnen og strødde gryn ovenpå, så ingen kunde merke noget.
20Eb li nequeßcßanjelac chiru laj Absalón queßcuulac saß li cab aßan ut queßxpatzß re li ixk: —¿Bar cuanqueb laj Ahimaas ut laj Jonatán? chanqueb. Li ixk quixye reheb: —Ac xeßnumeß arin. Xeßcôeb saß li nimaß, chan. Queßxsiqßui abanan incßaß queßxtauheb. Joßcan nak queßsukßi cuißchic Jerusalén.
20Da så Absaloms tjenere kom inn i huset til konen og spurte: Hvor er Akima'as og Jonatan? svarte konen: De gikk over den lille bekken her. Så lette de efter dem, men fant dem ikke og vendte så tilbake til Jerusalem.
21Nak ac xeßcôeb li cuînk, laj Ahimaas ut laj Jonatán queßel saß li becbil haß ut queßcôeb riqßuin laj David chixyebal re li cßaßru queßrabi. Queßxye re: —Sêbahomak êrib. Texxic jun pacßal li nimaß xban nak laj Ahitofel ac xye reheb nak chiru ajcuiß li kßojyîn aßin teßchâlk chi pletic êriqßuin, chanqueb.
21Men så snart de var gått bort, steg de andre op av brønnen og gikk og bar budet frem til kong David og sa til ham: Gjør eder rede og sett hastig over vannet! For det og det råd har Akitofel gitt mot eder.
22Joßcan nak laj David ut chixjunileb li cuanqueb rochben queßcôeb jun pacßal li nimaß. Nak quisakêu, ac xeßxkßax li nimaß Jordán chixjunileb.
22Da brøt de op, både David og alt folket som var med ham, og satte over Jordan; da morgenen lyste frem, manglet det ikke en eneste mann som ikke var gått over Jordan.
23Laj Ahitofel quixqßue retal nak incßaß queßxbânu li cßaßru quixye reheb. Joßcan nak quixyîb rix lix bûr ut quitakeß chirix ut quisukßi saß xtenamit. Quixyîb ru li cßaßru re saß li rochoch. Ut chirix aßan quixyatzß rib. Joßcaßin nak quicam laj Ahitofel. Quimukeß saß li muklebâl li quimukeß cuiß lix yucuaß.
23Men da Akitofel så at hans råd ikke blev fulgt, salte han sitt asen og tok ut og drog hjem til sin by og beskikket sitt hus og hengte sig; og han døde og blev begravet i sin fars grav.
24Nak laj David ut eb li rochben yôqueb chi cuulac saß li tenamit Mahanaim, laj Absalón rochbeneb chixjunileb lix soldados aj Israel yôqueb chi numecß saß li nimaß Jordán.
24David var alt kommet til Mahana'im da Absalom satte over Jordan med alle Israels menn.
25Laj Absalón quixxakab laj Amasa chi taklânc saß xbêneb li soldados chokß rêkaj laj Joab. Laj Amasa, aßan ralal laj Itra, xcomoneb li ralal xcßajol laj Ismael. Laj Itra, aßan lix bêlom lix Abigail lix rabin laj Nahas. Lix Abigail, aßan li ras lix Sarvia. Ut lix Sarvia, aßan lix naß laj Joab.
25Absalom hadde satt Amasa over hæren i stedet for Joab; Amasa var sønn av en mann som hette Jitra, en jisre'elitt som hadde gått inn til Abigal, datter av Nahas og søster til Seruja, Joabs mor.
26Laj Absalón ut eb li cuînk aj Israel li cuanqueb rochben queßxyîb lix muhebâleb aran Galaad.
26Og Israel og Absalom leiret sig i Gileads land.
27Nak quicuulac laj David Mahanaim, laj Sobi, laj Maquir ut laj Barzilai queßcuulac riqßuin. Laj Sobi, aßan li ralal laj Nahas. Rabá xtenamit, li cuan saß xcuênteb li ralal xcßajol laj Amón. Laj Maquir, aßan li ralal laj Amiel. Lodebar xtenamit. Ut laj Barzilai, Rogelim xtenamit, li cuan saß xcuênt Galaad.
27Da David kom til Mahana'im, hendte det at Sobi, sønn av Nahas, fra Rabba i Ammons barns land, og Makir, sønn av Ammiel, fra Lo-Debar, og gileaditten Barsillai fra Rogelim
28Queßxcßam li cßaßru teßxsi re laj David ut reheb li cuanqueb rochben. Queßxcßam eb li cuarib, li chßochß ucßal, ut li cuc. Ut queßxcßam ajcuiß li trigo ut li cebada, li cßaj ut li ru li trigo qßuilinbil. Ut queßxcßam ajcuiß cuib pây ru li quênkß reheb.Ut queßxcßam ajcuiß xyaßal cab, mantêc, carner, ut queso re nak teßcuaßak xban nak queßxnau nak laj David ut eb li rochben tacuajenakeb ut teßtzßocâk ut tâchakik reheb.
28kom med senger og fat og lerkar og hvete og bygg og mel og ristet korn og bønner og linser og ristede belgfrukter
29Ut queßxcßam ajcuiß xyaßal cab, mantêc, carner, ut queso re nak teßcuaßak xban nak queßxnau nak laj David ut eb li rochben tacuajenakeb ut teßtzßocâk ut tâchakik reheb.
29og honning og melk og småfe og oster av kumelk til føde for David og hans folk, for de tenkte: Folkene er blitt sultne og trette og tørste i ørkenen.