1Nak laj David yô chi cubec jun pacßal li tzûl, quixcßul laj Siba lix môs laj Mefi-boset. Laj Siba yô chi châlc chixcßulbal laj David. Quixcßameb chak cuib li bûr cuan rîkeb. Li bûr yôqueb chak chirîkanquil cuib ciento li caxlan cua, jun ciento cût li chaki uvas ut jun ciento li caxlan cua yîbanbil riqßuin chaki higo ut jun bôls tzßûm li vino.
1Da David var kommet et lite stykke fremover fra toppen, fikk han se Siba, Mefibosets tjener, som kom ham i møte med et par asener med kløv; på dem var det to hundre brød og hundre rosinkaker og hundre stykker sommerfrukt og en skinnsekk med vin.
2Li rey David quixye re: —¿Cßaßut nak yôcat chixcßambal chak chixjunil aßin? chan. Laj Siba quixye re: —At rey, lâat ut eb lâ cualal âcßajol teßxic chirix li bûr. Chixjunileb li cuînk teßxcuaß li tzacaêmk. Ut li vino, aßan re teßrucß li teßlubk saß li chaki chßochß, chan.
2Da sa kongen til Siba: Hvad vil du med dette? Siba svarte: Asenene skal kongens husfolk ha til å ride på, og brødet og sommerfruktene skal være til mat for tjenerne, og vinen til drikke for dem som blir utmattet i ørkenen.
3Li rey quixye re: —¿Bar cuan laj Mefi-boset, li ri laj Saúl lâ patrón? chan. Laj Siba quixye re: —Xcana chak Jerusalén xban nak naxcßoxla nak eb laj Israel teßxxakab saß xcuanquil chokß rêkaj laj Saúl lix yucuaßchin, chan.
3Kongen sa: Men hvor er din herres sønn? Siba svarte: Han er fremdeles i Jerusalem; han sa: Idag vil Israels hus gi mig igjen min fars kongedømme.
4Li rey David quixye re: —Chixjunil li cßaßru cuan re laj Mefi-boset, tâcanâk chokß âcue, chan. Laj Siba quixye re laj David: —At rey, lâin aj cßanjel châcuu. Junelic taxak sahak âchßôl cuiqßuin, chan.
4Da sa kongen til Siba: Du skal få alt det som Mefiboset har. Og Siba sa: Jeg kaster mig til jorden; la mig finne nåde for min herre kongens øine!
5Li rey David quicuulac Bahurim. Aran cuan jun li cuînk aj Simei xcßabaß. Aßan ralal laj Gera xcomoneb li ralal xcßajol laj Saúl. Qui-oc chixmajecuanquil laj David.
5Da kong David kom til Bahurim, kom det ut derfra en mann som var i slekt med Sauls hus og hette Sime'i, Gera's sønn; han kom bannende
6Laj Simei qui-oc chixcutinquil chi pec laj David ut eb laj cßanjel chiru, usta sutsûqueb xbaneb li soldado li nequeßcßacßalen re.
6og kastet med sten efter David og alle kong Davids tjenere, mens alt folket og alle de djerveste krigsmenn gikk med ham, både på høire og venstre side.
7Laj Simei yô chixmajecuanquil laj David ut quixye re: —Elen arin. Lâat aj camsinel. Lâat jun cuînk incßaß us ânaßleb.
7Og Sime'i bante ham med de ord: Bort, bort med dig, din blodhund, din niding!
8Li Kâcuaß Dios xqßuehoc âcue chixtojbal âmâc xban nak xacamsiheb nabal li ralal xcßajol laj Saúl ut lâat chic xat-oc saß lix naßaj. Li Kâcuaß xatrisi saß lâ cuanquil ut aß chic lâ cualal laj Absalón xqßue saß lâ naßaj. Xat-isîc saß lâ cuanquil xban nak lâat aj camsinel, chan.
8Herren har nu latt komme igjen over dig alt det blod som har flytt i Sauls hus, han i hvis sted du blev konge, og Herren har gitt kongedømmet til din sønn Absalom; se, nu er du kommet i den ulykke du har fortjent; for en blodhund er du.
9Ut laj Abisai, lix yum lix Sarvia, quixye re laj David: —At rey, ¿cßaßut nak yô châmajecuanquil li cuînk aßin, li chanchan tzßiß câmc re? Nintzßâma châcuu nak tâqßue inlesêns re tinxic chixsetbal lix cux, chan.
9Da sa Abisai, Serujas sønn, til kongen: Hvorfor skal denne døde hund banne min herre kongen? La mig gå der bort og slå hodet av ham!
10Abanan li rey quixye re: —Mêye cue chi joßcan, lâex lix yum lix Sarvia. Cui aßan yô chinmajecuanquil, naxbânu xban nak li Kâcuaß xyehoc re nak tixbânu chi joßcan. ¿Ani ta biß târûk tâyehok re cßaßut nak yô chixbânunquil chi joßcan? chan.
10Men kongen sa: Hvad har jeg med eder å gjøre, I Serujas sønner? Når han banner, og når Herren har sagt til ham: Bann David! - hvem tør da si: Hvorfor gjorde du det?
11Ut laj David quixye re laj Abisai ut reheb ajcuiß li nequeßcßanjelac chiru: —Cui li tzßakal cualal târaj incamsinquil, ¿ma tojaß ta chic li cuînk aßin, li xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín? Canabomak chinmajecuanquil xban nak li Kâcuaß xyehoc re nak tixbânu chi joßcan.
11Og David sa til Abisai og til alle sine tjenere: Se, min sønn, som er utgått av mitt liv, står mig efter livet; hvor meget mere ikke da denne benjaminitt! La ham bare banne! For Herren har befalt ham det.
12Mâre li Kâcuaß Dios târil li raylal li yôquin chixcßulbal ut mâre târil xtokßobâl cuu ut tinrosobtesi chokß rêkaj li raylal li yôquin chixcßulbal anakcuan, chan.
12Kanskje Herren ser til mig i min nød, så Herren gir mig lykke til gjengjeld for den forbannelse som har rammet mig idag.
13Ut nak laj David yô chi xic saß li be rochbeneb li cuînk, laj Simei yô ajcuiß chi xic chiru li tzûl. Yô chixhobbaleb ut yô chixcutbaleb chi pec ut yô chixcutbal li poks saß xbêneb.
13Så gikk David og hans menn frem efter veien mens Sime'i gikk oppe i lien jevnsides med ham, og han gikk og bante, og han kastet med sten og sand mens han gikk der jevnsides med ham.
14Tacuajenakeb li rey ut eb li cuanqueb rochben nak queßcuulac saß jun li naßajej chire li nimaß Jordán. Ut aran queßcana chi hilânc.
14Og kongen og alt folket som var med ham, drog inn i Ajefim og hvilte der.
15Ut laj Absalón ut chixjunileb li cuanqueb rochben, queßoc saß li tenamit Jerusalén. Laj Ahitofel cuan rochbeneb.
15Imidlertid var Absalom med alt sitt folk, Israels menn, kommet til Jerusalem og Akitofel var med ham.
16Nak laj Husai, li ramîg laj David, quixcßul laj Absalón, quixjap re ut quixye: —¡Najt taxak chicuânk xyußam li rey! ¡Najt taxak chicuânk xyußam li rey! chan.
16Da nu arkitten Husai, Davids venn, kom til Absalom, sa Husai til Absalom: Kongen leve! Kongen leve!
17Laj Absalón quixye re laj Husai: —¿Ma mâcuaß ta biß lâat li tzßakal ramîg laj David? Cui lâat li tzßakal ramîg, ¿cßaßut nak incßaß xcôat chirix? chan.
17Da sa Absalom til Husai: Er dette din kjærlighet til din venn? Hvorfor drog du ikke med din venn?
18Laj Husai quixye re laj Absalón: —Li jun li sicßbil ru xban li Dios, ut xbaneb li tenamit aßin ut xbaneb chixjunileb laj Israel, aßan li tincßanjelak chiru. Lâin tincanâk âcuiqßuin.
18Husai svarte: Nei, den som Herren og dette folk og alle Israels menn har utvalgt, ham vil jeg tilhøre, og hos ham vil jeg bli.
19¿Ani chi aj u tincßanjelak? ¿Ma mâcuaß ta biß chiru li ralal laj David tincßanjelak? Chanru nak xincßanjelac chiru lâ yucuaß, joßcan ajcuiß nak tincßanjelak châcuu lâat, chan laj Husai.
19Og for det annet: Hvem skulde jeg tjene? Skulde jeg ikke tjene hos hans sønn? Likesom jeg har tjent hos din far, således vil jeg og tjene dig.
20Laj Absalón quixye re laj Ahitofel: —Qßue kanaßleb. ¿Cßaßru takabânu anakcuan? chan.
20Så sa Absalom til Akitofel: Gi nu I et råd og si hvad vi skal gjøre!
21Laj Ahitofel quixye re: —Tatcuânk riqßuineb li ixk li xeßcuan riqßuin lâ yucuaß, li xeßcanabâc arin chi iloc cab. Cui tâbânu chi joßcan, chixjunileb teßxnau nak lâat xicß chic nacat-ileß xban lâ yucuaß ut teßcacuûk xchßôleb, chan.
21Akitofel svarte: Gå inn til din fars medhustruer som han lot bli tilbake for å ta vare på huset! Når da hele Israel får høre at du har gjort dig forhatt hos din far, så vil motet økes hos alle som er med dig.
22Ut queßxqßue jun lix muhebâl laj Absalón saß xbên li rochoch laj David. Ut chiruheb chixjunileb laj Absalón cô chi cuânc riqßuineb li ixk li queßcuan riqßuin lix yucuaß.Saß eb li cutan aßan, li naßleb li quixqßue laj Ahitofel quicßuleß xbaneb chixjunileb joß nak aßan râtin li Dios. Ut joß nak laj David quixbânu li cßaßru quixye laj Ahitofel, joßcan ajcuiß nak laj Absalón quixbânu li cßaßru quixye.
22Så reiste de et telt for Absalom på taket, og Absalom gikk inn til sin fars medhustruer for hele Israels øine.
23Saß eb li cutan aßan, li naßleb li quixqßue laj Ahitofel quicßuleß xbaneb chixjunileb joß nak aßan râtin li Dios. Ut joß nak laj David quixbânu li cßaßru quixye laj Ahitofel, joßcan ajcuiß nak laj Absalón quixbânu li cßaßru quixye.
23I den tid gjaldt et råd som Akitofel gav, like så meget som om en hadde spurt Guds ord til råds; så meget gjaldt hvert råd av Akitofel både hos David og hos Absalom.