¹Laj Amós quixye: —Chanchan matqßuenbil quinbânu nak quicuil li Kâcuaß xakxo chiru li artal. Quixye cue: —Tâjucß li templo. Tâcuecßasi li rokechal toj retal tâtßanekß saß xbêneb li tenamit. Ut eb li incßaß teßcâmk, lâin tinqßuehok reheb chi camsîc riqßuin chßîchß saß li plêt re nak mâ ani chic tâcolekß.

¹Jeg så Herren stå ved alteret, og han sa: Slå til søilehodene, så dørtersklene skjelver, og knus dem, så de faller ned over hodet på dem alle! Den siste levning av dem vil jeg drepe med sverdet; ingen av dem skal kunne undfly, ingen av dem komme unda.

²Usta teßxyal chak xmukbal ribeb toj saß xchamal li xbalba, toj aran toxebintau lâin. Ut usta teßxic toj saß choxa chixmukbal ribeb, lâin tebintau aran.

²Om de bryter sig inn i dødsriket, så skal min hånd hente dem derfra, og om de farer op til himmelen, skal jeg styrte dem ned derfra;

³Ut cui ta teßxyal xmukbal ribeb saß xbên li tzûl Carmelo toxebinsicß aran ut tebinchap. Ut cui ta teßxyal xmukbal ribeb saß xchamal li palau, tintakla li nimla xul li cuan saß li haß chixtiubaleb.

³om de skjuler sig på Karmels topp, skal jeg lete dem op og hente dem derfra, og om de gjemmer sig for mine øine på havets bunn, skal jeg kalle ormen frem, og den skal bite dem,

⁴Ut cui ta teßchapekß ut teßcßamekß xbaneb li xicß nequeßiloc reheb, tintakla xcamsinquileb riqßuin chßîchß. Lâin tebinsach ut incßaß tincoleb, chan li Kâcuaß.

⁴og om de føres i fangenskap av sine fiender, skal jeg der byde sverdet å slå dem ihjel; jeg skal la mitt øie hvile på dem, til det onde og ikke til det gode.

⁵Li Kâcuaß, li nimajcual Dios, aßan li na-ecßasin re li ruchichßochß ut nahaßoß. Ut chixjunileb li tenamit teßyâbak xban xrahil xchßôleb. Nak teßsachekß chanchan nak nasachoc li nimaß Nilo li cuan Egipto nak nabutßin.

⁵Og Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, han rører ved jorden, da smelter den, og alle som bor på den, sørger, og hele jorden hever sig som Nilen og faller som Egyptens elv,

⁶Li Kâcuaß quixyîb lix naßaj saß choxa ut quixyîb ajcuiß lix sahob ru li choxa. Aßan li nachßutuban ru li haß li cuan saß li palau ut riqßuin aßan naxtßakresi li ruchichßochß. Kâcuaß lix cßabaß.

⁶Han har bygget sine høie saler i himmelen og grunnfestet sin hvelving over jorden, han kaller på havets vann og øser dem ut over jorden; Herren er hans navn.

⁷Joßcaßin naxye li Kâcuaß reheb laj Israel: —Chicuu lâin, lâex juntakßêtex riqßuineb laj Etiopía. ¿Ma mâcuaß ta biß lâin quin-isin chak êre aran Egipto? Ut, ¿ma mâcuaß ta biß lâin quin-isin reheb laj filisteo saß li naßajej Creta ut eb laj arameo saß li naßajej Kir? chan li Kâcuaß Dios.

⁷Er I mere verd for mig enn etiopernes barn, I Israels barn? sier Herren; har jeg ikke ført Israel op fra Egyptens land og filistrene fra Kaftor og syrerne fra Kir?

⁸Lâin yôquin chirilbal li mâusilal li yôqueb chixbânunquil lin tenamit. Lâin tinsach ruheb saß li ruchichßochß. Abanan incßaß tinsacheb chixjunileb li ralal xcßajol laj Jacob.

⁸Se, Herrens, Israels Guds øine er vendt mot dette syndige rike, og jeg vil utslette det av jorden; men jeg vil ikke aldeles utslette Jakobs hus, sier Herren.

⁹Tincanabeb laj Israel chi chapecß xbaneb li jalan xtenamit. Chanchan nak nachikßeß li ru li trigo saß li naßajej li natzßilman cuiß ut mâ jun li ru châbil natzßekeß saß chßochß.

⁹For se, jeg byder at Israels ætt skal rystes blandt alle folkeslag, likesom en ryster med et sold, og ikke et korn faller til jorden.

¹⁰Teßcamsîk riqßuin chßîchß chixjunileb laj mâc saß xyânkeb lin tenamit Israel. Teßcamsîk li nequeßxye chi joßcaßin: Mâcßaß takacßul lâo, chi moco toloxtau li raylal toj arin, chanqueb.

¹⁰For mitt sverd skal de dø alle syndere blandt mitt folk, de som sier: Ulykken skal ikke nå oss eller kommer over oss.

¹¹Li Kâcuaß naxye: —Tâcuulak xkßehil nak lâin tincuaclesîk cuißchic lix tenamit laj David, li tßanenak anakcuan. Tinyîb cuißchic li tzßac li sutsu cuiß ut tinyîb cuißchic li juqßuinbil. Tinyîb chi chßinaßus joß nak quicuan junxil.

¹¹På den dag vil jeg reise op igjen Davids falne hytte, og jeg vil mure igjen dens revner og reise op det som er nedbrutt av den, og jeg vil bygge den op igjen som i fordums dager,

¹²Ut eb lin tenamit Israel teßnumtâk cuißchic saß xbêneb laj Edom. Ut teßrêchani cuißchic li naßajej li ac qßuebil reheb junxil inban lâin, chan li Kâcuaß. Ut li Kâcuaß li quiyehoc re aßin, aßan li tâbânûnk re.

¹²så at de får ta i eie det som er igjen av Edom, og alle de hedningefolk som kalles med mitt navn, sier Herren, han som gjør dette.

¹³Li Kâcuaß naxye chi joßcaßin: —Tâcuulak xkßehil nak li acuîmk tixqßue chi nabal li ru. Mâjißak ajcuiß nequeßrakeß chi kßoloc nak teßoc cuißchic chi âuc. Ut toj mâjißak ajcuiß nequeßrakeß chixyatzßbal li ru li uvas nak teßoc cuißchic chi âuc. Ut li uvas li cuanqueb yalak bar saß eb li tzûl teßûchînk chi us ut nabal li xyaßal tâêlk.

¹³Se, dager kommer, sier Herren, da den som pløier, skal nå den som høster, og den som trår vindruer, skal nå den som kaster ut sæden, og fjellene skal dryppe av most, og alle haugene skal flyte over.

¹⁴Ut tincßameb cuißchic lin tenamit Israel saß lix naßajeb. Ut teßxyîb cuißchic lix tenamiteb li qui-osoß ut aran teßcuânk. Teßâuk cuißchic uvas ut teßrucß lix yaßal. Teßrau cuißchic li racuîmk ut teßxtzaca li ru li naxqßue.Lâin tinqßueheb cuißchic chi cuânc saß li naßajej li quinqßue reheb junxil ut mâ ani chic tâisînk reheb saß lix naßajeb, chan li Kâcuaß Dios.

¹⁴Og jeg vil gjøre ende på mitt folk Israels fangenskap, og de skal bygge op igjen de ødelagte byer og bo der og plante vingårder og drikke deres vin og dyrke op haver og ete deres frukt.

¹⁵Lâin tinqßueheb cuißchic chi cuânc saß li naßajej li quinqßue reheb junxil ut mâ ani chic tâisînk reheb saß lix naßajeb, chan li Kâcuaß Dios.

¹⁵Og jeg vil plante dem i deres land, og de skal aldri mere rykkes op av sitt land, det som jeg har gitt dem, sier Herren din Gud.