¹Yô rox chihab roquic laj Ciro chokß xreyeb laj Persia nak quicßutbesîc jun chic li visión chiru laj Daniel li nayeman Beltsasar re. Li cßaßru quicßutbesîc chiru, aßan tzßakal yâl ut kßaxal ra rabinquil. Abanan laj Daniel quiqßueheß xnaßleb xban li Dios chixtaubal ru lix yâlal li quicßutbesîc chiru saß li visión.

¹I perserkongen Kyros' tredje år kom det i en åpenbaring et ord til Daniel, som hadde fått navnet Beltsasar; dette ord er sant og varsler stor trengsel. Og han merket sig ordet og gav akt på synet.

²Laj Daniel quixye: —Nak quicßutbesîc chicuu li visión aßin, oxib xamân quirahoß inchßôl xban.

²På den tid hadde jeg, Daniel, sørget i tre uker;

³Chiru li oxib xamân aßan incßaß xintzaca li sahil echej chi moco xinyal li vino, chi moco li tib, ut incßaß quicuocsi li sununquil ban re xyîbanquil cuib toj quinumeß li oxib xamân aßan.

³nogen kostelig mat åt jeg ikke, og kjøtt og vin kom ikke i min munn, og heller ikke salvet jeg mig, før de tre uker var til ende.

⁴Ut saß li câhib xcaßcßâl xbe li xbên po cuanquin chire li nimla nimaß Hidekel xcßabaß.

⁴På den fire og tyvende dag i den første måned, mens jeg stod ved bredden av den store elv, det er Hiddekel*, / {* d.e. Tigris; 1MO 2, 14.}

⁵Nak quin-iloc takecß quicuil jun li cuînk. Li rakß yîbanbil riqßuin li châbil tßicr lino ut lix cßâmal xsaß yîbanbil riqßuin tzßakal oro li nachal chak aran Ufaz.

⁵så jeg op, og da fikk jeg se en mann som stod der; han var klædd i linklær, og hans lender var omgjorde med et belte av gull fra Ufas;

⁶Lix tibel nalemtzßun joß jun li tertôquil pec ut li ru chanchan li rakß câk ut li xnakß ru chanchan li xam. Li rok rukß nalemtzßun joß li kßan chßîchß bronce ut nak quiâtinac, kßaxal cau lix yâb xcux chanchan qßuila tenamit nak quicuabi.

⁶hans legeme var som krysolitt, hans ansikt skinte som lynet, hans øine var som ildsluer, hans armer og ben var som blankt kobber å se til, og lyden av hans ord var som et veldig drønn.

⁷Mâ ani chic qui-iloc re li visión aßin. Caßaj cuiß lâin laj Daniel. Eb li cuînk li cuanqueb cuochben incßaß queßril. Cßajoß nak qui-oc xxiuheb ut queßêlelic ut queßxmuk ribeb.

⁷Jeg, Daniel, var den eneste som så synet; de menn som var med mig, så ikke synet, men en stor redsel falt på dem, og de flyktet og skjulte sig.

⁸Quincana injunes ut quicuil li sachba chßôlej aßin li quicßutbesîc chicuu. Qui-osoß lin metzßêu nak quicuecßa. Quinsakquirinoß ut mâcßaß chic inmetzßêu quincana.

⁸Så blev jeg alene tilbake. Og da jeg så dette store syn, blev jeg rent maktesløs, og mitt ansikt mistet sin friske farve, så jeg så rent ille ut, og jeg hadde ingen kraft mere.

⁹Quicuabi lix yâb xcux nak qui-oc chi âtinac ut quisach innaßleb ut quintßaneß chi huphu saß chßochß. Chanchan cuârc yôquin.

⁹Og jeg hørte lyden av hans ord; og da jeg hørte lyden av hans ord, sank jeg sanseløs fremover med ansiktet mot jorden.

¹⁰Ut jun li ukßej quichßeßoc cue ut quincuacli raj abanan cßachcßo quincana ut ninsicsot xban inxiu.

¹⁰Da merket jeg en hånd som rørte ved mig, den hjalp mig op, så jeg skjelvende hvilte på mine knær og hender.

¹¹Ut quixye cue: —At Daniel, lâat rarôcat xban li Dios. Qßue retal li oc cue chixyebal âcue ut xaklin xban nak taklanbilin chi âtinac âcuiqßuin, chan cue. Ut lâin ninsicsot xban inxiu nak quinxakli.

¹¹Og han sa til mig: Daniel, du høit elskede mann! Gi akt på de ord jeg vil tale til dig, og reis dig op igjen! For nu er jeg sendt til dig. Og da han talte således til mig, stod jeg skjelvende op.

¹²Ut li cuînk quixye cue: —At Daniel, matxucuac xban nak chalen nak xaqßue âchßôl chixtaubal ru li yô chi cßulmânc ut xacubsi âcuib chiru lâ Dios, aßan quirabi lâ tij. Joßcan nak xinchal âcuiqßuin chixchßolobanquil lix yâlal châcuu.

¹²Og han sa til mig: Frykt ikke, Daniel! For fra den første dag du vendte din hu til å vinne forstand og til å ydmyke dig for din Guds åsyn, er dine ord blitt hørt, og for dine ords skyld er jeg kommet.

¹³Abanan chiru jun xcaßcßâl cutan li nataklan saß xbêneb laj Persia quixyal numtâc saß inbên. Ut li ángel Miguel, jun saß xyânkeb li kßaxal nînkeb xcuanquil, quichal chintenkßanquil xban nak injunes cuanquin aran riqßuineb lix reyeb laj Persia.

¹³Perserrikets fyrste* stod mig imot i en og tyve dager; men da kom Mikael, en av de fornemste fyrster**, og hjalp mig, så jeg fikk overhånd der hos kongene av Persia. / {* d.e. onde engel. DNL 10, 19.} / {** DNL 12, 1. JUD 1, 9. ÅPE 12, 7.}

¹⁴Lâin xinchal chixyebal âcue li cßaßru teßxcßul lâ tenamit saß eb li cutan li teßchâlk. Li visión aßin, aßan tâcßulmânk saß eb li cutan li teßchâlk, chan cue.

¹⁴Og nu er jeg kommet for å oplyse dig om hvad som skal vederfares ditt folk i de siste dager*; for dette er atter et syn som sikter til de dager. / {* 1MO 49, 1.}

¹⁵Nak quixye cue eb li âtin aßin, tîc quinxulub cuib ut mem quincana.

¹⁵Og da han talte således til mig, vendte jeg mitt ansikt mot jorden og var målløs.

¹⁶Ut xakâmil chicuu jun chanchan li cuînk. Aßan quixqßue li rukß chi xtzßûmal cue ut quinâtinac cuißchic. Ut lâin quinye re: —At Kâcuaß, kßaxal ra saß inchßôl xban li quicßutbesîc chicuu ut mâcßaß chic inmetzßêu.

¹⁶Og se, en som lignet et menneske, rørte ved mine leber, og jeg åpnet min munn og talte og sa til ham som stod foran mig: Herre! Ved det syn jeg har hatt, er svære smerter kommet over mig, så jeg ikke lenger har nogen kraft;

¹⁷At Kâcuaß, ¿chan ta ru nak târûk tinâtinak âcuiqßuin? Lâin mâcßaß chic inmetzßêu ut incßaß chic naru ninmusikßac.

¹⁷hvorledes skulde da min herres tjener, en slik som jeg, kunne tale med en slik som min herre er? Hos mig finnes fra nu av ingen kraft, og det er ikke ånde tilbake i mig.

¹⁸Ut li jun li chanchan cuînk quixqßue cuißchic li rukß saß inbên ut quicuecßa nak cuan chic inmetzßêu.

¹⁸Og atter rørte en som så ut som et menneske, ved mig og styrket mig, og han sa: Frykt ikke, du høit elskede mann! Fred være med dig! Vær du bare frimodig! Og som han talte med mig, blev jeg styrket og sa: Tal, herre! For du har styrket mig.

¹⁹Ut aßan quixye cue: —Li Dios nacatxra. Tuktûquil usilal chicuânk âcuiqßuin. Chacacuubresi lâ chßôl ut matxucuac, chan cue. Nak quixye cue aßan, quicuecßa nak cuan chic inmetzßêu. Usin chic. Ut lâin quinye re: —At Kâcuaß, anakcuan âtinan cuiqßuin. Us chic nacuecßa xban nak lâat xaqßue cuißchic inmetzßêu, chanquin re.

¹⁹Da sa han: Vet du nu hvorfor jeg er kommet til dig? Nu må jeg vende tilbake for å stride mot Persias fyrste*; og når jeg drar ut, da kommer Grekenlands fyrste. / {* DNL 10, 13.}

²⁰Ut aßan quixye cue: —¿Ma nacanau cßaßru aj e nak xinchal âcuiqßuin? Lâin xinchal chixcßutbesinquil châcuu li cßaßru tâcßulmânk. Anakcuan tento nak tinxic cuißchic aran Persia chi pletic riqßuin li jun li nataklan saß xbêneb. Nak acak xinrakeß chi pletic riqßuin aßan, tâchâlk li jun li nataklan saß xbêneb laj Grecia.Mâ ani natenkßan cue, caßaj cuiß li ángel Miguel li na-iloc reheb laj Israel. Lâin tincßutbesi châcuu li cßaßru tzßîbanbil saß li hu re li yâl.

²⁰Men først vil jeg kunngjøre dig hvad som er optegnet i sannhets bok. Og det er ikke en eneste som hjelper mig mot dem, uten Mikael, eders fyrste;

²¹Mâ ani natenkßan cue, caßaj cuiß li ángel Miguel li na-iloc reheb laj Israel. Lâin tincßutbesi châcuu li cßaßru tzßîbanbil saß li hu re li yâl.