¹Yô xcab chihab roquic chokß rey laj Nabucodonosor nak quimatqßuec ut cßajoß nak quixucuac xban lix matcß. Incßaß chic quicuar xban xcßaßux.

¹I sitt annet regjeringsår hadde Nebukadnesar drømmer som gjorde hans sinn urolig, og det var forbi med hans søvn.

²Joßcan nak quixbok chixjunileb laj kße ut eb laj qßuehol naßleb, joßqueb ajcuiß li nequeßtzoloc chirix li chahim ut eb laj Caldea re nak teßxye re cßaßru naxye lix matcß. Ut queßcuulac riqßuin li rey.

²Og kongen lot kalle tegnsutleggerne og åndemanerne og trollmennene og kaldeerne, forat de skulde fortelle kongen hans drømmer; og de kom og trådte frem for kongen.

³Ut li rey quixye reheb: —Cßajoß incßaßux xban li xinmatqßue. Nacuaj têye cue cßaßru xyâlal lin matcß, chan reheb.

³Og kongen sa til dem: Jeg har hatt en drøm, og mitt sinn er blitt urolig; jeg stunder efter å få drømmen å vite.

⁴Ut eb laj Caldea queßâtinac riqßuin li rey saß râtinobâleb laj arameo ut queßxye: —At rey, chicuânk taxak lâ yußam chi junelic. Lâo aj cßanjel châcuu. Ye ke cßaßru lâ matcß ut lâo takaye âcue cßaßru naxye, chanqueb.

⁴Da talte kaldeerne til kongen på araméisk: Kongen leve evindelig! Si dine tjenere drømmen! Så skal vi kunngjøre dig dens uttydning.

⁵Quichakßoc li rey ut quixye reheb laj Caldea: —Xsach saß inchßôl lin matcß. Cui lâex incßaß têye cue cßaßru lin matcß ut cßaßru naxye, texpedasîk ut tâjucßmânk lê rochoch.

⁵Kongen svarte kaldeerne: Dette mitt ord står fast: Hvis I ikke kunngjør mig drømmen og dens uttydning, så skal I bli hugget i stykker, og eders huser gjort til en møkkdynge.

⁶Abanan cui têye cue cßaßru naxye lin matcß, tinqßue êre nabal lê mâtan ut tinqßue êlokßal. Yehomak biß cue cßaßru lin matcß ut yehomak cue cßaßru naxye, chan.

⁶Men dersom I kunngjør mig drømmen og dens uttydning, så skal I få rike gaver og stor ære av mig. Derfor, si mig drømmen og dens uttydning!

⁷Ut queßxye cuißchic re: —At rey, lâo aj cßanjel châcuu. Ye ke cßaßru lâ matcß ut takaye âcue cßaßru naxye, chanqueb.

⁷Da svarte de annen gang: Vil ikke kongen si sine tjenere drømmen! Så skal vi si hvad den betyr.

⁸Li rey quixye reheb: —Lâin ninnau cßaßru yôquex. Yôquex chiroybeninquil xban nak nequenau nak incßaß jultic cue lin matcß.

⁸Kongen svarte: Jeg vet for visst at I bare vil vinne tid, fordi I ser at det ord jeg sa, står fast.

⁹Cui incßaß têye cue cßaßru lin matcß, juntakßêt li têcßul chêjunilex. Lâex ac xecßûb êrib chi ribil êrib nak texticßtißik chicuu yal re roybeninquil nak tânumekß li cutan. Yehomak biß cue cßaßru xinmatqßue re nak tinnau nak naru têye cue li cßaßru naxye, chan.

⁹Såfremt I ikke sier mig drømmen, da er dommen over eder uforanderlig. Men I er blitt enige om å fortelle mig en skammelig løgn, i håp om at tidene skal forandre sig, derfor, si mig drømmen, så jeg kan vite at I også kan kunngjøre mig dens uttydning!

¹⁰Eb laj Caldea queßchakßoc ut queßxye re: —Mâ ani junak saß ruchichßochß naru tixye âcue cßaßru naxye lâ matcß cui incßaß tâye re xbên cua cßaßru xamatqßue. Ut mâ jun rey, chi moco li kßaxal nînkeb xcuanquil, nequeßpatzßoc chi joßcan riqßuineb laj kße chi moco riqßuineb li nequeßtzoloc chirix li chahim, chi moco kiqßuin lâo aj Caldea.

¹⁰Kaldeerne svarte kongen: Det er ikke et menneske på jorden som kan kunngjøre kongen det han vil vite; for ingen konge, hvor stor og mektig han var, har nogensinne krevd noget sådant av nogen tegnsutlegger eller åndemaner eller kaldeer.

¹¹Li cßaßru nacapatzß, at rey, kßaxal chßaßaj xsumenquil. Mâ ani naru tâyehok âcue li cßaßru nacacuaj xnaubal. Caßaj eb cuiß li kadios nequeßnaßoc re aßan; abanan mâ aniheb saß kayânk xban nak eb aßan incßaß nequeßcuan saß xyânkeb yal cuînk, chanqueb.

¹¹For det som kongen krever, er altfor vanskelig, og det er ingen annen som kan kunngjøre kongen hvad han vil vite, enn gudene, som ikke har sin bolig blandt menneskene.

¹²Ut cßajoß nak quijoskßoß li rey ut quixtakla xcamsinquil chixjunileb laj qßuehol naßleb li cuanqueb Babilonia.

¹²Over dette blev kongen harm og meget vred, og han bød at alle Babels vismenn skulde drepes.

¹³Nak ac xqßue li chakßrab li rey nak teßcamsîk laj qßuehol naßleb, queßsiqßueß ajcuiß laj Daniel ut eb li rochben re teßcamsîk.

¹³Da denne befaling var utstedt, og de skulde til å drepe vismennene, lette de også efter Daniel og hans medbrødre for å drepe dem.

¹⁴Laj Daniel aßan cuan xnaßleb ut quixcßoxla chi us cßaßru tixye re laj Arioc li capitán reheb li soldado, li queßtaklâc chixcamsinquileb laj qßuehol naßleb li cuanqueb Babilonia.

¹⁴Da sa Daniel et klokt og forstandig ord til Arjok, høvdingen for kongens livvakt, som hadde draget ut for å drepe Babels vismenn.

¹⁵Laj Daniel quixpatzß re laj Arioc lix capitán li rey: —¿Cßaßru xyâlal nak li rey quixqßue li chakßrab aßin kßaxal ra? chan. Ut laj Arioc quixye re cßaßru quicßulman.

¹⁵Han tok til orde og spurte Arjok, kongens høvedsmann: Hvorfor har kongen utstedt denne strenge befaling? Da fortalte Arjok Daniel hvorledes det hadde sig.

¹⁶Ut laj Daniel cô riqßuin li rey ut quixtzßâma chiru nak târoybeni caßchßinak re nak aßan tixye re cßaßru lix matcß ut cßaßru xyâlal.

¹⁶Så gikk Daniel inn og bad kongen at han vilde gi ham en frist, så han kunde kunngjøre kongen uttydningen.

¹⁷Chirix chic aßan laj Daniel cô saß li rochoch cuanqueb cuiß laj Ananías, laj Misael ut laj Azarías, li nequeßochbenin re, ut quixserakßi reheb cßaßru quicßulman saß li rochoch li rey.

¹⁷Derefter gikk Daniel hjem og fortalte Hananja, Misael og Asarja, sine medbrødre, det som hadde hendt,

¹⁸Quixye reheb nak teßtijok ut teßtzßâmânk chiru li Dios cuan saß choxa re nak li Dios târuxtâna ruheb ut tixcßut chiru laj Daniel cßaßru xyâlal lix matcß li rey re nak incßaß teßcamsîk rochbeneb laj qßuehol naßleb re Babilonia.

¹⁸forat de skulde bede himmelens Gud at han i sin barmhjertighet vilde åpenbare denne hemmelighet, så at ikke Daniel og hans medbrødre skulde bli drept sammen med Babels andre vismenn.

¹⁹Ut saß ajcuiß li kßojyîn aßan, li Dios quixcßutbesi chiru laj Daniel cßaßru lix matcß li rey ut cßaßru lix yâlal. Ut laj Daniel quixlokßoni li Dios cuan saß choxa.

¹⁹Da blev hemmeligheten åpenbaret Daniel i et syn om natten; og Daniel priste himmelens Gud.

²⁰Ut quixye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß Dios chi junelic kße cutan xban nak aßan li kßaxal nim xcuanquil ut aßan naxnau chixjunil.

²⁰Daniel tok til orde og sa: Lovet være Guds navn fra evighet og til evighet! For visdommen og styrken hører ham til,

²¹Li Dios aßan yal re saß xbêneb li cutan. Aßan nataklan chak re li hab ut aßan nataklan re li sakßehil. Aßan naxakaban reheb li rey ut aßan ajcuiß na-isin reheb. Aßan li naqßuehoc re lix naßlebeb li cuanqueb xnaßleb ut naxqßueheb ajcuiß chixtaubal ru li incßaß natauman ru.

²¹og han omskifter tider og stunder, avsetter konger og innsetter konger; han gir de vise visdom og de forstandige forstand;

²²Aßan naxcßutbesi chiku li incßaß nakatau ru ut li chßaßaj xtaubal ru. Aßan naxnau chixjunil li cßaßak re ru incßaß nakanau lâo. Chixjunil cutan saken chiru aßan.

²²han åpenbarer det dype og skjulte; han vet hvad som er i mørket, og hos ham bor lyset.

²³At inDios, lâat lix Dioseb lin xeßtônil yucuaß. Ninbantioxin châcuu ut nacatinlokßoni xban nak xaqßue innaßleb ut xaqßue incacuilal. Xacßutbesi chicuu li xintzßâma châcuu. Anakcuan xacßutbesi chicuu cßaßru lix matcß li rey ut cßaßru lix yâlal, chan laj Daniel re li Dios.

²³Dig, mine fedres Gud, takker og priser jeg, fordi du har gitt mig visdom og styrke og nu har kunngjort mig hvad vi bad dig om; for det som kongen vilde vite har du kunngjort oss.

²⁴Tojoßnak laj Daniel cô riqßuin laj Arioc li quitaklâc xban li rey chixcamsinquileb laj qßuehol naßleb re Babilonia. Ut quixye re: —Mâcamsiheb cuan laj qßuehol naßleb re Babilonia. Oybeni caßchßinak. Chinâcßam riqßuin li rey ut lâin tinye re cßaßru naxye lix matcß, chan.

²⁴Så gikk da Daniel inn til Arjok, som kongen hadde gitt pålegg om å drepe Babels vismenn; han kom og sa til ham: Drep ikke Babels vismenn! Før mig inn til kongen! Så vil jeg kunngjøre kongen uttydningen.

²⁵Ut laj Arioc saß junpât quixcßam laj Daniel riqßuin li rey ut quixye re: —Xintau chak jun li sâj cuînk xcomoneb laj Judá li queßchapeß ut queßcßameß chak arin ut aßan tixye âcue cßaßru naxye lâ matcß, chan.

²⁵Da førte Arjok Daniel i hast inn til kongen og sa til ham: Jeg har funnet en av de bortførte fra Juda, han vil kunngjøre kongen uttydningen.

²⁶Li rey quichakßoc ut quixye re laj Daniel li nayeman Beltsasar re: —¿Ma târûk tâye cue cßaßru xinmatqßue ut cßaßru naxye? chan.

²⁶Kongen svarte Daniel, som hadde fått navnet Beltsasar: Er du i stand til å kunngjøre mig den drøm jeg har hatt, og dens uttydning?

²⁷Laj Daniel quichakßoc ut quixye: —Li cßaßru nacacuaj xnaubal incßaß nanauman. Chi moco laj kße, chi moco li cuanqueb xnaßleb, chi moco li nequeßtzoloc chirix li chahim, chi moco laj tûl naru teßyehok âcue, at rey.

²⁷Daniel svarte kongen: Den hemmelighet kongen ønsker å få vite, makter ingen vismenn, åndemanere, tegnsutleggere eller sannsigere å kunngjøre kongen;

²⁸Abanan cuan jun Dios saß choxa. Aßan li nacßutbesin re li cßaßru incßaß nanauman ut aßan ajcuiß li tâcßutbesînk re châcuu, at rey Nabucodonosor, cßaßru tâcßulmânk saß eb li cutan châlel. Lâin tinye âcue cßaßru lâ matcß ut cßaßru li cacuil nak cuancat saß lâ chßât.

²⁸men det er en Gud i himmelen, som åpenbarer hemmeligheter, og han har kunngjort kong Nebukadnesar hvad som skal skje i de siste dager. Dette var den drøm og de syner du hadde i ditt indre, mens du hvilte på ditt leie:

²⁹At rey, nak cuancat saß lâ chßât yôcat chi cßoxlac chirix li cßaßru tâcßulmânk saß eb li cutan teßchâlk. Ut li Dios, li nacßutbesin re li cßaßru incßaß nanauman, aßan quixcßutbesi châcuu li cßaßru tâcßulmânk.

²⁹Da du, konge, lå på ditt leie, steg det op hos dig tanker om hvad som skulde skje i fremtiden; og han som åpenbarer hemmeligheter, kunngjorde dig hvad som skal skje.

³⁰Ut quicßutbesîc chicuu lâin. Mâcuaß xban nak kßaxal nabal innaßleb chiruheb lix naßlebeb li jun chßol chic. Quicßutbesîc ban chicuu re nak lâin tinye âcue, at rey, cßaßru naxye lâ matcß, ut re ajcuiß nak tâtau ru li cßaßru yô cuiß âcßaßux.

³⁰Og for mig er denne hemmelighet blitt åpenbaret, ikke fordi jeg eier nogen visdom fremfor alle andre som lever, men forat uttydningen skulde kunngjøres kongen, og du skulde få ditt hjertes tanker å vite.

³¹At rey, saß lâ matcß xacuil nak xakxo châcuu jun li jalam ûch kßaxal najt xteram. Nalembac na-iloc ut xiu xiu rilbal.

³¹Konge, du så i ditt syn et stort billede; det var et veldig billede, og dets glans var overmåte stor; det stod like foran dig, og det var forferdelig å skue.

³²Lix jolom li jalam ûch yîbanbil riqßuin oro, li re xchßôl ut lix tel yîbanbil riqßuin plata, li ru xsaß ut li raß yîbanbil riqßuin bronce.

³²Billedets hode var av fint gull, brystet og armene av sølv, buken og lendene av kobber,

³³Lix tzelec yîbanbil riqßuin hierro, ut li rok yijach hierro ut yijach cßatbil saklun.

³³benene av jern og føttene dels av jern og dels av ler.

³⁴Nak yôcat chirilbal li jalam ûch, jun li pec qui-el saß li ûl chi mâ ani quicutuc re. Ut li pec toj chiru li rok li jalam ûch coxnak ut quimuchßeß li rok xban.

³⁴Mens du så på billedet, blev en sten revet løs, men ikke med hender, og den rammet billedet på føttene, som var av jern og ler, og knuste dem.

³⁵Ut quimuchßeß ajcuiß li hierro, li cßatbil saklun, li bronce, li plata ut li oro. Ut poks quicana chanchan xpoksil li trigo li nacana nak nayekßiman re risinquil saß rix. Ut lix poksil li chßîchß ut li cßatbil saklun quicßameß chi junaj cua xban ikß. Abanan li pec quicana ut quiniman toj retal quicuulac xnimal joß jun li tzûl ut quixtzßap chixjunil li ruchichßochß.

³⁵Da knustes på én gang både jernet, leret, kobberet, sølvet og gullet, og det blev som agner fra treskeplassene om sommeren, og vinden tok det så det ikke fantes spor efter det. Men stenen som rammet billedet, blev til et stort fjell, som fylte hele jorden.

³⁶Aßan aßin li xacuil saß lâ matcß, at rey, ut anakcuan tinye âcue cßaßru lix yâlal, chan laj Daniel.

³⁶Det var drømmen; og nu skal vi si kongen uttydningen.

³⁷—At rey, lâat li kßaxal nim lâ cuanquil saß xyânkeb chixjunileb li rey xban nak li Kâcuaß Dios li cuan saß choxa, aßan li quixakaban âcue ut aßan ajcuiß quiqßuehoc âcuanquil, âcacuilal ut âlokßal.

³⁷Konge, du kongenes konge, som himmelens Gud har gitt riket og makten og styrken og æren -

³⁸Ut quixqßue lâ cuanquil saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, joßqueb ajcuiß li xul saß ruchichßochß ut li xul li nequeßrupupic chiru choxa. Quixkßaxtesi chixjunil saß âcuukß lâat ut quixqßue âcuanquil saß xbên chixjunil. Lix jolom oro li jalam ûch li xacuil, aßan lâat.

³⁸overalt hvor menneskenes barn, markens dyr og himmelens fugler har sine bosteder, har han gitt dem i din hånd og gjort dig til herre over dem alle - du er hodet av gull.

³⁹Li plata aßan retalil jun chic xnimal ru tenamit cuânk xcuanquil, abanan incßaß tixtau âcuanquil lâat. Ut li bronce, aßan retalil li rox xnimal ru tenamit li tâcuânk xcuanquil saß xbên chixjunil li ruchichßochß.

³⁹Men efter dig skal det opkomme et annet rike, ringere enn ditt, og så ennu et tredje rike, som er av kobber, og som skal herske over all jorden,

⁴⁰Ut li hierro, aßan retalil li xcâ xnimal ru tenamit li kßaxal nim xcuanquil. Chanchan ajcuiß li hierro xban nak kßaxal cauhak rib chiruheb ut aßan tâisînk xcuanquileb chixjunileb li jun chßol chic.

⁴⁰og derefter et fjerde rike, som skal være sterkt som jernet; eftersom jernet knuser og sønderslår alt, skal det som det sønderknusende jern sønderslå og sønderknuse alle hine riker.

⁴¹Ut xacuil ajcuiß nak yijach li rok li jalam ûch hierro ut yijach saklun. Aßan retalil nak li xcâ xnimal ru tenamit jachbilak ru lix cuanquilal joß xacuil nak li rok yîbanbil riqßuin hierro ut saklun.

⁴¹Og at føttene og tærne som du så, dels var av pottemakerler og dels av jern, det betyr at det skal være et delt rike, og at det skal være noget av jernets styrke i det, eftersom du så jernet blandet med leret.

⁴²Xacuil nak li rußuj rok li jalam ûch yijach saklun ut yijach hierro. Aßan retalil li xcâ xnimal ru tenamit. Yijach cauhakeb rib ut yijach incßaß.

⁴²Og at tærne på føttene dels var av jern og dels av ler, det betyr at riket for en del skal være sterkt og for en del skrøpelig,

⁴³Xacuil nak li rußuj rok li jalam ûch yijach saklun ut yijach hierro. Aßan retalil nak teßxbânu li contrato re nak teßxcßam rib saß usilal. Abanan teßxkßet li cßaßru teßxye saß li contrato.

⁴³og at jernet som du så, var blandet med ler, det betyr at de* skal blande sig med hverandre ved giftermål, men at de allikevel ikke i lengden skal holde sammen, likesom jernet ikke blander sig med leret. / {* d.e. rikets konger.}

⁴⁴Ut saß eb li cutan aßan li Dios cuan saß choxa tixxakab jun chic li kßaxal nim xcuanquil ut mâ ani târûk tânumtâk saß xbên. Aßan tâsachok re chixjunileb li cuanqueb xcuanquil ut mâcßaßak rosoßjic aßan.

⁴⁴Og i disse kongers dager vil himmelens Gud oprette et rike, som i all evighet ikke skal ødelegges, og dette rike skal ikke overlates til noget annet folk; det skal knuse og gjøre ende på alle hine riker, men selv skal det stå fast evindelig;

⁴⁵Lâat xacuil chanru nak li pec qui-el saß li ûl chi mâ ani xcutuc re. Xacuil ajcuiß chanru nak quimuchßeß li jalam ûch yîbanbil riqßuin hierro, bronce, saklun, plata ut oro. At rey, li nimajcual Dios yô chixyebal âcue cßaßru tâcßulmânk saß eb li cutan châlel. Lâin xinye âcue cßaßru lâ matcß ut xinye ajcuiß âcue cßaßru lix yâlal, chan laj Daniel.

⁴⁵for du så jo at en sten blev revet løs fra fjellet, men ikke med hender, og knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og gullet. Den store Gud har kunngjort kongen hvad som skal skje i fremtiden, og fast står drømmen, og troverdig er dens uttydning.

⁴⁶Nak quirabi li rey li cßaßru quixye laj Daniel, quixcuikßib rib chiru ut quixqßue xlokßal ut quixtakla xqßuebal lix mâtan ut xcßatbal li incienso chiru.

⁴⁶Da falt kong Nebukadnesar på sitt ansikt og tilbad Daniel, og han bød at de skulde ofre ham matoffer og røkelse.

⁴⁷Ut quixye re laj Daniel: —Relic chi yâl nak lâ Dios, aßan li tzßakal Dios ut aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb chixjunileb li yîbanbil dios. Aßan li Kâcuaß ut aßan li nim xcuanquil saß xbêneb chixjunileb li rey. Aßan li nacßutbesin xyâlal li incßaß natauman ru. Ninnau nak yâl aßan xban nak lâat xaye cue cßaßru xyâlal lin matcß, chan li rey.

⁴⁷Og kongen tok til orde og sa til Daniel: I sannhet, eders Gud er gudenes Gud og kongenes herre og en som åpenbarer hemmeligheter, siden du har kunnet åpenbare denne hemmelighet.

⁴⁸Ut li rey quixqßue lix châbil mâtan laj Daniel ut quixqßue xlokßal ut quixqßue ajcuiß xcuanquil re nak aßan chic tâtaklânk saß chixjunil li naßajej Babilonia. Ut aßan chic li najolomin reheb laj qßuehol naßleb saß li tenamit.Laj Daniel quixtzßâma chiru li rey nak teßqßuehekß chi cßanjelac saß li tenamit Babilonia laj Sadrac, laj Mesac, ut laj Abed-nego. Yal xban nak joßcan quixtzßâma laj Daniel, joßcan nak queßqßueheß saß xcuanquileb. Ut laj Daniel aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xyânkeb li nequeßtaklan saß xbên li tenamit.

⁴⁸Derefter gjorde kongen Daniel til en stor mann, og han gav ham mange store gaver og satte ham til herre over hele landskapet Babel og til øverste forstander for alle Babels vismenn.

⁴⁹Laj Daniel quixtzßâma chiru li rey nak teßqßuehekß chi cßanjelac saß li tenamit Babilonia laj Sadrac, laj Mesac, ut laj Abed-nego. Yal xban nak joßcan quixtzßâma laj Daniel, joßcan nak queßqßueheß saß xcuanquileb. Ut laj Daniel aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xyânkeb li nequeßtaklan saß xbên li tenamit.

⁴⁹Og på Daniels bønn satte kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego til å styre landskapet Babel; men Daniel selv blev ved kongens hoff.