¹Li rey Nabucodonosor quixtakla xyîbanquil riqßuin oro jun li nimla jalam ûch. Lajêb xcaßcßâl metro rok ut oxib metro ru. Li jalam ûch aßan quixakabâc saß li ru takßa re Dura xcuênt Babilonia.

¹Kong Nebukadnesar gjorde et billede av gull, seksti alen høit og seks alen bredt, og stilte det op i Duradalen i landskapet Babel.

²Ut li rey quixtakla xchßutubanquil ruheb chixjunileb li nequeßcßanjelac chiru. Queßxchßutub ribeb li nînkeb xcuanquil, eb li gobernador, eb li capitán, eb li comisionado, ut eb laj xocol tumin, eb laj qßuehol naßleb, ut eb laj rakol âtin joß eb ajcuiß chixjunileb li cuanqueb xcuanquil saß eb li tenamit. Queßxchßutub ribeb re nak tâxakabâk xcuanquil li jalam ûch li quixqßue chi yîbâc laj Nabucodonosor.

²Og kong Nebukadnesar sendte ut folk som skulde stevne sammen satrapene, stattholderne og landshøvdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn og byde dem å komme til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op.

³Joßcan nak queßchßutubâc chixjunileb li nequeßcßanjelac chiru li rey re nak cuânkeb aran nak tâxakabâk xcuanquil li jalam ûch li quixxakab li rey Nabucodonosor. Xakxôqueb aran chiru li jalam ûch chixjunileb li nînkeb xcuanquil, eb li gobernador, eb li capitán, eb li comisionado, eb laj xocol tumin, eb laj qßuehol naßleb ut eb laj rakol âtin joß eb ajcuiß chixjunileb li nequeßcßanjelac chiru li rey.

³Da kom satrapene, stattholderne og landshøvdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn sammen til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op, og de trådte frem foran det billede Nebukadnesar hadde stilt op.

⁴Ut jun laj yehol esil quixjap re chixyebal: —Lâex li xexchal chak yalak bar, jalan jalânk êtenamit ut jalan jalânk êrâtinobâl, aßan aßin lê chakßrabinquil xqßue li rey:

⁴Og herolden ropte med høi røst: Det være eder sagt, I folk, ætter og tungemål:

⁵Nak têrabi nak teßoc chi ecßânc li trompeta, li xôlb, li tambor, li arpa, li salterio, li zampoña, joß ajcuiß chixjunileb li cuajb, lâex têcuikßib êrib ut têlokßoni li jalam ûch oro li quixqßue chi yîbâc li rey Nabucodonosor.

⁵Så snart I hører lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt og sekkepipe og alle andre slags strengelek, skal I falle ned og tilbede det gullbillede kong Nebukadnesar har stilt op.

⁶Ut li ani incßaß tixcuikßib rib chixlokßoninquil li jalam ûch, li jun aßan tâchapekß ut saß ajcuiß li hônal aßan tâcutekß saß li horno li kßaxal tik xxamlel, chan.

⁶Og den som ikke faller ned og tilbeder, skal i samme stund kastes i den brennende ildovn.

⁷Joßcan nak chixjunileb queßxcuikßib ribeb nak queßrabi xyâb li cuajb ut queßxlokßoni li yîbanbil dios oro li quixakabâc xban li rey Nabucodonosor. Chixjunileb queßxcuikßib rib chiru, aß yal bar xtenamiteb ut aß yal chanru râtinobâleb.

⁷Så snart nu alle folkene hørte lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt og alle andre slags strengelek, falt alle folk, ætter og tungemål ned og tilbad det gullbillede kong Nebukadnesar hadde stilt op.

⁸Saß ajcuiß li cutan aßan cuanqueb laj Caldea queßoc chi jitoc chirixeb laj judío.

⁸Men straks efter stod nogen kaldeiske menn frem og klaget på jødene.

⁹Queßxye re li rey Nabucodonosor: —At rey, chicuânk taxak lâ yußam chi junelic.

⁹De tok til orde og sa til kong Nebukadnesar: Kongen leve evindelig!

¹⁰Lâat, at rey, xaqßue lâ chakßrab nak chixjunileb teßxcuikßib ribeb ut teßxlokßoni li jalam ûch yîbanbil riqßuin oro nak teßecßânk li trompeta, li xôlb, li tambor, li arpa, li salterio, ut chixjunil li jun chßol chic li cuajb.

¹⁰Konge, du har gitt befaling om at hvert menneske som hørte lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, skulde falle ned og tilbede gullbilledet,

¹¹Xaye nak li ani incßaß tixcuikßib rib chixlokßoninquil li jalam ûch oro, li jun aßan tâcutekß saß li horno li yô xxamlel.

¹¹og den som ikke falt ned og tilbad, skulde kastes i den brennende ildovn.

¹²Eb laj judío li xaxakabeb chi taklânc saß kabên lâo aj Babilonia incßaß yôqueb chixqßuebal xcuanquil lâ cuâtin. Aßaneb laj Sadrac, laj Mesac, ut laj Abed-nego. Incßaß nequeßxqßue xlokßal lâ dios chi moco xeßxlokßoni li jalam ûch oro li xayîb, chanqueb.

¹²Men nu er her nogen jødiske menn som du har satt til å styre landskapet Babel, Sadrak, Mesak og Abed-Nego; disse menn har ikke aktet på ditt bud, konge! De dyrker ikke dine guder, og det gullbillede du har stilt op, tilbeder de ikke.

¹³Nak quirabi aßan cßajoß nak quijoskßoß li rey Nabucodonosor ut quixtakla xcßambaleb laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego. Ut saß ajcuiß li hônal aßan queßcßameß chiru li rey.

¹³Da blev Nebukadnesar vred og harm og bød at Sadrak, Mesak og Abed-Nego skulde føres frem; så blev disse menn ført frem for kongen.

¹⁴Ut laj Nabucodonosor quiâtinac ut quixpatzß reheb: —At Sadrac, at Mesac, ut at Abed-nego, ¿ma yâl nak lâex incßaß nequelokßoni lin dios? ¿Ma yâl nak incßaß xecuikßib êrib chixlokßoninquil li jalam ûch oro li xinxakab? chan.

¹⁴Nebukadnesar tok til orde og sa til dem: Er det med forsett, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min gud og ikke tilbeder det gullbillede jeg har stilt op?

¹⁵—Aßut anakcuan, ¿ma têbânu li xinye? ¿Ma têcuikßib êrib ut têlokßoni li jalam ûch li xinyîb nak têrabi li xyâb li trompeta, li xôlb, li tambor, li arpa, li salterio, li zampoña ut li cßaßak chic re ru chi cuajbil? Cui ut incßaß nequelokßoni, saß ajcuiß li hônal aßan texcutekß saß li horno li yô xam chi saß, ut ¿cßaß na ru chi diosil tâcolok êre saß cuukß? chan li rey.

¹⁵Nuvel, hvis I, når I hører lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, er rede til å falle ned og tilbede det billede jeg har gjort, så er det godt og vel; men hvis I ikke tilbeder det, så skal I i samme stund kastes i den brennende ildovn, og hvem er den gud som kan frelse eder av min hånd?

¹⁶Laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego queßchakßoc ut queßxye re: —At rey, mâcßaß aj e nak tatkasume riqßuin li naßleb aßan.

¹⁶Sadrak, Mesak og Abed-Nego svarte kongen: Nebukadnesar! Vi har ikke nødig å svare dig et ord på dette.

¹⁷Li kaDios li nakalokßoni naru toxcol chiru li xam li kßaxal tik ut naru ajcuiß nocoxcol saß âcuukß lâat.

¹⁷Vår Gud, som vi dyrker, er mektig til å frelse oss; av den brennende ildovn og av din hånd, konge, vil han frelse.

¹⁸Ut cui incßaß toxcol, at rey, chanauhak nak incßaß ajcuiß takalokßoniheb lâ dios chi moco takalokßoni li jalam ûch oro li xayîb, chanqueb.

¹⁸Men hvis ikke, da skal du vite, konge, at vi ikke vil dyrke dine guder eller tilbede det gullbillede du har stilt op.

¹⁹Ut li rey cßajoß nak quipoß riqßuineb. Quicakoß li ru xban xjoskßil saß xbêneb laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego. Ut quixtakla xtikcuasinquil li xam. Cuukub sut chic xtikcual li xam queßxqßue chiru li ac cßaynakeb xbânunquil.

¹⁹Da blev Nebukadnesar full av harme, og uttrykket i hans ansikt forandret sig, idet han så på Sadrak, Mesak og Abed-Nego. Han tok til orde og sa at ovnen skulde gjøres syv ganger hetere enn de hadde funnet for godt å ophete den.

²⁰Ut quixtaklaheb li soldado li kßaxal cauheb rib chixbacßbaleb laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego re teßcutekß saß li horno li yô xxamlel.

²⁰Og han bød nogen sterke menn i hans hær å binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego og kaste dem i den brennende ildovn.

²¹Tojoßnak li oxib chi cuînk aßin queßbaqßueß ut queßcuteß saß li horno li yô xxamlel rech xiquic li rakßeb cuan chirixeb.

²¹Da blev disse menn med sine skjorter, kjortler og kapper og sine andre klær bundet og kastet i den brennende ildovn.

²²Xban nak tento xbânunquil li cßaßru quixye li rey, joßcan nak queßxtikcuasi li xam chi kßaxal cuißchic tik. Ut xban nak kßaxal tik li xam, queßcßat ut queßcam li cuînk li queßcutuc reheb laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego saß li xam.

²²Såsom nu kongens ord var så strengt, og ovnen var blitt så overmåte sterkt ophetet, drepte ildsluen de menn som hadde ført Sadrak, Mesak og Abed-Nego dit op.

²³Ut bacßbôqueb chi us laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego nak coxeßnak saß xyi li xam li cuan saß li horno.

²³Men disse tre menn, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, blev kastet bundet ned i den brennende ildovn.

²⁴Cßajoß nak quixucuac laj Nabucodonosor nak qui-iloc saß li horno. Quixakli saß junpât ut quixye reheb laj qßuehol naßleb: —¿Ma incßaß ta biß oxibeb li cuînk bacßbôqueb li xkacuteb saß li xam? chan. Ut eb aßan queßchakßoc ut queßxye: —Yâl nak oxib, chanqueb.

²⁴Da forferdedes kong Nebukadnesar og reiste sig hastig op. Han tok til orde og sa til sine rådsherrer: Kastet vi ikke tre menn bundet i ilden? De svarte kongen: Jo visselig, konge!

²⁵Ut li rey Nabucodonosor quixye: —¿Cßaßut nak yôquin chirilbal câhib chi cuînk yôqueb chi bêc saß li xam? Moco bacßbôqueb ta. Ut mâcßaß xeßxcßul saß li xam. Ut li xcâ cuînk chanchan ralal junak dios.

²⁵Han tok atter til orde og sa: Men jeg ser fire menn som går løse omkring inne i ilden, og det er ingen skade å se på dem, og den fjerde ser ut som en gudesønn.

²⁶Tojoßnak laj Nabucodonosor quinachßoc riqßuin lix puertil li horno li yô cuiß li xam ut quixye: —At Sadrac, at Mesac ut at Abed-nego, lâex nequexcßanjelac chiru li nimajcual Dios. Elenkex saß li xam. Quimkex arin, chan. Tojoßnak laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego queßel chak saß li xam.

²⁶Da gikk Nebukadnesar bort til døren på den brennende ildovn. Han tok til orde og sa: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den høieste guds tjenere! Kom hit ut! Da gikk Sadrak, Mesak og Abed-Nego ut av ilden.

²⁷Ut chixjunileb li cuanqueb xcuanquil, li gobernador, ut chixjunileb li nequeßcßanjelac chiru li rey, queßxchßutub ribeb chirilbal li oxib chi cuînk li incßaß queßcßat saß li xam. Incßaß quicßat li rismaleb, chi moco quicßat li rakßeb, chi moco cuan xbôc li sib chirixeb.

²⁷Og satrapene, stattholderne, landshøvdingene og kongens rådsherrer kom sammen; de så at ilden ikke hadde hatt nogen makt over disse menns legemer, og at håret på deres hoder ikke var svidd, og at deres skjorter ikke hadde lidt nogen skade; det kunde ikke engang kjennes lukt av noget brent på dem.

²⁸Tojoßnak li rey Nabucodonosor quixye: —Lokßoninbil taxak li Dios li nequeßxlokßoni laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego xban nak aßan xtakla chak lix ángel chixcolbaleb li cuînk aßin li nequeßxlokßoni ut nequeßcßanjelac chiru. Incßaß queßxlokßoni li jalam ûch joß quintaklaheb. Xeßxkßaxtesi ribeb chi câmc chiru xcuikßibanquil ribeb chixlokßoninquil li jalanil dios.

²⁸Da tok Nebukadnesar til orde og sa: Lovet være Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, som sendte sin engel og frelste sine tjenere, som satte sin lit til ham og gjorde mot kongens ord og vågde sitt liv for ikke å dyrke eller tilbede nogen gud uten sin gud.

²⁹Xban aßan, lâin ninye nak chixjunileb yalak bar xtenamiteb ut yalak chanru râtinobâl, cui nequeßxmajecua li Dios li nequeßxlokßoni laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego, eb aßan teßcamsîk. Pedasinbil chi chßîchß nak teßosokß, ut li rochocheb tâjucßmânk ut teßcanâk chokß mul xban nak mâcßaß chic junak dios naru nacoloc joß xbânu li nimajcual Dios, chan.Ut li rey kßaxal cuißchic quixqßueheb xcuanquil laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego chi taklânc saß xbêneb li tenamit Babilonia.

²⁹Så gir jeg da nu det bud at den som i sine ord forser sig mot Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, hvad folk eller ætt eller tungemål han så hører til, han skal hugges i stykker, og hans hus gjøres til en møkkdynge; for det er ingen annen gud som makter å frelse således.

³⁰Ut li rey kßaxal cuißchic quixqßueheb xcuanquil laj Sadrac, laj Mesac ut laj Abed-nego chi taklânc saß xbêneb li tenamit Babilonia.

³⁰Så ophøiet kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego til ære og verdighet i landskapet Babel.