¹Aßan aßin li esil li quixtakla li rey Nabucodonosor reheb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, aß yal bar xtenamiteb ut aß yal chanru li râtinobâleb. Quixye chi joßcaßin: —Chinumtâk taxak li tuktûquil usilal saß êyânk chêjunilex.

¹Kong Nebukadnesar til alle folk, ætter og tungemål som bor på den hele jord: Alt godt bli eder i rikt mål til del

²Ut cherabihak li oc cue chixyebal. Nacuaj nak tênau li sachba chßôlej ut li milagro li quixcßutbesi chicuu li Kâcuaß li nimajcual Dios.

²De tegn og under som den høieste Gud har gjort mot mig, har jeg funnet for godt å kunngjøre.

³Kßaxal nim li sachba chßôlej li naxbânu ut kßaxal lokß li milagro. Li Kâcuaß, aßan li tzßakal rey chi junelic ut aßan li kßaxal nim xcuanquil chi junelic kße cutan.

³Hvor store er ikke hans tegn, hvor mektige hans under! Hans rike er et evig rike, og hans herredømme varer fra slekt til slekt.

⁴Lâin laj Nabucodonosor, cuanquin saß li cuochoch chi sa saß inchßôl ut chixjunil yô chi êlc chi us chicuu.

⁴Jeg, Nebukadnesar, satt i god ro i mitt hus, levde lykkelig i mitt palass.

⁵Saß jun li kßojyîn quinmatqßuec. Nak qui-aj cuu, cßajoß nak quinxucuac ut incßaß chic quincuar xcßoxlanquil li quicßutbesîc chicuu saß lin matcß.

⁵Da hadde jeg en drøm; den forferdet mig, og tankene på mitt leie og synene i mitt indre skremte mig.

⁶Joßcan nak xintakla xbokbaleb chixjunileb laj qßuehol naßleb li cuanqueb Babilonia re nak teßxye cue cßaßru naxye lin matcß.

⁶Og det blev av mig utstedt det bud at alle Babels vismenn skulde føres inn for mig, forat de skulde kunngjøre mig drømmens uttydning.

⁷Ut queßcßameß chak cuiqßuin chixjunileb laj kße, ut eb laj tûl, joßqueb ajcuiß laj qßuehol naßleb ut eb li nequeßtzoloc chirix li chahim. Ut lâin xinye reheb cßaßru lin matcß. Abanan incßaß queßru xyebal cue cßaßru naxye lin matcß.

⁷Da kom tegnsutleggerne, åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne inn, og jeg fortalte dem drømmen; men de kunde ikke si mig hvorledes den skulde tydes.

⁸Tojoßnak quintakla xbokbal laj Daniel. Laj Beltsasar nayeman re joß xcßabaß lin dios. Lâin ninnau nak aßan qßuebil xnaßleb xbaneb lix dios santo. Xinserakßi lin matcß re.

⁸Til sist kom også Daniel inn for mig, han som hadde fått navnet Beltsasar efter navnet på min gud, og i hvem de hellige guders ånd er, og jeg fortalte ham drømmen:

⁹Ut quinye re: —Lâat laj cßamol be saß xyânkeb laj kße. At Beltsasar, lâin ninnau nak qßuebil ânaßleb xbaneb lâ dios santo. Ninnau nak mâcßaß mukmu châcuu. Ye cue cßaßru naxye lin matcß.

⁹Beltsasar, du tegnsutleggernes mester! Efterdi jeg vet at de hellige guders ånd er i dig, og at ingen hemmelighet er dig for vanskelig, så si mig nu de syner jeg har sett i min drøm - si mig hvorledes de skal tydes!

¹⁰Aßan aßin li quicuil saß lin matcß. Nak yôquin chi cuârc quicuil jun li cheß kßaxal najt rok saß xyi li ruchichßochß.

¹⁰Dette var de syner jeg hadde i mitt indre mens jeg hvilte på mitt leie: Jeg så i mitt syn et tre som stod midt på jorden, og som var meget høit;

¹¹Quiniman li cheß toj retal quicuulac saß choxa ut qui-ileß yalak bar saß ruchichßochß xbaneb li tenamit.

¹¹det var et stort og sterkt tre, og så høit at det nådde til himmelen, og det kunde sees helt til jordens ende;

¹²Cßajoß xchßinaßusal lix xak ut kßaxal nabal li ru. Tzßakal re teßtzacânk chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß. Eb li xul saß qßuicheß queßhilan saß lix mu ut eb li cocß xul li nequeßrupupic queßxyîb lix soc saß eb li rukß. Ut chixjunileb queßxtzaca li ru.

¹²dets løv var fagert, og det bar rikelig frukt, så det gav føde for alle; markens dyr fant skygge under det, og himmelens fugler bodde på dets grener, og alt levende nærte sig av det.

¹³Ut quicuil ajcuiß saß lin matcß nak yô chak chi cubec saß choxa jun lix santil ángel li Kâcuaß xcomoneb li ángel li nequeßcßacßalen.

¹³Og i de syner jeg hadde i mitt indre mens jeg hvilte på mitt leie, så jeg en hellig vekter som steg ned fra himmelen.

¹⁴Ut chi cau xyâb xcux li ángel quixye, “Yocß li cheß aßan. Yocß ajcuiß li rukß ut isi lix xak ut tzßek li ru. Yolesiheb li xul li cuanqueb rubel joßqueb ajcuiß li cuanqueb saß eb li rukß.

¹⁴Han ropte med høi røst, og således lød hans ord: Fell treet, hugg dets grener av, riv løvet av det og spred fruktene omkring! Dyrene under det skal rømme, og fuglene flyve bort fra dets grener.

¹⁵Abanan tâcanab lix tônal ut lix xeß saß li chßochß ut tâbacß riqßuin cadena yîbanbil riqßuin chßichß hierro ut bronce. Ut tâcuânk saß li pim rochbeneb li xul ut li xchußque tâtßakresînk re. Ut pim tixtzaca rochbeneb li xul.

¹⁵Men la dets rotstubb stå igjen i jorden, men i lenker av jern og kobber, midt i gresset på marken! Og med himmelens dugg skal han* vætes, og med dyrene skal han ha del i jordens urter. / {* den mann som treet er billede på; V. 33.}

¹⁶Li cheß aßan retalil jun li cuînk. Chiru cuukub chihab li cuînk aßin incßaß chic tâcßoxlak joß junak cuînk. Chanchanak chic xnaßleb li xul lix naßleb.

¹⁶Hans hjerte skal forandres, så det ikke lenger er et menneskes hjerte; et dyrs hjerte skal han få, og syv tider* skal skride frem over ham. / {* d.e. år.}

¹⁷Aßan aßin li tenebanbil saß xbên xbaneb li santil ángel li nequeßcßacßalen, re nak chixjunileb teßxqßue retal nak li nimajcual Dios nim xcuanquil saß xbêneb li nequeßtaklan saß ruchichßochß. Aßan naqßuehoc xcuanquileb li ani naraj aßan, ut naxqßueheb xcuanquil li mâcßaßeb xcuanquil.” Joßcan quixye cue li ángel.

¹⁷Dette budskap har sin grunn i vekternes rådslutning, og sådan er de helliges avgjørelser i denne sak, forat alle som lever, skal sanne at den Høieste har makt over kongedømmet blandt menneskene og gir det til den han vil, og setter den ringeste av menneskene til å råde over det.

¹⁸Aßan aßin lin matcß, chan li rey Nabucodonosor. —Lâat at Beltsasar tâye cue cßaßru naxye lin matcß xban nak mâ jun reheb li cuanqueb xnaßleb saß xyânkeb li cuanqueb rubel lin cuanquil xeßru xyebal cue cßaßru naxye. Abanan lâat tatrûk xban nak qßuebil ânaßleb xbaneb lâ dios santo, chan.

¹⁸Det var den drøm som jeg kong Nebukadnesar, så; kunngjør nu du Beltsasar mig dens uttydning. For ingen av mitt rikes vismenn kan si mig hvad den betyr; men du kan det, fordi de hellige guders ånd er i dig.

¹⁹Tojoßnak laj Daniel, li nayeman Beltsasar re, quisach xchßôl ut caßchßin chic mâ jun ôr mem quicana ut yô chi cßoxlac. Li rey quixye re: —At Beltsasar, matcßoxlac chirix lin matcß chi moco tatxucuak xban li naxye, chan. Laj Daniel quichakßoc ut quixye: —Kâcuaß, li cßaßru naxye lâ matcß, us raj cui chirixeb ta li xicß nequeßiloc âcue ut mâcuaß raj châcuix lâat.

¹⁹Da stod Daniel, han som hadde fått navnet Beltsasar, en stund slått av redsel, og hans tanker forferdet ham. Så tok kongen til orde og sa: Beltsasar! La ikke drømmen og dens uttydning forferde dig! Beltsasar svarte: Min herre! Gid denne drøm måtte gjelde dem som hater dig, og dens uttydning dine fiender!

²⁰Li cheß li cacuil saß lâ matcß quiniman ut cau rib ut quicuulac xteram toj saß choxa, ut quicßutun yalak bar saß ruchichßochß.

²⁰Det tre du så, som var så stort og sterkt, og så høit at det nådde til himmelen, og som kunde sees over hele jorden,

²¹Cßajoß xchßinaßusal lix xak. Ut nabal li ru. Tzßakal re teßtzacânk chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß. Li xul saß qßuicheß nequeßhilan rubel li cheß ut eb li xul li nequeßrupupic queßxyîb lix soc saß eb li rukß.

²¹og som hadde så fagert løv og bar så rikelig frukt at det gav føde for alle - som markens dyr hadde tilhold under, og på hvis grener himmelens fugler bodde,

²²At rey, li cheß li cacuil li kßaxal najt xteram ut cau rib, aßan lâat. Quinumta lâ cuanquil. Chanchan nak xcuulac toj saß choxa. Ut cuan âcuanquil saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß.

²²det er du selv, konge, du som er så stor og mektig, og hvis velde har vokset så det når til himmelen, og hvis herredømme strekker sig like til jordens ende.

²³Nak yôcat chirilbal li cheß, at rey, jun lix ángel li Kâcuaß xcomoneb li ángel li nequeßcßacßalen quicube chak saß choxa ut quixye, “Yocß li cheß ut tâsach. Abanan tâcanab saß li chßochß lix tônal ut lix xeß ut tâbacß riqßuin cadena yîbanbil riqßuin hierro ut bronce ut tâcanâk saß pim. Ut tâtßakresîk xban li xchußque ut chiru cuukub chihab tixtzaca li pim rochbeneb li xul”, chan li ángel.

²³Men at kongen så en hellig vekter som steg ned fra himmelen og sa: Fell treet og ødelegg det, men la dets rotstubb stå igjen i jorden, men i lenker av jern og kobber, midt i gresset på marken, og med himmelens dugg skal han vætes, og med markens dyr skal han dele lodd så lenge til syv tider har skredet frem over ham,

²⁴At rey, aßan aßin li naxye lâ matcß. At rey, aßin li tenebanbil saß âbên xban li nimajcual Dios.

²⁴det betyr, konge, og så er den Høiestes rådslutning, som kommer over min herre kongen:

²⁵Lâat tatyolesîk saß lâ naßaj. Tat-isîk saß xyânkeb li tenamit. Saß pim tatcuânk saß xyânkeb li xul. Ut pim tâcuaß joß li bôyx ut tattßakresîk xban li xchußque. Cuukub chihab tatcuânk saß pim. Riqßuin aßin tâqßue retal nak li nimajcual Dios, aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb li cuanqueb xcuanquil saß ruchichßochß ut aßan yal re li ani naraj xqßuebal xcuanquil.

²⁵Du skal bli utstøtt fra menneskene, og din bolig skal være hos markens dyr, og urter skal du ete likesom oksene, og med himmelens dugg skal du vætes, og syv tider skal skride frem over dig, inntil du sanner at den Høieste har makt over kongedømmet blandt menneskene og gir det til den han vil.

²⁶Li ángel xye nak lix tônal li cheß tâcanâk saß chßochß. Aßan retalil nak lâ cuanquilal incßaß tâsachk chi junaj cua. Tat-oc cuißchic chokß rey toj tâqßue retal nak li Kâcuaß, aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbên chixjunil.

²⁶Men at det blev sagt at treets rotstubb skulde stå igjen, det betyr at ditt rike skal være ditt fra den tid du sanner at himmelen har makten.

²⁷At rey Nabucodonosor, chacßul taxak li cuâtin. Chacanabak xbânunquil li mâc ut chabânu li tîquilal. Mâbânu chic li mâusilal. Chacuuxtâna taxak ruheb li nebaß. Cui tâbânu aßan, mâre chan nak toj tatcanâk saß lâ cuanquil, chan laj Daniel.

²⁷Derfor, konge, la mitt råd tekkes dig, og løs dig fra dine synder ved rettferdighet og fra dine misgjerninger ved barmhjertighet mot ulykkelige, om din lykke skal bli varig.

²⁸Ut chixjunil aßin quixcßul li rey Nabucodonosor.

²⁸Alt dette kom over kong Nebukadnesar.

²⁹Ac xnumeß chic jun chihab nak li rey yô chak chi bêc saß lix nimal palacio aran Babilonia.

²⁹Da tolv måneder var til ende, gikk han engang omkring på taket av det kongelige palass i Babel.

³⁰Quixye li rey: —¿Ma mâcuaß ta biß aßin lix nimal ru tenamit Babilonia li quinyîb? ¿Ma mâcuaß ta biß saß incßabaß lâin nak xniman li tenamit xban nak cuan incuanquil lâin? Aßan nacßutuc re lin cuanquil ut lin lokßal, chan.

³⁰Da tok kongen til orde og sa: Er ikke dette det store Babel, som jeg har bygget til kongesete ved min veldige makt og til ære for min herlighet?

³¹Toj yô ajcuiß chixyebal li âtin aßin nak quirabi jun xyâb cux quichal saß choxa ut quixye: —At rey Nabucodonosor, ac isinbil chic lâ cuanquil, chan.

³¹Før kongen ennu hadde talt ut, kom det brått en røst fra himmelen: Til dig, kong Nebukadnesar, sies nu dette ord: Riket er tatt fra dig,

³²—Tat-isîk saß xyânkeb li tenamit ut saß pim chic tatcuânk saß xyânkeb li xul. Cuukub chihab tâcuaß li pim joßqueb li bôyx. Tatcuânk saß pim toj tâqßue retal nak li nimajcual Dios, aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb li cuanqueb xcuanquil saß ruchichßochß. Ut aßan naxqßue xcuanquil li ani naraj xqßuebal xcuanquil, chan li ángel.

³²fra menneskene blir du utstøtt, og hos markens dyr skal din bolig være, urter skal du ete likesom oksene, og syv tider skal skride frem over dig, inntil du sanner at den Høieste har makt over kongedømmet blandt menneskene og gir det til den han vil.

³³Ut saß ajcuiß li hônal aßan quicßulman joß quiyeheß re laj Nabucodonosor. Quilôcoß ru ut qui-isîc saß xyânkeb li tenamit. Quixcuaß li pim joßqueb li bôyx ut quitßakresîc xban li xchußque. Quichamoß li rismal chanchan rix li cßuch ut quinînkan li rixißij, chanchan li rixißijeb li xul li nequeßrupupic. Chanchan chic xnaßleb li xul lix naßleb.

³³I samme stund blev dette ord fullbyrdet på Nebukadnesar; han blev utstøtt fra menneskene og åt urter likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans kropp vætet, til hans hår vokste og blev som ørnefjær, og hans negler som fugleklør.

³⁴—Nak ac xnumeß li cuukub chihab, chan li rey Nabucodonosor, lâin quin-iloc saß choxa ut quiqßueheß cuißchic cue lin naßleb. Ut lâin quinlokßoni li nimajcual Dios. Quinqßue xlokßal li Kâcuaß li yoßyo chi junelic. Aßan li cuan xcuanquil chi junelic kße cutan.

³⁴Men da tiden* var utløpet, løftet jeg, Nebukadnesar, mine øine til himmelen, og min forstand vendte tilbake, og jeg lovet den Høieste og priste og æret ham som lever evindelig, han hvis herredømme er et evig herredømme, og hvis rike varer fra slekt til slekt**. / {* DNL 4, 25. 32.} / {** DNL 4, 3.}

³⁵Chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß mâcßaßeb xcuanquil chiru aßan. Li Kâcuaß kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb li cuanqueb saß choxa joß ajcuiß saß ruchichßochß. Naxbânu li cßaßru naraj aßan ut mâ ani naru naâtinac chirix.

³⁵Alle de som bor på jorden, er som intet å akte, og han gjør med himmelens hær og med dem som bor på jorden, hvad han vil, og det er ingen som kan hindre ham og si til ham: Hvad gjør du?

³⁶Ut nak quincßul cuißchic lin naßleb, quincßul ajcuiß lin lokßal ut lin cuanquil. Eb laj cßanjel chicuu quineßxsicß ut quineßxsicß ajcuiß eb laj qßuehol naßleb. Ut quinqßueheß cuißchic chi taklânc saß xbêneb li tenamit ut kßaxal nim cuißchic lin cuanquil quiqßueheß cue chiru junxil.Ut anakcuan lâin li rey Nabucodonosor ninlokßoni li tzßakal Rey li cuan saß choxa. Ninnima ru ut ninqßue xlokßal xban nak naxbânu chixjunil saß xyâlal ut saß tîquilal. Ut naxcubsi xcuanquil li ani naxnimobresi rib xjunes, chan laj Nabucodonosor.

³⁶Så vendte da på den tid min forstand tilbake, og jeg fikk mitt kongedømmes herlighet, min prakt og min glans igjen, og mine rådsherrer og stormenn søkte mig op, og jeg blev atter innsatt i mitt kongedømme og fikk ennu større makt enn før.

³⁷Ut anakcuan lâin li rey Nabucodonosor ninlokßoni li tzßakal Rey li cuan saß choxa. Ninnima ru ut ninqßue xlokßal xban nak naxbânu chixjunil saß xyâlal ut saß tîquilal. Ut naxcubsi xcuanquil li ani naxnimobresi rib xjunes, chan laj Nabucodonosor.

³⁷Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebukadnesar, himmelens konge; for alle hans gjerninger er sannhet, og hans stier rettferdighet, og dem som ferdes i overmot, makter han å ydmyke.