¹Li rey Belsasar quixcßub jun li ninkße re cuaßac ut quixbokeb jun mil chi cuînk li nequeßcßanjelac chiru. Ut qui-oc chi ucßac vino li rey chiruheb li jun mil chi cuînk cuanqueb aran.

¹Kong Belsasar gjorde et stort gjestebud for sine tusen stormenn, og han drakk vin for deres øine.

²Ut xban xcalajic, li rey Belsasar quixtakla risinquil li secß oro ut plata, li quixcßam chak laj Nabucodonosor lix yucuaß saß li templo aran Jerusalén. Quixtakla xcßambal chak li secß oro ut li secß plata re teßucßak cuiß li rey, joßqueb ajcuiß li nequeßcßanjelac chiru, joß eb ajcuiß li rixakil ut eb lix concubina.

²Da vinen smakte Belsasar, bød han at de gull- og sølvkar som hans far Nebukadnesar hadde tatt bort fra templet i Jerusalem, skulde hentes, så kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer kunde drikke av dem.

³Joßcan nak quicßameß chak li secß oro li queßcuan saß lix templo li Dios li quicuan Jerusalén. Ut queßoc chi ucßac li rey joß eb ajcuiß li nequeßcßanjelac chiru, joßqueb ajcuiß li rixakil ut eb lix concubina.

³Så hentet de de gullkar som var tatt bort fra templet, fra Guds hus i Jerusalem; og kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer drakk av dem.

⁴Queßucßac vino ut queßxlokßoniheb li dios yîbanbil riqßuin oro, plata, bronce, chßîchß, cheß ut pec.

⁴De drakk vin og priste sine guder av gull og sølv, av kobber, jern, tre og sten.

⁵Ut saß ajcuiß li hônal aßan quicßutun aran li rußuj rukß jun li cuînk yô chi tzßîbac chiru li tzßac nachß cuan cuiß li candil li cuan saß li cab. Ut li rey yô chirilbal li ukßej nak yô chi tzßîbac chiru tzßac.

⁵I samme stund kom det til syne fingrer av en menneskehånd, som skrev på den kalkede vegg i kongens palass, midt imot lysestaken. Og kongen så den hånd som skrev.

⁶Ut quisakquirinoß li rilobâl li rey xban xxiu ut qui-oc xcßaßux ut nasicsot xban xxiu toj retal nequeßxtochß rib li xbên rak.

⁶Da skiftet kongen farve, og hans tanker forferdet ham; hans lenders ledemot slappedes, og hans knær slo mot hverandre.

⁷Li rey quixjap re chi cau ut quixye nak teßcßamekß chak riqßuin chixjunileb laj qßuehol naßleb ut eb laj Caldea ut eb laj kße. Ut li rey quixye reheb: —Li ani târûk xtaubal ru li âtin aßin ut tixye cue cßaßru lix yâlal, lâin tinqßue li caki akß chirix retalil lix cuanquil. Tinqßue lix kßol oro chi xcux ut aßanak li rox chi taklânc saß xbên li tenamit, chan.

⁷Og kongen ropte med høi røst at de skulde hente åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Så tok han da til orde og sa til Babels vismenn: Den mann som leser denne skrift og kunngjør mig dens uttydning, han skal klæs i purpur og få en gullkjede om sin hals, og i makt skal han være den tredje i riket.

⁸Ut queßchal chixjunileb laj qßuehol naßleb saß rochoch li rey. Abanan mâ jun quitaßoc ru li tzßîbanbil chiru li tzßac ut incßaß queßru xyebal re li rey cßaßru lix yâlal.

⁸Da alle kongens vismenn var kommet til stede, var de ikke i stand til å lese skriften og kunngjøre kongen dens uttydning.

⁹Ut kßaxal cuißchic quisakquirinoß li rilobâl li rey Belsasar ut qui-oc chi cßoxlac xban xxiu. Ut queßoc ajcuiß chi cßoxlac li nequeßcßanjelac chiru.

⁹Da blev kong Belsasar storlig forferdet og skiftet farve, og hans stormenn blev aldeles forvirret.

¹⁰Ut li rixakil li rey quirabi nak yô chixjapbal re li rey joß eb ajcuiß li nequeßcßanjelac chiru. Joßcan nak qui-oc aran cuan cuiß li rey ut quixye re: —At rey, chicuânk taxak lâ yußam chi junelic. Matxucuac chi moco tatsakquirinokß xban âxiu.

¹⁰Ved kongens og hans stormenns ord kom dronningen* inn i gjestebudssalen. Hun tok til orde og sa: Kongen leve evindelig! La ikke dine tanker forferde dig, og skift ikke farve! / {* d.e. enkedronningen. DNL 2, 4.}

¹¹Rubel lâ cuanquil cuan jun li cuînk qßuebil xnaßleb xbaneb lix dios santo. Nak toj cuânk lâ yucuaß chokß rey quixqßue retal nak aßan cuan xnaßleb ut naxtau ru li incßaß natauman ru. Lix naßleb aßan chanchan lix naßlebeb li dios. Ut lâ yucuaß quixqßue xcuanquil saß xbêneb chixjunileb laj qßuehol naßleb ut eb laj kße ut eb laj Caldea joßqueb ajcuiß li nequeßtzoloc chirix li chahim.

¹¹Det finnes i ditt rike en mann i hvem de hellige guders ånd er, og hos hvem det i din fars dager blev funnet oplysning og klokskap og en visdom som guders visdom; og kong Nebukadnesar, din far, gjorde ham til mester for tegnsutleggerne, åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Således, konge, ophøiet din far ham,

¹²Li cuînk aßan cuan xnaßleb ut naxnau xyebal cßaßru xyâlal li matcß ut naxnau xsicßbal xyâlal li jaljôquil ru âtin ut naxtau ru li chßaßaj xtaubal ru. Aßan laj Daniel. Beltsasar quiqßueheß chokß xcßabaß xban li rey Nabucodonosor. Takla xbokbal laj Daniel re nak aßan tâyehok âcue cßaßru naxye li tzßîbanbil chiru li tzßac, chan.

¹²fordi det hos ham fantes en høi ånd og kunnskap og innsikt og evne til å tyde drømmer og løse gåter og utrede vanskelige spørsmål - jeg mener Daniel, han som kongen gav navnet Beltsasar. Send derfor bud efter Daniel! Så kunngjør han dig uttydningen.

¹³Joßcan nak laj Daniel quicßameß riqßuin li rey, ut li rey quixye re: —¿Ma lâat laj Daniel li ralal xcßajoleb laj Judá li queßcßameß chak arin xban inyucuaß laj Nabucodonosor? chan.

¹³Så blev Daniel ført inn for kongen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Er du Daniel, en av de jødiske fanger som kongen, min far, førte hit fra Juda?

¹⁴—Lâin xcuabi resil nak qßuebil ânaßleb xbaneb lâ dios. Xcuabi resil nak cutan saken châcuu li cßaßak re ru ut cuan ânaßleb chixtaubal ru li cßaßru chßaßaj xtaubal ru.

¹⁴Jeg har hørt om dig at guders ånd er i dig, og at det hos dig er funnet oplysning og innsikt og høi visdom.

¹⁵Eb laj kße ut eb laj qßuehol naßleb queßcßameß chak cuiqßuin re nak teßril li tzßîbanbil chiru li tzßac ut re teßxye raj cue cßaßru naxye. Abanan incßaß queßru.

¹⁵Nu er vismennene og åndemanerne blitt ført inn for mig for å lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning; men de er ikke i stand til å kunngjøre mig nogen uttydning av den.

¹⁶Cuabiom resil nak naru tâchßolob xyâlal li cßaßru chßaßaj xtaubal ru. Anakcuan cui târûk tâcuil li tzßîbanbil chiru li tzßac ut tâye cue cßaßru naxye, tattikibâk riqßuin caki akßej ut tâqßuemânk junak kßol oro châcux ut lâatak li rox chi taklânc saß xbên li tenamit aßin, chan.

¹⁶Men jeg har hørt om dig at du kan gi uttydninger og utrede vanskelige spørsmål; kan du nu lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning, så skal du klæs i purpur og få en gullkjede om din hals, og i makt skal du være den tredje i riket.

¹⁷Laj Daniel quixye re li rey: —Li mâtan tâcuaj xsihinquil, canâk chokß âcue. Ut lin kßajcâmunquil tâcuaj xqßuebal, chaqßue re jalan chic. At rey, lâin tincuil li cßaßru tzßîbanbil chiru li tzßac ut tinye âcue li cßaßru naraj naxye.

¹⁷Da svarte Daniel og sa der han stod foran kongen: Dine gaver kan du selv ha, og dine foræringer kan du gi til en annen! Men skriften skal jeg lese for kongen og kunngjøre ham dens uttydning.

¹⁸At rey, li nimajcual Dios quixqßue chi cuânc chokß rey laj Nabucodonosor lâ yucuaß ut quixqßue xnimal xcuanquil ut xnimal xlokßal ut qui-oxlokßîc xbaneb li tenamit.

¹⁸Konge! Den høieste Gud gav Nebukadnesar, din far, riket og makten og æren og herligheten;

¹⁹Ut xban lix nimal xcuanquil li quiqßueheß re, chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß aß yal bar xtenamiteb ut aß yal cßaßru râtinobâleb, nequeßsicsot xbaneb xxiu chiru. Quixcamsi li ani quiraj xcamsinquil ut quixcol li ani quiraj xcolbal. Quixqßue xcuanquil li ani quiraj xqßuebal xcuanquil ut quixcubsi xcuanquil li ani quiraj xcubsinquil xcuanquil.

¹⁹og for den makts skyld han hadde gitt ham, bevet og fryktet alle folk, ætter og tungemål for ham; hvem han vilde, slo han ihjel, og hvem han vilde, lot han leve, og hvem han vilde, ophøiet han, og hvem han vilde, fornedret han.

²⁰Abanan qui-isîc saß xcuanquil xban nak quixkßetkßeti rib ut quixcacuubresi lix chßôl. Xban lix kßetkßetil kßaxal cuißchic quixnimobresi rib. Joßcan nak qui-isîc saß xcuanquil ut qui-isîc ajcuiß lix lokßal.

²⁰Men da hans hjerte ophøiet sig, og hans ånd blev stolt og overmodig, blev han nedstøtt fra sin kongetrone, og hans ære blev tatt fra ham.

²¹Qui-isîc saß xyânkeb li tenamit ut lix naßleb chanchan chic xnaßleb li xul. Quicuan saß pim saß xyânkeb li bûr re li qßuicheß, ut quixcuaß li pim joßqueb li bôyx. Quitßakresîc xban li xchußque toj quixqßue retal nak li nimajcual Dios aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb xcuanquil xban nak aßan naxqßue xcuanquil li ani naraj.

²¹Han blev utstøtt fra menneskenes barn, og hans hjerte blev likt dyrenes, og hos villeslene var hans bolig; urter måtte han ete likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans legeme vætet, inntil han sannet at den høieste Gud råder over kongedømmet blandt menneskene og setter den han vil, til å styre.

²²Ut lâat at Belsasar, lâat li ralal. Ac nacanau chixjunil li quixcßul lâ yucuaß abanan lâat incßaß xacubsi âcuib.

²²Men du Belsasar, hans sønn, har ikke ydmyket ditt hjerte, enda du visste alt dette;

²³Xakßetkßeti ban âcuib chiru li Kâcuaß cuan saß choxa. Xatakla xcßambal li secß li quicßanjelac saß lix templo li Dios ut xerocsi saß lê ninkße. Lâat xat-ucßac vino chi saß chiruheb li nequeßcßanjelac châcuu, joßqueb ajcuiß lâ cuixakil ut eb lâ concubina. Ut xalokßoni ajcuiß li jalanil dios yîbanbil riqßuin plata, oro, bronce, hierro, cheß ut pec. Xaqßueheb xlokßal li yîbanbil dios li mâcßaßeb xnaßleb, li incßaß nequeßiloc chi moco nequeßabin. Ut incßaß xaqßue xlokßal li tzßakal Dios. Aßan li naqßuehoc lâ yußam ut aßan li yal re saß âbên.

²³du har ophøiet dig mot himmelens herre, og du har latt hente karene som var tatt fra hans hus, og du og dine stormenn, dine hustruer og dine medhustruer har drukket vin av dem, og du har prist dine guder av sølv og gull, av kobber, jern, tre og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke har forstand; men den Gud i hvis hånd din livsånde er, og som råder over alle dine veier, har du ikke æret.

²⁴Li Dios quitaklan chak re li ukßej aßan li xacuil li quitzßîbac chiru li tzßac.

²⁴Derfor blev nu denne hånd sendt fra ham, og denne skrift skrevet.

²⁵Ut li tzßîbanbil chiru li tzßac joßcaßin naxye: Mene, mene, tekel, uparsin.

²⁵Og dette er den skrift som er skrevet her: Mene, mene, tekel, ufarsin*. / {* d.e. tellet, tellet, veid, og de deler.}

²⁶Li xyâlal aßan, joßcaßin na-el: Mene: Li Dios xrajla joß najtil tatcuânk chokß rey ut anakcuan xrakeß lâ cuanquil.

²⁶Og så er uttydningen av dette ord: Mene: Tellet har Gud ditt kongedømmes dager og gjort ende på det.

²⁷Tekel: Xatxbis riqßuin lix bisleb ut nacßutun nak incßaß us lâ naßleb.

²⁷Tekel: Veid er du på vektskål og funnet for lett.

²⁸Peres malaj ut Uparsin: Li nînki tenamit nacattaklan cuiß ac xjacheß saß xyi ut ac xqßueman reheb laj Medo ut reheb laj Persia, chan laj Daniel.

²⁸Peres: Delt er ditt kongedømme og gitt til mederne og perserne.

²⁹Tojoßnak li rey Belsasar quixtakla xtikibanquil laj Daniel riqßuin li caki akß ut quixqßue ajcuiß xkßol oro. Ut quixtakla resil nak laj Daniel, aßan chic li roxil chi taklânc.

²⁹Da bød Belsasar at Daniel skulde klæs i purpur og en gullkjede legges om hans hals, og at det skulde utropes om ham at han i makt skulde være den tredje i riket.

³⁰Ut saß ajcuiß li kßojyîn aßan, quicamsîc laj Belsasar lix reyeb laj Caldea.Ut laj Darío aj Medo, aßan chic qui-oc saß xcuanquil. Cuib xcâcßâl chihab cuan re nak qui-oc chokß rey.

³⁰Samme natt blev kaldeerkongen Belsasar drept.

³¹Ut laj Darío aj Medo, aßan chic qui-oc saß xcuanquil. Cuib xcâcßâl chihab cuan re nak qui-oc chokß rey.