¹Aßaneb aßin li chakßrab ut lê taklanquil li tento têbânu nak cuânkex saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lix Dioseb lê xeßtônil yucuaß. Chebânu li cßaßru naxye saß li chakßrab aßin joß najtil texcuânk saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß.

¹Dette er de bud og de lover I skal akte på å leve efter i det land som Herren, dine fedres Gud, har gitt dig til eie, alle de dager I lever på jorden:

²Têsach chi junaj cua chixjunileb li naßajej li nequeßxlokßoni cuiß li jalanil dios eb li tenamit li têrêchani. Têjucß chi junaj cua lix artal li cuanqueb saß eb li tzûl, ut saß xbên bol, joß eb ajcuiß li cuanqueb rubel li cheß li nînkeb xmu.

²I skal ødelegge alle de steder hvor hedningene som I skal drive bort, har dyrket sine guder, på de høie fjell og på haugene og under hvert grønt tre;

³Têjucß chi junaj cua lix artaleb. Têjori li pec li nequeßlokßonin cuiß ut têcßat ajcuiß li cheß li nequeßxlokßoni cuiß lix Asera lix dioseb. Sachomak ruheb chi junaj cua chixjunil li yîbanbil dios re nak mâ ani chic tâjulticânk re lix cßabaßeb.

³I skal rive ned deres altere og slå deres billedstøtter sønder, og deres Astarte-billeder skal I brenne op med ild, og de utskårne billeder av deres guder skal I hugge i stykker og utslette deres navn fra det sted hvor de stod.

⁴Abanan nak lâex têlokßoni li Kâcuaß lê Dios, mêbânu joß nequeßxbânu eb aßan nak nequeßxlokßoni li jalanil dios.

⁴I skal ikke gjøre som de når I dyrker Herren eders Gud,

⁵Li Kâcuaß ban tâsicßok ru li naßajej bar têlokßoni cuiß lix cßabaß. Ut lâex texxic saß li naßajej aßan chixlokßoninquil li Kâcuaß.

⁵men til det sted Herren eders Gud utvelger av alle eders stammer for å la sitt navn bo der, dit skal I søke, og dit skal du komme.

⁶Ut aran têcßam lê mayej xul ut têcamsi ut têcßat re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß. Ut têcßam ajcuiß lê mayej li junjûnk saß xlajêtkil joß ajcuiß li mayej li na-ala saß êchßôl xqßuebal. Têcßam ajcuiß lê mayej li ac xeyechißi re li Kâcuaß. Ut aran ajcuiß têmayeja li xbên ral lê cuacax ut li xbên ral lê carner.

⁶Og dit skal I føre eders brennoffer og eders slaktoffer og eders tiender og eders henders gaver og eders lovede offer og eders frivillige offer og det førstefødte av eders storfe og av eders småfe,

⁷Saß li naßajej aßan texcuaßak chiru li Kâcuaß lê Dios ut tâsahokß saß êchßôl lâex êrochben lê ralal êcßajol xban nak li Kâcuaß lê Dios xexrosobtesi.

⁷og der skal I ete for Herrens, eders Guds åsyn og glede eder med eders husfolk over alt det I har vunnet ved eders arbeid, alt det Herren din Gud har velsignet dig med.

⁸Saß li naßajej aßan incßaß chic têbânu joß nakabânu lâo saß li naßajej aßin. Anakcuan nakabânu joß nakaj lâo chikajûnkal.

⁸I skal ikke gjøre således som vi gjør her idag, enhver det som tykkes ham å være rett;

⁹Toj mâjiß nequexcuulac saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß li texcuânk cuiß saß tuktûquil usilal.

⁹for I er ennu ikke kommet inn til den hvile og den arv Herren din Gud gir dig.

¹⁰Nak acak xexcuulac jun pacßal li nimaß Jordán, li Kâcuaß texcanab chi cuânc aran. Texcuânk saß tuktûquil usilal xban nak incßaß chic tixqßueheb li xicß nequeßiloc êre chi pletic êriqßuin, usta cuanqueb chi xjun sutam lê naßaj.

¹⁰Men når I er gått over Jordan og bor i det land Herren eders Gud gir eder til arv, og han har gitt eder ro for alle eders fiender rundt om, så I bor trygt,

¹¹Li Kâcuaß lê Dios tixsicß ru jun li naßajej li tâlokßonîk cuiß. Ut lâex têcßam aran lê mayej li têqßue re li Kâcuaß. Têcßam aran lê cßatbil mayej ut li mayej li junjûnk saß xlajêtkil, ut li mayej li na-ala saß êchßôl xqßuebal, joß ajcuiß li mayej li têqßue nak nequeyechißi xbânunquil li cßaßak re ru re li Kâcuaß Dios.

¹¹da skal det sted som Herren eders Gud utvelger for å la sitt navn bo der, være det eneste sted hvorhen I skal føre alt det jeg byder eder: eders brennoffere og eders slaktoffere, eders tiender og eders henders gaver og alle eders utvalgte offer som I lover Herren.

¹²Ut nak cuânkex saß li naßajej aßan tâsahokß saß êchßôl lâex chiru li Kâcuaß lê Dios. Tâsahokß saß êchßôl lâex êrochben lê ralal êcßajol, ut eb lê môs cuînk ut eb lê môs ixk ut êrochben ajcuiß eb laj levita li cuanqueb saß êyânk. Eb aßan incßaß queßxcßul lix naßajeb.

¹²Og I skal være glade for Herrens, eders Guds åsyn, I og eders sønner og eders døtre og eders tjenere og eders tjenestepiker og levitten som bor hos eder; for han har ingen del eller arv med eder.

¹³Chebânu cuênt nak incßaß têcßat lê mayej yalak bar.

¹³Vogt dig at du ikke ofrer dine brennoffer på noget sted som du selv utser dig!

¹⁴Caßaj cuiß saß li naßajej li tixsicß ru li Kâcuaß saß lix naßajeb li jun xtêpaleb laj Israel naru têqßue lê cßatbil mayej. Ut aran ajcuiß têbânu li yôquin chixyebal êre.

¹⁴Men på det sted som Herren utvelger i en av dine stammer, der skal du ofre dine brennoffer, og der skal du gjøre alt det jeg byder dig.

¹⁵Abanan naru têcamsiheb li xul li têtzaca yalak bar cuanquex, joß nak nequetzaca xtibel li quej. Naru têtzaca li joß qßuial têraj, aß yal joß qßuial tixqßue êre li Kâcuaß. Naru nequextzacan usta muxbil êru, usta incßaß muxbil êru.

¹⁵Men ellers kan du efter ditt hjertes lyst slakte og ete kjøtt rundt om i alle dine byer, efter som Herren din Gud gir dig sin velsignelse; den urene så vel som den rene kan ete av det som om det var et rådyr eller en hjort.

¹⁶Caßaj cuiß lix quiqßuel li xul incßaß naru têtzaca. Tento nak têhoy saß chßochß joß nak nequehoy li haß.

¹⁶Men blodet må I ikke ete; I skal helle det ut på jorden likesom vann.

¹⁷Abanan li mayej li nequeqßue chiru li Kâcuaß incßaß naru têtzaca saß lê tenamit, joß li junjûnk saß xlajêtkil li ru lê racuîmk, ut lê vino, ut lê aceite, joß ajcuiß li xbên ral lê cuacax, ut li xbên ral lê carner. Ut incßaß naru têtzaca saß lê tenamit li mayej li nequeqßue nak nequeyechißi re li Dios xbânunquil li cßaßak re ru, ut li mayej li na-ala saß êchßôl xqßuebal, joß ajcuiß li mayej li nequetaksi chiru li Kâcuaß sa lê rukß.

¹⁷Hjemme i dine byer må du ikke ete tienden av ditt korn eller av din most eller av din olje, heller ikke det førstefødte av ditt storfe eller av ditt småfe, heller ikke noget av dine lovede offer eller dine frivillige offer eller din hånds gaver.

¹⁸Têtzaca ban li mayej aßan chiru li Kâcuaß saß li naßajej li tixsicß ru li Kâcuaß lê Dios. Joßcan têbânu lâex, ut eb lê ralal êcßajol, eb lê môs ixk ut eb lê môs cuînk, joß eb ajcuiß laj levita li cuânkeb saß lê tenamit. Ut tâsahokß saß êchßôl chiru li Kâcuaß riqßuin chixjunil li cßanjel têbânu.

¹⁸Men for Herrens, din Guds åsyn skal du ete det på det sted Herren din Gud utvelger, du og din sønn og din datter og din tjener og din tjenestepike og levitten som bor hos dig; og du skal glede dig for Herrens, din Guds åsyn over alt det du har vunnet ved ditt arbeid.

¹⁹Chebânuhak cuênt re nak incßaß têcanabeb laj levita chi mâcßaß cuan reheb joß najtil texcuânk saß ruchichßochß.

¹⁹Vokt dig at du ikke glemmer levitten, så lenge du lever i ditt land!

²⁰Ut nak li Kâcuaß lê Dios naxnimobresi lê naßaj joß quixye êre, naru têtzaca li tib yalak jokße têraj.

²⁰Når Herren din Gud utvider dine landemerker, således som han har tilsagt dig, og du sier: Jeg vilde gjerne ete kjøtt, fordi du har lyst til å ete kjøtt, da kan du ete kjøtt efter ditt hjertes lyst.

²¹Cui najt cuan li naßajej li tixsicß ru li Dios re tâlokßonîk cuiß, naru têcamsi li xul li têsicß ru saß xyânkeb lê quetômk li quixqßue êre li Kâcuaß. Ut naru têtzaca saß lê tenamit lix tibel li joß qßuial têraj.

²¹Hvis du har lang vei til det sted Herren din Gud utvelger for å la sitt navn bo der, da kan du gjøre som jeg har befalt dig, og slakte av ditt storfe og av ditt småfe, som Herren har gitt dig, og du kan ete det hjemme i dine byer efter ditt hjertes lyst.

²²Joß nak nequetzaca xtibel li quej, joßcan ajcuiß nak têtzaca. Eb li cristian li muxbil ruheb naru teßxtzaca, joß eb ajcuiß li incßaß muxbil ruheb.

²²Men du skal ete det som en eter et rådyr eller en hjort; både den urene og den rene kan ete det.

²³Abanan, incßaß naru têtzaca lix quiqßueleb li xul xban nak li quicß, aßan li naqßuehoc xyußam li xul. Ut incßaß naru têtzaca li naqßuehoc yußam rochben li tib.

²³Hold bare fast ved at du ikke eter blodet! For blodet er sjelen, og du skal ikke ete sjelen sammen med kjøttet.

²⁴Incßaß naru têtzaca li quicß. Têhoy ban saß chßochß joß nak nequehoy li haß.

²⁴Du skal ikke ete det; du skal helle det ut på jorden likesom vann.

²⁵Mêtzaca li quicß re nak us tex-êlk riqßuin li cßaßru têbânu. Ut re ajcuiß nak us teßêlk lê ralal êcßajol li teßcuânk mokon xban nak yôkex chixbânunquil li tîquilal chiru li Kâcuaß.

²⁵Et det ikke, så skal det gå dig vel og dine barn efter dig, når du gjør det som er rett i Herrens øine.

²⁶Abanan têcßam lê mayej li ac kßaxtesinbil re Dios saß li naßajej li sicßbil ru xban li Kâcuaß ut têcßam ajcuiß aran li ac yechißinbil.

²⁶Men de hellige gaver som du vil gi, og dine lovede offer skal du ta og føre med dig til det sted som Herren utvelger.

²⁷Aran saß li naßajej li sicßbil ru têqßue li mayej li tâcßatmânk chi jun saß xbên lix artal li Kâcuaß. Ut têqßue ajcuiß li mayej li têtzaca xtibel ut têmayeja xquiqßuel saß xbên lix artal li Kâcuaß.

²⁷Og du skal ofre dine brennoffer, både kjøttet og blodet, på Herrens, din Guds alter; og av dine slaktoffer* skal blodet helles ut på Herrens, din Guds alter, men kjøttet kan du ete. / {* d.e. takkoffer.}

²⁸Chebânu chi anchal êchßôl chixjunil li yôquin chixyebal êre re nak us tex-êlk joß eb ajcuiß lê ralal êcßajol li teßcuânk mokon. Us tex-êlk xban nak yôkex chixbânunquil li us ut li tîc chiru li Kâcuaß lê Dios.

²⁸Akt vel på å lyde alle disse bud som jeg gir dig, forat det må gå dig vel og dine barn efter dig til evig tid, når du gjør det som godt og rett er i Herrens, din Guds øine.

²⁹Li Kâcuaß lê Dios tixsach ruheb chixjunileb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß li naßajej li texxic cuiß chi cuânc lâex.

²⁹Når Herren din Gud har utryddet folkene for dig der hvor du nu kommer for å drive dem bort, og du har drevet dem bort og bor i deres land,

³⁰Nak ac cuânkex chic saß li naßajej ut nak ac xeßsacheß ruheb, mêqßue êrib chi balakßîc xbaneb. Mêpatzßi lix jalanil dios ut mêye nak têlokßoniheb li jalanil dios joß nak nequeßxlokßoni eb aßan.

³⁰da vokt dig at du ikke lar dig dåre og følger i deres spor, efterat de er utryddet for dig, og at du ikke spør efter deres guder og sier: Hvorledes tjente disse folk sine guder? Således vil også jeg gjøre.

³¹Nak texlokßonînk chiru li Kâcuaß lê Dios, mêbânu li incßaß us joß nequeßxbânu li jalan xtenamiteb nak nequeßxlokßoni lix yîbanbil dioseb. Nequeßxbânu li mâusilal toj retal nak nequeßxcßat li ralal xcßajol chokß xmayejeb chiru lix jalanil dios.Têbânu chixjunil li cßaßru xinye êre. Mêqßue xtzßakob li cuâtin, chi moco têcßos li cßaßru xinye êre.

³¹Du skal ikke gjøre som de når du dyrker Herren din Gud; for alt det som er en vederstyggelighet for Herren, og som han hater, det gjør de for sine guder; endog sine sønner og sine døtre brenner de i ilden til ære for sine guder.

³²Têbânu chixjunil li cßaßru xinye êre. Mêqßue xtzßakob li cuâtin, chi moco têcßos li cßaßru xinye êre.

³²Alt det jeg byder eder, skal I akte vel på å gjøre; du skal ikke legge noget til og ikke ta noget fra.