¹Lâex ralal xcßajol li Kâcuaß lê Dios. Joßcan nak incßaß têset lê tibel xban xrahil êchßôl chirix junak camenak, chi moco têjo lê rismal li cuan saß xbên lê pêquem.

¹I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;

²Lâex jun santil tenamit chiru li Kâcuaß lê Dios. Saß xyânkeb chixjunileb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß li Dios quixsicß êru ut lâex li tenamit li kßaxal lokß saß xyânkeb li jun chßôl chic.

²for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.

³Incßaß têtzaca li cßaßru tzßektânanbil xban li Kâcuaß.

³Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.

⁴Aßaneb aßin li xul li naru têtzaca xtibel: li bôyx, li carner, li chibât,

⁴Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,

⁵ut li qßuila pây ru li quej ut li yuc, joß ajcuiß li carner li nacuan saß qßuicheß.

⁵hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.

⁶Naru têtzaca xtibel li xul li jun ajcuiß lix xâla rok ut cuib rixißij, li nequeßxhab xcuaheb xcaß sut.

⁶Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

⁷Incßaß naru têtzaca li xul li incßaß nequeßxhab xcuaheb xcaß sut ut mâcßaß cuib rixißij. Incßaß naru nequetzaca li camello, chi moco li imul, chi moco li tejón xban nak usta nequeßxhab xcuaheb xcaß sut, abanan moco cuib ta li rixißij. Incßaß naru têtzaca xtibel li xul aßan xban nak muxbil ru.

⁷Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,

⁸Joßcan ajcuiß li âk. Incßaß naru nequetzaca xban nak usta cuib li rixißij, abanan incßaß nequeßxhab xcuaheb xcaß sut. Incßaß naru têtzaca xtibel chi moco naru têchßeß cui camenak.

⁸og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.

⁹Ut xcomoneb li xul li cuanqueb saß li palau ut saß eb li nimaß, naru nequetzaca li car li cuanqueb xxicß ut li cuan xta rixeb.

⁹Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;

¹⁰Cui mâcßaß xxicß ut mâcßaß xta rix incßaß naru nequetzaca xban nak muxbil ru.

¹⁰men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.

¹¹Cuanqueb li xul li nequeßrupupic naru xtzacanquil.

¹¹Alle rene fugler kan I ete;

¹²Ut eb li incßaß naru nequetzaca, aßaneb aßin: laj tßiu, li soßsol li kßek rix, ut li soßsol li cak rix,

¹²men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen

¹³li cßuch li kßek rix joß ajcuiß li cak rix ut li cßaß chic ru chi cßuchil,

¹³og kråken og falken, og glenten efter sine arter,

¹⁴ut li qßuila pây ru li tzßok,

¹⁴og alle ravnene efter sine arter,

¹⁵li nimla xul avestruz, ut li cuarom ut li jotz,

¹⁵og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

¹⁶li qßuila pây ru li cuarom ut li qßuila pây ru li jotz,

¹⁶kattuglen og hubroen og nattravnen

¹⁷li pelícano, ut li qßuila pây ru li cuarom,

¹⁷og pelikanen og gribben og dykkeren

¹⁸li cigueña, li sakiquil, li abubilla, joß ajcuiß li sotzß.

¹⁸og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

¹⁹Incßaß naru têtzaca li cocß xul li nequeßrupupic ut nequeßxmululi ribeb, insecto xcßabaßeb.

¹⁹Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.

²⁰Abanan cuanqueb xul li nequeßrupupic naru têtzaca.

²⁰Men alt flyvende som er rent, kan I ete.

²¹Incßaß naru têtzaca xtibel li xul li nacam yal xjunes. Naru têqßue reheb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk ut eb aßan naru teßxtzaca. Malaj ut naru têcßayi reheb li jalan xtenamit li yôqueb chi numecß saß lê naßaj. Incßaß naru têtzaca xtibel li xul aßan xban nak lâex jun santil tenamit chiru li Kâcuaß lê Dios. Ut mêchik xtibel li chßina chibât saß xyaßal xtuß lix naß.

²¹I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

²²Rajlal chihab tento nak têqßue re li Kâcuaß li junjûnk saß xlajêtkil li ru lê racuîmk.

²²Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.

²³Ut texxic saß li naßajej li sicßbil ru xban li Kâcuaß bar têlokßoni cuiß. Ut aran chiru li Kâcuaß têtzaca li junjûnk saß xlajêtkil li ru lê racuîmk, li acß vino ut li aceite joß ajcuiß li xbên ral lê cuacax ut li xbên ral lê carner. Têbânu chi joßcan re nak têtzol êrib chixxucuanquil ru li Kâcuaß lê Dios chi junelic.

²³Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.

²⁴Abanan, cui kßaxal najt cuan li naßajej li quixsicß ru li Dios re têlokßoni cuiß, ut cui incßaß naru xcßambal lê mayej toj aran xban xnajtil,

²⁴Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,

²⁵naru têjal ru lê mayej riqßuin tumin. Ut li tumin aßan têcßam saß li naßajej li quixsicß ru li Dios re têlokßoni cuiß.

²⁵så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.

²⁶Ut chiru li tumin aßan têlokß li cßaßru têraj chokß re lê mayej. Naru têlokß li cuacax, li carner, li vino, malaj ut jalan ucßa ac xchßamoß. Ut lâex rochbeneb lê jun cablal textzacânk aran chiru li Kâcuaß ut tâsahokß saß êchßôl.

²⁶For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.

²⁷Ut julticokß êre xqßuebal reheb laj levita li cuanqueb saß lê tenamit xban nak eb aßan incßaß xeßxcßul lix chßochß joß nak xecßul lâex.

²⁷Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.

²⁸Rajlal ox ox chihab, nak rakecß re li chihab, têcßam li junjûnk saß xlajêtkil chixjunil li ru lê racuîmk re xcßulanquil saß lê tenamit.Li tzacaêmk aßin reheb laj levita xban nak incßaß xeßxcßul lix chßochßeb. Ut reheb ajcuiß li jalaneb xtenamit, li mâcßaß xnaß xyucuaß ut reheb ajcuiß li xmâlcaßan li cuanqueb saß lê tenamit. Eb aßan târûk teßtzacânk toj tâcßojlâk xchßôleb. Ut li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi re nak us tex-êlk riqßuin chixjunil li cßaßru têbânu.

²⁸Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,

²⁹Li tzacaêmk aßin reheb laj levita xban nak incßaß xeßxcßul lix chßochßeb. Ut reheb ajcuiß li jalaneb xtenamit, li mâcßaß xnaß xyucuaß ut reheb ajcuiß li xmâlcaßan li cuanqueb saß lê tenamit. Eb aßan târûk teßtzacânk toj tâcßojlâk xchßôleb. Ut li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi re nak us tex-êlk riqßuin chixjunil li cßaßru têbânu.

²⁹og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.