¹Rajlal cuukub chihab têcuy xmâqueb li ani cuanqueb xcßas êriqßuin.

¹Hvert syvende år skal du la være et eftergivelses-år.

²Joßcaßin têbânu. Li ani quixqßue chi toß lix tumin tixcuy xmâc li ani cuan xcßas riqßuin. Incßaß naru tixye reheb li rech aj Israel nak tixtoj lix cßas xban nak li Kâcuaß quixye nak incßaß chic tento nak teßxtoj xcßas.

²Og således skal det være med eftergivelsen: Hver den som har til gode noget han har lånt sin næste, skal eftergi ham det; han skal ikke kreve sin næste og sin bror, fordi der er lyst eftergivelse til Herrens ære.

³Li jalan xtenamiteb teßxtoj lix cßaseb, abanan lê rech tenamitil têcuy xmâqueb. Incßaß teßxtoj lix cßaseb.

³Utlendingen kan du kreve, men det du har til gode hos din bror, skal du eftergi.

⁴Cui têbânu chi joßcan, incßaß tâcuânk nebaßil saß êyânk. Li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi chi us saß li naßajej li tixqßue êre.

⁴Rettelig skulde det nu ikke finnes nogen fattig hos dig; for Herren din Gud skal velsigne dig i det land som Herren din Gud gir dig til arv og eie,

⁵Texrosobtesi cui têpâb chi anchal lê chßôl li cßaßru xye êre li Kâcuaß lê Dios ut têbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab li yôquin chixyebal êre anakcuan.

⁵bare du er lydig mot Herrens, din Guds røst, så du akter vel på å holde alle disse bud som jeg gir dig idag;

⁶Li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi joß quixyechißi êre. Ut tâcuânk nabal lê tumin re têqßue chi toß reheb nabal li xnînkal ru tenamit. Abanan lâex mâ bar têpatzß êtumin chi toß. Lâex nimak lê cuanquil saß xbêneb nabal li tenamit. Abanan mâ ani tâcuânk xcuanquil saß êbên lâex.

⁶for Herren din Gud vil da visselig velsigne dig, således som han har tilsagt dig, og du skal låne til mange folk, men selv skal du ikke trenge til å låne av nogen, og du skal herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig.

⁷Cui junak lê rech tenamitil nebaß saß junak reheb lê tenamit li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios, mêkßetkßeti êrib chixtenkßanquil. Têtenkßa ban chi incßaß minbilak êru.

⁷Når det er en fattig hos dig, blandt dine brødre i nogen av byene i det land som Herren din Gud gir dig, da skal du ikke være hårdhjertet og lukke din hånd for din fattige bror;

⁸Têtenkßa chi anchal êchßôl ut têtoßoni re li joß qßuial li târaj ru.

⁸men du skal lukke op din hånd for ham og låne ham det han mangler og trenger til.

⁹Micuan yibru naßleb saß lê chßôl ut mêye “Lâin incßaß tinqßue cßaßru re chi toß xban nak cuulac re li xcuuk li chihab nak incßaß teßxqßue rêkaj li nequeßxtoßoni.” Cui incßaß nequeqßue chi toß li cßaßru naraj, naru tixyâba xcßabaß li Dios ut li Dios tixqßue saß êbên li mâc xebânu.

⁹Vokt dig at det ikke kommer en ond tanke op i ditt hjerte, så du sier: Nu er det snart det syvende år, eftergivelses-året, og du ser med onde øine på din fattige bror og ikke gir ham noget! For da kommer han til klage over dig til Herren, og du fører synd over dig.

¹⁰Cheqßue ban chi anchal êchßôl ut chi nabal li cßaßru târaj. Ut li Kâcuaß texrosobtesi riqßuin chixjunil li cßaßru nequebânu.

¹⁰Du skal gjerne gi ham, og det skal ikke gjøre ditt hjerte ondt når du gir ham; for da skal Herren din Gud velsigne dig i alt ditt arbeid og i alt det du tar dig fore.

¹¹Junelic tâcuânk nebaß saß lê tenamit. Joßcan nak lâin ninye êre nak têtenkßaheb lê ras êrîtzßin ut têtenkßaheb ajcuiß li nebaß ut li tenkßâc nequeßraj saß êtenamit.

¹¹For fattige kommer det alltid til å være i landet; derfor byder jeg dig og sier: Du skal lukke op din hånd for din bror, for de trengende og fattige som du har i ditt land.

¹²Cui têlokß junak êmôs êrech aj Israel, usta cuînk usta ixk, cuakib chihab ajcuiß tâcßanjelak chêru. Saß xcuuk li chihab têrisi. Libre chic tâcanâk ut incßaß tento tixtoj li relic.

¹²Når nogen av ditt folk, en hebraisk mann eller kvinne, blir solgt* til dig, da skal han tjene dig i seks år; men i det syvende år skal du gi ham fri, så han kan gå hvor han vil. / {* selger sig selv eller selges av andre.}

¹³Ut nak tâêlk êriqßuin, mêtakla chi mâcßaß cuan re.

¹³Og når du gir ham fri, skal du ikke la ham gå tomhendt fra dig.

¹⁴Têqßue ban lix quetômk li têrisi saß xyânk lê re. Ut têqßue chi nabal li ru lê racuîmk ut lê vino. Joß chanru nak quexrosobtesi li Kâcuaß, joßcan nak têqßue li cßaßru re.

¹⁴Du skal sørge vel for ham med gaver av ditt småfe og fra din treskeplass og fra din vinperse; av det som Herren din Gud har velsignet dig med, skal du gi ham.

¹⁵Chijulticokß êre chanru nak quexcuan chak lâex chokß rahobtesinbil môs aran Egipto ut li Kâcuaß lê Dios quicoloc chak êre. Joßcan nak lâin xinqßue êre li chakßrab aßin anakcuan.

¹⁵Du skal komme i hu at du selv har vært træl i Egyptens land, og at Herren din Gud fridde dig ut; derfor byder jeg dig dette idag.

¹⁶Abanan, mâre lê môs tixye êre nak incßaß naraj êlc êriqßuin xban nak nequexra ut naxraheb ajcuiß lê ralal êcßajol, ut naxnau nak us cuânk êriqßuin.

¹⁶Men sier han til dig: Jeg vil ikke gå bort fra dig, fordi han har det godt hos dig og holder av dig og dine,

¹⁷Cui naxye êre chi joßcan, têxakab lê môs chiru li puerta ut têhop lix xic riqßuin jun li chßîchß kßes rußuj. Aßan retalil nak tâcanâk chokß êmôs chi junaj cua. Joßcan têbânu riqßuin lê môs, usta ixk, usta cuînk.

¹⁷da skal du ta en syl og stikke den gjennem hans øre inn i døren, så skal han være din tjener for all tid; det samme skal du gjøre med din tjenestepike.

¹⁸Mêcßoxla nak chßaßaj chokß êre xcanabanquil libre lê môs. Julticokß êre nak quicßanjelac chêru chiru cuakib chihab ut incßaß terto xtojbal joß eb li tojbil môs. Cui têbânu chi joßcan, li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi ut us tex-êlk riqßuin chixjunil li têbânu.

¹⁸La det ikke falle dig tungt at du gir ham fri og sender ham fra dig! For i seks år har han optjent for dig dobbelt så meget som du måtte ha gitt en dagarbeider i lønn, og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det du gjør.

¹⁹Têkßaxtesi re li Kâcuaß lê Dios li xbên ral lê cuacax li têlom, ut li xbên ral lê carner li têlom. Incßaß têqßue chi cßanjelac li xbên ral lê bôyx ut mêbes rix li xbên ral lê carner.

¹⁹Alt førstefødt av hankjønn som fødes blandt ditt storfe og ditt småfe, skal du hellige Herren din Gud; du skal ikke bruke det førstefødte av ditt storfe til arbeid, og du skal ikke klippe det førstefødte av ditt småfe.

²⁰Rajlal chihab êrochben lê ralal êcßajol têtzaca xtibel li xul aßan chiru li Kâcuaß saß li naßajej li tixsicß ru re têlokßoni cuiß.

²⁰For Herrens, din Guds åsyn skal du og ditt hus ete det hvert år på det sted Herren utvelger.

²¹Abanan incßaß naru têqßue chokß mayej chiru li Kâcuaß junak xul cui cuan rêcß, malaj ut cui yêk rok, malaj ut mutzß li ru. Cui incßaß tzßakal re ru incßaß naru têmayeja chiru li Kâcuaß lê Dios.

²¹Men er det noget lyte på det, er det halt eller blindt eller har noget annet ondt lyte, da skal du ikke ofre det til Herren din Gud.

²²Têtzaca li xul aßan saß eb lê tenamit. Usta muxbil êru usta incßaß muxbil êru, naru têtzaca joß nak nequetzacaheb li quej.Abanan, incßaß naru têtzaca xquiqßuel. Têhoy ban lix quiqßuel saß chßochß joß nak nequehoy li haß.

²²Hjemme i dine byer kan du ete det; både den urene og den rene kan ete det, som om det var et rådyr eller en hjort.

²³Abanan, incßaß naru têtzaca xquiqßuel. Têhoy ban lix quiqßuel saß chßochß joß nak nequehoy li haß.

²³Men dets blod skal du ikke ete; du skal helle det ut på jorden likesom vann.