¹Nak texxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc êre ut têril nak kßaxal nabaleb lix soldado ut lix cacuây ut lix carruaje chiru lê re lâex, mexxucuac xbaneb. Li Kâcuaß lê Dios li qui-isin chak êre aran Egipto, aßan cuânk êriqßuin ut tâtenkßânk êre.

¹Når du drar ut i krig mot din fiende, og du ser hester og vogner og flere krigsfolk enn du har selv, da skal du ikke være redd dem; for Herren din Gud er med dig, han som førte dig op fra Egyptens land.

²Nak oc êre chi pletic, laj tij tâchâlk chi âtinac riqßuineb lê soldado.

²Og når I er i ferd med å gå i striden, da skal presten trede frem og tale til folket.

³Ut tixye reheb, “Abihomak lâex aj Israel. Anakcuan texxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc êre. Incßaß tâchßinâk êchßôl chi moco texxucuak. Incßaß texcßoxlak chi moco tâsachk êchßôl xbaneb li xicß nequeßiloc êre.

³Og han skal si til dem: Hør, Israel! I er idag i ferd med å gå i strid mot eders fiender. La ikke motet falle; frykt ikke, forferdes ikke og reddes ikke for dem!

⁴Li Kâcuaß lê Dios, aßan li tâcuânk êriqßuin. Aßan tâtenkßânk êre chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc êre re texnumtâk saß xbêneb.”

⁴For Herren eders Gud går selv med eder for å stride for eder mot eders fiender og frelse eder.

⁵Ut eb laj cßamol be saß xyânkeb li soldados teßxye, “Cui cuan junak saß êyânk xyîb junak rochoch ut toj mâjiß naxsul, mas us nak tâsukßîk saß li rochoch re nak tixsul xban nak mâre tâcâmk chak saß li plêt ut mâre jalan chic tâsuluk re li rochoch.

⁵Og tilsynsmennene skal tale til folket og si: Er her nogen mann som har bygget et nytt hus og ikke innvidd det, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen innvie det.

⁶¿Ma cuan junak saß êyânk xrau lix uvas ut toj mâjiß naxyal xsahil? Cui cuan, li jun aßan tâsukßîk saß rochoch re nak tixyal xsahil xban nak mâre tâcamsîk saß li plêt ut mâre jalan chic tâyalok xsahil.

⁶Og er her nogen mann som har plantet en vingård og ennu ikke har tatt den i bruk, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen ta den i bruk.

⁷¿Ma cuan junak xtzßâma rixakil ut toj mâjiß nasumla? Cui cuan, li jun aßan tâsukßîk saß rochoch xban nak mâre tâcamsîk saß li plêt ut jalan chic cuînk tâcßamok re.”

⁷Og er her nogen mann som har trolovet sig med en kvinne, men ennu ikke har tatt henne til ekte, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen ekte henne.

⁸Ut eb li nequeßtaklan teßxye ajcuiß, “¿Ma cuan junak xchßinan xchßôl ut tâxucuak? Cui cuan, chisukßîk saß rochoch re nak eb li ras rîtzßin incßaß teßchßinânk xchßôleb xban.”

⁸Og tilsynsmennene skal fremdeles tale til folket og si: Er her nogen mann som er redd og motfallen, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat ikke hans brødres hjerte skal bli mistrøstig, likesom hans eget hjerte er.

⁹Ut nak teßrakekß chi âtinac, eb li nequeßtaklan saß xbêneb li soldado teßoc chi cßamoc be chiruheb.

⁹Og når så tilsynsmennene har endt sin tale til folket, da skal de sette hærførere over folket.

¹⁰Ut nak tex-oc chi pletic riqßuin junak li tenamit li têrêchani, xbên cua têye reheb nak naru teßxcßam ribeb saß usilal êriqßuin.

¹⁰Når du går frem mot en by for å stride mot den, så skal du først tilbyde den fred.

¹¹Cui teßxcßul xchßôl ut saß usilal teßxte li oquebâl re li tenamit chêru, chixjunileb li cuanqueb saß li tenamit teßcßanjelak chêru chokß êmôs.

¹¹Og dersom den svarer dig fredelig og lukker op for dig, da skal alt folket i byen være dig arbeidspliktig og tjene dig.

¹²Abanan cui eb aßan incßaß teßxcßam ribeb saß usilal êriqßuin ut teßraj pletic, lâex têsut rix lix tenamiteb.

¹²Men dersom den ikke vil ha fred med dig, men føre krig mot dig, da skal du kringsette den,

¹³Ut nak li Kâcuaß lê Dios tixkßaxtesi li tenamit aßan saß êrukß, tento nak têcamsiheb chi chßîchß chixjunileb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit.

¹³og Herren din Gud skal gi den i din hånd; og du skal slå alt mannkjønn der ihjel med sverdets egg;

¹⁴Abanan naru têcßam chokß êre eb li ixk, eb li cocßal, li quetômk ut chixjunil li cßaßak re ru cuan saß li tenamit li tixkßaxtesi chokß êre li Kâcuaß lê Dios.

¹⁴men kvinnene og barna og feet og alt det som er i byen - alt hærfanget der - kan du ta som ditt bytte, og du kan nytte alt det som Herren din Gud har latt dig ta fra dine fiender.

¹⁵Joßcaßin têbânu riqßuineb chixjunileb li tenamit li najt cuanqueb li mâcuaß saß xcuênteb li tenamit li nachß cuanqueb êriqßuin.

¹⁵Således skal du gjøre med alle de byer som ligger meget langt borte fra dig og ikke hører disse folk til.

¹⁶Abanan saß eb li tenamit li tixqßue êre li Dios re texcuânk cuiß, mâ jun cristian târûk têcanab chi yoßyo.

¹⁶Men i de byer som hører disse folk til, og som Herren din Gud gir dig til arv, der skal du ikke la noget som drar ånde, bli i live;

¹⁷Têsach ruheb chi junaj cua eb laj heteo, eb laj amorreo, eb laj cananeo, eb laj ferezeo, ut eb laj heveo, joß eb ajcuiß laj jebuseo, joß quixye êre li Kâcuaß lê Dios.

¹⁷men du skal slå dem med bann, både hetittene og amorittene og kana'anittene og ferisittene, hevittene og jebusittene, således som Herren din Gud har befalt dig,

¹⁸Cui incßaß têsach ruheb, eb aßan teßxcßut chêru li incßaß us joß nequeßxbânu eb aßan nak nequeßxlokßoni li jalanil dios. Ut lâex texmâcobk chiru li Kâcuaß lê Dios.

¹⁸forat de ikke skal lære eder å ta efter alle de vederstyggelige ting som de har gjort for sine guder, så I synder mot Herren eders Gud.

¹⁹Nak yôkex chi pletic re têrêchani junak li tenamit, cui texbâyk chi pletic riqßuineb, mêtßaneb li cheß li nequeßûchin xban nak târûk têtzaca li ru li nequeßxqßue. Li cheß mâcuaßeb cuînk re nak têsach ruheb.Abanan naru têtßaneb li cheß li incßaß nequeßûchin. Naru teßcßanjelak re xyîbanquil li taklebâl re tex-oc saß li tenamit toj retal têrêchani.

¹⁹Når du holder en by kringsatt i lang tid og strider mot den for å innta den, så skal du ikke ødelegge dens trær ved å skadehugge dem med øksen; du kan ete av dem, men du skal ikke hugge dem ned; trærne på marken er da ikke mennesker, så du skulde stride mot dem og?

²⁰Abanan naru têtßaneb li cheß li incßaß nequeßûchin. Naru teßcßanjelak re xyîbanquil li taklebâl re tex-oc saß li tenamit toj retal têrêchani.

²⁰Men de trær som du vet ikke bærer spiselig frukt, dem kan du ødelegge og hugge ned og bruke til å bygge bolverk mot den by som fører krig mot dig, inntil den faller.