¹Mâre têtau junak li camenak saß cßalebâl saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios ut incßaß tênau ani xcamsin re.

¹Når der i det land Herren din Gud gir dig til eie, blir funnet et drept menneske liggende på marken, og ingen vet hvem som har slått ham ihjel,

²Eb li nequeßcßamoc be saß êyânk rochbeneb laj rakol âtin teßxic ut teßxbis joß najtil cuan li camenak riqßuineb li tenamit.

²da skal dine eldste og dine dommere gå ut og måle hvor langt det er fra den drepte til de byer som ligger deromkring.

³Ut eb li nequeßcßamoc be saß li tenamit li cuan chi nachß riqßuin li camenak teßxchap jun li cuacax li toj mâjiß xcßanjelac, li mâ jun sut qßuebil yugo chirix xcux.

³Og de eldste i den by som er nærmest den drepte, skal ta en kvige som ikke har vært brukt til arbeid og ikke har båret åk;

⁴Teßxcßam li cuacax saß junak li ru takßa li mâ jun sut quibequeß li chßochß chi moco qui-ux âuc aran. Saß li naßajej aßan teßxtok xcux li cuacax.

⁴og de eldste i denne by skal føre kvigen ned til en alltid rinnende bekk i en dal som ikke dyrkes eller tilsåes, og der ved bekken skal de bryte nakken på kvigen.

⁵Teßchâlk eb laj tij, li ralal xcßajol laj Leví, xban nak aßaneb li sicßbil ruheb xban li Dios chi cßanjelac chiru ut chixtzßâmanquil nak li Dios târosobtesiheb li tenamit. Aßaneb li teßrakok re li plêt ut li cuechßînc.

⁵Så skal prestene, Levis sønner, trede frem; for dem har Herren din Gud utvalgt til å tjene ham og til å velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal enhver tvist og enhver skade avgjøres.

⁶Ut chixjunileb li nequeßcßamoc be saß li tenamit, li cuanqueb nachß riqßuin li naßajej li queßxtau cuiß li camenak, teßxchßaj li rukß saß xbên li cuacax li quitokeß xcux saß li ru takßa.

⁶Og alle de eldste i denne by, de som bor nærmest den drepte, skal tvette sine hender over kvigen som de har knekket nakken på ved bekken.

⁷Ut teßxye, “Mâcuaß lâo xocamsin re li cuînk aßan, chi moco xkil li ani xbânun re.

⁷Og de skal ta til orde og si: Våre hender har ikke utøst dette blod, og våre øine har ikke sett det.

⁸At Kâcuaß, chacuy xmâqueb lâ tenamit Israel li cacuisiheb chak Egipto. Mâqßue taxak saß kabên lix camic li cuînk aßin li mâcßaß xmâc. Ut riqßuin li teßxbânu tojbil chic rix lix camic li cuînk.”

⁸Ta skylden bort fra ditt folk Israel, som du har forløst, Herre, og la ikke uskyldig blod komme over ditt folk Israel! Så får de soning for dette blod.

⁹Ut xban nak lâex xebânu li us chiru li Kâcuaß incßaß tâtenebâk saß êbên lix camic li cuînk li mâcßaß xmâc.

⁹Således renser du dig for uskyldig blod; for du skal gjøre det som er rett i Herrens øine.

¹⁰Nak texxic chi pletic riqßuineb li xicß nequeßiloc êre ut nak li Kâcuaß lê Dios tixkßaxtesi saß êrukß li tenamit, cuanqueb li têcßam chi prêxil.

¹⁰Når du drar ut i krig mot dine fiender, og Herren din Gud gir dem i din hånd, og du tar fanger blandt dem,

¹¹Cui junak cuînk saß êyânk târil jun li ixk chßinaßus saß xyânkeb li queßcßameß chi prêxil ut tixra ru, naru tixcßam chokß rixakil.

¹¹og du så blandt fangene ser en kvinne som er vakker av skapning, og du synes godt om henne og vil ta henne til hustru,

¹²Tixcßam li ixk saß rochoch ut tixye re nak tixjo li rismal xjolom ut tixset li rixißij.

¹²da skal du føre henne inn i ditt hus, og hun skal klippe sitt hår og skjære sine negler,

¹³Li ixk tixjal li rakß li quirocsi saß li jalan tenamit ut tâcuânk saß li rochoch li cuînk. Ut chiru jun po târahokß xchßôl xban xcamic lix naß xyucuaß. Chirix li jun po li cuînk naru tâcuânk riqßuin. Aßanak chic li rixakil, ut aßanak chic lix bêlom.

¹³og hun skal legge av de klær som hun hadde på da hun blev tatt til fange, og så skal hun bli i ditt hus og sørge over sin far og mor en måneds tid; siden kan du gå inn til henne og ekte henne, så hun blir din hustru.

¹⁴Cui li cuînk incßaß cßojcßo xchßôl riqßuin li ixk, naru tixcanab chi xic. Abanan incßaß naru tixcßayi li ixk, chi moco naru tixbânu re joß naxbânu reheb lix lokßbil môs, xban nak li cuînk, aßan li xmux ru li ixk.

¹⁴Men dersom du ikke mere synes om henne, da skal du la henne fare hvorhen hun vil, men du skal ikke selge henne for penger; du skal ikke gjøre henne til trælkvinne, fordi du har levd sammen med henne.

¹⁵Mâre cuan junak cuînk tâcuânk cuib li rixakil. Naxra li jun, abanan xicß naril li jun chic. Ut mâre cuânk ralal riqßuineb li cuib chi ixk. Abanan mâre riqßuin li ixk li incßaß naxra tâcuânk li xbên ralal.

¹⁵Når en mann har to hustruer, en som han elsker, og en som han ikke synes om, og han har fått sønner med dem begge, både med den han elsker og med den han ikke synes om, og den førstefødte er sønn til den han ikke synes om,

¹⁶Li cuînk incßaß naru tixsicß ru li ralal li tixra. Nak tixjeqßui li cßaßru cuan re, tento nak tixqßue li mâtan re li xbên alalbej li xcßulub xcßulbal, usta aßan li ralal li cuan riqßuin li ixk li incßaß naxra.

¹⁶da skal han, når han skifter det han eier, mellem sine sønner, ikke ha lov til å la sønnen til den han elsker, få førstefødselsretten fremfor sønnen til den han ikke synes om, han som er den førstefødte.

¹⁷Tento nak tixqßue cuib sut xqßuial li cßaßak re ru re li xbên alalbej usta aßan mâcuaß li ralal li cuan riqßuin li rixakil li naxra. Tento nak tixqßue re li joß qßuial xcßulub xcßulbal xban nak aßan li xbên alalbej.

¹⁷Men han skal kjennes ved den førstefødte, sønnen til den han ikke synes om, og gi ham en dobbelt del av alt det han eier; for han er den første frukt av hans kraft, ham hører førstefødselsretten til.

¹⁸Mâre cuânk junak cuînk cuânk junak ralal li incßaß na-abin. Naxkßetkßeti ban rib. Usta nakßuseß, incßaß naxcßul lix kßusbal xbaneb lix naß xyucuaß.

¹⁸Når en mann har en ustyrlig og gjenstridig sønn, som ikke vil lyde sin far og mor, og som, endog de tukter ham, er ulydig mot dem,

¹⁹Tento nak li naßbej yucuaßbej teßxcßam li al aßan saß li oquebâl re lix tenamiteb ut teßxxakab chiruheb li nequeßcßamoc be saß li tenamit aßan.

¹⁹da skal hans far og mor ta og føre ham ut til de eldste i hans by, til byens port.

²⁰Teßxye reheb li nequeßcßamoc be, “Li al aßin naxkßetkßeti rib chiku. Incßaß na-abin chiku ut incßaß naxpâb lix kßusbal. Junes cuaßac naraj ut aj calajenak.”

²⁰Og de skal si til de eldste i byen: Denne vår sønn er ustyrlig og gjenstridig, han vil ikke lyde oss, han er en ødeland og en drikker.

²¹Ut chixjunileb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit aßan teßxcuti chi pec toj retal tâcâmk. Chi joßcaßin têrisi li mâusilal saß êyânk. Ut chixjunileb laj Israel teßrabi resil ut teßxucuak xban.

²¹Og alle mennene i hans by skal stene ham til døde; således skal du rydde det onde bort av din midte, og hele Israel skal høre det og frykte.

²²Cui junak cuînk naxbânu li mâc ut natenebâc câmc saß xbên ut natßuyubâc chiru cheß,incßaß naru têcanab li camenak chi tßuytßu chiru li kßojyîn. Tento nak tâmukekß saß ajcuiß li cutan aßan xban nak tzßektânanbil xban li Dios li ani natßuyubâc chiru cheß. Incßaß naru têmux ru li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios.

²²Når en mann har en synd på sig som fortjener døden, og han blir avlivet og derefter hengt på et tre,

²³incßaß naru têcanab li camenak chi tßuytßu chiru li kßojyîn. Tento nak tâmukekß saß ajcuiß li cutan aßan xban nak tzßektânanbil xban li Dios li ani natßuyubâc chiru cheß. Incßaß naru têmux ru li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios.

²³så skal hans døde kropp ikke bli natten over på treet, men du skal begrave ham samme dag; for forbannet av Gud er den som blir hengt; og du skal ikke gjøre ditt land urent, det som Herren din Gud gir dig til