¹Cui junak cuînk tixcßam junak rixakil ut tâsumlâk riqßuin, abanan nak ac xsumla riqßuin incßaß nacuulac chiru xban nak tixqßue retal nak incßaß us xnaßleb, naru tixyîb junak li hu re tixjach rib riqßuin. Tixqßue li hu re li ixk ut târisi saß li rochoch.

¹Dersom en mann tar sig en hustru og ekter henne, og hun ikke tekkes ham lenger, fordi han har funnet noget hos henne som byr ham imot, og han da skriver henne et skilsmissebrev og gir henne det i hånden og sender henne bort fra sitt hus,

²Nak ac x-el saß rochoch li cuînk, li ixk naru nasumla cuißchic riqßuin jalan cuînk.

²og hun, efter å ha flyttet fra ham, går bort og ekter en annen mann,

³Abanan cui li cuînk li tâcßamok re xcaß sut xicß cuißchic naril ut tixyîb cuißchic lix hu re tixjach rib riqßuin ut târisi saß li rochoch, malaj ut tâcâmk li cuînk aßan li quicßamoc cuißchic re li ixk,

³og denne annen mann får uvilje mot henne og skriver henne et skilsmissebrev og gir henne det i hånden og sender henne bort fra sitt hus, eller dersom den annen mann som har tatt henne til hustru, dør,

⁴li cuînk li quicßamoc re xbên cua incßaß chic naru naxcßam li ixk aßan chokß rixakil xban nak li ixk aßan ac xmux rib. Aßan incßaß nacuulac chiru li Dios. Lâex incßaß naru têsach xlokßal lê naßaj li tixqßue êre li Dios riqßuin xbânunquil li mâc aßan.

⁴da må ikke hennes første mann, som sendte henne fra sig, ta henne til hustru igjen, efterat hun er blitt uren; for det er en vederstyggelighet for Herrens åsyn, og du skal ikke føre synd over det land Herren din Gud gir dig til arv.

⁵Incßaß naru xtaklanquil chi pletic junak li cuînk li tojeß xsumla, ut mâ jun cßanjel tâtenebâk saß xbên. Tâcuânk ban jun chihab saß rochoch re xqßuebal xsahil xchßôl li rixakil.

⁵Når en mann nylig har tatt sig en hustru, da skal han ikke dra ut i strid, heller ikke skal det legges nogen annen byrde på ham; han skal være fri et år til beste for sitt hus og til glede for hustruen som han har ektet.

⁶Incßaß têcßul junak li caß, chi moco li rukß, chokß prenda xban nak riqßuin lix caß naxsicß lix tumin li cristian re xnumsinquil li cutan junjûnk.

⁶Ingen må ta en håndkvern eller en kvernsten i pant; for da tar han livet i pant.

⁷Cui junak li cuînk târelkßa li rech aj Israelil ut tixqßue joß jun lix môs malaj ut naxcßayi, tento nak tâcamsîk li ani qui-elkßan re. Tento nak têrisi saß êyânk chixjunil li mâusilal aßan.

⁷Kommer du over en mann som stjeler nogen av sine brødre blandt Israels barn og gjør ham til træl eller selger ham, da skal denne tyv dø; således skal du rydde det onde bort av din midte.

⁸Têbânu reheb li saklep rixeb chi tzßakal re ru chixjunil li nequeßxye eb laj tij. Tento têbânu joß xinye reheb aßan.

⁸Ta dig i akt for spedalskhetssyken, så du nøie varetar og gjør alt det de levittiske prester lærer eder! Således som jeg har befalt dem, skal I gi akt på å gjøre.

⁹Julticokß êre li cßaßru quixbânu li Kâcuaß lê Dios re lix María nak quex-el chak Egipto ut yôquex chi xic.

⁹Kom i hu hvad Herren din Gud gjorde med Mirjam på veien, da I drog ut av Egypten!

¹⁰Nak têtoßoni li cßaßak re ru re lê ras êrîtzßin, mex-oc saß rochoch chixcßulbal li tßicr tixqßue êre chokß prenda.

¹⁰Når du låner din næste noget, skal du ikke gå inn i hans hus for å hente det pant han skal gi.

¹¹Texcanâk ban chirix cab ut li cuînk li xtoßonin êriqßuin tixcßam li prenda ut tixqßue êre.

¹¹Du skal bli stående utenfor, og den mann du låner til, skal komme ut til dig med pantet.

¹²Cui nebaß li xtoßonin êriqßuin, mêxoc li tßicr li xqßue chokß prenda chiru jun kßojyîn.

¹²Og dersom det er en fattig mann, så skal du ikke legge dig til å sove med hans pant;

¹³Têkßaxtesi ban lix prenda nak toj mâjiß na-oc li sakße re nak tixtzßap rib riqßuin lix tßicr nak oc re chi cuârc. Li cuînk tixbantioxi chêru ut tâcuulak chiru li Kâcuaß lê Dios li cßaßru têbânu.

¹³du skal gi ham pantet tilbake når solen går ned, forat han kan legge sig i sin kappe og velsigne dig; og det skal tjene dig til rettferdighet for Herrens, din Guds åsyn.

¹⁴Mêrahobtesiheb lê môs nebaß li tenkßâc naraj, usta lê rech aj Israelil usta jalan xtenamit li cuan saß êyânk.

¹⁴Du skal ikke gjøre urett mot en nødlidende og fattig dagarbeider, enten han er en av dine brødre eller en av de fremmede som bor i ditt land, rundt om i dine byer;

¹⁵Têtoj lê môs rajlal cutan nak toj mâjiß na-oc li sakße. Mêcanab chokß re cuulaj xban nak nebaß ut naraj ru lix tojbal re xnumsinquil li cutan. Mâre anchal tixyâba xcßabaß li Kâcuaß xban nak incßaß xêtoj chi ticto ut saß êbên tâcanâk li mâc.

¹⁵på dagen skal du gi ham hans lønn, og før solen går ned; for han er fattig og stunder efter sin lønn; ellers kunde han rope over dig til Herren, og du få synd på dig.

¹⁶Eb li naßbej yucuaßbej incßaß teßcamsîk xban lix mâqueb li ralal xcßajol, chi moco li alal cßajolbej teßcamsîk xban lix mâqueb lix naß xyucuaßeb. Li junjûnk tixtoj rix lix mâc.

¹⁶Foreldre skal ikke lide døden for sine barns skyld, og barn ikke lide døden for sine foreldres skyld; enhver skal lide døden for sin egen synd.

¹⁷Mêbânu mâusilal reheb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk, joß eb ajcuiß li mâcßaß xnaß xyucuaß. Ut incßaß têcßul chokß prenda li rakß li xmâlcaßan.

¹⁷Du skal ikke bøie retten for en fremmed eller en farløs, og du skal ikke ta en enkes klær i pant.

¹⁸Chijulticokß êre nak lâex rahobtesinbil môs nak quexcuan chak Egipto ut li Kâcuaß lê Dios qui-isin chak êre saß li naßajej aßan. Joßcan nak lâin yôquin chixqßuebal êre li chakßrab aßin re nak têbânu.

¹⁸Du skal komme i hu at du var træl i Egypten, og at Herren din Gud fridde dig ut derfra; derfor byder jeg dig å gjøre således.

¹⁹Ut nak yôkex chixsicßbal li ru lê racuîmk, cui xsach saß êchßôl jarubak jôb lê trigo, mexsukßi chixxocbal. Canabomak ban reheb li jalan xtenamiteb, ut reheb li mâcßaß xnaß xyucuaß, joß eb ajcuiß li xmâlcaßan re nak li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi riqßuin chixjunil li têbânu.

¹⁹Når du høster inn kornet på din aker, og du glemmer et kornbånd på akeren, da skal du ikke vende tilbake for å hente det; den fremmede, den farløse og enken skal ha det; så skal Herren din Gud velsigne dig i alt det du tar dig fore.

²⁰Nak têsicß ru li cheß olivo, mêsicß xcaß sut. Canabomak ban reheb li jalan xtenamiteb, ut reheb li mâcßaßeb xnaß xyucuaß, joß eb ajcuiß li xmâlcaßan.

²⁰Når du slår dine oliven ned, skal du ikke bakefter gjennemsøke grenene; den fremmede, den farløse og enken skal ha det.

²¹Ut nak têsicß ru li uvas, mêsicß ru xcaß sut. Têcanab ban reheb li jalan xtenamiteb, ut reheb li mâcßaßeb xnaß xyucuaß, ut reheb ajcuiß li xmâlcaßan.Chijulticokß êre nak quexcuan chak Egipto chokß rahobtesinbil môs. Joßcan nak yôquin chixqßuebal êre li chakßrab aßin re têbânu.

²¹Når du høster din vingård, skal du ikke holde eftersanking; den fremmede, den farløse og enken skal ha det.

²²Chijulticokß êre nak quexcuan chak Egipto chokß rahobtesinbil môs. Joßcan nak yôquin chixqßuebal êre li chakßrab aßin re têbânu.

²²Du skal komme i hu at du var træl i Egyptens land; derfor byder jeg dig å gjøre således.