¹Cui cuan li yôqueb chi pletic, eb aßan teßxic riqßuin laj rakol âtin. Ut laj rakol âtin tixtzßil rix li ani cuan xmâc ut li ani mâcßaß xmâc.

¹Når det er trette mellem menn, og de treder frem for retten, og deres sak blir pådømt, så skal en dømme den som har rett, å ha rett, og den som har urett, å ha urett.

²Ut li cuan xmâc tâtenebâk li saqßuecß saß xbên. Ut laj rakol âtin tixye re nak tixhupub rib saß chßochß ut tâqßuehekß lix tzßûm chiru laj rakol âtin, aß yal chanru lix mâc.

²Og dersom da den skyldige skal straffes med slag, så skal dommeren la dem legge ham ned og i sitt påsyn la dem gi ham så mange slag som svarer til hans brøde.

³Abanan incßaß tixcßul numenak caßcßâl chi tzßûm. Cui tixcßul numenak caßcßâl chi tzßûm tâcßutekß xxutân chiruheb li tenamit.

³Firti slag kan han la dem gi ham, men ikke flere, forat din bror ikke skal bli vanæret i dine øine ved å få ennu mange flere slag.

⁴Mêbacß xtzßûmal re lê bôyx nak yô chi cßanjelac re risinquil rix li trigo.

⁴Du skal ikke binde munnen til på en okse som tresker.

⁵Cui cuibak cuînk cuanqueb saß jun chi cab, ut li jun tâcâmk ut tixcanab li rixakil chi mâcßaß ralal xcßajol, li ixk aßan tento tâcßamekß xban li rîtzßin li camenak re nak tâcuânk ralal xcßajol saß xcßabaß li camenak. Incßaß tâsumlâk li ixk riqßuin junak mâcuaß xcomon li camenak.

⁵Når brødre bor sammen, og en av dem dør og ikke har nogen sønn, så skal den avdødes hustru ikke ekte en fremmed mann utenfor ætten; hennes manns bror skal gå inn til henne og ta henne til hustru og således ekte henne i sin brors sted.

⁶Ut li xbên ralal tâcuânk tento nak tixcßam xcßabaß li camenak re nak lix cßabaß incßaß tâsachekß saß xyânkeb laj Israel.

⁶Og den første sønn hun får, skal kalles sønn av hans avdøde bror, forat den avdødes navn ikke skal utslettes av Israel.

⁷Ut cui li îtzßinbej incßaß naraj xcßambal li rixakil li ras camenak, li ixk aßan tâxic saß li oquebâl re li tenamit chi âtinac riqßuineb li nequeßcßamoc be. Ut tixye reheb, “Li rîtzßin lin bêlom camenak incßaß naraj incßambal chokß rixakil re nak tâcuânk cocßal saß xcßabaß li camenak joß tento xbânunquil.”

⁷Men dersom mannen ikke har lyst til å gifte sig med sin brors hustru, da skal hun gå op til porten, til de eldste, og si: Min manns bror nekter å opreise sin bror et navn i Israel; han vil ikke ekte mig i sin brors sted.

⁸Ut eb li nequeßcßamoc be teßxtakla xbokbal li rîtzßin li camenak re teßâtinak riqßuin. Ut cui aßan tixye nak incßaß naraj sumlâc riqßuin li ixk,

⁸Og de eldste i hans by skal kalle ham for sig og tale til ham; holder han da fast ved sitt og sier: Jeg har ikke lyst til å gifte mig med henne,

⁹li rixakil li camenak tâxic riqßuin li cuînk chiruheb li nequeßcßamoc be. Târisi jun lix xâb li cuînk ut tixchûba saß xnakß ru ut tixye re, “Joßcaßin tâuxmânk re li cuînk li incßaß naraj xqßuebal ralal xcßajol li ras camenak.”

⁹da skal hans brors hustru trede frem til ham for de eldstes øine og dra skoen av hans fot og spytte ham i ansiktet, og hun skal ta til orde og si: Således skal det gjøres med den mann som ikke vil bygge op igjen sin brors hus.

¹⁰Ut aran Israel eb li ralal xcßajol li cuînk aßan teßqßuehekß chokß xcßabaß “ralal xcßajol li cuînk li qui-isîc xxâb.”

¹⁰Og hans ætt skal siden i Israel kalles den barfotedes hus.

¹¹Cui yôkeb chi pletic cuib li cuînk ut li rixakil li jun tâxic chixcolbal lix bêlom, cui li ixk aßan tixchap lix yoßlebâl li cuînk li yô chi sacßoc re lix bêlom,

¹¹Når menn er i strid med hverandre, og den enes hustru kommer til og vil hjelpe sin mann mot den som slår ham, og hun rekker hånden ut og griper om hans blusel,

¹²li ixk aßan tâisîk li rukß. Incßaß tâcuyekß xmâc.

¹²da skal du hugge hennes hånd av, du skal ikke spare henne.

¹³Mêbalakßi lê ras êrîtzßin riqßuin li bisleb li nequexbisoc cuiß.

¹³Du skal ikke ha to slags vektstener i din pung, en stor og en liten;

¹⁴Incßaß tâcuânk cuib lê bisleb, jun ta tzßakal ut jun ta incßaß.

¹⁴du skal ikke ha to slags efa i ditt hus, en stor og en liten;

¹⁵Tento nak texbisok chi tzßakal, usta li râlal usta lix nimal yôkex chixbisbal. Texbisok chi tzßakal re nak tânajtokß rok lê yußam saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios.

¹⁵hele og rette vektstener, hel og rett efa skal du ha; så skal du leve lenge i det land Herren din Gud gir dig.

¹⁶Li Kâcuaß xicß narileb li nequeßxbalakßi ras rîtzßin ut incßaß nequeßbisoc chi tzßakal.

¹⁶For hver den som gjør slikt, hver den som gjør urett, er en vederstyggelighet for Herren din Gud.

¹⁷Chijulticokß êre li cßaßru queßxbânu êre eb li ralal xcßajol laj Amalec nak quex-el chak Egipto nak yôquex chi numecß saß lix naßajeb.

¹⁷Kom i hu hvad Amalek gjorde mot dig på veien, da I drog ut av Egypten,

¹⁸Nak lublûquex ut tacuajenakex, eb li ralal xcßajol laj Amalec queßpletic êriqßuin ut queßxcamsiheb li mâcßaß chic xmetzßêuheb. Incßaß queßxxucua ru li Dios.Nak li Kâcuaß lê Dios texqßue chi hilânc ut incßaß chic texpletik riqßuineb li xicß nequeßiloc êre li cuanqueb chi xjun sutam li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß, tento nak têcamsi chixjunileb li ralal xcßajol laj Amalec re nak tâsachk xcßabaßeb chi junaj cua saß ruchichßochß. Misach saß êchßôl xbânunquil aßan.

¹⁸hvorledes han kom mot dig på veien mens du var trett og mødig, og slo din baktropp, alle de utmattede som var blitt liggende efter; han fryktet ikke Gud.

¹⁹Nak li Kâcuaß lê Dios texqßue chi hilânc ut incßaß chic texpletik riqßuineb li xicß nequeßiloc êre li cuanqueb chi xjun sutam li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß, tento nak têcamsi chixjunileb li ralal xcßajol laj Amalec re nak tâsachk xcßabaßeb chi junaj cua saß ruchichßochß. Misach saß êchßôl xbânunquil aßan.

¹⁹Og når Herren din Gud gir dig ro for alle dine fiender rundt om i det land Herren din Gud gir dig til arv og eie, da skal du utslette minnet om Amalek over hele jorden. Glem ikke det!