1Cui lâex tex-abînk chiru li Kâcuaß ut têbânu chi anchal êchßôl li cßaßru naxye ut cui têbânu lix chakßrab li yôquin chixyebal êre anakcuan, kßaxal cuißchic tixnimobresi lê cuanquil saß xyânkeb chixjunileb li tenamit saß ruchichßochß.
1Dersom du nu hører på Herrens, din Guds røst, så du akter vel på å holde alle hans bud, som jeg gir dig idag, da skal Herren din Gud heve dig høit over alle folkene på jorden.
2Cui têbânu li cßaßru xye li Kâcuaß, aßan tâosobtesînk êre.
2Og alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, så sant du hører på Herrens, din Guds røst:
3Li Kâcuaß texrosobtesi saß lê tenamit ut texrosobtesi ajcuiß saß lê cßalebâl.
3Velsignet være du i byen, og velsignet være du på marken!
4Li Kâcuaß texrosobtesi ut tixqßue nabal êralal êcßajol. Tixqßue nabal li ru lê racuîmk ut tixqßue ajcuiß nabal li ral lê cuacax ut lê carner.
4Velsignet være ditt livs frukt og frukten av din jord og frukten av ditt fe, det som faller av ditt storfe, og det som fødes av ditt småfe!
5Osobtesinbilak li naßajej li nequexoc cuiß li ru lê racuîmk ut osobtesinbilak ajcuiß li nequeyîb cuiß lix kßemal lê tzacaêmk.
5Velsignet være din kurv og ditt deigtrau!
6Ut osobtesinbilak ajcuiß chixjunil li cßanjel li têbânu.
6Velsignet være du i din inngang, og velsignet være du i din utgang!
7Li Kâcuaß tixkßaxtesiheb saß êrukß li xicß nequeßiloc êre. Tzololnakeb nak teßchâlk chi pletic êriqßuin, abanan sachsôkeb chic xnaßleb nak teßêlelik chêru ut teßxchaßchaßi ribeb.
7Herren skal la dine fiender, som reiser sig mot dig, ligge under for dig; på én vei skal de dra ut mot dig, og på syv veier skal de flykte for dig.
8Li Kâcuaß târosobtesi lê cßanjel ut târosobtesi lê racuîmk ut junelic cuânk chi nujenak li naßajej li nequexoc cuiß li ru lê racuîmk. Li Kâcuaß lê Dios texrosobtesi saß li naßajej li tixqßue êre.
8Herren skal byde velsignelsen å være hos dig i dine lader og å følge dig i alt det du tar dig fore, og han skal velsigne dig i det land Herren din Gud gir dig.
9Cui lâex têbânu li cßaßru naxye li Kâcuaß lê Dios ut incßaß têkßet lix chakßrab, li Kâcuaß texxakab chokß jun xsantil tenamit joß quixye êre.
9Herren skal gjøre dig til et hellig folk for sig, som han har tilsvoret dig, såfremt du tar vare på Herrens, din Guds bud og vandrer på hans veier.
10Ut chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal nak li Kâcuaß quisicßoc chak êru chokß ralal xcßajol ut teßxucuak êban.
10Og alle folkene på jorden skal se at du er kalt med Herrens navn, og de skal reddes for dig.
11Li Kâcuaß tixqßue nabal lê ralal êcßajol ut nabal lê quetômk ut nabal lê racuîmk saß li naßajej li tixqßue êre joß quixyechißi riqßuin juramento reheb lê xeßtônil yucuaß.
11Herren skal gi dig overflod på alt som godt er, både av ditt livs frukt og av frukten av ditt fe og av frukten av din jord i det land som Herren tilsvor dine fedre å ville gi dig.
12Li Kâcuaß toj saß choxa tixtakla chak li hab saß xkßehil ut târosobtesi lê cßanjel. Eb li xnînkal ru tenamit teßxpatzß chi toß cßaßruheb re êriqßuin, abanan lâex incßaß têpatzß cßaßru êre chi toß riqßuineb aßan.
12Herren skal lukke op for dig sitt rike forrådshus, himmelen, og gi ditt land regn i rette tid og velsigne alt dine henders arbeid; og du skal låne til mange folk, men selv skal du ikke trenge til å låne av nogen.
13Li Kâcuaß tixqßue êcuanquil saß xbêneb li jun chßol chic. Cui têbânu lê chakßrabinquil xban li Kâcuaß lê Dios li yôquin chixyebal êre anakcuan, lâex junelic texcßamok be ut incßaß texcanâk chi ixbej.
13Herren skal gjøre dig til hode og ikke til hale; og du skal alltid være ovenpå og aldri være under, såfremt du hører på Herrens, din Guds bud, som jeg idag byder dig å ta vare på og holde,
14Mêcanab xbânunquil li chakßrab li yôquin chixqßuebal êre anakcuan. Ut mêlokßoni li jalanil dios chi moco texcßanjelak chiruheb.
14og såfremt du ikke viker av fra noget av de ord jeg legger frem for eder idag, hverken til høire eller til venstre, så du følger andre guder og dyrker dem.
15Abanan cui incßaß têbânu li cßaßru naraj li Dios, ut cui incßaß nequebânu li cßaßru naxye saß lix chakßrab ut lê taklanquil xban joß yôquin chixyebal êre anakcuan, tâchâlk li raylal aßin saß êbên:
15Men dersom du ikke hører på Herrens, din Guds røst, så du akter vel på å holde alle hans bud og hans lover, som jeg gir dig idag, da skal alle disse forbannelser komme over dig og nå dig:
16Tzßektânanbilakex saß lê tenamit ut saß ajcuiß lê cßalebâl.
16Forbannet være du i byen, og forbannet være du på marken!
17Tzßektânanbilakeb li nequexoc cuiß li ru lê racuîmk ut tzßektânanbilak ajcuiß li nequeyîb cuiß lix kßemal lê tzacaêmk.
17Forbannet være din kurv og ditt deigtrau!
18Incßaß chic tâcuânk lê ralal êcßajol ut incßaß chic tâêlk lê racuîmk chi moco teßcuânk chic raleb lê quetômk.
18Forbannet være ditt livs frukt og din jords frukt, det som faller av ditt storfe, og det som fødes av ditt småfe!
19Ut incßaß us tex-êlk riqßuin li cßanjel têbânu xban nak moco osobtesinbilakex ta chic.
19Forbannet være du i din inngang, og forbannet være du i din utgang!
20Li Kâcuaß tixtakla li raylal saß êbên ut textzßektâna xban chixjunil li cßaßru têbânu. Sachso êchßôl texcanâk ut texsachekß chi junpât xban li mâusilal têbânu nak têtzßektâna li Kâcuaß.
20Herren skal sende forbannelse, forferdelse og trusel mot dig i alt det du rekker din hånd ut til og tar dig fore, inntil du blir ødelagt og hastig går til grunne for dine onde gjerningers skyld, fordi du forlot mig.
21Li Kâcuaß tixqßue li caki yajel saß êbên toj retal texsachekß saß li naßajej li tex-oc cuiß.
21Herren skal la pesten henge fast ved dig til han har utryddet dig av det land du kommer inn i og skal ta i eie.
22Tixtakla nabal pây ru li yajel saß êbên joß li caki yajel. Texsipokß ut cßajoßak lê tik. Incßaß chic tixqßue li hab saß xbên lê racuîmk ut cßajoß xtikcual. Tâmoßônk lê racuîmk. Cßajoß li raylal têcßul toj retal texcâmk.
22Herren skal slå dig med tærende syke og brennende sott, med feber og verk, med tørke og kornbrand og rust, og de skal forfølge dig til du går til grunne.
23Li choxa tâkßanokß ru joß li kßan chßîchß bronce xban xtikcual ut li chßochß tâcacuûk ru joß li cacuil chßîchß hierro.
23Himmelen over ditt hode skal være som kobber, og jorden under dig som jern.
24Li Kâcuaß toj saß choxa tixtakla chak li poks ut li samaib saß êbên chokß rêkaj li hab toj retal tex-osokß.
24Herren skal la støv og sand være det regn han gir ditt land; det skal komme ned over dig fra himmelen, til du blir ødelagt.
25Li Kâcuaß texcanab saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre. Tzololnakex nak texxic chi pletic, abanan sachso chic ênaßleb nak tex-êlelik ut têchaßchaßi êrib. Ut chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßsachk xchßôleb chêrilbal xban nak mâcßaß chic lê cuanquil.
25Herren skal la dig ligge under for dine fiender; på én vei skal du dra ut mot dem, og på syv veier skal du flykte for dem; og du skal bli mishandlet av alle riker på jorden.
26Eb laj xicßanel xul ut eb li joskß aj xul teßxtiu lê tibel nak camenakex chic ut mâ ani tâchikßok reheb.
26Dine døde kropper skal bli til føde for alle himmelens fugler og for jordens dyr, og ingen skal jage dem bort.
27Li Kâcuaß tixtakla li xox chêrix joß xeßxcßul eb laj Egipto. Tâcuânk li raylal saß chixjunil lê tibel ut tixpati rib lê raylal ut cßajoß nak tâcuotzßocokß ut mâcßaßak xbanol.
27Herren skal slå dig med Egyptens bylder, med svuller og med skabb og utslett, så du ikke skal kunne læges.
28Li Kâcuaß texcanab chi lôcocß ut texmutzßîrk ut sachsôk lê naßleb texcanâk.
28Herren skal slå dig med vanvidd og med blindhet og med sinnets forvirring.
29Yal têchßeß aj chic lê be nak yôkex chi bêc joß nequeßxbânu li mutzß nak nequeßxchßeß lix be, usta chi cutan yôkex chi bêc. Ut incßaß têtau li be li texxic raj cuiß. Incßaß tex-êlk chi us riqßuin li cßaßru têbânu. Junelic rahobtesinbilakex ut tâelkßâk li cßaßru êre. Mâ ani tâtenkßânk êre.
29Og du skal famle dig frem om middagen, som den blinde famler sig frem i mørket; du skal ingen lykke ha på dine veier, og det skal ikke times dig annet enn undertrykkelse og utplyndring alle dager, og det skal ikke være nogen som frelser.
30Usta tzßâmanbilak junak xkaßal êban, abanan jalan tâcßamok re. Texcablak, abanan incßaß texcuânk saß li cab li têyîb. Têrau lê racuîmk uvas, abanan incßaß têyal xsahil li ru li tixqßue.
30Du skal trolove dig med en kvinne, og en annen mann skal ligge hos henne. Du skal bygge et hus og ikke bo i det; du skal plante en vingård og ikke ta den i bruk.
31Teßcamsîk lê bôyx chêru, abanan lâex incßaß têyal xtibel. Yôkex chi iloc nak teßmakßekß chêru lê bûr ut incßaß chic tâkßaxtesîk êre. Eb lê carner teßqßuehekß reheb li xicß nequeßiloc êre ut mâ ani tâtenkßânk êre re xcolbaleb.
31Din okse skal slaktes for dine øine, og du skal ikke ete av den; ditt asen skal røves så du ser på det, og ikke komme tilbake til dig; ditt småfe skal gis til dine fiender, og ingen skal hjelpe dig.
32Eb lê ralal êcßajol teßcßamekß chokß rahobtesinbil môseb saß jalan tenamit. Cuulaj cuulaj têsiqßuiheb lê ralal êcßajol, abanan incßaß chic têtauheb.
32Dine sønner og dine døtre skal overgis til et fremmed folk, og dine øine skal se på det og vansmekte av lengsel efter dem hele dagen, og din hånd skal være avmektig.
33Ut li jalaneb xtenamit tixmakß chêru lê racuîmk li xetacuasi êrib xcßanjelanquil. Xicß chic tex-ilekß ut junes raylal chic têcßul.
33Frukten av din jord og av alt ditt arbeid skal fortæres av et folk du ikke kjenner; og det skal ikke times dig annet enn vold og undertrykkelse alle dager.
34Tâsachekß lê naßleb xban li raylal li yôkex chixcßulbal.
34Og du skal bli vanvittig av det syn som dine øine må se.
35Li Kâcuaß tixcanab chi xoxîrc lê tibel. Tâticlâk chak chêrok ut tâcuulak toj lê jolom. Kßaxal ra têcßul ut mâcßaßak xbanbal lê yajel.
35Herren skal slå dig med onde bylder på knær og legger, så du ikke skal kunne læges, fra fotsåle til isse.
36Li Kâcuaß texqßue chi cßamecß lâex joß ajcuiß lê rey saß jalan tenamit li incßaß nequenau ru, chi moco lê xeßtônil yucuaß queßxnau ru. Ut aran têlokßoni li jalanil dios li yîbanbileb riqßuin cheß ut riqßuin pec.
36Herren skal føre dig og din konge, som du setter over dig, bort til et folk som hverken du eller dine fedre har kjent, og der skal du dyrke andre guder, stokk og sten.
37Ut chixjunileb li tenamit teßsachk xchßôleb chêrilbal. Xicß tex-ilekß ut texseßêk ut tex-etzßûk saß li naßajej li textaklâk cuiß xban li Dios.
37Og du skal bli til en redsel, til et ordsprog og til en spott blandt alle de folk Herren fører dig til.
38Nabal li iyaj li têrau, abanan caßchßin ajcuiß li ru li têxoc xban nak eb laj sâcß teßxcuaß lê racuîmk.
38Megen sæd skal du føre ut på marken, og lite skal du samle inn; for gresshoppen skal ete den av.
39Têrau lê uvas ut têsabesi, abanan incßaß têrucß li xyaßal lê uvas, chi moco têsicß li ru xban nak eb li motzoß teßxcuaß.
39Vingårder skal du plante og dyrke, men vin skal du ikke drikke, og ikke kunne gjemme; for makk skal ete den op.
40Cuânk li cheß olivo saß chixjunil lê naßaj. Abanan mâcßaßak lê aceite re têyul chêrix xban nak tâtßanekß li ru.
40Oljetrær skal du ha i hele ditt land, men med olje skal du ikke salve dig; for ditt oljetre skal kaste karten av.
41Teßcuânk lê ralal êcßajol, abanan incßaß teßcuânk êriqßuin xban nak teßchapekß ut teßcßamekß saß jalan tenamit.
41Sønner og døtre skal du få, men du skal ikke beholde dem, for de skal gå i fangenskap.
42Eb lê cheß ut eb lê racuîmk teßsachekß chi junaj cua xbaneb laj sâcß.
42Alle dine trær og din jords frukt skal gresshoppen ta i eie.
43Tânimânk xcuanquileb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk, ut lâex tâsachk lê cuanquil chi timil timil.
43Den fremmede som bor i ditt land, skal stige op over dig, høiere og høiere; men du skal synke dypere og dypere.
44Tâcuânk xtumineb li jalan xtenamit re teßxqßue chi toß êre, abanan lâex mâcßaßak lê tumin re têqßue chi toß. Tânimâk xcuanquileb toj retal teßtaklânk saß êbên. Eb aßan teßxic chi ubej ut lâex texcanâk chi ixbej.
44Han skal låne til dig, men du skal ikke kunne låne til ham; han skal være hode, og du skal være hale.
45Chixjunil li raylal aßin tâchâlk saß êbên toj retal nak tâsachekß êru xban nak incßaß têbânu li cßaßru quixye li Kâcuaß lê Dios. Incßaß têbânu li chakßrab li quixqßue êre.
45Alle disse forbannelser skal komme over dig og forfølge dig og nå dig, til du blir ødelagt, fordi du ikke hørte på Herrens, din Guds røst, og ikke tok vare på hans bud og hans lover, som han gav dig,
46Aßanak jun retalil chokß êre ut reheb lê ralal êcßajol li teßcuânk mokon nak li Kâcuaß quirakoc âtin saß êbên.
46og de skal være til et tegn og et under som skal henge ved dig og din ætt til evig tid.
47Li Kâcuaß qui-osobtesin êre riqßuin chixjunil. Abanan lâex incßaß quexcßanjelac chiru chi anchal êchßôl, chi moco chi sa saß êchßôl, riqßuin chixjunil li quixqßue êre.
47Fordi du ikke tjente Herren din Gud med glede og av hjertens lyst, endog du hadde overflod på alt,
48Joßcan nak lâex texcßanjelak chiruheb li xicß nequeßiloc êre li tixtakla chak li Kâcuaß. Textzßocâk ut tâchakik êre ut mâcßaßak lê rakß. Ut mâcßaßak chic cßaßru êre. Li Kâcuaß texqßue chi cßanjelac chokß rahobtesinbil môs chiruheb li xicß nequeßiloc êre toj retal nak tex-osokß.
48så skal du tjene dine fiender, som Herren skal sende mot dig, i hunger og tørst og i nakenhet og i mangel på alt; og han skal legge et jernåk på din hals, til han har ødelagt dig.
49Li Kâcuaß tixcßameb chak chi najt eb li jalan xtenamit. Lâex incßaß têtau ru li râtinobâleb. Chanchanakeb li xul tßiu nak teßchâlk chi junpât chixsachbal êru.
49Herren skal føre et folk over dig langt borte fra, fra jordens ende, et folk som kommer flyvende lik en ørn, et folk hvis tungemål du ikke forstår,
50Kßaxal joskßeb. Incßaß teßril xtokßobâl êru, chi moco li cocßal, chi moco li ac tîxeb.
50et folk med hårdt ansikt, som ikke akter den gamle og ikke har medynk med den unge.
51Eb aßan teßxtzacaheb li ral lê quetômk joß ajcuiß li ru lê racuîmk. Mâcßaßak chic lê trigo, chi moco lê vino, chi moco lê aceite. Ut mâcßaßak chic lê cuacax chi moco lê carner toj retal tex-osokß xban cueßej.
51Og det skal fortære frukten av ditt fe og frukten av din jord, til du blir ødelagt, fordi det ikke levner dig korn eller most eller olje, det som faller av ditt storfe, eller det som fødes av ditt småfe, inntil det har gjort ende på dig.
52Teßpletik riqßuin chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lê Dios. Ut eb li tzßac li najt xteram li cßojcßôk cuiß lê chßôl telajeßtßanekß chixjunileb.
52Det skal kringsette dig i alle dine byer, inntil dine høie og faste murer, som du setter din lit til, faller i hele ditt land, det som Herren din Gud har gitt dig.
53Xban li raylal li têcßul saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre nak yôkeb chixsutinquil lê tenamit, textzßocâk toj retal têtiu xtibeleb lê ralal êcßajol li xqßue êre li Kâcuaß lê Dios.
53Da skal du ete ditt livs frukt, kjøttet av dine sønner og dine døtre, som Herren din Gud gir dig; så stor er den trengsel og angst som din fiende skal føre over dig.
54Chi moco li cuînk li kßaxal tûlan ut kßun xchßôl li cuan saß êyânk târil xtokßobâl ruheb li ras rîtzßin, chi moco li rixakil li raro xban, chi moco lix cocßal.
54Den kjælneste og mest forfinede av dine menn skal se med onde øine på sin bror og på hustruen i sin favn og på de barn han ennu har tilbake,
55Incßaß tixsi reheb caßchßinak xtibel lix cocßal li yôk chixtzacanquil. Caßaj cuiß aßan tâtißok re xban li raylal li yôk chixcßulbal saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre nak yôkeb chi numtâc saß xbêneb lê tenamit.
55og ikke unne nogen av dem det minste grand av sine barns kjøtt, som han eter, fordi intet annet blev levnet ham; så stor er den trengsel og angst som din fiende skal føre over dig i alle dine byer.
56Ut li ixakilbej li kßaxal kßun xchßôl ut mâ jun sut quixyal bêc chi mâcßaß xxâb, xicß chic târil lix bêlom joß eb ajcuiß lix cocßal, li rarôqueb raj xban, ut incßaß chic tixqßue xtzacaêmkeb.
56Den kjælneste og mest forfinede av dine kvinner, som aldri prøvde på å sette sin fot på jorden for bare finhet og kjælenskap, skal se med onde øine på mannen i sin favn og på sin sønn og sin datter
57Xban tzßocajic tixmuk lix cßulaßal li tojeß xyoßla re tixtzaca xjunes chi mukmu xban nak mâcßaßak re teßxtzaca nak eb li xicß nequeßiloc reheb yôkeb chi numtâc saß xbêneb lê tenamit.
57og ikke unne dem sin efterbyrd, som går fra henne, eller de barn hun får; for i mangel på alt skal hun fortære dem i lønndom; så stor er den trengsel og angst som din fiende skal føre over dig i dine byer.
58Cui incßaß têbânu chi anchal êchßôl chixjunil li chakßrab li tzßîbanbil saß li hu aßin, ut cui incßaß têxucua ru li Kâcuaß li nimajcual Dios li kßaxal lokß,
58Dersom du ikke gir akt på å holde alle ordene i denne lov, de som står skrevet i denne bok - dersom du ikke frykter dette herlige og forferdelige navn: Herren din Gud,
59li Kâcuaß lê Dios tixqßue xtzßakob li raylal saß êbên. Tixqßue li caki yajel saß êbên ut incßaß chic tâêlk. Kßaxal yibru li yajel li tixqßue saß êbên ut saß xbêneb ajcuiß lê ralal êcßajol.
59da skal Herren sende uhørte plager over dig og uhørte plager over din ætt, store og vedholdende plager og onde og vedholdende sykdommer.
60Tixqßue saß êbên eb li yajel li quixqßue saß xbêneb laj Egipto, li kßaxal xiu xiu, ut incßaß chic tex-usâk.
60Han skal la alle Egyptens sykdommer, som du gruer for, komme over dig, og de skal henge ved dig.
61Tixtakla ajcuiß saß êbên qßuila pây ru li yajel li incßaß tzßîbanbil retalil saß li hu aßin, li tzßîbanbil cuiß lix chakßrab li Dios. Tixtakla li raylal saß êbên toj retal tâsachekß êru.
61Og alle andre sykdornmer og alle andre plager, som der intet står skrevet om i denne lovens bok, skal Herren la komme over dig, til du er ødelagt.
62Incßaß chic qßuihex texcanâk, usta kßaxal nabalex nak quexcuan chak joß xqßuial li chahim chiru li choxa, xban nak incßaß xebânu li naxye li Kâcuaß lê Dios.
62Bare en liten flokk skal bli tilbake av eder, I som var så tallrike som himmelens stjerner, fordi du ikke hørte på Herrens, din Guds røst.
63Joß nak quisahoß xchßôl li Kâcuaß nak quexqßue chi nabalocß, joßcan ajcuiß nak tâsahokß xchßôl nak texqßue chi sachecß. Tex-isîk saß li naßajej li oc êre chirêchaninquil.
63Og likesom Herren gledet sig ved å gjøre vel mot eder og gjøre eder tallrike, således skal Herren nu glede sig ved å forderve eder og ødelegge eder; og I skal rykkes op av det land du kommer inn i og skal ta i eie.
64Li Kâcuaß tixchaßchaßi êru yalak bar saß ruchichßochß. Ut saß eb li naßajej aßan têlokßoni li jalanil dios li yîbanbil riqßuin cheß ut pec, chi moco lâex chi moco lê xeßtônil yucuaß queßxlokßoniheb junxil.
64Herren skal sprede dig blandt alle folkene fra jordens ene ende til den andre, og der skal du dyrke andre guder, som hverken du eller dine fedre har kjent, stokk og sten.
65Incßaß texcuânk saß tuktûquil usilal saß eb li jalan tenamit. Mâcßaßak chic lê naßaj. Li Kâcuaß tâbânûnk re nak xiu xiu cuânkex ut incßaß chic sahak saß êchßôl. Tâchßinânk lê chßôl xban li raylal li tixqßue saß êbên li Kâcuaß.
65Og blandt disse folk skal du aldri ha ro, og der skal ingen hvile være for din fot; Herren skal der gi dig et bevende hjerte og uttærede øine og en vansmektende sjel.
66Yôk lê cßaßux chi kßek chi cutan ut yôkex chixcßoxlanquil nak mâre texcamsîk xban nak junelic xiu xiu cuânkex.
66Ditt liv skal henge i et hår; du skal engstes natt og dag og aldri være sikker på ditt liv.
67Nak tâsakêuk têye, “Us raj ac ta x-oc li kßojyîn,” ut nak tâkßojyînokß, têye, “Us raj ac ta xsakêu,” chaßkex xban lê xiu ut xban li raylal li yôquex chixcßulbal.Li Kâcuaß textakla cuißchic Egipto saß eb li nînki jucub usta quixye êre nak mâ jaruj chic texsukßîk aran. Nak cuânkex aran texcßayîk raj chokß rahobtesinbil môs reheb li xicß nequeßiloc êre, abanan mâ ani tâajok lokßoc êre.
67Om morgenen skal du si: Var det bare aften! og om aftenen skal du si: Var det bare morgen! - for den angst du kjenner i ditt hjerte, og for det syn du ser med dine øine.
68Li Kâcuaß textakla cuißchic Egipto saß eb li nînki jucub usta quixye êre nak mâ jaruj chic texsukßîk aran. Nak cuânkex aran texcßayîk raj chokß rahobtesinbil môs reheb li xicß nequeßiloc êre, abanan mâ ani tâajok lokßoc êre.
68Herren skal føre dig tilbake til Egypten på skiber, den vei som jeg sa dig at du aldri mere skulde få se; der skal I bli budt ut til dine fiender som træler og trælkvinner, men der er ingen som kjøper.