¹Aßan aßin li contrato li quixye li Dios re laj Moisés re tixbânu riqßuineb laj Israel nak cuanqueb saß li naßajej Moab. Aßan aßin lix comon li contrato li quixbânu li Dios riqßuineb saß li tzûl Horeb.

¹Dette er den pakts ord som Herren bød Moses å gjøre med Israels barn i Moabs land, foruten den pakt han hadde gjort med dem på Horeb.

²Laj Moisés quixchßutubeb chixjunileb laj Israel ut quixye reheb: —Lâex queril li cßaßru quixbânu li Kâcuaß re laj faraón lix reyeb laj Egipto ut reheb chixjunileb li nequeßtenkßan reheb joß eb ajcuiß chixjunileb li tenamit.

²Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: I har sett alt det Herren gjorde for eders øine i Egyptens land med Farao og alle hans tjenere og hele hans land,

³Lâex queril chixjunil li raylal, li milagro ut li sachba chßôlej li quixbânu li Kâcuaß.

³de store plager som du så for dine øine, de store tegn og under;

⁴Ut toj chalen anakcuan li Dios incßaß xexqßue chixtaubal ru li cßaßru xeril ut li cßaßru xerabi.

⁴men like til denne dag har Herren ikke gitt eder hjerte til å forstå eller øine til å se eller ører til å høre med.

⁵Chiru caßcßâl chihab nak lâin xincßamoc be chêru saß li chaki chßochß, incßaß x-osoß lê rakß chi moco lê xâb li cuan chêrok.

⁵Jeg lot eder vandre firti år i ørkenen; eders klær blev ikke utslitt, og skoen blev ikke utslitt på din fot.

⁶Quimâcßaßoß lê caxlan cua ut lê vino. Ut quimâcßaßoß ajcuiß lê rucßa li nachßamoß. Abanan li Kâcuaß quixqßue êre re nak tênau nak aßan li Kâcuaß lê Dios.

⁶Brød fikk I ikke å ete, og vin eller sterk drikk fikk I ikke å drikke, forat I skulde kjenne at jeg, Herren, er eders Gud.

⁷Ut nak xocßulun saß li naßajej aßin, laj Sehón lix reyeb laj Hesbón ut laj Og lix reyeb laj Basán queßchal chi pletic kiqßuin. Abanan lâo xonumta saß xbêneb.

⁷Og da I kom til dette sted, drog Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, ut imot oss til strid, og vi slo dem,

⁸Lâo xkêchani lix naßajeb ut xkajeqßui reheb li ralal xcßajol laj Rubén, ut reheb li ralal xcßajol laj Gad, ut reheb ajcuiß yi jach li ralal xcßajol laj Manasés.

⁸og vi tok deres land og lot rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme få det til arv.

⁹Chebânu chi tzßakal re ru chixjunil li naxye saß li contrato aßin re nak us tex-êlk riqßuin li cßaßru têbânu.

⁹Så ta da vare på denne pakts ord og hold dem, så I farer viselig frem i alt det I gjør!

¹⁰Anakcuan xakxôquex arin chiru li Kâcuaß lê Dios. Cuanquex chêjunilex joß eb ajcuiß li nequeßcßamoc be chêru ut eb li nequeßtaklan saß êbên. Cuanqueb chixjunileb li cuînk.

¹⁰I står idag alle for Herrens, eders Guds åsyn, eders høvdinger, eders stammer, eders eldste og eders tilsynsmenn, hver mann i Israel,

¹¹Ut cuanqueb li ixk ut eb li cocßal joß eb ajcuiß li jalan xtenamiteb li cuanqueb saß êyânk, li nequeßyocßoc re lê siß ut nequeßbelan re lê haß.

¹¹eders barn, eders hustruer og den fremmede som er i din leir, både din vedhugger og din vannbærer,

¹²Cuanquex arin anakcuan re nak têbânu li contrato riqßuin li Kâcuaß lê Dios. Riqßuin juramento tixbânu li contrato li Kâcuaß,

¹²forat du skal gå inn i pakten med Herren din Gud og i eds-sambåndet med ham, det som Herren din Gud gjør med dig idag;

¹³re nak texxakab chokß ralal xcßajol. Lâexak lix tenamit ut aßanak lê Dios joß quixyechißi riqßuin juramento reheb lê xeßtônil yucuaß, laj Abraham, laj Isaac, ut laj Jacob.

¹³for han vil idag gjøre dig til sitt folk, og selv vil han være din Gud, som han har tilsagt dig, og som han har tilsvoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.

¹⁴Mâcuaß caßaj cuiß êriqßuin lâex aj Israel li xakxôquex arin tixbânu li contrato riqßuin juramento li Kâcuaß.

¹⁴Og ikke bare med eder gjør jeg denne pakt og dette eds-sambånd,

¹⁵Xakxo aj ban cuiß lix cuanquil chiru chixjunileb lê ralal êcßajol li teßcuânk mokon.

¹⁵men både med dem som idag står her sammen med oss for Herrens, vår Guds åsyn, og med dem som ikke er her sammen med oss idag.

¹⁶Lâex joltic êre chanru lê yußam nak quexcuan Egipto ut cßaßru xecßul nak yôquex chak chi numecß saß lix naßajeb li jalaneb xtenamit.

¹⁶For I vet selv hvorledes vi bodde i Egyptens land, og hvorledes vi drog midt igjennem de folk som I har draget igjennem,

¹⁷Lâex xerileb lix jalanil dios li yîbanbil riqßuin cheß, pec, plata ut oro, li xicß naril li Dios.

¹⁷Og I så deres vederstyggelige og motbydelige avguder, de guder av tre og sten, av sølv og gull som de hadde.

¹⁸Cheqßue retal nak mâ jun saß êyânk tixtzßektâna li Kâcuaß lê Dios re tixlokßoniheb lix jalanil dios li jalaneb xtenamit. Mâ jun taxak saß êyânk tixbânu aßan, chi moco li cuînk, chi moco li ixk, chi moco jun cabalak, chi moco jun xtêpaleb. Incßaß têbânu chi joßcan re nak mâcuaßakex joß li cßahil kßên li nacamsin.

¹⁸La det ikke være hos eder nogen mann eller kvinne eller ætt eller stamme hvis hjerte idag vender sig fra Herren vår Gud, så han går bort og dyrker disse folks guder! La det ikke være hos eder nogen rot som bærer trollbær og malurt,

¹⁹Cui cuan junak saß kayânk târabi chixjunil li tenebanbil saß kabên ut incßaß tixqßue xcuanquil ut tixcßoxla “us tinêlk usta tinbânu li cßaßru nacuaj injunes” chaßak, xban li jun aßan tâsachekß êru chêjunilex, li châbil xnaßleb joß ajcuiß li incßaß us xnaßleb.

¹⁹nogen som når han hører dette eds-sambånds ord, priser sig lykkelig og tenker at det skal gå ham vel om han enn følger sitt eget hårde hjerte. For da kommer det vannrike land til å gå til grunne sammen med det tørstige*. / {* d.e. alle, både de som har overflod, og de som trenger.}

²⁰Li Kâcuaß incßaß tixcuy xmâc li ani tixbânu chi joßcan. Tâjoskßokß ban riqßuin ut tixtakla saß xbên chixjunil li raylal li tzßîbanbil retalil saß li hu aßin toj retal tâsachekß ru ut incßaß tâcuânk ralal xcßajol.

²⁰Herren vil ikke tilgi ham; nei, da skal Herrens vrede og nidkjærhet ryke mot den mann, og alle de forbannelser som er skrevet i denne bok, skal hvile på ham, og Herren skal utslette hans navn under himmelen.

²¹Li Kâcuaß târisi li cuînk aßan saß êyânk lâex aj Israel ut tixtakla li raylal saß xbên joß naxye saß lix contrato li Dios, li tzßîbanbil saß li hu aßin.

²¹Herren skal skille ham ut fra alle Israels stammer til fordervelse, efter alle forbannelsene i den pakt som er skrevet i denne lovens bok.

²²Eb lê ralal êcßajol li teßcuânk mokon ut eb li jalan xtenamiteb li teßchâlk chi najt teßril li raylal li têcßul nak li Kâcuaß tixsach ru lê naßaj.

²²Og når den kommende slekt, eders barn som vokser op efter eder, og den fremmede som kommer fra et fjernt land, ser de plager som har rammet dette land, og de sykdommer som Herren har hjemsøkt det med

²³Mâcßaß chic tâêlk saß eb lê cßalebâl. Junes azufre ut atzßam tâcuânk saß lê chßochß. Incßaß tâêlk li acuîmk chi moco li rax pim. Lê naßaj chanchanak chic li tenamit Sodoma ut Gomorra ut eb li tenamit Adma ut Zeboim, li queßsacheß xban li Kâcuaß nak yô xjoskßil saß xbêneb.

²³- svovel og salt, hele dets jord opbrent, så den ikke kan tilsåes og ikke gi grøde, og ingen urt kan vokse der, en ødeleggelse som Sodomas og Gomorras, Admas og Sebo'ims, dengang Herren ødela dem i sin vrede og harme - da skal de si,

²⁴Ut chixjunileb li cuanqueb saß li xnînkal ru tenamit teßxye: ¿Cßaßut nak quixbânu li Kâcuaß chi joßcan re lix naßajeb laj Israel? ¿Cßaßru xyâlal nak quinumta lix joskßil saß xbêneb?

²⁴ja, alle folkene skal si: Hvorfor har Herren gjort således mot dette land? Hvad er dette for en svær vredes-ild?

²⁵Ut tâyehekß reheb, “Quixbânu chi joßcan li Kâcuaß xban nak queßxkßet li contrato li queßxbânu riqßuin li Kâcuaß lix Dioseb lix xeßtônil yucuaßeb nak li Dios qui-isin chak reheb saß li naßajej Egipto.

²⁵Og de skal få til svar: Fordi de forlot den pakt som Herren, deres fedres Gud, gjorde med dem da han førte dem ut av Egyptens land,

²⁶Queßxlokßoniheb li jalanil dios li mâ jun sut queßxlokßoni junxil. Queßxcuikßib ribeb chiruheb li jalanil dios usta mâcßaß quiqßueheß reheb xbaneb.

²⁶og de gikk bort og dyrket andre guder og tilbad dem, guder som de ikke kjente, og som han ikke hadde gitt dem lov til å dyrke,

²⁷Joßcan nak quichal xjoskßil li Kâcuaß saß xbêneb lix tenamit ut quixqßue saß lix naßajeb chixjunil li raylal li tzßîbanbil retalil saß li hu aßin.

²⁷derfor blev Herrens vrede optendt mot dette land, så han førte over det alle de forbannelser som er skrevet i denne bok;

²⁸Xban nak quinumta xjoskßil li Kâcuaß saß xbêneb, joßcan nak li Kâcuaß quirisiheb saß li naßajej aßin. Xban xjoskßil quixtaklaheb saß jalan naßajej li cuanqueb cuiß toj chalen anakcuan,” chußuxk reheb.Cuan li naßleb li incßaß quixcßutbesi chiku li Kâcuaß xban nak aßan re li Kâcuaß li kaDios. Abanan li cßaßru quixcßutbesi chiku, aßan ke lâo ut reheb li kalal kacßajol li teßcuânk mokon re nak takabânu li cßaßru naxye saß li chakßrab aßin.

²⁸Herren rykket dem op av deres land i vrede og harme og stor forbitrelse og kastet dem bort til et fremmed land, som det kan sees på denne dag.

²⁹Cuan li naßleb li incßaß quixcßutbesi chiku li Kâcuaß xban nak aßan re li Kâcuaß li kaDios. Abanan li cßaßru quixcßutbesi chiku, aßan ke lâo ut reheb li kalal kacßajol li teßcuânk mokon re nak takabânu li cßaßru naxye saß li chakßrab aßin.

²⁹Det skjulte hører Herren vår Gud til, men det åpenbarte er for oss og for våre barn til evig tid, forat vi skal holde alle ordene i denne lov.