¹Laj Moisés quixchßutubeb chixjunileb laj Israel ut quixye reheb: —Lâex aj Israel, abihomak li chakßrab ut lê taklanquil li oc cue chixyebal êre anakcuan. Chetzolak chi us li chakßrab ut qßuehomak êchßôl chixbânunquil.

¹Og Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: Hør, Israel, de lover og de bud som jeg taler for eders ører idag, og lær dem og ta vare på dem så I holder dem!

²Li Kâcuaß li kaDios quixbânu jun li contrato kiqßuin saß li tzûl Horeb.

²Herren vår Gud gjorde en pakt med oss på Horeb.

³Moco caßaj cuiß ta riqßuineb li kaxeßtônil yucuaß quixbânu li contrato. Quixbânu ban ajcuiß kiqßuin lâo li cuanco arin anakcuan.

³Ikke med våre fedre gjorde Herren denne pakt, men med oss, vi som er her, alle vi som er i live idag.

⁴Li Kâcuaß quiâtinac êriqßuin chi tzßakal saß li xam aran saß li tzûl.

⁴Åsyn til åsyn talte Herren med eder på fjellet midt ut av ilden.

⁵Lâin quinqßue cuib saß êyi lâex ut li Kâcuaß re nak tinye êre cßaßru naxye li Kâcuaß. Lâex quexxucuac xban li xam. Joßcan nak incßaß quextakeß saß li tzûl.

⁵Jeg stod dengang mellem Herren og eder for å kunngjøre eder Herrens ord, for I var redde for ilden og gikk ikke op på fjellet. Og han sa:

⁶Ut li Kâcuaß quixye, “Lâin li Kâcuaß lê Dios. Lâin quin-isin chak êre saß li tenamit Egipto, saß li naßajej li xexrahobtesîc cuiß chak.

⁶Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

⁷Incßaß naru nacuan jalanil dios êriqßuin chicuu lâin.

⁷Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

⁸Mêyîb êpechßbil dios chi moco xjalam ûch ta li cuan saß choxa, chi moco li cuan saß ruchichßochß, chi moco li cuan saß haß.

⁸Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede, nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

⁹Mêcuikßib êrib chiruheb li yîbanbil dios, chi moco chelokßoniheb. Lâin li Kâcuaß lê Dios. Cau cuib. Lâin incßaß nacuulac chicuu nak jalan têqßue xlokßal. Ut ninrahobtesiheb li alal cßajolbej riqßuin lix mâqueb lix naß xyucuaßeb toj saß rox saß xcâ xtasalil li ralal xcßajoleb li xicß nequeßiloc cue.

⁹Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerning på barn, på dem i tredje og på dem i fjerde ledd, på dem som hater mig,

¹⁰Ut nacuuxtânaheb ru chixjunileb li nequeßrahoc cue li nequeßxpâb lin chakßrab.

¹⁰og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

¹¹Mêpatzß xcßabaß li Kâcuaß lê Dios saß yoßobanbil âtin. Li Kâcuaß Dios moco tixcanab ta chi incßaß tixtoj xmâc li ani tixpatzß lix cßabaß chi mâcßaß rajbal.

¹¹Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

¹²Julticak êre li hilobâl cutan re nak oxlokßinbilak chêru, joß quixye êre li Kâcuaß lê Dios.

¹²Ta hviledagen i akt så du holder den hellig, således som Herren din Gud har befalt dig!

¹³Cuakib cutan texcßanjelak ut têbânu chixjunil lê trabaj.

¹³Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

¹⁴Saß xcuuk li cutan aßan jun hilobâl cutan chiru li Kâcuaß lê Dios. Mâ jun li cßanjel têbânu. Mâ ani tâtrabajik chi moco lâex, chi moco lê ralal êcßajol, chi moco lê môs cuînk, chi moco lê môs ixk, chi moco lê bôyx, chi moco lê bûr. Mâ jun reheb lê xul têqßue chi cßanjelac, chi moco junak li jalan xtenamit li cuan saß lê rochoch re nak teßhilânk lê môs cuînk lê môs ixk joß nak texhilânk lâex.

¹⁴Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter eller din tjener eller din tjenestepike eller din okse eller ditt asen eller noget av dine dyr eller den fremmede som er hos dig innen dine porter, forat din tjener og din tjenestepike kan få hvile likesom du.

¹⁵Chijulticokß êre lâex nak quexcuan chak chokß rahobtesinbil môs aran Egipto. Abanan li Kâcuaß lê Dios quexrisi chak saß li naßajej aßan riqßuin lix nimal xcuanquilal. Joßcan nak li Kâcuaß yô chixyebal êre nak têqßue xlokßal li hilobâl cutan.

¹⁵For du skal komme i hu at du selv var tjener i Egyptens land, og at Herren din Gud førte dig ut derfra med sterk hånd og utrakt arm; derfor har Herren din Gud befalt dig å holde sabbatsdagen.

¹⁶Che-oxlokßi lê naß lê yucuaß joß xextakla cuiß li Dios re nak tânajtokß ru lê yußam ut re ajcuiß nak us tex-êlk saß li chßochß li yô chixqßuebal êre li Kâcuaß lê Dios.

¹⁶Hedre din far og din mor, således som Herren din Gud har befalt dig, så dine dager må bli mange, og det må gå dig vel i det land Herren din Gud gir dig.

¹⁷Mêcamsi êras êrîtzßin.

¹⁷Du skal ikke slå ihjel.

¹⁸Mexmuxuc caxâr.

¹⁸Og du skal ikke drive hor.

¹⁹Mex-êlkßac.

¹⁹Og du skal ikke stjele.

²⁰Mexyoßoban âtin chirix lê ras êrîtzßin.

²⁰Og du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

²¹Mêra ru rixakil lê ras êrîtzßin, chi moco li rochoch, chi moco lix chßochß, chi moco lix môs cuînk, chi moco lix môs ixk. Mêra ru lix bôyx chi moco lix bûr. Mâcßaß cßaßak chic re ru, re lê ras êrîtzßin têra ru”, chan li Kâcuaß.

²¹Og du skal ikke begjære din næstes hustru. Og du skal ikke begjære din næstes hus, hans jord eller hans tjener eller hans tjenestepike, hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

²²Aßaneb aßin li chakßrab li quixqßue êre li Kâcuaß nak chßutchßûquex chêjunilex saß xtôn li tzûl. Li Kâcuaß quiâtinac chi cau xyâb xcux saß li xam, ut saß li chok li kßojyîn ru. Ut mâcßaß chic quixye. Chirix aßan quixtzßîba li chakßrab aßan chiru li cuib chi perpôquil pec, ut quixqßue cue li pec aßan.

²²Disse ord talte Herren på fjellet med høi røst til hele eders menighet midt ut av ilden, skyen og mørket og la intet til, og han skrev dem på to stentavler og gav mig dem.

²³Nak querabi lix yâb xcux li Kâcuaß nak quiâtinac chak saß li kßojyîn ru ut yô chi cßatc li tzûl, eb li nequeßcßamoc be ut eb li nequeßtaklan saß xbêneb li junjûnk xtêpaleb laj Israel queßcuulac cuiqßuin.

²³Men da I hørte røsten midt ut av mørket, mens fjellet stod i brennende lue, da kom I til mig, alle overhodene for eders stammer og eders eldste,

²⁴Ut queßxye cue, “Li Kâcuaß li kaDios quixcßut chiku lix lokßal ut lix cuanquilal. Xkabi lix yâb xcux nak quiâtinac chak saß li xam. Nakanau nak li Dios naru naâtinac riqßuineb li cuînk ut incßaß teßcâmk li cuînk.

²⁴og I sa: Se, Herren vår Gud har latt oss skue sin herlighet og sin storhet, og vi har hørt hans røst midt ut av ilden; på denne dag har vi sett at Gud kan tale med et menneske, og det allikevel blir i live.

²⁵Abanan, ¿cßaßut nak takaqßue kib chi câmc? To-osokß xban li xam li kßaxal xiu xiu. Incßaß chic takacuy cui li Dios tââtinak cuißchic kiqßuin.

²⁵Hvorfor skal vi da dø? For denne store ild vil fortære oss; dersom vi ennu lenger skal høre Herrens, vår Guds røst, må vi dø.

²⁶¿Ma cuan ta biß chic junak qui-abin re lix yâb xcux li yoßyôquil Dios nak quiâtinac saß xam joß nak quikabi lâo ut incßaß xcam?

²⁶For hvem er der på hele jorden som har hørt den levende Guds røst tale midt ut av ilden som vi, og allikevel er blitt i live?

²⁷At Kâcuaß Moisés, tatjilok cuißchic lâat ut tâcuabi chixjunil li cßaßru tixye li Kâcuaß li kaDios. Chirix aßan tâye ke cßaßru tixye ut lâo takabi ut takabânu li cßaßru tixye ke”, chanqueb.

²⁷Gå du nær til og hør alt det Herren vår Gud sier, så kan du tale til oss alt det Herren vår Gud taler til dig, og vi vil høre på det og gjøre efter det.

²⁸Li Kâcuaß quirabi li cßaßru xeye cue ut quixye cue, “Lâin xcuabi chixjunil li queßxye âcue eb li tenamit aßin. Us li cßaßru xeßxye.

²⁸Og Herren hørte eders ord da I talte til mig, og Herren sa til mig: Jeg har hørt de ord som dette folk har talt til dig; de har talt vel i alt de har sagt.

²⁹Us raj nak eb li cualal incßajol incßaß teßxjal xcßaßuxeb. Junelic raj teßxxucua cuu. Junelic raj teßxbânu li cßaßru naxye saß lin chakßrab re nak junelic us teßêlk joß eb ajcuiß li ralal xcßajoleb.

²⁹Måtte de bare alle dager ha det samme hjertelag til å frykte mig og ta vare på alle mine bud, så det kan gå dem og deres barn vel til evig tid!

³⁰Tatxic ut tâye reheb nak teßsukßîk saß lix muhebâleb.

³⁰Gå og si til dem: Vend tilbake til eders telter!

³¹Abanan, lâat tatchâlk cuißchic ut tatcanâk arin cuiqßuin re nak târûk tinqßue âcue chixjunileb li chakßrab, ut lê taklanquil ut lê tijbal. Ut lâat tâcßut chiruheb re nak teßxbânu chi joßcan saß li naßajej li tinqßue reheb”, chan li Kâcuaß.

³¹Men stå du her hos mig, så vil jeg tale til dig alle de bud og lover og forskrifter som du skal lære dem, og som de skal leve efter i det land jeg gir dem til eie.

³²Joßcan nak cheqßuehak retal ut têbânu li cßaßru naxye êre li Kâcuaß lê Dios. Mêcanab xbânunquil. Têbânu ban chixjunil li naxye li Kâcuaß.Chebânu chixjunil li naxye êre li Kâcuaß lê Dios re nak cuânk lê yußam ut us tex-êlk riqßuin li cßaßru têbânu ut re ajcuiß nak najt texcuânk saß li naßajej li quixqßue êre li Kâcuaß re têrêchani.

³²Så akt nu på det som Herren eders Gud har befalt eder, og gjør efter det! I skal ikke vike av, hverken til høire eller til venstre.

³³Chebânu chixjunil li naxye êre li Kâcuaß lê Dios re nak cuânk lê yußam ut us tex-êlk riqßuin li cßaßru têbânu ut re ajcuiß nak najt texcuânk saß li naßajej li quixqßue êre li Kâcuaß re têrêchani.

³³På hele den vei Herren eders Gud har befalt eder, skal I vandre, så I må leve, og det må gå eder vel, og eders dager bli mange i det land I skal ta i eie.