¹Laj Moisés quixye reheb: —Anakcuan ut ex aj Israel, cherabihak li chakßrab ut li tijleb li yôquin chixyebal êre. Chebânuhak li cßaßru naxye li chakßrab re nak tâcuânk lê yußam ut tex-oc saß li naßajej li tixqßue êre li Kâcuaß lix Dioseb li kaxeßtônil yucuaß.

¹Så hør nu, Israel, de lover og de bud som jeg lærer eder å holde, forat I må leve og komme inn i det land som Herren, eders fedres Gud, gir eder, og ta det i eie!

²Incßaß têrisi junak âtin saß xyânkeb li tinye êre chi moco têqßue xtzßakob. Chebânu chi tzßakal li naxye lix chakßrab li Kâcuaß lê Dios, li yôquin chixyebal êre.

²I skal ikke legge noget til det ord jeg byder eder, og I skal ikke ta noget fra, men I skal holde Herrens, eders Guds bud som jeg gir eder.

³Lâex queril riqßuin xnakß êru li cßaßru quixbânu li Kâcuaß aran Baal-peor nak quixqßueheb chi sachecß chixjunileb li queßlokßonin re li jalanil dios Baal-peor.

³I har med egne øine sett hvad Herren gjorde da det hendte det med Ba'al Peor; hver mann som holdt sig til Ba'al Peor, utryddet Herren din Gud av din midte,

⁴Abanan chêjunilex lâex li incßaß quetzßektâna li Kâcuaß toj yoßyôquex anakcuan.

⁴men I som holdt fast ved Herren eders Gud, I lever alle den dag idag.

⁵Qßuehomak retal. Lâin quinchßolob chêru chixjunil li quixye li Kâcuaß ut quincßut chêru chixjunil lix chakßrab li Dios joß quinixtakla cuiß. Chebânu chixjunil lix chakßrab li Kâcuaß nak ac cuânkex saß li naßajej li oc êre chirêchaninquil anakcuan.

⁵Se, jeg har lært eder lover og bud, således som Herren min Gud bød mig, forat I skal gjøre efter dem i det land I drar inn i og skal ta i eie.

⁶Cheqßue êchßôl chixbânunquil lê taklanquil xban li Kâcuaß xban nak cui têbânu chi joßcan chixjunileb li tenamit teßxqßue retal nak cuan ênaßleb. Eb aßan teßrabi resil lix chakßrab li Dios ut teßxye: “Relic chi yâl li nimla tenamit aßan cuanqueb xnaßleb ut nequeßxnau xyâlal” chaßkeb.

⁶Så skal I da ta vare på dem og holde dem; det vil bli regnet for visdom og forstand hos eder av andre folk; for når de får høre om alle disse lover, vil de si: Sannelig, et vist og forstandig folk er dette store folk.

⁷¿Ma cuan ta biß junak tenamit tâqßuehekß xcuanquil xban lix dioseb joß nak naxqßue kacuanquil lâo li Kâcuaß li kaDios? Li kaDios lâo naxqßue ke li cßaßru nakatzßâma chiru nak nakayâba lix cßabaß.

⁷For hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har guder som er det så nær som Herren vår Gud er oss, så titt vi kaller på ham?

⁸Ut, ¿Ma cuan ta biß junak tenamit cuan xcuanquil xban nak cuan lix chakßrab kßaxal tîc ut châbil joß li kachakßrab lâo li xincßut chêru anakcuan?

⁸Og hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har så rettferdige lover og bud som hele denne lov jeg legger frem for eder idag?

⁹Joßcan nak junelic taxak cuânk saß êchßôl li cßaßru xeril joß najtil yoßyôkex ut incßaß taxak tâsachk saß êchßôl. Ut junelic taxak têserakßi reheb lê ralal êcßajol li cßaßru quixbânu li Kâcuaß.

⁹Vokt dig bare og ta dig vel i akt at du ikke glemmer det dine øine har sett, så det ikke går ut av din hu alle ditt livs dager, men kunngjør det for dine barn og dine barnebarn,

¹⁰Chijulticokß êre li cutan nak quexinchßutub chiru li Kâcuaß lê Dios aran Horeb nak quixye cue li Kâcuaß, “Chßutubeb chixjunileb li tenamit re teßrabi lin chakßrab re nak teßxqßue inlokßal joß najtil chic yoßyôkeb. Ut re ajcuiß nak teßxcßut chiruheb li ralal xcßajol”, chan li Dios.

¹⁰det du så den dag du stod for Herrens, din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sa til mig: Kall folket sammen for mig, forat jeg kan la dem høre mine ord, så de kan lære å frykte mig alle de dager de lever på jorden, og også lære sine barn dem.

¹¹Lâex xexcôex saß xtôn li tzûl ut aran quexxakli ut li tzûl yô xxamlel. Li xam quicuulac toj saß choxa ut kßojyîn chic ru li cutan xban li sib ut li kßeki chok.

¹¹Da kom I nær til og stod nedenfor fjellet, mens fjellet stod i brennende lue like inn i himmelen, og der var mørke og skyer og skodde.

¹²Ut li Kâcuaß quiâtinac êriqßuin saß li xam. Lâex querabi li xyâb xcux li Kâcuaß abanan incßaß queril ru.

¹²Og Herren talte til eder midt ut av ilden; I hørte lyden av ordene, men nogen skikkelse blev I ikke var; I hørte bare lyden.

¹³Ut li Dios quixbânu li contrato êriqßuin ut quixqßue êre li lajêb chi chakßrab li quixtzßîba chiru li cuib perêl li pec tîc ru. Quixye êre nak tento têbânu li cßaßru naxye li chakßrab.

¹³Og han forkynte eder sin pakt, som han bød eder å holde, de ti ord; og han skrev dem på to stentavler.

¹⁴Li Kâcuaß quixye cue nak tento tincßut chêru chixjunil li chakßrab re nak têbânu nak ac cuânkex chic saß li naßajej li oc êre chirêchaninquil anakcuan.

¹⁴Og mig bød Herren på samme tid å lære eder lover og bud, som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie.

¹⁵Nak li Dios quiâtinac êriqßuin saß li xam saß li tzûl Sinaí, incßaß queßril ru chi tzßakal. Caßaj cuiß lix yâb xcux querabi. Chebânuhak cuênt.

¹⁵Så ta eder nu vel i vare, så sant I har eders liv kjært - for I så ingen skikkelse den dag Herren talte til eder på Horeb midt ut av ilden -

¹⁶Mêmux êrib riqßuin xyîbanquil li jalanil dios. Mêyîb li jalam ûch re têlokßoni, chi moco lix jalam ûch li cuînk, chi moco li ixk.

¹⁶at I ikke forsynder eder med å gjøre eder noget utskåret billede, noget slags avgudsbillede, i skikkelse av mann eller kvinne

¹⁷Chi moco têyîb xjalam ûch li xul li cuanqueb saß ruchichßochß, chi moco li xul li nequeßrupupic chiru choxa,

¹⁷eller av noget firføtt dyr på jorden eller av nogen vinget fugl som flyver under himmelen,

¹⁸chi moco li nequeßxjucuqui ribeb saß chßochß, chi moco li car li cuanqueb saß haß.

¹⁸eller av noget dyr som kryper på jorden, eller av nogen fisk i vannet nedenfor jorden,

¹⁹Nak têril li choxa, li sakße, li po, ut li chahim, mêlokßoniheb xban nak li Kâcuaß lê Dios quixyîb eb aßan re nak teßcßanjelak chiruheb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß.

¹⁹og at du ikke, når du løfter dine øine op til himmelen og ser solen og månen og stjernene, hele himmelens hær, lar dig føre vill, så du tilbeder dem og dyrker dem, de som Herren din Gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.

²⁰Abanan lâex sicßbil êru xban li Kâcuaß. Aßan qui-isin chak êre saß li naßajej Egipto, li chanchan tikcual xam xban li raylal li quecßul. Quexrisi chak re nak texcuânk chokß xtenamit. Ut relic chi yâl nak lâex chic lix tenamit anakcuan.

²⁰Men eder har Herren tatt og ført ut av jernovnen, av Egypten, forat I skal være hans eiendomsfolk, således som det kan sees på denne dag.

²¹Li Kâcuaß Dios quijoskßoß cuiqßuin êmâc lâex ut quixye nak relic chi yâl incßaß naru tinnumekß lâin jun pacßal li nimaß Jordán re tin-oc saß li châbil naßajej li yô chixqßuebal êre re têrêchani.

²¹Og Herren blev vred på mig for eders skyld og svor at jeg ikke skulde få gå over Jordan og ikke komme inn i det gode land som Herren din Gud gir dig til arv.

²²Lâin tincâmk saß li naßajej aßin. Incßaß tinnumekß jun pacßal li nimaß. Abanan lâex texxic ut têrêchani li châbil naßajej aßan.

²²For jeg må dø her i dette land, jeg kommer ikke over Jordan; men I skal gå over den og ta dette gode land i eie.

²³Chebânu cuênt re nak incßaß tâsachk saß êchßôl li contrato li quixbânu li Kâcuaß lê Dios êriqßuin. Mêyîb êpechßbil dios joß xjalam ûch li cßaßak re ru li quixye li Dios nak incßaß naru têlokßoni,

²³Ta eder da i vare at I ikke glemmer Herrens, eders Guds pakt, som han har gjort med eder, og gjør eder noget utskåret billede av noget slag; for det har Herren din Gud forbudt dig!

²⁴xban nak li Kâcuaß lê Dios najoskßoß nak nequelokßoni li jalanil dios. Chanchan jun li xam li naxsach chixjunil li incßaß us.

²⁴For Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkjær Gud.

²⁵Mokon chic nak ac xenumsi nabal chihab saß li châbil naßajej ut nak ac cuânkeb chic lê ralal êcßajol, mexmâcob riqßuin xyîbanquil lê pechßbil dios ut yalak cßaßru chi jalam ûchil. Aßan mâc chiru li Kâcuaß lê Dios ut tâjoskßok saß êbên cui têbânu chi joßcan.

²⁵Når du får barn og barnebarn og I blir gamle i landet, og I forsynder eder med å gjøre noget utskåret billede av noget slag, så I gjør hvad ondt er i Herrens, eders Guds øine og dermed egger ham til vrede,

²⁶Cutan saken chiru li choxa ut li ruchichßochß nak yâl li yôquin chixyebal êre. Cui lâex têyîb lê pechßbil dios, saß junpât tâsachekß êru. Incßaß najt texcuânk saß li chßochß li oc êre chirêchaninquil nak texnumekß jun pacßal li nimaß Jordán.

²⁶så tar jeg idag himmelen og jorden til vidne mot eder at I visselig snart skal utryddes av det land som I nu drar inn i over Jordan og skal ta i eie; I skal ikke leve mange dager der, men bli helt ødelagt.

²⁷Li Kâcuaß Dios tixchaßchaßi êru saß eb li jalan tenamit ut moco qßuihex ta chic li texcanâk chi yoßyo saß eb li naßajej li texcßamekß cuiß xban li Kâcuaß.

²⁷Herren skal sprede eder blandt folkene, så bare en liten flokk av eder blir tilbake blandt de hedningefolk Herren fører eder bort til.

²⁸Ut saß li naßajej li texcßamekß cuiß texcßanjelak chiruheb li dios li yîbanbil xbaneb li cuînk riqßuin cheß ut pec. Eb li dios aßan incßaß nequeßiloc, incßaß nequeßabin, incßaß nequeßcuaßac ut incßaß nequeßutzßuc.

²⁸Og der skal I dyrke guder som er gjort av menneskehender, stokk og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke eter og ikke lukter.

²⁹Abanan cui têsicß li Kâcuaß lê Dios nak cuânkex chak saß jalan tenamit, têtau cui têsicß chi anchal êchßôl ut chi anchal êrâm.

²⁹Der skal I søke Herren din Gud, og du skal finne ham når du søker ham av alt ditt hjerte og av all din sjel.

³⁰Mokon chic nak ac xecßul chixjunil li raylal aßin, cui lâex texsukßîk riqßuin li Kâcuaß lê Dios ut têbânu li cßaßru naxye, aßan târuxtâna êru.

³⁰Når du er i trengsel, og alle disse ting kommer over dig, i de siste dager, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre på hans røst.

³¹Li Kâcuaß incßaß textzßektâna chi moco tixsach êru xban nak aßan junelic jultic re li contrato li quixbânu riqßuineb lê xeßtônil yucuaß.

³¹For Herren din Gud er en barmhjertig Gud; han skal ikke slippe dig og ikke la dig gå til grunne; han skal ikke glemme den pakt med dine fedre som han tilsvor dem.

³²Chetzol rix chi us li cßaßru quicßulman nak toj mâjiß nequexyoßla chak. Chetzol rix chi us chalen nak quixyoßobtesi chak li cuînk li Dios ut chalen anakcuan. Têsiqßui saß chixjunil li ruchichßochß. ¿Ma ac quicßulman ta biß jun sutak chi joßcaßin junxil? ¿Ma êrabiom ta biß aßin jun sutak junxil?

³²For spør bare om de fremfarne dager, som var før din tid, like fra den dag da Gud skapte menneskene på jorden, og spør fra den ene ende av himmelen til den andre om det er hendt eller hørt noget som er så stort som dette,

³³¿Ma cuanqueb ta biß jalan tenamit queßabin re nak li Dios quiâtinac chak saß li xam ut incßaß queßcam xban? Abanan lâex querabi nak quiâtinac li Dios ut incßaß quexcam.

³³om noget folk har hørt Guds røst tale midt ut av ilden, således som du har gjort, og er blitt i live,

³⁴¿Ma cuan ta biß junak Dios quixsicß ta ru junak tenamit saß xyânkeb li jun chßol chic? Li Dios quixcßutbesi nabal li retalil nak quexrisi chak saß li naßajej Egipto. Quixbânu riqßuin milagro ut sachba chßôlej ut riqßuin pletic. Riqßuin xnimal xcuanquil quixbânu li cßaßak re ru xiu xiu rilbal. Lâex queril nak li Kâcuaß lê Dios quixbânu li sachba chßôlej nak quexrisi chak saß li naßajej Egipto.

³⁴eller om Gud har prøvd på å komme og ta sig et folk midt ut av et annet folk ved prøvelser, ved tegn og undergjerninger og ved krig og med sterk hånd og utrakt arm og store, forferdelige gjerninger, således som du med egne øine har sett Herren eders Gud gjorde med eder i Egypten.

³⁵Li Kâcuaß quixbânu chixjunil aßin re xcßutbal chêru nak aßan li tzßakal Dios. Ut mâcßaß chic junak Dios. Caßaj cuiß aßan.

³⁵Du har fått se alt dette, forat du skal vite at Herren han er Gud, og ingen uten han alene.

³⁶Toj saß choxa quiâtinac chak êriqßuin re xcßutbal chêru cßaßru têbânu. Ut arin saß ruchichßochß quixcßut chêru li xam ut querabi lix yâb xcux saß li xam nak quexrâtina.

³⁶Fra himmelen har han latt dig høre sin røst for å lære dig, og på jorden har han latt dig se sin store ild, og hans ord har du hørt midt ut av ilden.

³⁷Cßajoß nak quixraheb lê xeßtônil yucuaß. Joßcan nak quixsiqßueb ru li ralal xcßajoleb chokß xtenamit. Aßan qui-isin chak êre Egipto riqßuin xnimal xcuanquil.

³⁷Og fordi han elsket dine fedre og utvalgte deres efterkommere, så førte han dig selv med sin store kraft ut av Egypten

³⁸Ut quirisiheb saß lix naßajeb li xnînkal ru tenamit li kßaxal nabaleb ut kßaxal cauheb rib chêru re nak tixkßaxtesi lix naßajeb êre lâex ut reheb ajcuiß lê ralal êcßajol joß yô chi cßulmânc anakcuan.

³⁸for å drive ut for dig større og sterkere folk enn du er, og føre dig inn og gi dig deres land til arv, som det kan sees på denne dag.

³⁹Joßcan nak junelic cuânk saß êchßôl nak li Kâcuaß, aßan li nimajcual Dios, joß saß choxa joß saß ruchichßochß. Mâ jun chic Dios cuan. Caßaj cuiß aßan.

³⁹Så skal du da idag vite og ta dig det til hjerte at Herren han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede, han og ingen annen.

⁴⁰Junelic chêbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab ut têbânu lê taklanquil xban li Dios li yôquin chixyebal êre anakcuan re nak us tex-êlk, joßqueb ajcuiß lê ralal êcßajol; ut re ajcuiß nak najt texcuânk saß li châbil naßajej li yô chixqßuebal êre anakcuan li Kâcuaß lê Dios re têrêchani chi junaj cua.

⁴⁰Og du skal ta vare på hans lover og hans bud, som jeg gir dig idag, forat det kan gå dig vel og dine barn efter dig, og forat du kan leve mange dager i det land Herren din Gud gir dig til evig eie.

⁴¹Ut laj Moisés quixsicß ru oxib li tenamit li cuan jun pacßal li nimaß Jordán saß li este,

⁴¹På den tid skilte Moses ut tre byer på hin side Jordan, på østsiden,

⁴²bar naru teßxcol cuiß ribeb li ani naxcamsi ras rîtzßin chi yal incßaß xraj xchßôl. Naru tâxic saß eb li tenamit aßan re tixcol rix lix yußam.

⁴²forat en manndraper som hadde slått sin næste ihjel av vanvare og uten før å ha båret hat til ham, kunde fly dit - til en av disse byer - og redde livet;

⁴³Li oxib chi tenamit, aßaneb aßin: Beser li cuan saß li ru takßa saß li chaki chßochß reheb li ralal xcßajol laj Rubén; Ramot li cuan saß xcuênt Galaad reheb li ralal xcßajol laj Gad; ut Golán li cuan saß xcuênt Basán reheb li ralal xcßajol laj Manasés.

⁴³det var Beser i ørkenen på sletten for rubenittene, og Ramot i Gilead for gadittene, og Golan i Basan for manassittene.

⁴⁴Aßan aßin li chakßrab li quixqßue laj Moisés reheb laj Israel.

⁴⁴Og dette er den lov som Moses la frem for Israels barn;

⁴⁵Aßaneb aßin li chakßrab, li xtaklanquileb ut li tijleb li quixqßue laj Moisés nak ac xeßel chak Egipto.

⁴⁵dette er de vidnesbyrd og forskrifter og bud som Moses forkynte Israels barn da de var gått ut av Egypten,

⁴⁶Toj cuanqueb jun pacßal li nimaß Jordán saß li este chiru li tenamit Bet-peor. Aßan lix naßaj laj Sehón lix reyeb laj amorreo. Laj Sehón quicuan chi taklânc aran Hesbón. Nak queßel chak Egipto, laj Moisés ut eb laj Israel queßnumta saß xbên li rey Sehón.

⁴⁶på hin side* Jordan i dalen midt imot Bet-Peor, i det land som hadde tilhørt amorittenes konge Sihon, han som bodde i Hesbon, og som Moses og Israels barn slo da de var gått ut av Egypten; / {* østenfor. 5MO 1, 4.}

⁴⁷Eb laj Israel queßrêchani lix naßaj li rey Sehón ut queßrêchani ajcuiß lix naßaj laj Og lix reyeb laj Basán. Aßaneb li cuib xreyeb laj amorreo li queßcuan jun pacßal li nimaß Jordán saß li este.

⁴⁷da inntok de både hans land og Basan-kongen Ogs land, begge amoritterkongenes land på hin side Jordan, på østsiden,

⁴⁸Li naßajej aßin quiticla Aroer li cuan chire li nimaß Arnón ut nacuulac toj saß li tzûl Sión li nayeman ajcuiß Hermón re.Ut nacuulac toj saß li naßajej Arabá li cuan jun pacßal li nimaß Jordán saß li este ut nacuulac toj saß li palau li cuan Arabá li cuan saß li ru takßa re li tzûl Pisga.

⁴⁸fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, til fjellet Sion, det er Hermon,

⁴⁹Ut nacuulac toj saß li naßajej Arabá li cuan jun pacßal li nimaß Jordán saß li este ut nacuulac toj saß li palau li cuan Arabá li cuan saß li ru takßa re li tzûl Pisga.

⁴⁹og hele ødemarken på hin side Jordan, på østsiden, like til Ødemarks-havet nedenfor Pisga-liene.